Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1377671_0001.png
4. juni 2014
J.nr. 14-2584114
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 280 af 7. maj 2014 (alm. del).
Morten Østergaard
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377671_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af artiklen i Børsen den 18. april 2014 redegøre for effekten
på skatteprovenuet af en eventuel skattemæssig ligestilling af danske og udenlandske inve-
steringsforeninger.
Svar
Som udgangspunkt er beskatningen af investor uafhængig af, om der investeres i et uden-
landsk eller et dansk investeringsinstitut. Det afgørende for beskatningsreglerne er, hvil-
ken type investeringsinstitut, der købes beviser i. Der sondres således mellem kategorier
af investeringsinstitutter
ikke om investeringsinstituttet er dansk eller udenlandsk.
Et investeringsinstitut (dansk eller udenlandsk) kan som hovedregel enten omfattes af
kategorien investeringsselskab eller kategorien minimumsbeskattet investeringsinstitut,
hvis instituttet opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C.
Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan anmode om et såkaldt frikort fra
skattemyndighederne. Hvis der udstedes et frikort, er udbetalinger fra danske selskaber til
instituttet ikke omfattet af kildebeskatning, hvilket ellers er tilfældet.
Et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har (også) mulighed for at registrere sig som
et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Selv om instituttet gør dette, kan det imidlertid
ikke opnå et frikort, da sådanne kort kun udstedes til danske hjemmehørende investe-
ringsinstitutter. Som følge heraf vil et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut, der mod-
tager udbytte fra en dansk kilde, være omfattet af dansk kildebeskatning uden mulighed
for tilbagebetaling.
Det antages, at der med en skattemæssig ligestilling menes, at ikke-hjemmehørende insti-
tutter fritages for kildeskat på udbytte fra danske selskaber.
Reglerne om frikort blev indført i de situationer, hvor der er en direkte sammenhæng
mellem skattefritagelse på institutniveau og beskatningen på investorniveau. Beskatnings-
ordningen for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter er karakteriseret ved, at
udbytte, der modtages af instituttet, teknisk set skal videreudloddes, og at der sker en
løbende beskatning hos investor, der opvejer fritagelsen for kildeskat af udbytte til insti-
tuttet. Det er således afgørende for sammenhængen i den danske beskatningsordning, at
fritagelsen for kildeskat forbeholdes tilfælde, hvor fritagelsen opvejes af beskatning på
investorniveau.
Hvis ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter fritages for kildeskat på udbytte fra dan-
ske selskaber, vil det indebære, at Danmark som kildeland mister sin beskatningsret til
fordel for den medlemsstat, hvor investor har hjemsted. Valget af beskatningsstaten vil
med andre ord tilkomme investor, idet udenlandske investorer helt vil kunne undgå dansk
kildeskat, hvis udbyttet kanaliseres via et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut.
Udenlandske investorer er begrænset skattepligtige af den minimumsudlodning, der lø-
bende opgøres af danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, mens udenlandske
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377671_0003.png
investorers afkast fra tilsvarende udenlandske institutter ikke er omfattet af dansk beskat-
ning, heller ikke hvis dette afkast hidrører fra instituttets investering i danske aktier.
En ophævelse af kildeskatten i forhold til udenlandske minimumsbeskattede investerings-
institutter ville således indebære, at Danmark de facto opgiver beskatningsretten til udbyt-
te fra danske selskaber i forhold til udenlandske investorer, blot udbyttet kanaliseres via et
sådant investeringsinstitut.
En ligestilling vil som udgangspunkt være forbundet med et provenutab. Men der er ikke
umiddelbart holdepunkt for at opgøre størrelsen af den umiddelbare effekt på skattepro-
venuet, da SKATs registre, som nævnt i besvarelsen på
FIU alm. del spørgsmål 279,
ikke
umiddelbart indeholder tilgængelige oplysninger, der kan danne grundlag for et skøn over
størrelsen af skatteprovenuet fra kildebeskatningen af udenlandske investeringsinstitutter
og dermed heller ikke effekten af en ligestilling.
Dertil vil investor
som beskrevet ovenfor
kunne undgå dansk beskatning, hvis udbyt-
terne bliver kanaliseret gennem et udenlandsk investeringsinstitut. Som følge heraf må det
forventes, at en udenlandsk investor vil foretage alle sine investeringer igennem et uden-
landsk investeringsinstitut fremfor at investere direkte i danske selskaber. Herved bortfal-
der udbytteskatten fra samtlige udenlandske direkte investeringer i danske selskaber, hvil-
ket alt andet lige medfører et ikke ubetydeligt provenutab.
Side 3 af 3