Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 322 (Alm. del
–
§ 7.
Finansministeriet) af 4. juni 2014 stillet efter ønske fra Jonas Dahl
(SF)
Spørgsmål
Vil ministeren sende en tabel der viser udviklingen i de kommunale og regionale
investeringer dels i kvalitetsfondsprojekter, dels i andre projekter fra 2011 til 2015
med anvendelse af aftaleniveauer (PL-korrigeret)?
Svar
Udviklingen i de aftalte kommunale anlægsinvesteringer fremgår af
tabel 1:
Tabel 1
Aftalte kommunale anlægsinvesteringer, 2011-2015
Mia. kr., 2015-pl.
Samlet anlægsniveau
- Heraf kvalitetsfondsområdet
2011
15,9
7,4
2012
16,0
7,2
2013
15,9
7,2
2014
18,3
7,5
2015
17,5
-
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi 2011-2015
Det bemærkes, at kommunerne i forlængelse af økonomiaftalen for 2013, efter
aftale med regeringen, valgte at prioritere yderligere 2,6 mia. kr. til anlæg i 2013
mod tilsvarende lavere serviceudgifter. Som led i vækstplan DK aftalte regeringen
og KL at videreføre det høje anlægsniveau i 2013 til 2014.
Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til
et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet.
Der er samtidig enighed om, at kommunerne som led i tilpasningen af
anlægsniveauet frisættes fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af
kvalitetsfondsmidlerne.
Udviklingen i de aftalte regionale anlægsinvesteringer fremgår af
tabel 2.
Hertil
kommer yderligere prioritering af det regionale anlægsområde i forbindelse med
finanslovsaftalen for 2014, som omfatter et center for partikelterapi til behandling
af kræftpatienter og et løft af psykiatrien.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk