Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1376154_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014-16227
Doknr.
145037
Dato
02-06-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 15. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 294 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ole Hækkerup (S).
Spørgsmål nr. 294:
”Det
fremgår af svaret på spørgsmål S 1430 fra Transportministeren, at der vil ske en
permanent reduktion i de statslige tilskud svarende til den reducerede del af stræknin-
gen såfremt en region indstiller driften på hele eller dele af en privatbanestrækning. Vil
ministeren på den baggrund oplyse, hvor meget mindre Region Sjælland vil få i blok-
tilskud, såfremt Tølløsebanen på 50,8 km. nedlægges?”
Svar:
Regionernes opgaver på udviklingsområdet omfatter blandt andet kollektiv transport,
dvs. privatbanerne samt samarbejdet med kommunerne i trafikselskaberne. Statens
bloktilskud til regionerne vedrørende udviklingsopgaver fordeles til regionerne i forhold
til udgiftsbehovet på området. Udgiftsbehovet beregnes på baggrund af indbyggertal-
let og 8 strukturelle udgiftsbehovskriterier, hvoraf det ene er antallet af km. privatba-
nespor.
Hvis en region permanent indstiller driften på hele eller dele af en privatbanestræk-
ning, vil antallet af km. privatbanespor i regionen blive reduceret, og regionen vil der-
med få en lavere andel af bloktilskuddet. Hvis antallet af km. privatbanespor i Region
Sjælland bliver reduceret med 50,8 km., vil bloktilskuddet til regionen blive reduceret
med 32,8 mio. kr., beregnet ud fra tilskudsfordelingen i 2014.
Det kan i øvrigt bemærkes, at antallet af km. privatbanespor i alle regioner har været
uændret siden oprettelsen af regionerne i 2007.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager