PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

30. marts 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del) af 23. maj

2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over den samlede forventede effekt på uligheden af samtli-

ge af regeringens reformer og finanslove, når de er fuldt indfasede? I svaret bedes

ministeren angive effekten som ændringen i gini-koefficienten og som ændringen i

den gennemsnitlige indkomst fordelt på indkomstdeciler, hvor både den disponib-

le og markedsindkomsten anvendes som indkomstbegreber i opgørelsen.

Endeligt svar

Det skal indledningsvis understreges, at der knytter sig en række principielle og

beregningstekniske forbehold til opgørelsen.

Besvarelsen tager udgangspunkt i en vurdering af de isolerede fordelingsmæssige

konsekvenser af finanslovsaftalerne 2012-2015 samt følgende reformaftaler:



Aftale om skattereform, juni 2012

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, juni 2012

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, april 2013

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job,

april 2013



Aftaler om vækstplan DK, april 2013



Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats, december 2013



Aftale om en vækstpakke, juni 2014

Der er ikke tale om en udtømmende liste over regeringens reformer og politiske

aftaler, men om de af regeringens reformer mv., der vurderes at have størst umid-

delbar relevans for fordelingen af indkomster og forbrugsmuligheder i befolknin-

gen.

I besvarelsen indgår endvidere en vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser

af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i

perioden 2012-2020 (set i forhold til et hypotetisk forløb med nulvækst i ressour-

cerne til offentligt forbrug i den samme periode). Baggrunden er, at de isolerede

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 12

virkninger af de betragtede finanslovs- og reformaftaler ikke afspejler den under-

liggende prioritering af finanspolitisk råderum til øget offentligt forbrug.

Vurderingen af de isolerede fordelingsvirkninger af de enkelte finanslovs- og re-

formaftaler tager i vidt omfang udgangspunkt i tidligere skøn og er generelt base-

ret på de forudsatte provenuvirkninger og reformeffekter mv. ved indgåelsen af de

enkelte aftaler,

jf. bilag 1

for en nærmere omtale. I fordelingsberegningerne indgår

som udgangspunkt de umiddelbare provenuvirkninger (opgjort efter indkomst-

skat, men før tilbageløb af moms og afgifter og uden saldovirkninger af afledt

adfærd, hvilket gælder generelt i forbindelse med fordelingsberegninger) af de dele

af aftalerne, der antages direkte at påvirke husholdningernes (reale) disponible

indkomster.

Ændringer i det offentlige forbrug indregnes som en provenuækvivalent ændring i

de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Ændringer i det offentlige forbrug på-

virker ikke husholdningernes disponible indkomster direkte, men en forøgelse af

værdien af den offentlige service mv. øger befolkningens udvidede forbrugsmu-

ligheder

Summen af de opgjorte isolerede fordelingsvirkninger af de betragtede finanslovs-

og reformaftaler (når disse er fuldt indfaset) samt af den samlede faktiske og prio-

riterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug skønnes med betydelig usikker-

hed at svare til en reduktion af indkomstforskellene på i alt ca. 0,39 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 nedenfor.

Den varige fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne 2012-2015 skønnes samlet set

at indebære en reduktion af indkomstforskellene på ca. 0,18 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten,

jf. punkt A i tabel 1.

Den varige (fuldt indfasede) fordelings-

virkning af finanslovsaftalerne omfatter i denne opgørelse alene virkningen af

diskretionære ændringer i skatter, afgifter og sociale ydelser, som forudsættes vide-

reført efter finanslovsårene

De således opgjorte

varige

virkninger adskiller sig dermed fra de skønnede forde-

lingsvirkninger af finanslovsaftalerne

i finanslovsårene,

jf. nærmere omtale nedenfor,

Indregning af værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i sammenhæng med, at

omfanget af offentlig service har betydning for værdien af den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen,

at det ikke er nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes fordelingsvirkningerne af

ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af

offentligt forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne af fx ændrede indkomstoverførs-

ler.

