Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1383177_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del
§ 7.
Finansministeriet) af 18. juni 2014
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/6 2014 om
økonomiaftalerne, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål Æ.
Svar
Talepapiret følger nedenfor. Det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 11
Samrådsspørgsmål Æ
Hvorfor mener regeringen, at det er nødvendigt at kommuner og regioner skal spare, jf.
økonomiaftalerne for 2015, når regeringen forventer fremgang i økonomien?
Talepapir
Jeg vil gerne indlede med at sige, at det er afgørende for regeringen,
at der føres en ansvarlig og troværdig økonomisk politik i Danmark.
Indledning
Det skaber tillid om dansk økonomi og bidrager på den måde til
vækst og jobskabelse i vores samfund.
Dermed er en ansvarlig økonomisk politik en forudsætning for, at vi
også på længere sigt kan sikre velfærden i Danmark
det er noget vi
som regering vil værne om.
Samtidig har regeringen lagt op til en balanceret vækst i det
offentlige forbrug på lidt mere end 3 mia. kr. årligt. Det mener vi er
inden for rammerne af en ansvarlig og troværdig økonomisk politik.
Det er på den baggrund, at regeringen i starten af juni forhandlede
og indgik aftaler om både regionernes og kommunernes økonomi
for 2015.
Det er aftaler, som regeringen er godt tilfreds med
netop fordi de
afspejler de afvejninger, der ligger bag regeringens økonomiske
politik.
Der er blevet spurgt til, hvorfor regeringen mener, at det er
nødvendigt, at kommuner og regioner skal spare, når regeringen
forventer fremgang i økonomien.
Jeg vil gerne slå fast, at det beror på en misforståelse, at
økonomiaftalerne for kommuner og regioner skulle være spare-
aftaler. Det er simpelthen ikke tilfældet.
Med aftalerne videreføres de økonomiske rammer for 2014, mens vi
samtidig prioriterer nye midler til en styrkelse af sundhedsområdet i
både regioner og kommuner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 11
Det betyder, at der samlet prioriteres 1,3 mia. kr. til
sundhedsområdet i kommuner og regioner. Heraf er knap halvdelen
nye midler, mens den anden halvdel er udnyttelsen af råderum inden
for de økonomiske rammer.
Der er således tale om, at vi med årets aftaler tilfører nye midler til
både kommunerne og regionerne. Det har jeg svært ved at se skulle
være en ”spareaftale”.
Der er samtidig enighed med KL og Danske Regioner om, at
aftalerne giver mulighed for at udvikle den kommunale og regionale
service i 2015.
Når vi er enige om, at der med de to aftaler er plads til at udvikle den
borgernære service, så skyldes det ikke bare de nye midler, som
bliver tilført.
Det skyldes også, at vi kan få mere ud af de mange penge, der
allerede i dag bruges i den offentlige sektor.
Regeringen har en ambition om frem mod 2020 at frigøre 12 mia. kr.
gennem en mere effektiv offentlig sektor. Det er penge, som bliver i
den offentlige sektor til at udvikle vores velfærd.
Det er samtidig en ambition, som vi har behov for, at kommunerne
og regionerne bidrager til at realisere. Derfor er det noget, vi har
drøftet og konkretiseret med dette års aftaler, hvilket jeg vil vende
tilbage til.
Aftale om kommunernes økonomi for 2015
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er det aftalt, at
Serviceudgifter
Der er ved fastsættelsen af rammen taget højde for stigninger i priser
og lønninger samt reguleringer i medfør af DUT-princippet.
Der er enighed om, at der med aftalen sikres mulighed for, at
kommunernes serviceudgifter i 2015 kan udgøre knap 235 mia. kr.
kommunerne i 2015 fortsat kan udvikle den kommunale service til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 11
gavn for borgerne.
Kommunerne kan således bruge 300 mio. kr. mere til næste år end i
år.
Heri indgår en styrkelse af sundhedsområdet og bidrag, som er
tilvejebragt af kommunerne selv samt sidste års aftale, som gav et
løft til folkeskolen gældende fra næste år.
Som nævnt indledningsvis er det afgørende for regeringen, at vi får
mere ud af de mange penge, vi i dag bruger i den offentlige sektor.
Modernisering og bedre ressourceudnyttelse
Regeringen har sat som mål at frigøre 12 mia. kr. til frem mod 2020
ved at modernisere den offentlige sektor. Det er penge, som skal
bruges til udvikle vores velfærd.
Kommunerne udgør omkring halvdelen af den offentlige sektor og
spiller dermed en væsentlig rolle i at realisere regeringens ambition.
Derfor har aftalen om kommunernes økonomi også handlet om,
hvordan vi konkretiserer målsætningen i form af nye initiativer.
For det første
er der indgået en ny moderniseringsaftale med KL og
kommunerne.
Aftalen betyder, at regeringen og kommunerne begge forpligter sig
på at gennemføre initiativer i 2015 og 2016, der samlet set frigør 2
mia. kr. til den borgernære service i kommunerne.
Regeringens andel af aftalen er 1 mia. kr. Med aftalen for 2015 har
regeringen fremlagt initiativer, der tilsammen frigør knap 400 mio.kr.
Initiativerne består bl.a. af regelforenklinger på
beskæftigelsesområdet, øget anvendelse af anmelderordninger på
byggeområdet samt gennemførelse af 3. bølge af digital
selvbetjening.
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve to ting i aftalen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 11
Regeringen vil fremlægge yderligere initiativer i forbindelse med
økonomiforhandlingerne for 2016.
Tilsvarende vil kommunerne i aftalen for 2016 redegøre for deres
andel af aftalen.
For det andet
er der enighed om nogle konkrete effektiviseringstiltag
inden for blandt andet de kommunale jobcentre og på
beredskabsområdet.
Der er på begge områder gennemført fælles analyser, der peger på
nogle helt konkrete tiltag som kan sikre en mere effektiv drift.
På beredskabsområdet skal der gennem strukturtilpasninger både
sikres en mere effektiv drift og en større faglig bæredygtighed.
Konkret er det aftalt, at samle de nuværende 87 beredskabsenheder i
kommunerne i op mod 20 tværkommunale enheder.
Ligeledes er der enighed om, at der kan sikres en mere effektiv
beskæftigelsesindsats i jobcentrene.
Det skal ske gennem bedre sagsgange, bedre anvendelse af it-
værktøjer samt en styrket politisk og ledelsesmæssig prioritering af
beskæftigelsesindsatsen.
Både moderniseringsaftalen og de konkrete analyser er eksempler på,
at vi kan få mere service for de eksisterende midler, og det er meget
positivt, at vi har haft en konstruktiv dialog med kommunerne
herom i økonomiaftalen for 2015.
Kommunerne har haft et klart ønske om, at det midlertidige,
Ekstraordinært likviditetstilskud mv.
Foruden bloktilskuddet, som sikrer balance mellem udgifter og
indtægter for kommunerne samlet set, er der enighed om, at
kommunerne i 2015 får et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr., der
ekstraordinære likviditetstilskud videreføres i 2015.
Likviditetstilskuddet vil give alle kommuner gode muligheder for at
realisere de aftalte økonomiske rammer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6 af 11
styrker kommunernes likviditet.
Heraf fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner, og 1
mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende
økonomiske vilkår. Dermed målrettes en del af tilskuddet de
kommuner, hvor behovet er størst.
Herudover er der afsat en ekstraordinær lånepulje på �½ mia. kr. med
henblik på at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.
Endelig er særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner
forhøjet til 300 mio. kr. i 2015.
Med aftalen har vi sikret, at kommunerne fortsat kan opretholde et
Anlægsniveau
højt anlægsniveau i 2015, som gavner væksten og beskæftigelsen i
samfundet.
Der har samtidig været behov for, at der sker en tilpasning af de
kommunale anlægsinvesteringer efter, at kommunerne - i lyset af den
økonomiske krise - har fremrykket anlægsinvesteringer og haft et
meget højt anlægsniveau.
Det har hele tiden været forudsætningen for disse fremrykninger, at
der efterfølgende skulle ske en tilpasning af de offentlige
investeringer i takt med at konjunkturerne forbedres.
I 2015 og frem skal anlægsinvesteringerne således tilpasses til et
niveau, som holdbart kan finansieres fremadrettet.
Det er aftalt, at det kommunale anlægsniveau kan udgøre 17,5 mia.
kr. i 2015, der er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen.
Og det indgår i aftalen, at kommunerne i efteråret foretager en
gensidig koordinering med henblik på, at budgetterne ligger inden
for det aftalte niveau.
I 2015 udmøntes der 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Det er midler til
medfinansiering af kommunernes investeringer i de fysiske rammer i
folkeskolen, dagtilbud og på ældreområdet.
Desuden afsættes der med aftalen en lånepulje på 400 mio. kr.
målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7 af 11
200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale.
Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at det ved fastsættelsen af det
Øvrige økonomiske forudsætninger
kommunale bloktilskud er lagt til grund, at kommunerne under ét
holder skatten i ro.
For at give nogle kommuner mulighed for at hæve skatten har
regeringen og KL aftalt en ramme til skatteforhøjelser på 150 mio.
kr.
Når skatteforhøjelserne skal ske inden for et uændret
For at understøtte skattetilpasningerne er der i 2015 etableret en
tilskudsordning, hvor staten yder et tilskud til de kommuner, som
sætter skatten ned.
Vækst og beskæftigelse
beskatningsniveau for kommunerne samlet set, forudsætter det, at
andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned.
Aftalen om kommunernes økonomi har også været en anledning til
at drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for vækst og
beskæftigelse i kommunerne.
Kommunerne spiller på en række områder en central rolle for
væksten i Danmark, og er i mange tilfælde erhvervslivets indgang til
den offentlige sektor.
Regeringen har en ambitiøs dagsorden med konkrete mål for
væksten i dansk økonomi. Med henblik på at understøtte denne
vækstdagsorden er der aftalt en række konkrete initiativer med
kommunerne.
For det første er der med aftalen enighed om at reducere
sagsbehandlingstiderne på de erhvervsrettede myndighedsopgaver i
kommunerne med en tredjedel i 2016.
For det andet er der aftalt, at der udarbejde en ensartet gebyrmodel
på tværs af alle kommuner, så det er mere tydeligt for virksomheder
og borgere, hvad gebyrerne dækker over.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8 af 11
For det tredje er det aftalt at styrke den kommunale
erhvervsfremmeindsats. Det skal fx ske ved at etablere én indgang
for virksomheder, bedre evaluering af indsatsen og bedre inddragelse
af virksomhederne i tilrettelæggelsen af indsatsen.
Der er desuden indgået aftale med KL om en række øvrige emner,
som knytter sig til udviklingen af de kommunale serviceområder og
til en modernisering af den kommunale sektor på områder som
indkøb, økonomistyring og arbejdsgiveradfærd.
Øvrige elementer i aftalen
Jeg vil gerne fremhæve den aftale som er indgået omkring
Udbetaling Danmark, hvor regeringen og KL er enige om at
overflytte yderligere 5 myndighedsområder.
Det sker på baggrund af en enighed om, at Udbetaling Danmark
overordnet set er velfungerende, og det synes jeg er meget positivt.
Endelig har aftalen været en anledning til at følge op på de reformer
og omstillinger, som er gennemført i de foregående år.
Det drejer sig blandt andet om folkeskolereformen og de reformer,
som er gennemført på beskæftigelsesområdet.
Det er vigtigt for regeringen, at de reformer som vedtages i
Folketinget også kommer ud og virke til gavn for borgerne. Her
spiller kommunerne en helt afgørende rolle.
Derfor har økonomiforhandlingerne været en god anledning til at
drøfte udviklingen på de områder og til at få sat nogle fremadrettede
pejlemærker.
Aftalen om regionernes økonomi for 2015 betyder økonomisk rum
til udvikling af sundhedsområdet. Og betyder et fortsat, historisk
højt anlægsniveau til nye sygehuse.
Regeringen har siden sin tiltræden prioriteret et stærkt, fælles
sundhedsvæsen til alle, uanset pengepung. Økonomiaftalen viser, at
Aftale om regionernes økonomi for 2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9 af 11
regeringen står ved den prioritering.
Aftalen betyder en samlet prioritering af knap 1 mia.kr. i 2015 til at
håndtere stigende udgifter til sygehusmedicin, nye
behandlingsformer og en udvikling med flere ældre og kroniske
patienter.
