FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om stigning i beskæftigelsesdraget og sænkelse af kontanthjælpen i 2013 i en provenuneutral reform, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Finansudvalg har d. 23. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 32(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvaresendeligt.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).Spørgsmål:”Vil ministeren oplyse, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves, oghvor meget kontanthjælpen skal sænkes i 2013 i en provenuneutral reform forat:(1) Ingen mister penge ved at gå på arbejde, jf. finansministerens svar på FIUalm. del spørgsmål 10 af 4. oktober 2013(2) Ingen får en gevinst under 1.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde,jf. tabel 2, side 5 i Økonomi- og Indenrigsministeriets notat "Økonomiske incitamentertil beskæftigelse" fra maj 2012(3) Ingen får en gevinst under 2.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde,jf. tabel 2, side 5 i Økonomi- og Indenrigsministeriets notat "Økonomiske incitamentertil beskæftigelse" fra maj 2012?”Endeligt svar:Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldteforskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personener beskæftiget hhv.overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalenderår.Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fraarbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomiskfriplads for børn i daginstitution.Når nogle personer har relativt lave forskelsbeløb, fx under 2.000 kr. om måneden,kan det skyldes, at den umiddelbare indkomstfremgang ved at gå fra overførselsind-komst til beskæftigelse bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til transport til og fraarbejde, lavere boligstøtte og bortfald af økonomisk friplads til børn i daginstitution.Det er dog værd at hæfte sig ved, at andre forhold end den økonomiske tilskyndelse,også spiller en vigtig rolle for deltagelsen på arbejdsmarkedet. For det første kan dag-penge eller kontanthjælp ikke uden videre vælges som alternativ til beskæftigelse somfølge af rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.

For det andetvil tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesska-bet med arbejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv betyde, at nog-le vælger at arbejde, selv om de økonomisk set har forholdsvist lidt ud af det. Samtidigkan det at være i arbejde i sig selv bane vejen for et bedre lønnet job over tid.Forskelsbeløbsberegningerne baserer sig på en opdeling af de 18-64-årige efter deresfaktiske arbejdsmarkedsstatus. Der indgår fuldt beskæftigede lønmodtagere, delårs-beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Selvstændige,studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i opgørelsen.Hvis der ses på gruppen af fuldt ledige m.fl., hvor også helårsmodtagere af kontant-hjælp indgår, er det værd at hæfte sig ved, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagerehar et månedligt forskelsbeløb på 2.000 kr. eller derover, jf. tabel 1.Desuden er andelen af kontanthjælpsmodtagere med lave forskelsbeløb væsentligtmindre end for dagpengemodtagere. Det afspejler, at satserne i dagpengesystemetgenerelt er højere end satserne i kontanthjælpssystemet.Tabel 1. Fuldt ledige m.fl. fordelt efter månedligt forskelsbeløb, 2013DagpengeForskelsbeløbUnder 0 kr.Under 1.000 kr.Under 2.000 kr.2.000 kr. eller deroverKontanthjælpØvrigeAlle

Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen og totalen. Beregningerne er foreta-get på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 2013. For så vidt angår”dagpenge” og ”kontanthjælp” omfatter tallene også personer med støttet beskæftigelse i de pågældendeår, herunder aktiverede. For så vidt angår ”øvrige” omfatter tallene sygedagpengemodtagere og personer,der har modtaget orlovsydelser mv. hele det pågældende år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Hvis der ses på den samlede gruppe af 18-64-årige, der indgår i beregningerne, viserdet sig, at hovedparten med forskelsbeløb under 2.000 kr. er beskæftigede, der hardagpenge som overførselsalternativ.For disse personer vil en nedsættelse af kontanthjælpen ikke have nogen virkning påforskelsbeløbet. En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil derimod øge forskelsbe-løbet for alle.Tabel 2 viser således to beregningseksempler, hvor beskæftigelsesfradraget i 2013forhøjes fra 6,95 pct. til heholdsvis 20 pct. og 40 pct. Loftet for det maksimale fradraghæves parallelt.Forhøjelser af beskætigelsesdraget i den størrelsesorden vil medføre et betydeligtprovenutab. Henholdsvis ca.30 mia. kr. og ca.73 mia. kr. før automatisk tilbageløb.Tilsammenligning er de samlede udgifter til kontanthjælp (ekskl. aktivering) skønnet tilca.18 mia. kr i 2013.

Note:*) Provenutabet i de to beregningseksempler udtrykker provetabet ved en forhøjelse af beskæftigel-sesfragdet i forhold til 2013-reglerne.Anm.: Beregningerne er foretaget på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveau-et i 2013. Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 2011, der er fremskrevet til pris- oglønniveauet i 2013 samt gældende regler i 2013. Ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionisterm.fl.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Som det fremgår af tabel 2, vilforhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i de to bereg-ningseksempler – til trods for detmeget betydelige provenutab – ikke være tilstrække-lig til at løfte alle ud af gruppen med negative forskelsbeløb.En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der sikrer, at ingen har negative forskelsbe-løb, vil med andre ord ikke kunne finansieres af de offentlige udgifter, der kan sparesvedat nedsætte (afskaffe) kontanthjælpen.Det samme vilselvsagt gælde en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der sikrer, atalle har et forskelsbeløb på mindst 1.000 kr. eller mindst 2.000 kr.