Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
21. november 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del) af 22.
oktober 2013 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes det påvirker samfundets velstand i 2020
målt som hhv. BNP og BNP pr. capita, hvis den offentlige beskæftigelse øges med
1 pct. om året frem mod 2020, og tilsvarende hvis den private beskæftigelse øges
med 1 pct. om året frem mod 2020, i forhold til et scenarie, hvor beskæftigelsen er
uændret i 2020 i forhold til i dag?
Svar
På sigt er beskæftigelsen bestemt af strukturerne på arbejdsmarkedet, herunder af
kompensationsgrader for ledige, beskatning og arbejdsmarkedets fleksibilitet.
Denne sammenhæng er blandt andet underbygget i
”Regneprincipper og modelanvendel-
se i Finansministeriet”, oktober 2012,
www.fm.dk.
Derfor vil en stigning i antal offent-
ligt ansatte på fx 5.000 personer ved uændrede strukturer på sigt medføre et tilsva-
rende fald i den private beskæftigelse på 5.000 personer.
Når den samlede beskæftigelse er bestemt af strukturerne på arbejdsmarkedet, be-
tyder det også, at man ikke kan se isoleret på hhv. udviklingen i den private og den
offentlige beskæftigelse, som spørgsmålet lægger op til.
Gennem reformer kan man hæve den strukturelle beskæftigelse og derved mulig-
gøre en stigning i den offentlige beskæftigelse uden, at det modsvares i den private
beskæftigelse. I beregningerne nedenfor er det dog forudsat, at den strukturelle
beskæftigelse er uændret.
Øges den offentlige beskæftigelse med 1 pct. årligt i årene 2015-2020 i forhold til
grundforløbet (KP13), svarer det til en stigning på 48.000 personer i 2020,
jf. tabel
1.
Det medfører samtidig et tilsvarende fald i den private beskæftigelse på 48.000
personer, således at den samlede beskæftigelse er uændret. Samtidig er BNP og
BNP pr. indbygger omtrent uændret
1
.
Der er en mindre mekanisk virkning på produktiviteten, jf.
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (alm. del) af 22. oktober
2013.
1