Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 3. juni
2014 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse bidraget til strukturelt BNP i 2020 fordelt på de enkelte
initiativer i regeringens forslag til en vækstpakke, som samlet set løfter BNP
med 6 mia. kr. i 2020?
Svar
Samlet set skønnes vækstpakken at forøge det strukturelle BNP med ca. 6 mia. kr.
frem mod 2020.
Tiltagene vil bidrage til at øge produktivitetsvæksten og trække i retning af lavere
prisstigninger. Over tid vil det føre til en begrænset forøgelse af reallønnen. Det
gælder også for offentligt ansatte og overførselsmodtagere. Flere af forslagene vil
desuden bidrage til forbedrede vilkår for forbrugerne, selvom det ikke har et
direkte bidrag til BNP-målsætningen.
Virksomhederne vil opleve en række forbedringer af deres rammevilkår. Samlet
set kan virksomhederne reducere deres omkostninger med ca. 4 mia. kr. årligt som
følge af færre administrative byrder, lavere afgifter, effektiviseringer mv. Heraf
udgør administrative lettelser, lavere gebyrer og lignende ca. �½ mia. kr.
I
tabel 1
angives skøn for vækstbidrag for de enkelte tiltag i vækstpakken. Forslag,
hvor det ikke vurderes muligt at beregne effekten på strukturelt BNP, eller som
vurderes at have meget beskeden effekt (blandt andet fordi ordningerne har
karakter af at være midlertidige),
er markeret med ”-”.
I beregningerne er der anvendt et princip om, at initiativer, hvor der kun er afsat
budgetmæssige midler i en midlertidig periode, ikke er medtaget. Det gælder
blandt andet forlængelse af vækstlåneordningen og etablering af Dansk
Vækstkapital II. Disse initiativer vil imidlertid bidrage til at hjælpe de
virksomheder, der aktuelt står over for udfordringer med at skaffe finansiering.
Det bemærkes, at der ikke medregnet effekter af forslaget om tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften.