Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1375657_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
28. maj 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 273 (Alm. del) af 30. april
2014 stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V)
Spørgsmål
Hvordan vil udviklingen være i gini-koefficienten, hvis 10.000 personer flyttes fra
kontanthjælp til arbejde?
Svar
Fordelingsvirkningerne af, at personer overgår fra overførselsindkomst til
beskæftigelse, afhænger overordnet set af, dels hvilken overførselsindkomst
personen kommer fra, dels hvilken løn personen kommer i beskæftigelse til.
Således vil personer, der kommer i beskæftigelse til en relativt høj løn, typisk
bidrage til, at indkomstforskellene øges, mens personer, der kommer i
beskæftigelse til en relativt lavere løn, typisk vil bidrage til mindre
indkomstforskelle.
Overordnet er det dog forventningen, at en varig forøgelse af beskæftigelsen og
tilsvarende varig reduktion i antallet af overførselsmodtagere isoleret set vil
indebære enten mindre eller omtrent uændrede indkomstforskelle. Derimod vil
øget beskæftigelse i form af flere arbejdede timer blandt de allerede beskæftigede
som udgangspunkt forventes at indebære øgede indkomstforskelle.
I det omfang at en reduktion af antallet af personer på overførselsindkomst og en
tilsvarende forøgelse af antallet af beskæftigede forudsætter konkrete initiativer
–
herunder eventuel særskilt finansiering
–
vil dette typisk påvirke de samlede
fordelingsvirkninger. I besvarelsen af spørgsmålet fokuseres alene på den isolerede
fordelingsvirkning af en hypotetisk reduktion i antallet af overførselsmodtagere og
en tilsvarende forøgelse af antallet af beskæftigede.
Spørgsmålet er konkret belyst ved de beregnede fordelingsvirkninger af, at
tilfældigt udvalgte personer, svarende 10.000 fuldtidspersoner overgår til
beskæftigelse fra henholdsvis dagpenge, kontanthjælp og førtidspension,
jf. tabel 1.
De således opgjorte fordelingsvirkninger vil dog ikke nødvendigvis være
repræsentative for fordelingsvirkningerne af enhver konkret forøgelse af
beskæftigelsen, og vil ikke nødvendigvis afspejle de afledte fordelingsvirkninger af
konkrete initiativer med henblik på at øge beskæftigelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375657_0002.png
Side 2 af 3
Det skal endvidere understreges, at den anvendte beregningsmetode er baseret på
en række skøn og beregningstekniske antagelser og er således behæftet med nogen
usikkerhed.
Tabel 1
Ændring i de målte indkomstforskelle (Gini-koefficienten), når 10.000 fuldtidspersoner overgår til
beskæftigelse, 2011
Ændring i Gini-koefficient
Overgår fra:
Kontanthjælp
Dagpenge
Førtidspension
Pct.point
-0,05 til -0,07
-0,01 til -0,02
-0,01 til -0,02
Anm.: DREAM-databasen er anvendt til at finde fuldtidspersoner med henholdsvis kontanthjælp, dagpenge og
førtidspension. Personer, svarende til 10.000 fuldtidspersoner inden for disse grupper er tilfældigt udvalgt, og
gevinsten ved beskæftigelse for disse er opgjort med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets
forskelsbeløbsmodel. For de personer, hvor der ikke foreligger en beregning via forskelsbeløbsmodellen, er
gevinsten ved beskæftigelse bestemt som gennemsnittet (opdelt på aldersgrupper, køn og ydelsesgruppering)
for personer, hvor der foreligger en beregning. Førtidspensionister indgår som udgangspunkt
ikke
i
forskelsbeløbsmodellen. For førtidspensionister er der foretaget tre typer af beregninger. I den ene er
gevinsten opgjort på baggrund af den gennemsnitlige gevinst for dagpengemodtagere, i den anden som den
gennemsnitlige gevinst for kontanthjælpsmodtagere, og i den sidste er gevinsten opgjort som forskellen
mellem den gennemsnitlige overførselsalternativ for dagpengemodtagere og det gennemsnitlige lønalternativ
for kontanthjælpsmodtagere. Beregningerne for hver gruppe er gentaget 1.000 gange for på den måde at
opnå et indtryk af variationen i fordelingsvirkningerne givet den anvendte metode. De opgjorte intervaller
viser alene variationen givet den anvendte metode, men afspejler ikke den usikkerhed, der knytter sig til selve
den anvendte beregningsmetode.
Kilde: Egne beregninger på basis af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), Økonomi- og
Indenrigsministeriets forskelsbeløbsmodel og en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2011.
Med den anvendte regnemetode baseret på tilfældig udvælgelse vil personer, der
overgår fra overførselsindkomst til beskæftigelse, i gennemsnit bidrage til at
reducere indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten. Når 10.000
fuldtidsmodtagere af kontanthjælp overgår til beskæftigelse, kan Gini-
koefficienten reduceres med 0,05-0,07 pct.point. Er det i stedet 10.000
dagpengemodtagere, der kommer i beskæftigelse, er bidraget til reduktion i Gini-
koefficienten mindre. Det afspejler blandt andet, at dagpengesatsen som
udgangspunkt er højere.
Tilsvarende er bidraget til reduktion i indkomstforskellene, når 10.000
førtidspensionister beregningsteknisk kommer i beskæftigelse, relativt beskedent,
og kan opgøres til 0,01-0,02 pct.point givet den anvendte beregningsmetode.
De beregnede fordelingsvirkninger skal som nævnt betragtes med det forbehold,
at der ikke er taget højde for fordelingsvirkningerne af eventuelle initiativer, som
måtte være nødvendige for at opnå færre overførselsmodtagere og flere
beskæftigede.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
En varig øget beskæftigelse forbedrer de offentlige finanser
–
både gennem lavere
udgifter til overførselsindkomster og gennem øgede skatteindtægter. Forbedringen
af de offentlige finanser skaber principielt mulighed for fx en forøgelse af det
offentlige forbrug, eller en nedsættelse af skatterne. Sådanne finanspolitiske
lempelser, kan afhængig af udmøntningen, påvirke de målte indkomstforskelle.
Endelig skal det bemærkes, at hvis den samlede beskæftigelse er uændret, fx fordi
en anden beskæftiget i stedet bliver ledig, kan de målte indkomstforskelle være
omtrent uændrede (ved samme løn- og overførselsalternativ).
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon