Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1381530_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del
§ 7.
Finansministeriet) af 4. juni 2014 stillet efter ønske fra Jonas Dahl
(SF)
Spørgsmål
Det hedder i aftalen indgået med KL om kommunernes økonomi side 19:
"Klimatilpasning Regeringen og KL er enige om at suspendere det planlagte krav
om medfinansiering af klimainvesteringer i 2015. Finansiering af
klimainvesteringer indgår i stedet i den planlagte evaluering af
takstfinansieringsreglerne, som gennemføres i 2015." Vil ministeren forklare hvad
der ligger heri, og komme med en vurdering af om det vil øge, mindske eller
forsinke klimatilpasningen?
Svar
Håndtering af regnvand i forbindelse med klimatilpasning kan i nogle henseender
ske mere omkostningseffektivt ved alternativer til traditionelle spildevandsanlæg.
Der er imidlertid en række klimatilpasningsaktiviteter, som
spildevandsforsyningsselskaberne hidtil ikke har kunnet finansiere, idet der ikke er
tale om spildevandsanlæg i traditionel forstand (kloakker, regnvandsbassiner mv.)
Af denne grund, blev der i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi
for 2013 foretaget en justering af takstfinansieringsreglerne, som gav
forsyningsselskaberne mulighed for at bidrage til klimatilpasningsprojekter, der
vedrører veje, vandløb og rekreative områder. Justeringen indebar, at
forsyningsselskaberne kan dække alle omkostningerne, der kan henføres til
projektets bidrag til klimatilpasning, i 2013 og 2014.
Omkostningerne finansieres over spildevandstaksterne, der betales af
husholdninger og virksomheder. Det blev ligeledes aftalt, at kommunerne fra og
med 2015 skulle bidrage med 25 pct. medfinansiering for investeringer i veje og
vandløb.
Det har vist sig, at investeringsomfanget på området ligger under det forudsatte. I
2013 blev der godkendt projekter til en samlet værdi af 394 mio. kr. indeholdende
anlægs- og driftsomkostninger i hele projektets levetid. I 2014 er der foreløbigt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
godkendt projekter for 370 mio. kr. Niveauet for 2015 vurderes at blive på samme
niveau som i 2013 og 2014.
På den baggrund er regeringen og KL enige om at suspendere
medfinansieringskravet i 2015. Det er således vurderingen, at aftalen bidrager til
klimainvesteringer i kommunerne.
Der skal i 2015 gennemføres en evaluering af indsatsen. Evalueringen vil bl.a.
omfatte erfaringer med de nye regler for takstfinansiering samt de kommunale
klimatilpasningsplaner.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon