PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

25. juni 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 (Alm. del) af 14. april

2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes vurdere de fordelingsmæssige konsekvenser fordelt på familiety-

per af Det Konservative Folkepartis vækstudspil: ”Konservativt vækstudspil 2014.

Oplæg til forårets vækstforhandlinger”?

Svar

Besvarelsen tager udgangspunkt i Finansministeriets vurdering af provenuvirknin-

gerne af Det Konservative Folkepartis vækstudspil,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014.

Det er imidlertid ikke alle elementerne vækstud-

spillet, der vurderes at have betydning for husholdningerne.

Det fremgår af oversigten i

bilag 1

til denne besvarelse, hvilke elementer i udspillet,

der skønnes at kunne have betydning for husholdningerne, og som derfor i ud-

gangspunktet indgår i familietypeeksemplerne.

Ændringer i ligningsmæssige fradrag og skatter har direkte betydning for hushold-

ningernes rådighedsbeløb, mens afgiftslempelser på varer, der indgår i hushold-

ningernes forbrug, vil indebære en fremgang i det reale rådighedsbeløb gennem en

reduktion i priserne.

Derudover kan afgiftslempelser for virksomheder have indirekte betydning for

husholdningerne, fordi lempelser af afgifter på virksomhederne over tid helt eller

delvist nedvæltes til husholdningerne gennem højere lønninger. Det vil på sigt

indebære en omtrent proportional fremgang i rådighedsbeløbet både for personer

i beskæftigelse og på overførsler, idet overførselsindkomsterne som følge af sats-

reguleringen omtrent følger lønudviklingen. I besvarelsen forudsættes det bereg-

ningsteknisk, at hele virkningen nedvæltes allerede fra 2015.

Med udgangspunkt i denne fremgangsmåde vil både en LO-familie med to børn

og en LO-familie uden børn kunne opleve en fremgang i familiens reale rådig-

hedsbeløb (inkl. afgiftslempelserne for både husholdninger og virksomheder) sva-

rende til ca. 1.300 kr. årligt, mens en tilsvarende funktionærfamilie vil kunne have

fremgang på ca. 5.700 kr. årligt,

jf. tabel 1 nedenfor.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 6

Heri indgår imidlertid ikke de fordelingsmæssige konsekvenser af de i udspillet

forudsatte besparelser på det offentlige forbrug i form af nulvækst i det offentlige

forbrug i 2015. Denne besparelse vil reducere værdien af det offentlige forbrug

målt fra inputsiden. I besvarelsen er de forudsatte ændringer i udgifterne til of-

fentligt forbrug derfor indregnet som en ækvivalent ændring i borgernes såkaldte

udvidede forbrugsmuligheder, jf. bl.a. svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 202 af 28.

februar 2014

Udspillet vurderes samlet set at være underfinansieret med i størrelsesordenen

2¾-3¾ mia. kr. i 2015,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250. af 14. april 2014.

nærværende besvarelse er det beregningsteknisk forudsat, at denne manko finan-

sieres via en yderligere reduktion i det offentlige forbrug, som ligeledes er indreg-

net som en ækvivalent ændring i borgernes udvidede forbrugsmuligheder.

De fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug følger en revide-

ret metode, hvor det offentlige forbrug er fordelt ud på familietyperne efter ind-

komst inden for fire forskellige familiekategorier: 25-59-årige med børn, 25-59-

årige uden børn, studerende uden børn og personer i alderen 65 år og opefter.

Dermed tager metoden højde for, at børnefamilier og ældre typisk har et større

træk på offentlige services end familier uden børn.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at den forudsatte mindrevækst i det of-

fentlige forbrug kan fordeles på en måde, der svarer til sammensætningen af det

nuværende offentlige forbrug. Det indebærer, at godt 50 pct. af den betragtede

ændring i det offentlige forbrug udgøres af såkaldt individualiserbart offentligt

forbrug

–

hvilket omfatter daginstitutioner, uddannelse, voksen- og efteruddan-

nelse, hospitalbenyttelse, sygesikringsydelser, plejehjem og hjemmepleje

–

mens

ca. 20 pct. af ændringen udgøres af såkaldt ikke-individualiserbart individuelt for-

brug (fx tilskud til teaterbilletter) og knap 30 pct. udgøres af såkaldt kollektivt of-

fentligt forbrug (fx veje og politi).

Den hermed forudsatte ændring i det individualiserbare offentlige forbrug tillæg-

ges end fordelingsvirkning svarende til fordelingen af forbruget på de omfattede

områder, mens den forudsatte ændring i det ikke-individualiserbare individuelle

forbrug og det kollektive offentlige forbrug fordeles ligeligt på alle personer i be-

folkningen.

Når beregningen af de fordelingsmæssige konsekvenser af udspillet udvides med

virkningen af reduktionen i det offentlige forbrug, vil LO-familien med børn sam-

let set kunne opleve en et fald på ca. 3.600 kr. årligt i de udvidede forbrugsmulig-

heder (ændring i det reale rådighedsbeløb tillagt ændringen af værdien af offentligt

Det bemærkes, at den konkret anvendte metode på en række punkter er ændret i forhold til beskrivelsen i svar på

Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 202 af 28. februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 6

forbrug), mens LO-familien uden børn samlet set vil have en reduktion på 180 kr.,

jf. tabel 1.

Funktionærfamilien med børn vil ligesom LO-familien med børn også i højere

grad påvirkes negativt af det lavere offentlige forbrug isoleret set, men vil fortsat

kunne have en fremgang i familiens udvidede forbrugsmuligheder på ca. 1.100 kr.

årligt,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning

af K’s vækstudspil

på det årlige reale rådighedsbeløb og udvidede forbrugsmuligheder i 2015

LO-familie

med to børn

Kroner, 2014-niveau

Nedsættelse af indkomstskat

Afskaffelse af grøn check og fradrag

for faglige kontingenter

Lavere afgifter

Ændring i reale rådighedsbeløb

Lavere virksomhedsafgifter

Ændring i reale rådighedsbeløb

inkl. virksomhedsafgifter

Lavere offentligt forbrug på 6,7 mia.

kr. (Heraf er 3,5 mia. kr. til finansie-

ring af manko i 2015

)

Ændring i reale rådighedsbeløb

inkl. lavere offentligt forbrug

(udvidede forbrugsmuligheder)

Do. i pct. af rådighedsbeløb

2.090

-4.870

3.080

300

1.000

1.300

-4.860

2.090

-4.290

2.570

370

930

1.300

-1.480

2.170

-1.730

3.860

4.300

1.390

5.690

-4.560

LO-familie

uden børn

Funktionærfamilie

med to børn

-3.560

-1,1

-180

-0,1

1.130

0,2

Familien får ikke udbetalt grøn check, da indkomsten er over bortfaldsgrænsen.

I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 er underfinansieringen opgjort til

2¾-3¾ mia. kr. Med forudsætningerne i familietypeeksemplerne opgøres underfinansieringen til 3,5 mia.

kr. Forskellen skyldes, at provenuet fra øget konkurrenceudsættelse i besvarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 opgøres som et interval mellem 0,0 og1,0 mia. kr., mens det i nærvæ-

rende besvarelse opgøres til 0,0 mia. kr.

Anm.: Alle familier bor i ejerbolig.

Kilde: Egne beregninger på basis af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, Danmarks Statistiks

forbrugsundersøgelse og stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

De indregnede lempelser med direkte betydning for husholdningernes rådigheds-

beløb omfatter blandt andet den forudsatte forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

med 0,92 pct.-point svarende til en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfra-

drag med 3.700 kr.

Hertil kommer en reduktion af topskattesatsen med 6 pct.-point, der dog ingen

betydning har for hverken LO-familierne eller funktionærfamilien, der begge har

en indkomst under topskattegrænsen.

De forudsatte finansieringselementer med direkte betydning for husholdningernes

rådighedsbeløb omfatter en afskaffelse af den grønne check (almindelig grøn

check, supplerende grøn check og tillæg til grøn check) og fradraget for faglige

kontingenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 6

For familier med en tilstrækkelig høj indkomst bortfalder den grønne check, hvil-

ket er tilfældet for funktionærfamilien. Afskaffelsen af den grønne check og fra-

draget for faglige kontingenter har derfor størst betydning for LO-familien,

jf. tabel

Det bemærkes, at såvel den grønne check som maksimumsgrænsen for faglige

kontingenter er fastsat som nominelle beløb, der ikke reguleres i takt med udvik-

lingen i priser og lønninger. Dermed reduceres den reale værdi af beløbene over

tid. Det betyder, at virkningen af at afskaffe hhv. den grønne check og fradragsret-

ten for faglige kontingenter ligeledes bliver mindre over tid.

Virkningen af afgiftslempelserne afhænger af familiens disponible indkomst, idet

en højere disponibel indkomst forudsættes at indebære en større afledt virkning i

kroner. Dermed har afgiftslempelserne størst betydning for funktionærfamilien,

som har den højeste disponible indkomst,

jf. tabel 1.

Trækket på offentlige service er størst for familier bestående af børn og ældre med

relativt lave indkomster. Dermed vil finansieringen gennem en reduktion i det

offentlige forbrug på 6,7 mia. kr.

–

herunder den beregningsteknisk forudsatte

reduktion af det offentlige forbrug til dækning af den opgjorte underfinansiering,

der forudsættes til ca. 3�½ mia.kr. i 2015

–

have størst betydning for LO-familien

og funktionærfamilien med børn,

jf. tabel 1.

I Det Konservatives Folkepartis vækstudspil indgår derudover lempelser af kapi-

tal- og aktieindkomstbeskatningen. I Familietypemodellen er det forudsat, at stan-

dardfamilietyperne ikke har positiv kapitalindkomst. Derfor har lempelsen ingen

betydning for familietypeeksemplerne i denne besvarelse. I det omfang en familie

faktisk har positiv kapitalindkomst, vil en lavere kapital- og aktieindkomstbeskat-

ning kunne medvirke til at øge familiens rådighedsbeløb.

tabel 2

fremgår den årlige virkning i 2015 for flere forskellige familietyper både

opgjort som ændringer i det reale rådighedsbeløb - henholdsvis inklusive og eks-

klusive virksomhedsafgifter

–

og som ændringer i de udvidede forbrugsmulighe-

der (dvs. ændring i reale rådighedsbeløb inklusive ændring i værdien af det offent-

lige forbrug). Den relativt store fremgang for direktørfamilien kan primært henfø-

res til reduktionen af topskatten.

Det bemærkes, at opgørelsen af både virkningen af afgifterne og det offentlige

forbrug er forbundet med betydelig usikkerhed og vil variere med husholdninger-

nes karakteristika, herunder sammensætningen af privat forbruget og det faktiske

træk på offentlige services.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 6

Tabel 2

Virkning

af K’s vækstudspil

på en række familietypers årlige reale rådighedsbeløb og udvidede forbrugsmu-

ligheder i 2015

Ændring i reale

rådighedsbeløb

inkl. offentligt

inkl. virksom- forbrug (udvidede

hedsafgifter forbrugsmulighe-

der)

Ændring i reale

rådighedsbeløb

I pct. af rådig-

hedsbeløb

Kroner, 2014-nivau

LO-familie med 2 børn

LO-familie uden børn

Enlig LO-arbejder uden børn

Privatansatte funktionærer

med 2 børn

Direktørfamilie med 2 børn

Pensionistpar med en ATP

Par på førtidspension, ny

ordning

Enlig dagpengemodtager uden

børn

Par på kontanthjælp (efter 6

måneder) med 2 børn

290

370

430

4.300

31.150

-1.330

-1.150

-1.230

-1.250

1.300

910

5.690

33.030

-780

-530

-890

-560

-3.560

-180

-200

1.130

28.840

-3.090

-2.380

-1.960

-5.810

-1,1

-0,1

0,2

4,2

-1,8

-1,2

-2,2

-2,9

Anm.: LO-familien med to voksne, funktionærfamilien og direktørfamilien bor i ejerbolig, mens de øvrige fa-

milier bor i lejebolig.

Kilde: Egne beregninger på basis af Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel, Danmarks Statistiks

forbrugsundersøgelse og stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 6

Bilag 1

Bilagstabel 1

Oversigt over elementer i

K’s vækstudspil, som indgår i

familietypeberegningerne

Umiddelbar provenu-

virkning for husholdninger

(Indregnet i familie-

typeeksempler)

17,8

Anslået provenuvirkning

efter tilbageløb og adfærd

1. Merudgifter i alt

Heraf:

A) Personskatter

Højere beskæftigelsesfradrag

Nedsættelse af topskattegrænsen med 6 pct.-point

Lavere og simplere kapitalbeskatning

B) Afgifter på dagligvarer

Afskaffelse af afgifter på dagligvarer inkl. stop for

indeksering

Lempelse af afgifter på grænsehandelsfølsomme varer

inkl. stop for indeksering

C) Energiafgifter

Konkurrencetjek af PSO

NOx-afgiften rulles tilbage

-2,5

-1,7

-1,0

-2,5

-1,3

-11,1

1,7

5,5

1,7

3,8

2,7

-1,5

-0,3

8,5

3,0

0,0

4,4

1,1

-2,6

-3,2

2,3

-3,5

1,7

0,4

0,3

-10,1

-3,2

-5,3

-1,6

7,7

-3,6

4,1

Regulering af CO2-afgift på proces

2. Finansiering i alt

Heraf:

Nulvækst i det offentlige forbrug i 2015

Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Afskaffelse af grønne check

Stop for fradrag til fagforeninger

3. Husholdninger netto, ekskl. underfinansiering

Merudgifter uden effekt på husholdninger

Finansiering uden effekt på husholdninger

4. Anslået underfinansiering 2015

5. Husholdninger netto i alt (3.+4.)

Anm.: Det er som udgangspunkt den umiddelbare provenuvirkning af de enkelte forslag i udspillet, der indgår i

familietypeberegningerne, mens det er virkningen efter tilbageløb for moms og afgifter samt afledt ad-

færd, der indgår i den samlede provenuvurdering af udspillet.

1) Der forudsættes en selvfinansieringsgrad på ca. 20 pct.

2) Der forudsættes en selvfinansieringsgrad på ca. 40 pct.

3) Nedvæltningen af energiafgifter i lønnen er baseret på provenuet opgjort efter tilbageløb og anden adfærd,

men før arbejdsudbudsvirkninger.

4) Det forudsættes, at ca. 40 pct. af NOx-afgiften hviler på husholdningerne og derfor har direkte virkning på

det reale rådighedsbeløb, mens den resterende andel hviler på virksomhederne og dermed nedvæltes til

husholdningerne gennem højere lønninger.

5) I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014 er underfinansieringen opgjort til

2¾-3¾ mia. kr. Med forudsætningerne i familietypeeksemplerne opgøres underfinansieringen til 3,5 mia.

kr.

Kilde: Baseret på Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 af 14. april 2014.