FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/4-2014 om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram, til økonomi- og indenrigsministeren

Det talte ord gælderAnledning:Fællessamråd (”nationalt semester”) i FEU ogFIU om Danmarks nationale reformprogram ogkonvergensprogram for 2014Tid og sted: Den 10. 4. 2014 kl. 08:00-09:30, lokale 2-133

reformprogram og for sigtelinjerne i konvergensprogrammet for2014. Men lad mig først sige et par ord om, hvor vi er i processenfor det europæiske semester.

Det Europæiske Råd kom på sit topmøde i marts med generelleanbefalinger, som medlemslandene skal tage højde for i deresstabilitets-ogkonvergensprogrammerognationale

De generelle anbefalinger går på, at landene fortsat bør prioritereenvækstfremmendekonsolidering,genskabelseaf

lånemulighederne for virksomheder, vækst og konkurrenceevne,ledighed og sociale konsekvenser af krisen samt modernisering afden offentlige sektor.

Det Europæiske Råd lagde vægt på, at landene gennemfører deaftalte forpligtelser, herunder følger op på de landespecifikke

anbefalinger fra 2013, på Kommissionens analyser afen rækkelandes makroøkonomiske ubalancer og på henstillingerne underStabilitets- og Vækstpagten.

De generelle anbefalinger og prioriteter går hånd i hånd medregeringens politik. Det synes jeg er fint afspejlet i vores nationalereformprogram.

Medlemslandene sidder i disse dage og færdiggør deres nyeprogrammer, der skal afleveres til Kommissionen i april.Kommissionensvurderingafprogrammerneogudkasttil

udtalelser og landespecifikke anbefalinger for 2014 ventespræsenteret i starten af juni. Det vil først være på det tidspunkt, atviharetoverblikoverlandenesgennemførelseafde

landespecifikke anbefalinger fra sidste år. Det vil jeg kommetilbage til på vores samråd i juni.

Det nationale reformprogram og EU-anbefalingerneDet danske nationale reformprogram er en redegørelse forregeringens reformdagsorden.

Programmet følger op på de landespecifikke anbefalinger, menogså EU2020-strategien og den øvrige reformdagsorden. Jeg vilher særligt fokusere på anbefalingerne.

Den første anbefaling handler om at fastholdeden finanspolitiskestrategi og leve op til henstillingen samt det mellemfristede målom en strukturel saldo tæt på balance.

Den anden anbefaling drejer sig om at forbedre mulighederne forbeskæftigelse for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Denhandler også om at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne,gennemføre reformerne af folkeskolen og forbedre effektiviteten iuddannelsessystemet.

Det er samlet set gode anbefalinger, som er helt i tråd medregeringens politiske dagsorden.

Angåendefinanspolitikkener der de senere år gennemført enrækkeinitiativer,såvioverholderEU-henstillingenog

Budgetloven. For 2013 ser underskuddet ud til som forudsat atvære bragt holdbart under 3 pct. af BNP og den strukturelleforbedring af de offentlige finanser skønnes at være på linje medhenstillingens stramningskrav [på 1½ pct.]. Danmark vurderesogså at efterleve sit mellemfristede mål på et struktureltunderskud, der ikke overstiger 0,5 pct. af BNP.

Det betyder bestemt ikke, at vi kan læne os tilbage. Der er stadigudfordringer for den økonomiske politik, og – som det ogsåfremgår af Økonomisk Redegørelse fra december – er der udsigttil at vi tangerer underskudsgrænserne i år og næste år [struktureltunderskud på 0,5 pct. af BNP i 2014 og 0,4 pct. i 2015; faktiskunderskud på 1,2 pct. af BNP i 2014 og 2,9 pct. i 2015].

Jeg vil komme nærmere ind på de finanspolitiske udfordringer, nårjeg senere kort kommer ind på Danmarks konvergensprogram.

Vi er også kommet langt med at styrkemulighederne forbeskæftigelsefor personer på kanten af arbejdsmarkedet. Detdrejersigomisærreformenafførtidspensionsamtaftalenogom

Derudover vil vi på baggrund af Carsten Koch udvalgetsarbejdesnartkommemedetudspiltilenreformaf

På uddannelsesområdet har vi i februar 2014 indgået en bredpolitisk aftale om erhvervsuddannelserne. Aftalen vil give de ungeen erhvervsuddannelse af høj kvalitet og gode muligheder for atvidereuddanne sig, og dermed sikre at flere unge tager enerhvervsuddannelse.

Reformen af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelsevil bidrage til at sikre et fortsat velfungerende og effektivt SU-system, samtidig med at der stilles krav til de studerende omhurtigere studiegennemførelse.

Endeligt har vinetop fået den første rapport fra det udvalg, der skalse på, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes ide videregående uddannelser.