Aftalerne om finansloven for 2014 omfattede bl.a. en fremrykning af (en del af) forhøjelsen af det almindelige beskæftigel-

sesfradrag og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der tidligere var besluttet i Aftale om en skattereform i

2012. Denne fremrykning indgår i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovsaftalen i 2014, men har ingen varig forde-

lingsvirkning (idet skattereformen samlet set ikke ændres). Aftalerne om finansloven for 2015 omfattede bl.a. en ophævelse

af den gensidige forsørgerpligt for papirløst samlevende samt en afskaffelse af det laveste satsniveau for unge uddannelses-

hjælpsmodtagere i par, som tidligere var besluttet med kontanthjælpsreformen fra 2013. Ophævelsen af disse elementer fra

kontanthjælpsreformen indgår både i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovaftalen i 2015 og som en del af den varige

virkning af finanslovsaftalen for 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 12

og omfatter ikke virkningen af den forøgelse af ressourcerne til offentligt forbrug,

der normalt prioriteres som et led i finansloven.

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af regeringens finanslovs- og reformaftaler samt vækst i offentligt forbrug

Varig virkning/

virkning i 2020

Ændring i Gini,

pct.-point

A. Finanslovsaftaler i alt

Aftaler om finansloven for 2012

Aftaler om finansloven for 2013

2013

2014

2015

Ændring i Gini-koefficient

i finanslovsår, pct.-point

-0,36

10)

-0,03

-0,05

-0,07

-0,18

-0,10

-0,02

-0,01

-0,04

Aftaler om finansloven for 2014

Aftaler om finansloven for 2015

B. Reformer i alt (ekskl. ændringer i off. forbrug)

Skattereform, 2012

0,58

0,27

0,07

0,10

0,07

-0,02

Reform af førtidspension og fleksjob, 2012

SU-reform, 2013

Kontanthjælpsreform, 2013

Vækstplan DK, 2013

Sygedagpengereform, 2013

0,01

0,08

Aftale om en vækstpakke, 2014

C. Realiseret/prioriteret vækst i offentligt for-

brug 2012-2020 (forskel i forhold til nul-vækst)

Faktisk vækst 2012-2014

Prioriteret vækst 2015-2020

-0,79

-0,19

-0,59

Fordelingsvirkning i alt (A.+B.+C)

Ekskl. virkning af øget offentligt forbrug (A.+B.)

Memopost: Ændringer i offentligt forbrug som følge

af reformer (netto), jf. bilag 2

-0,39

0,40

0,00

Anm.: Virkningen på indkomstforskellene er opgjort inklusive virkningen af afgiftsændringer og afspejler dermed

virkning på realindkomster. Tallene for virkning på Gini-koefficienten summer ikke nødvendigvis til totaler

som følge af afrundinger. Der er i opgørelsen af fordelingsvirkningerne generelt set bort fra eventuelle

afledte adfærdsvirkninger af de enkelte reformer mv.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 1 - §7) af 9. november 2011 samt nye beregninger på baggrund af endelig aftale.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 167 (Alm. del) af 22. december 2014.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 26. januar 2015.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november 2014.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del – §7) af 4. juli 2012

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del –§7) af 22. marts 2013.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 238 (Alm. del – §7) af 5. marts 2013.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 22. december 2014.

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 12. maj 2014 samt nye beregninger på baggrund af endelig aftale.

10) Fordelingsvirkningen af finanslovsaftalerne for 2012 er opgjort i 2013 (og ikke i finanslovsåret), fordi en række

af skatte-og afgiftsinitiativerne i aftalen først havde virkning fra 2013.

Kilde: Tidligere svar til Finansudvalget mv., jf. ovenfor, samt egne beregninger på baggrund af stikprøver af be-

folkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 12

Den varige fordelingsvirkning af de nævnte reformaftaler skønnes samlet set at

indebære en forøgelse af indkomstforskellene svarende til ca. 0,58 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten,

jf. punkt B i tabel 1.

Det bemærkes, at de betragtede refor-

mer har en forskellig indfasningsprofil, dvs. den varige (fuldt indfasede) virkning

af de enkelte reformaftaler indtræder i realiteten på forskellige tidspunkter. Fx

afspejler den opgjorte fordelingsvirkning af skattereform 2012 den skønnede,

fuldt indfasede virkning i 2023, mens fordelingsvirkningen af Vækstplan DK er

opgjort i 2020. Det bemærkes ydermere, at de skønnede fordelingsvirkninger af de

betragtede reformer er opgjort eksklusive de afledte effekter på ressourcerne til

offentligt forbrug, jf. nærmere omtale i

Bilag 2.

Det lægges til grund, at de fordelingsmæssige konsekvenser af regeringens priori-

tering af råderum til øget offentligt forbrug i perioden 2012-2020 kan indregnes

som en provenuækvivalent forøgelse af de udvidede forbrugsmuligheder. I bereg-

ningen indgår den faktisk realiserede vækst i det offentlige forbrug i perioden

2012-2014

(som er opgjort til ca. 6,4 mia. kr. i 2014-niveau) samt den aktuelt pri-

oriterede vækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020 (svarende til ca. 20

mia. kr.), hvilket samlet skønnes at modsvare en reduktion af indkomstforskellene

med ca. 0,79 pct.point målt ved Gini-koefficienten,

jf. punkt C i tabel 1.

Den således beregnede fordelingsvirkning af den samlede faktiske og prioriterede

vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i perioden 2012-2020 skal ses i forhold

til fordelingsvirkningen af et hypotetisk forløb med nulvækst i ressourcerne til

offentligt forbrug i hele perioden.

I tabel 1 er også vist de skønnede fordelingsvirkninger

i finanslovsårene

af finans-

lovsaftalerne 2012-2015, som gennemgående er større end de skønnede varige

virkninger. Forskellen afspejler primært, at finanslovsaftalerne omfatter en række

initiativer, som kun har (midlertidig) virkning i de fire år, som umiddelbart er om-

fattet af de enkelte aftaler.

Det bemærkes, at de opgjorte varige fordelingsvirkninger af finanslovsaftalerne

(som nævnt) isoleret set ikke omfatter den underliggende prioritering og udmønt-

ning af råderum til offentligt forbrug.

De opgjorte fordelingsvirkninger

i finanslovsårene

af finanslovsaftalerne omfatter (i

modsætning til de varige virkninger) i et vist omfang initiativer (og finansierings-

elementer) vedrørende offentligt forbrug, herunder den skønnede virkning af ud-

møntningen af de afsatte forhandlingsreserver i de enkelte finanslovsaftaler. Det

bemærkes dog, at udmøntningen af reserver mv. som hovedregel alene tillægges

en fordelingsvirkning, i det omfang fordelingsvirkningerne af den besluttede ud-

Det bemærkes, at 2014 tallet er baseret på skøn fra

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. Endvidere bemærkes det, at der

er taget udgangspunkt i den hidtidige input-metode, og det offentlige forbrug er opgjort eksklusiv afskrivninger. Denne

metode er udtryk for hvor mange ”ressourcer”

(korrigeret for pris- og lønudviklingen),

som anvendes til offentligt forbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 12

møntning afviger fra en tilsvarende generel forøgelse af det offentlige forbrug.

Sådanne virkninger er oftest relativt små og antages beregningsmæssigt ikke at

indgå i den varige fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne.

Det skal understreges, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til de opgjorte

skøn over fordelingsvirkningerne.

Blandt andet tager de opgjorte isolerede skøn over fordelingsvirkningerne af de

enkelte finanslovs- og reformaftaler (som nævnt) i vidt omfang udgangspunkt i

tidligere skøn og er dermed hovedsagelig baseret på de forudsatte provenuvirk-

ninger og reformeffekter mv. ved indgåelsen af de enkelte aftaler,

jf. bilag 1.

Disse

tidligere skøn er til dels foretaget på forskellige tidspunkter og beregnet på basis

forskelligt datagrundlag, hvilket i et vist omfang kan påvirke sammenlignelighe-

den.

Hertil kommer, at de betragtede finanslovs- og reformaftaler i varierende omfang

indeholder initiativer og finansieringselementer, som ikke meningsfuldt kan tillæg-

ges en fordelingsvirkning, og som derfor ikke indgår i fordelingsberegningerne

Det skal endelig bemærkes, at der i ovenstående vurdering af de fordelingsmæssi-

ge konsekvenser er set bort fra eventuelle afledte adfærdsvirkninger, hvilket i øv-

rigt er generel praksis ved vurdering af fordelingsvirkninger af reformer mv.

Fordelingsvirkninger opgjort på indkomstdeciler

De indregnede varige virkninger af de betragtede finanslovs- og reformaftaler

samt af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt

forbrug skønnes med usikkerhed at svare til en forøgelse af befolkningens (ækvi-

valerede) disponible indkomster – inkl. virkningen af øget offentligt forbrug på de

udvidede forbrugsmuligheder – med ca. 3,7 pct., svarende til gennemsnitligt ca.

8.800 kr. (ækvivaleret 2014-niveau) pr. person om året (ekskl. virkningen af afledte

adfærdsændringer),

jf. figur 1 nedenfor.

Heraf bidrager væksten i værdien af det offentlige forbrug (de lyseblå søjler i

figur

med en gennemsnitlig forøgelse på ca. 2,7 pct. (svarende til ca. 6.500 kr. pr.

person), mens reform- og finanslovsaftalerne (de mørkeblå søjler i

figur 1)

isoleret

set bidrager med en gennemsnitlig forøgelse på knap 1 pct. (svarende til ca. 2.300

kr. pr. person).

Eksempelvis forudsættes initiativer vedrørende offentlige investeringer, subsidier og overførsler til udlandet ikke at påvir-

ke indkomstfordelingen direkte og indgår således ikke i fordelingsberegningerne.

Hvis man i givet fald indregnede fordelingsvirkningerne af en afledt forøgelse af timearbejdsudbuddet (som følge af

nedsættelser af marginalskatten) for de allerede beskæftigede, ville det som hovedregel bidrage til at øge indkomstforskelle-

ne. Derimod vil en afledt forøgelse af beskæftigelsen blandt overførselsindkomstmodtagere (som følge af styrkede incita-

menter til beskæftigelse mv.) under visse forudsætninger kunne bidrage til at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten. Det er fx tidligere skønnet, at virkningen på Gini-koefficienten af kontanthjælpsreformen reduceres til 0,02

pct.-point, mens virkningen af SU-reformen og reformen af førtidspension og fleksjob reduceres til hhv. 0,07 pct.-point og

0,05 pct.-point, når adfærd indregnes,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 12

Den samlede fremgang i de udvidede forbrugsmuligheder er størst i bunden af

indkomstfordelingen (svarende til ca. 6 pct. i 1. indkomstdecil), hvilket skyldes, at

bidraget fra det øgede offentlige forbrug set forhold til den disponible indkomst

udgør en relativ større andel i de nederste indkomstdeciler.

Den gennemsnitlige fremgang i de disponible indkomster eksklusive værdien af

offentligt forbrug (de mørkeblå søjler i

figur

1) er derimod størst i den øverste

halvdel af indkomstfordelingen og skyldes i stort omfang skattereformen, der in-

debærer en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst for alle beskæftigede. Rege-

ringens vækstplaner (Vækstplan DK og Vækstpakken 2014) indebærer isoleret set

en indkomstfremgang på tværs af samtlige indkomstdeciler. Vækstplanerne omfat-

ter en række erhvervskattelempelser, der gennem produktivitetsstigninger fører til

højere lønninger og dermed øgede indkomster i hele befolkningen, herunder gen-

nem satsreguleringen af indkomstoverførsler.

Figur 1

Ændring i disponibel indkomst og udvidede

forbrugsmuligheder fordelt på indkomstdeciler

(varig virkning)

pct.

Figur 2

Ændring i disponibel indkomst og udvidede

forbrugsmuligheder fordelt på markedsind-

komstdeciler (varig virkning)

pct.

-2

-4

-2

-4

-2

-4

Virkning på disponibel indkomst

Værdi af offentligt forbrug

Udvidede forbrugsmuligheder i alt

10.

-2

-4

Virkning på disponibel indkomst

Værdi af offentligt forbrug

Udvidede forbrugsmuligheder i alt

10.

Anm.: I figur 1 er befolkningen inddelt i deciler efter stigende ækvivaleret disponibel indkomst. I figur 2 er befolk-

ningen inddelt efter stigende ækvivaleret markedsindkomst, defineret som indkomsten før skatter og over-

førsler. I begge figurerne viser søjlerne den procentvise ændring i disponibel indkomst.

Kilde: Se kilde til tabel 1.

Den gennemsnitlige reduktion i den disponible indkomst i 1. indkomstdecil af-

spejler blandt andet kontanthjælpsreformen, der indebærer en nedsættelse af kon-

tanthjælpen for de job- og uddannelsesparate 25-29-årige, samt den afdæmpede

regulering af indkomstoverførsler frem mod 2023, der er indeholdt i skatterefor-

men og SU-reformen. Virkningen af den afdæmpede regulering er beregnet som

en ændring i den disponible indkomst i forhold til en regulering efter gældende

regler – dvs. som et negativt bidrag til den disponible indkomst. Det bemærkes, at

den afdæmpede regulering ikke er udtryk for en nominel indkomsttilbagegang,

men at stigningen i overførselsindkomsterne bliver mindre, end den ellers ville

have været.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 12

Reduktionen i den disponible indkomst (eksklusive offentligt forbrug) blandt per-

soner i 1. indkomstdecil skal ses i lyset af, at personer ofte kun befinder sig i 1.

indkomstdecil i en kortere periode. Personer, der på opgørelsestidspunktet er i 1.

indkomstdecil, vil derfor typisk også opleve en fremgang i den disponible ind-

komst set over et længere tidsrum. Fx bidrager regeringens skattereform set over

et restlivsforløb til en indkomstfremgang for samtlige indkomstdeciler, herunder

også 1. indkomstdecil,

jf. bemærkningerne til L 194 - Forslag til lov om ændring af lignings-

loven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven.

Det bemærkes, at den positive gennemsnitlige nettovirkning på de disponible ind-

komster (ekskl. værdien af offentligt forbrug) blandt andet afspejler, at der i den

samlede finansiering af de betragtede reformer mv. indgår de afledte (positive)

virkninger på den strukturelle offentlige saldo af øget arbejdsudbud og beskæfti-

gelse som følge af reformerne samt (i begrænset omfang) finansieringselementer,

som ikke har fordelingsvirkninger.

figur 2

er vist de samme ændringer i ækvivaleret disponibel indkomst og udvidede

forbrugsmuligheder, men fordelt på deciler efter markedsindkomst (opgjort som

den ækvivalerede bruttoindkomst ekskl. offentlige indkomstoverførsler og før

skatter). Markedsindkomsterne er mere ulige fordelt end de disponible indkomster

– hvilket netop afspejler fordelingsvirkningerne af indkomstoverførsler og skatter

– og afspejler ikke familiernes faktiske indkomstniveau og forbrugsmuligheder.

Mange personer med lille (eller ingen) erhvervsindkomst, herunder overførsels-

indkomstmodtagere og pensionister, som i fordelingen på deciler efter markeds-

indkomst er koncentreret i de nederste deciler i indkomstfordelingen, ligger såle-

des længere oppe i indkomstfordelingen opgjort efter disponibel indkomst.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 12

Bilag 1. Finanslovs- og reformaftaler 2011-2014

Aftaler om finansloven for 2012.

I finanslovsaftalerne for 2012 indgår en pakke med

skatte- og afgiftsforøgelser for godt 5 mia. kr. (efter tilbageløb), der anvendes til

finansiering af bl.a. en afskaffelse af de nedsatte ydelser for kontanthjælp (de så-

kaldte fattigdomsydelser) samt forbedringer af den offentlige service i finanslovs-

årene. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til

Svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 1 - §7) af 9.november 2011,

der beskriver fordelings-

virkningen af regeringens udspil i 2013.

I forhold til denne opgørelse indebærer den endelige aftale en yderligere reduktion

i indkomstforskellene, hvilket skyldes indførelsen af den supplerende grønne

check, den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, ret til ferie for kontant-

hjælpsmodtagere og annullering af reduktion af skolepraktikydelsen. Herudover er

indregnet en nettoforøgelse af det offentlige forbrug i finanslovsårene svarende til

ca. 5 mia. kr. Den isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,36 pct.-point i

2013 (fordelingsvirkningen er angivet for 2013 og ikke for finanslovsåret, fordi en

række skatte- og afgiftsinitiativer først har virkning fra 2013) og -0,1 pct.-point i

varig virkning målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftaler om finansloven for 2013.

Aftalen omfatter afgiftslempelser, primært for hus-

holdningerne, for i alt 2,4 mia. kr. i varig virkning, som finansieres ved en nedsæt-

telse af personfradraget med 900 kr. og en stigning i bundskatten på 0,19 pct.-

point. Som følge af stigningen i bundskatten forhøjes det skrå skatteloft for per-

sonlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct. De øvrige dele af finanslovsaftalerne

vedrører i store træk en udmøntning af afsatte reserver på 1,85 mia. kr. For en

nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 167 (Alm. del) af 22.december 2014.

Den isolerede fordelingsvirkning er

beregnet til -0,03 pct.-point i 2013 og -0,02 pct.-point i varig virkning målt ved

Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftaler om finansloven for 2014.

Med aftalen forhøjes jobfradraget for kontant-

hjælpsmodtagere med deltidsbeskæftigelse fra 15,5 til 25,5 kr. pr. time svarende til

offentlige merudgifter på 60 mio. kr. Der afsættes 20 mio. kr. til øgede indkomst-

overførsler målrettet unge med risiko for hjemløshed. Hertil kommer en delvis

fremrykkelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag og beskæftigelsesfradraget

for enlige forsørgere samt tidligere vedtagne erhvervsskattelempelser. Herudover

indeholder aftalen en række øvrige initiativer målrettet socialt udsatte unge og

børn svarende til knap 100 mio. kr. i offentligt forbrug og et løft til ældreplejen på

1 mia. kr. Initiativerne finansieres gennem en række afsatte reserver. For en nær-

mere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 26.januar 2015.

Den isolerede fordelingsvirkning er

beregnet til -0,05 pct.-point i 2014 og -0,01 pct.-point i varig virkning målt ved

Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftaler om finansloven for 2015.

Med aftalen afsættes knap 1 mia. kr. til øgede ind-

komstoverførsler, herunder afskaffelse af den laveste sats til uddannelsesparate

par og den gensidige forsørgerpligt for samlevende med kontanthjælp samt indfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 12

relsen af en kontantydelse (sidstnævnte har dog ikke kunnet indregnes i forde-

lingsvirkningerne). Herudover bidrager aftalen med øget offentligt forbrug sva-

rende til netto ca. 1,2 mia. kr. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkninger-

ne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november 2014.

Den

isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,07 pct.-point i 2015 og -0,05 pct.-

point i varig virkning målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftale om skattereform,

2012.

Skattereformens hovedelementer er en nedsættelse af

skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022. Skattenedsættelserne

består af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i 2022, dog højst

34.100 kr. (2013-niveau), indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige

forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr. samt en forhøjelse af indkomstgræn-

sen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022. Skattereformen finansieres

delvist ved en besparelse på forsvaret på 2,7 mia. kr., der indregnes som en reduk-

tion i det kollektive offentlige forbrug, samt delvist ved en afdæmpet regulering af

overførslerne i perioden 2016-2023. Hertil kommer en delvis finansiering ved

aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster. For en

nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til

bemærkningerne til L 194

- Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven.

Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,27 pct.-point

målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, 2013.

Udgangspunktet for reformen er,

at personer under 40 år kun undtagelsesvis skal tildeles førtidspension, men i ste-

det skal søges fastholdt i beskæftigelse gennem såkaldte ressourceforløb. Endvide-

re ændres reglerne for fleksjobtilskud. For en nærmere beskrivelse af fordelings-

virkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del –§7) af 22.

marts 2013.

Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,07

pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 2013.

Med reformen reguleres

SU’en fremadrettet med satsreguleringsprocenten (minus den afdæmpede regule-

ring i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år) fremfor med sats-

tilpasningsprocenten+2. Herudover indeholder reformen initiativer, der øger inci-

tamentet til en tidligere studiestart og til hurtigere færdiggørelse. En tidligere stu-

diestart giver ikke i sig selv en varig ændring i antallet af studerende, men vurderes

at påvirke indkomstfordelingen, idet perioden før studiestart typisk er forbundet

med lavere indkomst end perioden efter endt uddannelse. For en nærmere beskri-

velse af fordelingsvirkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246

(Alm. del – §7) af 22. marts 2013.

Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede re-

form er beregnet til 0,1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job, 2013.

Reformen

indebærer, at uddannelsesparate unge, der i dag modtager passiv kontanthjælp,

fremadrettet i stedet får en uddannelseshjælp på niveau med SU. Med reformen

sker der endvidere en udvidelse af den gensidige forsørgerpligt til også at gælde

samlevende. I forhold til hidtidige regler indebærer reformen således lavere ydelser

for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere. For en nærmere beskrivelse af for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10 af 12

delingsvirkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del –

§7) af 22. marts 2013.

Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er bereg-

net til 0,07 (eksklusive offentligt forbrug) pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftaler om vækstplan DK, 2013.

Vækstplan DK indeholder initiativer for knap 14

mia. kr. Heraf udgør en mindre del personskatter, der direkte påvirker de dispo-

nible indkomst, mens hovedparten vedrører erhvervskattelempelser, der antages

overvæltet i højere lønninger og gennem satsreguleringen mv. forudsættes at på-

virker indkomsterne blandt hele befolkningen. Som led i finansieringen reduceres

den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug fra 0,8 pct. til 0,6 pct.,

hvilket gennem de udvidede forbrugsmuligheder påvirker husholdningernes for-

brugsmuligheder. I finansieringen indgår endvidere reformbidragene fra kontant-

hjælpsreformen og SU-reformen. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirk-

ningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 238 (Alm. del – §7) af 5.

marts 2013.

Fordelingsvirkningen af skatteinitiativerne i reformen (dvs. reform-

virkningen ekskl. finansieringselementerne, der er redegjort for særskilt) er bereg-

net til -0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Forlig om en reform af sygedagpengesystemet, 2013.

Aftalen indebærer, at borgenes ret til

sygedagpenge skal revurderes efter 5 måneder frem for tidligere efter 12 måneder.

Personer, der efter 5 måneder ikke er berettiget til en forlængelse, overgår til et

såkaldt jobafklaringsforløb med en ydelse svarende til kontanthjælp uden formue-

eller ægtefælleafhængighed. Herudover skærpes indsatsen for at sikre at sygemeld-

te kommer tilbage i beskæftigelse. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirk-

ningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 22. december

2014.

Fordelingsvirkningen er beregnet til 0,01 pct.-point (eksklusive offentligt

forbrug) målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 ovenfor.

Aftale om en vækstpakke, 2014.

Initiativerne i vækstpakken skønnes isoleret set at

indebære en stigning i reallønnen på knap 0,5 pct.-point primært gennem en afledt

stigning i produktiviteten. Derudover omfatter vækstudspillet fem skatteforslag,

der har direkte betydning for husholdningernes indkomster. For en nærmere be-

skrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

286 (Alm. del) af 12. maj 2014,

der beskriver virkningen på Gini-koefficienten af

regeringens udspil. I forhold til udspillet indebærer den endelige aftale en større

lempelse af PSO, der samlet set lempes med knap 1,6 mia. kr. i 2020 og ca. 1,2

mia. kr. i varig virkning. Derudover indgår virkningen af tilbagerulning af FSA

svarende til knap 5,3 mia.kr. i 2020, der finansieres gennem en forhøjelse af bund-

skatten og en reduktion af den grønne check og den supplerende grønne check.

Fordelingsvirkningen er beregnet til 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

tabel 1 ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11 af 12

Bilag 2. Bidrag til ændringer i det offentlige forbrug fra reformer

I besvarelsen indgår den beregnede fordelingsvirkning af den samlede faktiske og

prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i perioden 2012-2020, hvil-

ket kan betragtes som virkningen af den underliggende prioritering af finanspoli-

tisk råderum til øget offentligt forbrug (set i forhold til et hypotetisk forløb med

nulvækst i ressourcerne til offentligt forbrug).

Modsvarende omfatter de skønnede varige fordelingsvirkninger af finanslovsafta-

lerne 2012-2015 ikke virkningen af den forøgelse af ressourcerne til offentligt for-

brug, der normalt prioriteres som et led i finansloven. Og tilsvarende er de skøn-

nede fordelingsvirkninger af de betragtede reformer opgjort eksklusive disse re-

formers afledte effekter på ressourcerne til offentligt forbrug.

Den isolerede nettoændring i ressourcerne til offentligt forbrug, som skønnes at

være en direkte følge af de betragtede reformaftaler, kan med betydelig usikkerhed

opgøres til ca. -0,8 mia. kr. og skønnes isoleret set at være neutral for indkomst-

forskellene målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel a.

Denne nettoændring er inde-

holdt i skønnet for den samlede faktiske og prioriterede vækst i det offentlige for-

brug og indgår dermed principielt i den skønnede fordelingsvirkning heraf.

Tabel a

Bidrag til ændringer i offentligt forbrug som følge af reformer mv.

2014-niveau

Provenu-

virkning

Mia. kr.

Nettoændring i offentligt forbrug som følge af

reformer

Reformbidrag fra skattereform 2012 (saldovirkning i

2020)

Reformbidrag fra reform af førtidspension og

fleksjob 2012 (saldovirkning i 2020)

Besparelse på forsvar som led i aftale om skattere-

form 2012

Driftsudgifter til ressourceforløb som del af førtids-

pensionsreform 2012

Reduktion i væksten i offentligt forbrug som led i

Vækstplan DK (saldovirkning i 2020)

Driftsudgifter som del af kontanthjælpsreform 2013

Driftsudgifter som del af Sygedagpengereform

2013

-0,8

2,7

1,9

-2,7

1,2

-4,3

0,2

Ændring i Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

-0,08

-0,06

0,07

-0,05

0,13

-0,01

Generelt off. forbrug

Kollektivt off. forbrug

Fordelt på målgruppe

Generelt off. forbrug

Fordelt på målgruppe

Type offentligt

forbrug

Anm.: Tallene for virkning på Gini-koefficienten summer ikke til totalen som følge af afrundinger.

Kilde: Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport og egne beregninger på baggrund af seneste mellemfristede

fremskrivning og 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.

I opgørelsen i tabel a indgår reformbidrag på 2,7 mia. kr. fra skattereform 2012 og

på 1,9 mia. kr. fra reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, som isoleret set

forudsættes at øge ressourcerne til offentligt forbrug frem mod 2020.

Som et led i finansieringen af skattereform 2012 indgik en besparelse på forsvars-

udgifterne på 2,7 mia. kr., som isoleret set reducerer de samlede ressourcer til of-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12 af 12

fentligt forbrug. Som et led i førtidspensionsreformen fra 2012 indgår (udover det

ovennævnte reformbidrag) endvidere en finansieret forøgelse af offentlige udgifter

til såkaldte ressourceforløb på 1,2 mia. kr., som isoleret set øger udgifterne til of-

fentligt forbrug målrettet førtidspensionister tilsvarende.

Som en del af finansieringen af Vækstplan DK fra 2013 blev det aftalt at reducere

den gennemsnitlige årlige vækstrate i det offentlige forbrug med ca. 0,2 pct. årligt

frem mod 2020, hvilket svarer til en reduktion i det generelle offentlige forbrug på

ca. 4,3 mia. kr. i 2020.

De umiddelbare reformbidrag fra kontanthjælpsreformen i 2013 indgår som en

del af finansieringen af Vækstplan DK og bidrager dermed isoleret set ikke til at

øge råderummet til offentligt forbrug. Men som et led i kontanthjælpsreformen

indgår en finansieret forøgelse af offentlige udgifter til en målrettet indsats i for-

hold til de berørte grupper på 0,2 mia. kr., som isoleret set øger udgifterne til of-

fentligt forbrug tilsvarende.

Ligeledes indebærer sygedagpengereformen fra 2013 en tilsvarende finansieret

forøgelse af det offentlige forbrug på 0,2 mia.kr. til en målrettet indsats i forhold

til de berørte grupper.

De forudsatte, isolerede fordelingsvirkninger af ændringer i det offentlige forbrug

afhænger i et vist omfang af, om der beregningsteknisk antages at være tale om

ændrede ressourcer til det generelle offentlige forbrug – dvs. hvor ændringen for-

udsættes at svare til den nuværende sammensætning af det samlede offentlige for-

brug

- om der er tale om ændrede ressourcer målrettet særlige grupper i befolk-

ningen, eller om ændringer i det såkaldte kollektive offentlige forbrug (som forud-

sættes fordelt ligeligt på hele befolkningen).

Det bemærkes, at der som en del af aftalerne om finansloven for 2012 blev gen-

nemført en varig forhøjelse af personskatter og afgifter, som dog hovedsagelig

blev modsvaret af strukturelle merudgifter ved afskaffelse af de såkaldte fattig-

domsydelser samt af en afledt reduktion af den strukturelle beskæftigelse. En del

af provenuet blev i finanslovsårene udmøntet til offentligt forbrug, fx til daginsti-

tutionsområdet, men også til øgede offentlige investeringer (som ikke tillægges en

fordelingsvirkning) samt til reserver til Finansloven for 2013. Eventuelle varige

bidrag til råderummet for det offentlige forbrug fra Finanslovsaftalen for 2012

indgår ikke i den opgjorte nettoændring i

tabel a.

Af det samlede offentlige forbrug udgøres godt 50 pct. af såkaldt individualiserbart offentligt forbrug (herunder udgifter

til daginstitutioner, uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospitalsbenyttelse, sygesikringsydelser, plejehjem og hjemme-

pleje), hvor der foreligger oplysninger om anvendelsen af ressourcerne (og dermed fordelingsvirkningen) på individniveau.

Derudover udgøres 20 pct. af det samlede offentlige forbrug af såkaldt ikke-individualiserbart individuelt forbrug (fx

udgifter til museer og kultur i øvrigt) og knap 30 pct. af såkaldt kollektivt offentligt forbrug (fx forsvar og politi). Der er

ikke oplysninger om den individuelle anvendelse af de to sidstnævnte forbrugskomponenter, der derfor fordeles ligeligt på

alle personer i befolkningen.