Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1384164_0001.png
26. juni 2014
J.nr. 14-3027391
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 3. juni 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra René Christensen (DF).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384164_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse
a) Hvor mange husstande der har søgt på BoligJobOrdningen?
b) Hvor mange personer der har benyttet hele fradraget 15.000 pr. voksen person i Bolig-
JobOrdningen?
c) Hvor mange stillinger / lærlingepladser BoligJobOrdningen har skabt?
d) Hvilken effekt BoligJobOrdningen forventes at have haft på sort arbejde?
og
e) Hvad BoligJobOrdningen har kostet?
Svar
Der skal ikke søges om BoligJobfradraget, men det er en betingelse for at få fradrag, at
det indberettes til SKAT, hvem der har udført arbejdet, og for så vidt angår arbejde i
forbindelse med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen, skal
arbejdet være udført af en virksomhed, der er momsregistreret.
I SKATs register med oplysninger om BoligJobfradraget foreligger alene oplysninger om
fradraget pr. person. Et skøn over antallet af husstande (boligadresser), der har benyttet
fradraget, kan imidlertid udarbejdes ved lovmodelberegninger, hvor oplysninger om Bo-
ligJobfradraget for 2012 nu indgår.
De optalte og skønnede tal for husstande samt personer med BoligJobfradrag i 2011-
2013 fremgår af
tabel 1.
Det fremgår endvidere, hvor mange personer der har udnyttet
fradraget på op til 15.000 kr. fuldt ud. For 2012 er der således ca. 535.000 personer, der
har fået fradrag, hvoraf de 219.000 har fået fradrag på 15.000 kr. Det skønnes, at perso-
nerne fordeler sig på ca. 390.000 boliger. Der foreligger endnu ikke anvendelige tal for
2014.
Tabel 1. Antal personer og boliger med fradrag
2011
Antal boliger med fradrag, skøn
Antal personer med fradrag, registeroplysninger
Antal personer med maks. fradrag på 15.000 kr.
260.000
354.700
1)
128.000
1)
2012
390.000
535.900
219.000
2013
385.000
526.000
2)
181.500
2)
1) Fradraget var gældende i 7 måneder af 2011.
2) Foreløbigt tal for 2013
på baggrund af indberettede fradrag pr. 17. juni 2014
Kilde: SKATs registre pr. 17. juni 2014 og egne beregninger.
Ifølge Finansministeriet vurderedes videreførelsen af BoligJobordningen i Vækstplan DK
at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til i størrelsesordenen 1.200 personer.
Denne strukturelle effekt på beskæftigelsen kan fortrinsvis tilskrives, at det med BoligJob-
ordningen bliver mere sandsynligt, at danskerne vil få fagfolk til at udføre håndværksar-
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384164_0003.png
bejde og serviceydelser i hjemmet. Det giver en bedre arbejdsdeling og kan få færre til at
vælge gør-det-selv-løsninger.
Udover de strukturelle virkninger udarbejdede Finansministeriet i forbindelse med frem-
læggelsen af Vækstplan DK et skøn for ordningens kortsigtede efterspørgselsvirkninger.
I 2013 vurderedes efterspørgselsvirkningen at løfte beskæftigelsen svarende til den oven-
nævnte strukturelle effekt. I 2014 skønnes beskæftigelsen at blive løftet med ca. 2.000
personer. Der er tale om grove skøn, og de er ekskl. udvidelsen med fritidsboliger. Inkl.
fritidsboliger er vurderingen, at beskæftigelsen kan løftes med ca. 1.400 personer i 2013
og ca. 2.750 personer i 2014.
Den større effekt i 2014 afspejler en fremrykningseffekt, idet det er lagt til grund i bereg-
ningen, at folk vil fremrykke vedligeholdelse og renoveringsprojekter til 2014 frem for at
vente til året efter, da det er forudsat, at BoligJobordningen ophører med udgangen af
2014. Hertil kommer en afledt efterspørgselseffekt i 2014 af højere beskæftigelse i 2013.
Ordningens midlertidige karakter betyder, at de beskæftigelsesmæssige effekter ligeledes
må forventes at være midlertidige. Ordningen vurderes derfor heller ikke at have betyd-
ning for den varige beskæftigelse i byggesektoren, herunder på antallet af lærlingepladser.
Der er ikke eksplicit skønnet over, hvor stor en del af beskæftigelsesløftet der skyldes
fortrængning af sort arbejde. Den seneste analyse om sort arbejde fra Rockwool-fonden
konkluderer, at ordningen ikke har haft en synlig effekt på omfanget af sort arbejde.
I
tabel 2
er angivet de skønnede udgifter til ordningen i 2011-2014. Tallene for 2011 og
2012 er baseret på de faktisk indberettede fradrag. For 2013 og 2014 er tallene skønnet
med udgangspunkt i de seneste foreløbige optællinger af indberettede fradrag for 2013.
Det bemærkes, at skønnene er nedjusteret i forhold til skønnene til Økonomiske Redegø-
relse, maj 2014. De skønnede udgifter vedrørende ordningen i 2013 og 2014 kan blive
justeret ved nye oplysninger om de indberettede fradrag for 2013.
Tabel 2. Udgifter til BoligJobfradraget i 2011-2104
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2011
1.085
820
700
2012
1.745
1.320
1.120
2013
1.600
1.200
1.025
2014
1.700
1.300
1.100
Anm.: Provenuforskellen mellem 2013 og 2014 skyldes i overvejende grad, at fritidsboliger var omfattet af BoligJobordningen i ca. 2/3 af 2013
og i hele 2014.
Kilde: Egne beregninger
Side 3 af 3