Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1379195_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 12. maj
2014
Spørgsmål
Hvordan vil de øgede rådighedsbeløb i regeringens vækstudspil "Danmark
helt ud af krisen" påvirke uligheden i Danmark - målt ved gini-kofficient?
Svar
Med vækstplan DK har regeringen realiseret ca. 6 mia. kr. af den samlede vækst-
ambition om, at øget produktivitet skal bidrage til en stigning i BNP på 20 mia. kr.
Regeringens udspil
”Danmark helt ud af krisen”
skønnes at kunne bidrage til den
tilsigtede stigning i BNP med yderligere 6 mia. kr.
Udspillet
”Danmark helt ud af krisen”
skønnes isoleret set at kunne indebære en
stigning i reallønnen på omtrent 0,46 pct.-point. Stigningen i reallønnen er en af-
ledt effekt af initiativerne i vækstudspillet og afspejler overordnet set en stigning i
produktiviteten.
Derudover omfatter vækstudspillet fem skatteforslag, der har direkte betydning
for husholdningernes indkomster:
Lavere vederlagskrav for nøglemedarbejdere (lempelse)
Fradrag for indskud i små virksomheder (lempelse)
Målrettet lempelse af udbyttebeskatning for danske virksomheder (lempelse)
Harmonisering af afgifter på cigarillos, cigarer og cerutter mv. med afgifterne
på cigaretter og tobak (finansiering)
Ændring i momsloven vedr. elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester (finansiering)
Den afledte stigning i reallønnen og de ovennævnte fem skatteforslag i vækstud-
spillet skønnes samlet set at indebære en marginal forøgelse af indkomstforskelle-
ne målt ved Gini-koefficienten på cirka 0,04 pct.-point,
jf. sidste søjle i tabel 1.
Set i
forhold til niveauet for Gini-koefficienten, der senest er opgjort til 25,5 pct. i
2012,
jf. Familiernes Økonomi 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet maj 2014,
svarer
det til en ændring på under to promille.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379195_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Virkning på disponibel indkomst og Gini-koefficient af
vækstudspillet ”Danmark
helt ud af krisen” fordelt på
indkomstdeciler, 2023-regler i 2014-niveau
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Øget realløn Lempelse Fradrag for Selskabers Harmoni-
af skat til
indskud
udbytte
sering af
nøglemed-
afgifter
arbejdere
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
0,35
0,18
0,17
0,22
0,25
0,26
0,27
0,27
0,26
0,22
0,24
0,00
0,00
0,00
0,00
0,01
0,01
0,02
0,02
0,05
0,08
0,03
Ændring i pct. af disponibel indkomst
0,01
0,01
0,01
0,02
0,02
0,01
0,02
0,02
0,03
0,07
0,03
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,04
0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
0,34
0,17
0,16
0,21
0,25
0,27
0,29
0,30
0,32
0,38
0,29
(6)
Ændring af
moms-
loven
(1)-(6)
I alt
Mio. kr. (2014-niveau)
Indregnet provenu
2.227
250
285
87
Ændring i pct.-point
Gini-koefficient
0,008
0,015
0,010
0,006
0,001
0,000
0,040
-85
-105
2.659
Anm.: En lille del af provenuvirkningen kan henføres til personer, som ikke indgår i fordelingsberegningerne.
Det er antaget, at denne del af provenuet fordeler sig på samme måde som den del, der kan fordeles, så-
ledes at tabellen indeholder hele virkningen på husholdningerne. Forslaget om fradrag for indskud er
indregnet som en forhøjelse af det ligningsmæssige fradrag med 10 pct. af aktieformuen (dog maks.
650.000 kr.) for 10-15 pct. tilfældigt udvalgt personer med en aktieformue over 200.000 kr. For forslaget
om selskabers udbytte er det antaget, at 150 af de 250 mio. kr. vedrører danske aktionærer, og at øget ak-
tieindkomst for disse personer beskattes med 42 pct. Forslaget er indregnet som en 3,3 pct. forhøjelse af
aktieindkomsten for de hovedaktionærer, der har en aktieformue på over �½ mio. kr. Der er set bort fra af-
ledte virkninger på boligstøtte.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Den afledte reallønsstigning på 0,46 pct.-point skønnes isoleret set at indebære en
marginal stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,008
pct.point,
jf. søjle 1 i tabel 1,
hvilket reelt svarer til en omtrent neutral virkning. Det
skyldes, at reallønstigningen indebærer en (omtrent) tilsvarende stigning i over-
førslerne som følge af en højere satsregulering. Således bidrager højere produktivi-
tet til at løfte samtlige indkomstgrupper.
Reallønsstigningen opgjort i pct. af den disponible indkomst er forholdsvis ens i
alle indkomstdeciler
med undtagelse af 1. indkomstdecil, hvor den er større,
jf.
søjle 1 i tabel 1.
Den større ændring i 1. indkomstdecil afspejler, at der er tale om en
forholdsvis sammensat gruppe, hvoraf nogle har negative disponible indkomster,
og en relativ stor andel har indkomster, der er lavere end personfradraget. Der-
med opnår gruppen en relativt større effekt af reallønsstigningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
Forslagene i vækstudspillet vedrørende lempelse af vederlagskravet for nøglemed-
arbejdere, lempelse af fradrag for indskud i virksomheder samt lempelse af udbyt-
teskat skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
med hhv. 0,015 pct.-point, 0,010 pct.-point og 0,006 pct.-point,
jf. søjle 2-4 i tabel 1.
Finansieringsforslagene i vækstudspillet vedrørende harmonisering af afgifter på
tobak og ændring af momsloven påvirker ikke umiddelbart de disponible indkom-
ster, men påvirker værdien af de disponible indkomster gennem prisen på forbrug.
Fordelingsvirkninger af afgiftsændringer illustreres derfor ofte ved at betragte en
ækvivalent ændring i indkomsten. Baseret på forbruget (justeret for forbrugskvo-
te) fordelt på indkomstdeciler vurderes det, at virkningen i pct. af den disponible
indkomst er forholdsvis ens fordelt på tværs af indkomstgrupper. Fordelingsvirk-
ningen af de to finansieringsforslag skønnes således at være omtrent neutral,
jf.
søjle 5 og 6 i tabel 1.
Det bemærkes, at de beregnede fordelingsvirkninger er baseret på en række kon-
krete beregningsforudsætninger og generelt er omfattet af nogen usikkerhed.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon