Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren5. maj 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.256 (alm. del) af 14. april2014stillet efter ønske fraJoachim B. Olsen (LA)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad der adskiller de beregninger Finansministeriet tidligerehar foretaget i forbindelse med svar på FIU, alm. del spørgsmål 69 og deberegninger som DA nu har udarbejdet?Svar
Dansk arbejdsgiverforening (DA) har udarbejdet analysen ”Østeuropæere ER engevinst for statskassen”, jf. Agenda, 10. april 2014.Opgørelser af bestemte befolkningsgruppers, herunder fx østeuropæeres, samledenettobidrag til de offentlige finanser kun kan foretages med betydelig usikkerhedog afhænger af de anvendte forudsætninger. Der er således tale om delvisthypotetiske beregninger – ikke om konkret statistik.Imidlertid kan dele af de offentlige indtægter og udgifter direkte henføres tilenkeltpersoner. Det drejer sig blandt andet om indtægter fra direkte skatter (fxarbejdsmarkedsbidrag, kommune-, bund- og topskat mv.) og udgifter tilindkomstoverførsler (fx sociale pensioner, dagpenge, kontanthjælp mv.).Desuden foreligger der delvise registeroplysninger om borgeres benyttelse af denindividuelle offentlige service, herunder fx hospitalsbenyttelse mv. IFinansministeriets og DA’s opgørelse indgår desudenskøn overbefolkningsgruppers træk på den øvrige offentlige service. Disse skøn er behæftetmed betydelig usikkerhed.Endvidere indgår der i både Finansministeriets opgørelse isvar på Finansudvalgetsspørgsmål 69 af 6. november 2013ogi DA’s opgørelse skøn over indirekte indtægter iform af moms mv. Skøn over indtægter herfra er beregningsteknisk antaget atudgøre en bestemt andel af den beregnede disponible indkomst. De disponibleindkomster er beregnet med udgangspunkt i registeroplysninger.På den baggrund fremkommer i Finansministeriets opgørelse et beregnet svagtnegativt bidrag til de offentlige finanser af østeuropæiske statsborgere medpermanent bopæl i Danmark. Finansministeriet harsvar på Finansudvalgets spørgsmål
Side 2 af 2
69 af 6. november 2013konkluderet givet den usikkerhed der er ved vurderingen ogafhængigheden af beregningsantagelserne, at østeuropæiske statsborgere har haften omtrent neutral virkning på de offentlige finanser.DA’s analyse inddrager foruden ovenstående også indtægter betalt afvirksomheder (fx selskabsskatter og energiafgifter) som indtægter,som delvisthenføres til bestemte befolkningsgrupper, herunder østeuropæere. Det skal ses ilyset af, at østeuropæisk arbejdskraft bidrager til at øge produktionen i Danmark.Tilsvarende indregner DA også øvrige udgifter som fx Danmarks bidrag til EUsom udgifter, der delvist kan henføres til bestemte befolkningsgrupper, herunderherboende østeuropæere.Det er sagens natur vanskeligt at fordele disse indirekte indtægter og udgifter påpersongrupper. Finansministeriet har på grund af usikkerhed valgt ikke at medtagedisse indtægter og udgifter i besvarelsen afFinansudvalgets spørgsmål 69 af 6. november2013,mens de indgår i DA’s opgørelse med udgangspunkt i et simpelt gennemsnitfor sådanne indtægter og udgifter pr. person t blandt den voksne befolkning. Påden baggrund fremkommer i DA’s opgørelse et beregnet svagt positivtnettobidrag til de offentlige finanser fra østeuropæiske statsborgere i Danmark.Der er således usikkerhed forbundet med opgørelse af enkeltgruppers nettobidragtil de offentlige finanser. Finansministeriet har derfor – på trods af et beregnetsvagt negativt bidrag – overordnet vurderet, at østeuropæiske statsborgere samlethar haft omtrent neutral virkning.Det skal bemærkes, atFinansministeriets og DA’s opgørelser fokuserer på deoffentlige finanser og omhandler således ikke indvandringens samlede virkningerpå dansk økonomi, fx afledte gevinster for forbrugere og virksomheder.
Med venlig hilsenBjarne Corydon
