Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1376125_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. juni 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 281 (Alm. del) af 8. maj
2014
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvad en almindelig LO-familie vil stige i skat om året i antal
kr., i et tilfælde, hvor staten skal finansiere merudgifter for samlet set 155 mia. kr.,
såfremt det forudsættes, at merudgiften på 155 mia. kr. finansieres ved en øget
skattebetaling fordelt ligeligt på alle voksne danskere over 18 år?
Svar
I besvarelsen forudsættes det, at der er tale om offentlige merudgifter svarende til
155 mia. kr. netto, der skal finansieres gennem højere skatter.
En sådan hypotetisk merudgift svarer til en forøgelse af de offentlige udgifter på
14,6 pct. i 2014
1
. I det omfang en sådan merudgift anvendes til øget offentligt
forbrug, ville det i givet fald have betydelige afledte konsekvenser for husholdnin-
gerne i form af mere offentlige service
–
fx bedre daginstitutioner, skoler mv.
I nedenstående regneeksempel er der imidlertid set bort fra den eventuelle virk-
ning for en typisk LO-familie af øgede offentlige udgifter. Det er således alene de
isolerede virkninger af finansieringsbehovet, der indgår i regneeksemplet.
Såfremt finansieringen af merudgifterne fordeles ligeligt på alle voksne danskere
over 18 år
–
som angivet i spørgsmålet
–
er der tale om en såkaldt
”kopskat”.
Denne type skat er karakteriseret ved, at skattebetalingen udgør det samme beløb i
kroner for alle, uanset indkomst, formue, forbrug mv.
En kopskat er dermed regressiv, idet skatten udgør en relativt større andel af ind-
komsten for relativt mindre indkomster
–
dvs. at finansieringen gennem en kop-
skat isoleret set ville bidrage til at øge de opgjorte indkomstforskelle i befolknin-
gen.
1
Kilde: Budgetpost fra Danmarks Konvergensprogram 2014.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 3
En kopskat bidrager modsat de fleste andre indkomstskatter ikke til at øge margi-
nalskatten og har dermed ikke nogen substitutionseffekt. En kopskat har således
kun betydning for arbejdsudbuddet gennem den såkaldte indkomsteffekt og vil
dermed isoleret set kunne indebære et øget arbejdsudbud. Det skyldes, at såfremt
husholdningerne ønsker at opretholde samme forbrugsmuligheder
–
afspejlet i
størrelsen af rådighedsbeløbet
–
som før skatten blev indført, er det nødvendigt at
øge lønindkomsten og dermed arbejdsudbuddet. I besvarelsen ses der dog bort fra
afledte adfærdsvirkninger som følge af ændringer i arbejdsudbuddet.
I besvarelsen forudsættes det imidlertid, at merudgiften på 155 mia. kr. er opgjort
efter tilbageløb for moms og afgifter. Dermed udgør kravet til finansieringen gen-
nem højere skatter 205 mia. kr., idet der er forudsat en tilbageløbsfaktor for moms
og afgifter i det private forbrug på 24,5 pct.
Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 4,4 mio. danskere over 18 år i 2014. Det bety-
der, at alle voksne danskere over 18 år i givet fald ville skulle betale ca. 46.130 kr.
ekstra i skat i 2014, hvis der skulle tilvejebringes et provenu svarende til 205 mia.
kr.
Det bemærkes, at en sådan beregning forudsætter, at alle personer over 18 år har
en tilstrækkelig høj disponibel indkomst til, at kopskatten kan indeholdes heri,
hvilket i praksis ikke er tilfældet. Der er således tale om en hypotetisk forudsæt-
ning.
Givet de beregningsmæssige forudsætninger, ville finansieringen af merudgiften
på 155 mia. kr. for en typisk LO-familie med to børn
–
hvor begge voksne har en
lønindkomst
–
betyde et fald i det årlige rådighedsbeløb på knap 92.300 kr. sva-
rende til et fald i rådighedsbeløbet på knap 28 pct.,
jf. tabel 1.
Et finansieringsbehov på 24 mia. kr. (svarende til knap en sjettedel af de 155 mia.
kr.),
jf. Finansudvalget spørgsmål nr. 282 af 8. maj 2014,
ville med de samme bereg-
ningsmæssige forudsætninger indebære en reduktion i det årlige rådighedsbeløb på
knap 14.300 kr. svarende til et fald i rådighedsbeløbet på 4,3 pct.,
jf. tabel 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376125_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Indkomst og skattebetalinger for en LO-familie med to børn, 2014
Kroner, 2014-niveau
Finansieringsbehov
155 mia. kr.
24 mia. kr.
674.312
-30.591
24.960
668.681
247.723
60.299
30.006
330.653
14.287
316.365
4,3 pct.
Bruttoløn
Nettoindkomst vedrørende ejerbolig
Overførselsindkomst (børnefamilieydelse)
Samlet indkomst
Skattebetalinger
Boligudgift
Daginstitutionsbetaling
Rådighedsbeløb
Kopskat
Rådighedsbeløb efter kopskat
Fald i pct. af rådighedsbeløb
674.312
-30.591
24.960
668.681
247.723
60.299
30.006
330.653
92.273
238.380
-27,9 pct.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel og Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon