Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1380046_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014 - 16623
Doknr.
148870
Dato
11-06-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 28. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 308 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Spørgsmål nr. 308:
”Vil
ministeren oplyse formuefordeling i Danmark opgjort som gennemsnitlig
formue på henholdsvis indkomst- og formuedeciler for det senest tilgængelige
år?
I sin besvarelse bedes ministeren endvidere oplyse den gennemsnitlige formue
hos de 1 procent mest formuende opgjort efter henholdsvis indkomst og
formue.”
Svar:
Opgørelser af formuefordelingen er behæftet med stor usikkerhed. Det hænger sam-
men med, at det ikke er muligt at foretage en fuldstændig opgørelse af nettoformue på
individniveau. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes tilgængelige oplysninger om
alle formueelementer, samt at værdiansættelsen af aktiver og passiver er behæftet
med usikkerhed.
Nettoformuen er her opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive værdi af
eventuel pensionsopsparing, andelsbolig, unoterede aktier, kontantbeholdning, biler,
både mv. Det er markante formueelementer, der ses bort fra. Eksempelvis udgør den
gennemsnitlige nettoformue ca. 345.000 kr. pr. voksen i 2012 med udgangspunkt i de
oplysninger, der ligger til grund for opgørelsen i denne besvarelse. Til sammenligning
skønnes den gennemsnitlige pensionsopsparing at udgøre i størrelsesordenen �½ mio.
kr. pr. voksen. Skønnet for den gennemsnitlige pensionsopsparing er baseret på an-
dre kilder, der ikke kan fordeles på individniveau.
Den gennemsnitlige nettoformue, som den er defineret her, er svagt negativ (netto-
gæld) for personer i 1. indkomstdecil, som omfatter de 10 pct. af befolkningen med de
laveste disponible indkomster, i 2012, jf. tabel. Personer i 2.-10. indkomstdecil har
derimod en positiv nettoformue. For personer med de 1 pct. højeste disponible ind-
komster er den gennemsnitlige formue på godt 3,1 mio. kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380046_0002.png
Tabel
Personlig nettoformue opdelt på hhv. indkomst og formue i 2012
Øverste
1 pct.
Indkomstdecil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1.000 kr.
Nettoformue
-38
81
131
155
171
190
225
300
441
1.084
3.121
274
Formuedecil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Øverste
1 pct.
Alle
1.000 kr.
Nettoformue
-569
-149
-70
-20
10
55
157
339
683
2.302
7.707
274
Anm.: Nettoformuen er opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive pensionsopsparing mv. I tabellen
indgår nettoformue pr. person (dvs. ikke ækvivaleret) for alle personer i befolkningen. Decilfordelingen
vedrører hhv. disponibel indkomst og nettoformue, som er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfor-
dele i familien.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Personer med de 40 pct. laveste nettoformuer har i gennemsnit nettogæld i 2012.
Modsat har personer i 5.-10. formuedecil i gennemsnit en nettoformue. For de perso-
ner med de 1 pct. højeste formuer udgør nettoformuen i gennemsnit 7,7 mio. kr.
Usikkerheden på opgørelsen af nettoformuen gør, at opdelingen på formuedeciler skal
fortolkes med stor forsigtighed.
Forskellene i nettoformue på tværs af indkomst- og formuefordeling skal også ses i
lyset af, at nettoformuen typisk øges i løbet af den erhvervsaktive alder. Det hænger
blandt andet sammen med, at mange tidligt i den erhvervsaktive alder har relativt lave
indkomster og blandt andet derfor optager lån til etablering, herunder studielån og
boliglån. I løbet af den erhvervsaktive alder tilbagebetales lån, samtidig med at der
påbegyndes opsparing.
Personer i alderen 18-39 år har i gennemsnit en mindre nettogæld på ca. 20.000 kr. i
2012, jf. figur. For personer i alderen 40-64-årige udgør formuen ca. 340.000 kr.,
mens formuen for over 64-årige udgør ca. 920.000 kr.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380046_0003.png
Figur
Nettoformue opdelt på alder i 2012
1.000 kr.
1.000
800
600
400
200
0
-200
18-39-årige
40-64-årige
Over 64-årige
1.000 kr.
1.000
800
600
400
200
0
-200
Anm.: Nettoformuen er opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive pensionsopsparing mv. I figuren
indgår nettoformue pr. person (dvs. ikke ækvivaleret) for over 17-årige i befolkningen.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
I denne opgørelse vil friværdi i egen bolig for mange personer udgøre en betragtelig
del af den samlede nettoformue, idet blandt andet værdien af pensionsopsparing som
nævnt ikke indgår.
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at værdien af ejendomme, herunder boliger,
er opgjort med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, som foretages hvert
andet år. Ændringer i nettoformuen som følge af stigning eller fald i boligpriserne kan
derfor slå igennem på opgørelsen med en vis forsinkelse.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
3