Med hensyn til den tredje anbefaling omstyrket konkurrence,såer det noget,som både EU-Kommissionen og regeringen har storfokus på. Produktivitetskommissionen har som bekendt ogsåudpeget svag konkurrence som en særlig udfordring. Vi vil i den

Der er allerede i de senere år iværksat en række tiltag somopfølgning på vores konkurrencepolitiske udspil. Det gælder bl.a.skærpede sanktioner for at overtræde konkurrenceloven, en lovom fremme af konkurrence på elmarkedet, forenkling af reglernefor levering af hjemmehjælp og ændringen af udbudsreglerne forat sikre et mere effektivt klagesystem på udbudsområdet.

Danmark modtog ikke en anbefaling angåendeden finansiellestabilitetsidste år. Det er dog fortsat et højt prioriteret områdeforregeringen, og vi redegør derfor også for de initiativer, som ertaget siden sidste år for at styrke den finansielle stabilitet ogovervågning. Det drejer sig især om arbejdet for en styrketregulering af systemisk vigtige finansielle institutioner og arbejdetfor at sikre en mere robust realkreditsektor.

Sammen med reformprogrammet skal vi i april fremsendeDanmarks konvergensprogram til EU-kommissionen.

målsætninger i den økonomiske politik. Samtidig redegørprogrammet for den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2020– både med hensyn til væksten, beskæftigelsen og de offentligefinanser.

Der arbejdes fortsat på konvergensprogrammet, og jeg kan derforikke i dag redegøre nærmere for det konkrete indhold. Jeg kandog kort redegøre for sigtelinjerne.

udgangspunktet for konvergensprogrammet, at væksten gradvistvil tage til i styrke de kommende år, i takt med at der kommermere fart på den internationale økonomi.Den vurdering deler vimed en række andre, fx Nationalbanken og EU-Kommissionen.

samhandelspartnere, og erhvervs- og forbrugertilliden er stegetigennem længere tid. Internationale institutioner, som fx OECD ogIMF, venter, at væksten vil tage til i styrke de kommende år både iEuropa og i resten af verden.

Sidste sommer skete der herhjemme et stemningsskifte ierhvervs- og forbrugertilliden, og de seneste måneder har bådeforbrugernes og virksomhedernes syn på fremtiden stabiliseret sigpå et relativt højt niveau.

Finanspolitikken er fastlagt efter at sikre sunde offentlige finanserog bidrage til vækst og beskæftigelse inden for rammerne afbudgetloven. Vi har blandt andet styrket virksomhedernesvækstvilkår med indfasningen af Vækstplan DK, og medfinansloven for 2014 er der også fundet plads til at fremrykkenogle af lempelserne i Vækstplanen.

Men jeg vil også gerne understrege, at der ikke er udsigt til nogetbuldrende opsving. Og at der kan komme midlertidige tilbagefald,som vi tilsyneladende så i nationalregnskabstallene for 4. kvartal.

I de senere år harDanmarks EU-henstillingudgjort en særligrammebetingelse for finanspolitikken. Hovedkravet i henstillingen

er, at det faktiske offentlige underskud er bragt holdbart under 3pct. af BNP senest i 2013.

Vi har nu tal for det offentlige underskud i 2013. Det blev på knap1 pct. af BNP. Vi forventer også, at underskuddet vil holde sigunder grænsen på 3 pct. af BNP i år og næste år. I 2015bortfalder de midlertidige indtægter fra den igangværendemulighed for omlægning af kapitalpensioner, og vi forventer attangere 3 procentsgrænsen – i ØR fra december er skønnet somsagt 2,9 pct. af BNP.

underskuddet i 2014 vil blive 1,3 pct. og stige til 2,7 pct. af BNP i2015. Hvis vurderingen i kommissionens forårsrapport, somkommer til maj, bekræfter denne udvikling vil vikunne få ophævetvores henstilling, men det er for tidligt at love noget medsikkerhed.

Konvergensprogrammet ventes at bekræfte, at det finanspolitiskeråderum i 2015 er meget begrænset.Og at vi derfor skal væremeget forsigtige.

Det er selvfølgelig fortsat en præmis for regeringens økonomiskepolitik, at Danmark skal overholde EU-henstillingen, og varigtholde underskuddet under 3 pct.-grænsen i Stabilitets- ogVækstpagten. Det vil være rammen for forslaget til finansloven for2015, som vi fremlægger i august.

Vi har i de kommende år plads til en vis vækst i det offentligeforbrug samtidig med at vi fastholder den ansvarlige linje i denøkonomiske politik.

Hovedsigtet er, at vi skal overholde vores mellemfristede mål omet strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP, og at vi skalhave strukturel balance mellem indtægter og udgifter, når vi nårfrem til 2020. Den mellemfristede fremskrivning af dansk økonomii konvergensprogrammet vil indeholde pejlemærker for denneudvikling.

De seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse i december visersom nævnt, at vi ligger tæt på grænserne. Helt bevidst, fordi vi harønsket at stimulere en stadig ret svag økonomi maksimalt indtilopsvinget bliver selvbærende. Men tallene understreger også, atviergået helt til grænsen.

Med hensyn til den videre proces vil regeringen nu færdiggøreprogrammerne og sende dem til de relevante fagudvalg iFolketinget og EU-Kommissionen på linje med den sædvanligeproces.