Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1392912_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
22. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 26. juni
2014 stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V)
Spørgsmål
Er ministeren enig i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger af beskæfti-
gelseseffekterne af at ændre harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 dyreenheder pr.
hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar, som omtalt i Landbrugsavisens artikel den
17. juni 2014 ”Beregning: Flere svin giver op mod 2600 job”?
Svar
Landbrug og Fødevarer vurderer, at ændringen af harmonikravet
1
fra 1,4 dyreen-
heder til 1,7 dyreenheder vil øge svineproduktionen med 1,5 mio. svin. Den høje-
re svineproduktion vurderes endvidere at øge eksporten med 2,2 mia. kr.
Der er imidlertid en del usikkerhed forbundet med effekten af det ændrede har-
monikrav på svineproduktionen. Det er fx usikkert om potentialet for øget pro-
duktion vil blive fuldt udnyttet. Hertil kommer, at en øget produktion, som følge
af harmonikravet, i et vist omfang kan ramme andre reguleringsbarrierer (fx krav
om miljøgodkendelser).
Men hvis det på linje med Landbrug og Fødevarers vurdering forudsættes, at det
ændrede harmonikrav medfører en permanent forøgelse af svineproduktionen på
1,5 mio. svin, så vil det have positive kortsigtede effekter på beskæftigelsen. Det
vurderes, at beskæftigelsen øges med i omegnen af 2.000 personer, om end der
som nævnt er risiko for, at beskæftigelseseffekten kan være mindre, hvis det udvi-
dede produktionspotential ikke udnyttes fuldt ud.
På længere sigt vurderes der ikke at være nogen varig effekt af det ændrede har-
monikrav. På langt sigt er beskæftigelsen bestemt af den strukturelle beskæftigelse,
og de ekstra arbejdskraftsressourcer, der tilføres til landbruget som følge af den
højere produktion, er ressourcer fra andre erhverv. Dvs. der er alene tale om allo-
kering af ressourcer mellem erhvervene.
Med venlig hilsen
Finansministeren
Harmonikravet sikrer, at der er ”harmoni” mellem antallet af husdyr og det areal, som husdyrgødningen spredes på som
gødning for planterne. For svineproduktion må der højst være 1,4 dyreenheder pr. hektar, svarende til 140 kg kvælstof pr.
hektar om året,
jf. Landbrug og Fødevarer, http://www.lf.dk/Viden_om/Miljoe_og_klima/Miljoe/Harmoniregler.aspx
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk