Finansministeren
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 327 (Alm. del - § 7) af 10.
juni 2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 89, tabel 3, opgøre de ud-
meldte besparelser for 2015 i mio. 2015-kr., og redegøre for om de udmeldte be-
sparelser allerede er udmøntet i nye initiativer eller om de skal udmøntes som led i
forhandlingerne om forslaget til finanslov for 2015?
Svar
Af
bilag 1
fremgår de PL-opregnede omprioriteringsbidrag i BO3 (2015), der blev
udmeldt til ministerierne i forbindelse med rammeudmeldingen for finanslovsfor-
slaget for 2012,
jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 89 (L 1 - § 7) af 2. december
2013.
Det gælder generelt, at de omprioriteringsbidrag, som indbudgetteres i BO3, efter-
følgende indgår i den løbende udgiftspolitiske prioritering og til finansiering af nye
initiativer, uomgængelige merudgifter mv.
Omprioriteringsbidraget for 2015, som blev udmeldt i forbindelse med udmeldin-
gen af ministeriernes rammer på finanslovsforslaget for 2012, er på denne bag-
grund i væsentlig grad allerede disponeret. Dermed vil der ikke skulle ske en kon-
kret udmøntning heraf i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for
2015.
Det bemærkes i øvrigt, at de indarbejdede rammefald som følge af ompriorite-
ringsbidraget i BO-årene i væsentlig grad modsvares af tilsvarende rammeløft, når
de årlige finanslovsforslag og finanslove for F-året bliver udarbejdet.
Det bemærkes desuden, at budgetteringen i budgetoverslagsårene på finansloven
ikke er bindende.
Med finanslovforslaget for 2015 vil regeringen præsentere sit forslag til budgette-
ringen i finansåret 2015.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon