FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om samfundets velstand i 2020 hvis den offentlige sektor vokser, og væksten i den private sektor er nul, til finansministeren

Væksten i den offentlige sektor og det offentlige forbrug har betydning for denoffentlige service der kan tilbydes borgerne. I takt med at der de kommende årbliver flere ældre, som skal have pasning og pleje, vil det være nødvendigt med enstigning i det offentlige forbrug, hvis det nuværende serviceniveau skal oprethol-des. Hvis der derudover ønskes en forbedring af serviceniveauet, vil det som ud-gangspunkt kræve en yderligere vækst i det offentlige forbrug. Effektivisering ogmodernisering af den offentlige sektor kan dog bidrage til at frigøre midler til atløfte serviceniveauet.Dermed skal virkningen på velstanden fra en større eller mindre offentlig sektorsammenholdes med den ændring af serviceniveauet, som følger af den ændredevækst i det offentlige forbrug.Velstandsniveauet er bestemt af beskæftigelsen og produktiviteten. Produktivite-ten påvirkes blandt andet af de generelle rammevilkår for danske virksomheder,herunder en stabilitetsorienteret økonomisk politik, arbejdsstyrkens kompetencer,velfungerende markeder for arbejdskraft, kapital og varer samt en effektiv infra-struktur. Udover at bidrage til den offentlige velfærd, kan offentlige udgifter ogsåunderstøtte produktiviteten, eksempelvis gennem et højere uddannelsesniveau ogen velfungerende infrastruktur.På sigt er den samlede beskæftigelse bestemt af strukturerne på arbejdsmarkedet,herunder af kompensationsgrader for ledige, beskatning og arbejdsmarkedets flek-sibilitet. Denne sammenhæng er blandt andet underbygget i”Regneprincipper og mo-delanvendelse i Finansministeriet”, oktober 2012,www.fm.dk.Isoleret set påvirkes densamlede beskæftigelse derfor ikke af, hvorvidt beskæftigelsen finder sted i den of-fentlige hhv. den private sektor.

Derfor vil et højere offentligt forbrug (og dermed en højere offentlig beskæftigel-se) medføre en lavere privat beskæftigelse og dermed en lavere vækst i den privatesektor.Når det samlede beskæftigelse er givet, betyder det også, at man ikke - somspørgsmålet lægger op til - kan operere med nulvækst i den private sektor og sam-tidig have forskellige vækstrater i den offentlige sektor. Derfor er beregningerneforetaget således, at den forudsatte vækst i den offentlige sektor tages for givet,mens væksten i den private sektor derefter udregnes residualt ud fra økonomiensproduktions- og beskæftigelsespotentiale.I nedenstående beregninger tages der desuden udgangspunkt i, at der spørges tilvæksten i det offentlige forbrug frem for i den offentlige sektor. Samtidig læggesdet til grund, at lønandelen i det offentlige forbrug efter gængse regneprincipperfastholdes på omtrent samme niveau som i KP13-forløbet, jf.Svar på Finansudval-gets spørgsmål nr. 411 (Alm. del) af 9. august 2013.Med en vækstrate i det offentlige forbrug på 1 pct. i perioden 2015-2020, vil dengennemsnitlige årlige vækst i den private sektor være 0,1 pct. point lavere end igrundforløbet,jf. tabel 1.Det skyldes, at væksten i det offentlige forbrug er højereend i grundforløbet. Samtidig følger det også, at den samlede vækst i både BNPog BNP pr. indbygger er omtrent uændret. Det skyldes i høj grad, at den samledebeskæftigelse er uændret.1Selvom velstandsniveauet som udgangspunkt er omtrent upåvirket af vækstraten idet offentlige forbrug, medfører de forskellige scenarier store forskelle i den of-fentlige saldo i 20202. En vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. vil øge under-skuddet med 0,6 pct. af BNP i 2020 ift. grundforløbet. Finansiering af en sådanstigning i det offentlige forbrug (eksempelvis igennem et højere skatteprovenu) vilkunne påvirke velstanden negativt som følge af eksempelvis negative effekter påarbejdsudbuddet, men den præcise effekt afhænger af de valgte finansieringsele-menter.

Der er en mindre mekanisk sammensætningseffekt på produktiviteten. Det skyldes, at den beregnede timeproduktivitet erhøjere i den private sektor ift. den offentlige sektor for hele perioden frem til 2020. I beregningerne medfører det, at BNPvokser mest i de forløb, hvor væksten i det offentlige forbrug er lavest. Produktivitetsforskellene mellem den offentlige ogprivate sektor skal dog ses i lyset af forskelle i kapitalintensitet og human kapital. Samtidig opgøres produktiviteten i den of-fentlige sektor fra inputsiden. Endeligt antager beregningen mekanisk, at det gennemsnitlige niveau for timeproduktivitetenpå brancheniveau ikke påvirkes af, at beskæftigelsen ændres.2Der indgår ikke en efterspørgselseffekt af ændringen i det offentlige forbrug idet aktiviteten på sigt (og i 2020) er bestemtfra udbudssiden i beregningerne. Samtidig er der ikke indregnet rentedrivende effekter af ændringer i de offentlige finanser.1

Samfundsøkonomiske effekter af ændret vækstrate i offentligt forbrug, 2015-2020

BVT,

privat sektor

BNP

pr. indbygger

BNP

Offentlig saldo