Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1380461_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 293 stillet af Finansudvalget efter ønske fra
Jacob Jensen (V) den 14. maj 2014.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for muligheden for at deltage i finansieringspro-
gram i regi af EIF (European Investment Fund), herunder hvilke betingel-
ser der skal opfyldes, samt om der er erfaringer fra andre lande, som vi i
Danmark kunne drage nytte af?
Svar:
EIF’s formål er at fremme oprettelsen af SMV’er samt at støtte dem til
vækst og udvikling. Til dette formål benytter EIF flere instrumenter i
samarbejde med lokale aktører.
EIF’s produkter kan opdeles i tre hovedgrupper: Mikrofinansiering, låne-
produkter og egenkapitalprodukter.
Hvad angår mikrofinansiering, er EIF aktive ved at udbyde lån for op til
25.000
€ (ca. 186.000 DKK), såkaldte mikrolån, til SMV’er og iværksæt-
tere. EIF udbyder ikke lånene direkte til SMV’er eller iværksættere, men
opererer gennem lokale finansielle aktører, som har været igennem en
godkendelsesprocedure. Det kan være pengeinstitutter eller offentlige
institutioner som fx Vækstfonden, så længe de udbyder finansiering til
SMV’er eller iværksættere. SMV’er og iværksættere skal dermed gå til en
godkendt lokal finansiel aktør for at få del i EIF’s midler.
EIF benytter sig hovedsageligt af to låneprodukter. Det ene er de såkaldte
regarantier (counter-guarantees). Her yder EIF en regaranti til en lokal,
godkendt aktør, der dermed kan få afdækket en del af sit garantiansvar i
EIF. Det andet låneprodukt er kreditforøgelser (credit enhance-
ments/securitisation), hvor EIF typisk forsikrer en gruppe af værdipapirer
samlet og dermed understøtter sekuritisering af SMV-lån og -garantier
ydet af pengeinstitutter, hvilket kan skabe mere luft i pengeinstitutterne til
at yde yderligere finansiering til
SMV’er.
EIF’s egenkapitalprodukter dækker over en lang række investeringsinitia-
tiver vedrørende venturekapital. Grundlæggende agerer EIF som en fund
of funds, der investerer i fonde, som dernæst investerer i SMV’er og
iværksættere.
Betingelserne for at
blive godkendt som lokal operatør af EIF’s produkter
varierer og fastlægges efter en individuel vurdering af den ansøgende
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
institution. Der eksisterer således ikke generelle betingelser i godkendel-
sesproceduren, der kan redegøres for. Fælles for programmerne er dog, at
EIF opererer indirekte i forhold til SMV’erne og derfor samarbejder med
nationale finansielle aktører for at nå ud til SMV’erne og iværksætterne.
De danske erfaringer med at hjemtage midler fra EIF er gode. Vækstfon-
den har siden 2000 haft regarantiaftaler med EIF i forhold til sine kauti-
onsprodukter. Midlerne har sikret en yderligere gearing af lån til SMV-
segmentet. Senest har EIF leveret en regaranti til Vækstfonden i forbin-
delse med kautioner for såkaldte mikrolån. Mikrolånene på op til 185.000
kr. gives til små virksomheder og iværksættere med under 10 ansatte og
en omsætning eller balance på maksimalt 14,9 mio. kr. Også i forhold til
de direkte lån har Vækstfonden et samarbejde med EIF. Vækstfonden har
således indgået en rammeaftale omkring en garanti i forbindelse med ud-
rulningen af Vækstlån til iværksættere, som regeringen introducerede i
december 2013. Dækning fra EIF betyder, at Vækstfonden kan nå ud til
flere danske iværksættere med den eksisterende tabsramme på den nye
låneordning.
I tillæg til den løbende hjemtagning af EIF’s låne-
og garantiprodukter er
EIF også en aktiv investor på det danske venturemarked og har investeret
i en række danske fonde. EIF har bl.a. medinvesteret i tre ud af de fire
danske venturefonde, som Dansk Vækstkapital hidtil har givet tilsagn til.
De tre venturefonde har fået et samlet tilsagn på i alt 600 mio. kr. fra EIF.
Herudover er ministeriet bekendt med ét større pengeinstitut i Danmark,
som har etableret et samarbejde med EIF. Samarbejdet har gjort det mu-
ligt for dem at tage en ekstra risiko over for særligt innovative danske
SMV’er.
Finansieringen af flere af EIF’s ordninger stammer fra EU-programmer.
Erhvervsstyrelsen har i 2014 etableret et nationalt kontaktpunkt for EU’s
finansielle instrumenter. Kontaktpunktet foretager en opsøgende indsats
hos banker og fonde med henblik på at formidle viden om de finansielle
instrumenter i EU-programmerne COSME og Horizon 2020. Kontakt-
punktet skal således synliggøre de muligheder, der kan ligge for danske
pengeinstitutter og fonde i de nye COSME- og Horizon 2020-
programmer. Kontaktpunktet bistår også med rådgivning i alle faser af
ansøgningsprocessen og dialogen med EIF for på den måde at sikre størst
muligt dansk hjemtag af midler fra EIF. Kontaktpunktet forventes videre-
ført i 2015.
Endelig må det bemærkes, at et lands hjemtag af midler fra EIF også vil
afhænge af, hvor robust den finansielle sektor er i det pågældende land.
Lande med betydelige udfordringer i den finansielle sektor vil således i
højere grad
have behov for at anvende EIF’s produkter, fx ved at de en-
kelte pengeinstitutter køber garantier i EIF i forbindelse med sekuritise-
ring af eksisterende banklån for på den måde at skaffe sig likviditet og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
eventuelt kapitalaflastning. En sådan garanti er imidlertid ikke gratis,
ligesom det er omkostningsfyldt at strukturere en sekuritisering. Et pen-
geinstitut med en højere rating og solvens vil eventuelt vælge at skaffe
sig likviditet på anden og billigere vis, hvilket i sidste ende kan være til
gavn for kunderne. At et udenlandsk pengeinstitut tager en garanti fra
EIF, er således ikke nødvendigvis udtryk for, at kunderne får bedre vil-
kår, end der kan tilbydes i danske pengeinstitutter, der ikke har hjemtaget
en tilsvarende garanti.