Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af 9. april
2014 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten i 2025 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP,
den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede
del af befolkningen ved følgende tiltag, hvor tilbageløb og adfærd medtages i be-
regningen?
Der bedes i beregningerne taget hensyn til, at implementeringen af tiltagene sker i
overensstemmelse med budgetlovens rammer. Det vil sige, at de budgetforbed-
rende tiltag indføres gradvist fra 2015, mens de budgetforværrende tiltag gennem-
føres så hurtigt som muligt fra 2015, dog således, at budgetloven altid overholdes.
Budgetforværrende tiltag:
– Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og
reduktion af det skrå skatteloft, jf. besvarelsen af SAU alm. del. spørgsmål 108
(2012-13)
– Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det
eksisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på
84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse, jf. be-
svarelsen af SAU, alm. del, spørgsmål 673(2012-13)
– Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf.
SAU, alm. del spørgsmål 625 (2011-12)
– Boafgiften afskaffes
– Demografisk træk på offentlig service, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgs-
mål 340 (2012-13)
– Grundskyld fastfryses på 2013-niveau, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgs-
mål 308 (2012-13), hvor ministeren huske at medregne tilbageløb)
– Automatisk tilbageførsel af for meget opkrævet ejendomsskat fra 2003; jf.
Rigsrevisionens rapport, der påviser forkert ejendomsskatteopkrævning siden
2003
– Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU'en,
jf. besvarelsen af FIV, alm. del spørgsmål 21 (2012-13)
– Afskaffelse af udligningsskatten på pensionsudbetalinger
– Afskaffelse af beskatning af fri telefon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk