Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
16. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del) af 15. maj
2014 (omtrykt 19. maj)
Spørgsmål
Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål V den 7. maj
2014 redegøre for, hvordan ministeriet når frem BNP væksten i sit udspil og for
hvorledes Folketinget vil kunne efterprøve væksten i BNP, og for de definitioner
og målemetoder der kan anvendes for at se om succeskriterierne er opnået?
Udspillet
Danmark helt ud af krisen
–
virksomheder i vækst
er en første opfølgning på
Produktivitetskommissionens arbejde. Udspillet øger produktiviteten,
indkomsterne og væksten i økonomien gennem ændringer af den offentlige
regulering, lettelser af blandt andet virksomhedernes energiomkostninger, styrket
adgang til finansiering og initiativer til øget adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Udspillet vurderes samlet set at forøge det strukturelle BNP med 6 mia. kr. i 2020.
Med udspillet
Danmark helt ud af krisen
–
virksomheder i vækst
samt
Aftaler om
Vækstplan DK
fra 2013 har regeringen anvist initiativer, der kan bidrage til at indfri
mere end halvdelen af regeringens målsætning om at øge det strukturelle BNP
med 20 mia. kr. i 2020 gennem initiativer, der forbedrer rammevilkårene for
private virksomheder.
Finansministeriet har med inddragelse af de økonomiske ministerier udviklet nye
regneprincipper med henblik på at kunne kvantificere vækstbidrag fra initiativerne
i udspillet. Blandt andet er der udviklet en ny strukturel makroøkonomisk model,
der anvendes til at beregne afledte effekter i resten af økonomien af styrket
konkurrence, effektiviseringer og lempelser for erhvervslivet i en konkret branche.
Regneprincipperne vil blive beskrevet nærmere i en teknisk baggrundsrapport til
Danmark helt ud af krisen
–
virksomheder i vækst,
der vil blive offentliggjort på
www.fm.dk. Der henvises hertil for en nærmere beskrivelse af, hvorledes
udspillets virkning på det strukturelle BNP mv. er opgjort.
Foruden initiativerne i vækstudspillet vil en lang række forhold kunne påvirke
BNP. Det gælder udsving i konjunkturerne, ændringer i penge- og
finanspolitikken, omfanget af kapital anvendt i produktionen, udenlandske
Svar