Driftsrammer
Det finansierer vi gennem ny prioritering på knap 0,5 mia. kr. Og
gennem udnyttelsen af et regionalt råderum på andre 0,5 mia. kr.
som følge af faldende udgifter til medicintilskud.
Uanset hvordan man vælger at se på det, er det meget vanskeligt at
se den aftale som en spareøvelse.
Samtidig betyder aftalen, at regeringen og Danske Regioner er enige
om en række vigtige sundhedspolitiske emner.
Det omfatter bl.a. 1) en forpligtelse på en fortsat omstilling af
sundhedsindsatsen til sundhedstilbud tættere på borgeren. 2) Et
fortsat fokus på at sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet. 3)
indførelse af en udredning og behandlingsret i psykiatrien og en
fælles enighed om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden
2020.
Og apropos psykiatrien
så stopper det jo ikke her. Regeringen har
med sit psykiatriudspil lagt op til massive investeringer i
behandlingskapacitet og nye rammer for psykiatrien.
Det forhandles der i disse dage om i satspuljekredsen, og jeg håber
og tror på, at vi har en aftale inden sommerferien.
På anlægsområdet betyder økonomiaftalen med regionerne, at det
regionale anlægsniveau fastholdes på et historisk højt niveau på over
7 mia. kr.
Anlægsniveau
Det betyder, at der inden for rammerne af en normalisering af den
samlede offentlige anlægsaktivitet er prioriteret den nødvendige
plads til en fortsat realisering af de kommende supersygehuse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 10 af 11
Det er et markant signal om prioriteringen af sundhedsvæsenet og en
ny sygehusstruktur, der skal løfte kvaliteten af behandlingen for
patienterne.
Det er også et anlægsniveau, der betyder samme ramme til
regionerne i 2015 til at realisere en række andre anlægsprojekter,
herunder bedre fysiske rammer på det psykiatriske område.
Med aftalen er der også enighed med regionerne om en række tiltag
til modernisering på sundhedsområdet.
Modernisering
Der er enighed om syv nye principper for samarbejdet mellem staten
og regionerne. De sætter rammerne for et fortsat tillidsfuldt
samarbejde om moderniseringen.
Samtidig er der konkret enighed om 1) nye elementer i en fortsat
styrket synlighed om resultater på sundhedsområdet, 2) der er
igangsat et ”styringsreview” med henblik på afbureaukratisering, og
3) der er aftalt en række tiltag til en styrket brug af it på
sundhedsområdet.
Og så markerer aftalen en forpligtelse på at sikre en god brug af
kapaciteten på sundhedsområdet. Det handler bl.a., om at få udbredt
de gode løsninger mellem sygehuse og regioner, og få skabt en
effektiv patientvisitation, hvor der bl.a. er gennemsigtighed om, hvor
der er kapacitet, så patienten kan henvises dertil.
En bedre brug af ressourcerne gennem synlighed, videndeling og
udbredelse af de bedste løsninger er en helt uomgængelig del af
moderniseringsdagsordenen for at håndtere de kommende års
udfordringer på sundhedsområdet.
Afrunding
Samlet set har regeringen indgået to gode aftaler, der ligger inden for
rammerne af regeringens økonomiske politik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 11 af 11
For kommunerne er der opretholdt et højt anlægsniveau, og vi
styrker kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats
med 350 mio. kr. Samtidig anviser aftalen en række konkrete
muligheder for at udnytte ressourcerne bedre, så der frigøres midler
til den borgernære service.
For regionerne prioriteres der knap 1 mia. kr. til bl.a. nye
behandlingsformer og flere ældre og kroniske patienter. Og det
historisk høje anlægsniveau fortsætter i 2015, hvilket både sikrer
byggeriet af de nye supersygehuse samt et højt niveau for øvrige
regionale anlægsprojekter.
Regeringen kan således på ingen måde genkende billedet af, at de
indgåede økonomiaftaler for kommuner og regioner skulle indebære
besparelser. Tværtimod er det regeringens klare opfattelse, at det er
aftaler, som skaber rammerne for, at kommuner og regioner udvikle
og forbedre servicen og de fysiske rammer for borgerne.