PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

27. januar 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af 9. april

2014 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten i 2025 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP,

den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede

del af befolkningen ved følgende tiltag, hvor tilbageløb og adfærd medtages i be-

regningen?

Der bedes i beregningerne taget hensyn til, at implementeringen af tiltagene sker i

overensstemmelse med budgetlovens rammer. Det vil sige, at de budgetforbed-

rende tiltag indføres gradvist fra 2015, mens de budgetforværrende tiltag gennem-

føres så hurtigt som muligt fra 2015, dog således, at budgetloven altid overholdes.

Budgetforværrende tiltag:

– Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og

reduktion af det skrå skatteloft, jf. besvarelsen af SAU alm. del. spørgsmål 108

(2012-13)

– Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det

eksisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på

84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse, jf. be-

svarelsen af SAU, alm. del, spørgsmål 673(2012-13)

– Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf.

SAU, alm. del spørgsmål 625 (2011-12)

– Boafgiften afskaffes

– Demografisk træk på offentlig service, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgs-

mål 340 (2012-13)

– Grundskyld fastfryses på 2013-niveau, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgs-

mål 308 (2012-13), hvor ministeren huske at medregne tilbageløb)

– Automatisk tilbageførsel af for meget opkrævet ejendomsskat fra 2003; jf.

Rigsrevisionens rapport, der påviser forkert ejendomsskatteopkrævning siden

2003

– Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU'en,

jf. besvarelsen af FIV, alm. del spørgsmål 21 (2012-13)

– Afskaffelse af udligningsskatten på pensionsudbetalinger

– Afskaffelse af beskatning af fri telefon

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 33

– Registreringsafgiften fjernes, jf. besvarelsen af SAU, alm. del spørgsmål 608

(2012-13), hvor nettoprovenuet incl. tilbageløb og arbejdsudbud fremgår af

tabel 2 og opgøres til et provenutab på 6,7 mia. kr.

– Sænke benzin- og dieselafgiften til EU's minimumsafgift jf. besvarelsen af

SAU, alm. del spørgsmål 608 (2012-13) hvor nettoprovenuet incl. tilbageløb

og arbejdsudbud fremgår af tabel 2 og opgøres til et provenutab på 675 mio.

kr.

– Selskabsskatten sænkes til 12,5 pct.

– Hotel- og restaurationspakke (nedsættelse af moms til 7 pct. og fuld

momsafløftning på hotel- og restaurationsbesøg) Der henvises til beslutnings-

forslag B 49 fra folketingsåret 2011-12

– Samlevende på kontanthjælp kan udnytte samme fradragsregler i personskat-

ten som ægtefæller

– Ændring af regler for beskatning af arbejdsudleje, så ændringerne fra skattere-

formen 2012 tilbagerulles

– Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften

– Afskaffelse af reklameafgiften

– Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter)

– NOx-afgiften afskaffes

– PSO-afgiften fjernes

– Forsyningssikkerhedsafgiften (som del af Energiforliget mellem Regeringen (S,

RV, SF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative) gennem-

føres ikke

– Sænke grænsehandelsfølsomme varer til tysk niveau, jf. besvarelsen af SAU,

alm. del spørgsmål 55(2013-14)

– Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet (svarende til udgift på 1,3 mia.

kr.)

– Tilbageførsel til 75 pct. statsbetaling for fri- og privatskoler

– Øget bevilling til fri forskning (800 mio. kr.)

Budgetforbedrende tiltag:

– Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2025

– 10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kom-

muner ved 1,5 pct. om året i 7 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det

offentlige forbrug skal effektiviseres for 10 pct., således den samlede realvækst

i det offentlige forbrug fra 2015-2025 bliver minus 10 pct., når der ses bort fra

det demografiske træk

– Forhøjelse af pensionsalder og afskaffelse af efterløn. ved en forhøjelse af

pensionsalderen til 68 år og en afskaffelse af efterlønnen over en 3-årig perio-

de fra 2016-2019, jf. besvarelsen af FIU, alm. del, spørgsmål 33(2012-13)

– Kontanthjælp (hvor kontanthjælpssatserne for de 25-29-årige udvides til også

at gælde de +30-årige)

– Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster frem mod

2025.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 33

– Genindførelse af loftet over kontanthjælpen, "500-kroners-nedsættelse" og

225 timers reglen, der blev ændret med finanslovsaftalen 2012

– Besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats på 5,3 mia. kr.

– Reduktion af ulandsbistanden til 0,7 pct. af BNI

– Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.

– Brugerbetaling i sundhedsvæsenet på 3,4 mia. kr. jævnfør Velfærdskommissi-

onens anbefalinger "Fremtidens velfærd - vores valg"; tabel 15.2.

– Afskaffelse af partistøtte

– Afskaffelse af værnepligt (jf. Værnepligtsrapporten anbefalinger svarende til

besparelser på 500 mio. kr.)

– Ramme fra vækstaftalen (2 mia. kr. til lettelse af boafgiften)

– Besparelse boligsikring på 0,5 mia. kr. ved omlægning i tråd med Velfærds-

kommissionens forslag (Jf. "Fremtidens velfærd - vores valg", side 719)

– Omgående stop for bevilling af garantipriser ved byggeri af VE-kilder, herun-

der vindmøller.

Svar

Den økonomiske politik, der lægges op til i spørgsmålet, vil samlet set indebære

ganske vidtgående ændringer af det danske samfund og dansk økonomi. Forslage-

ne vil øge vækstpotentialet i den private sektor ret betydeligt, men medfører mod-

sat en kraftig reduktion af den offentlige beskæftigelse og det offentlige forbrug.

I modsætning til en udvikling hvor den offentlige sektor begrænses markant, øn-

sker regeringen en balanceret udvikling i det danske samfund, hvor der også er

plads til væsentlig fremgang i den private beskæftigelse, samtidig med at der er

prioriteret råderum til fortsat at udbygge den offentlige velfærd. I perioden 2015-

2020 er der forudsat en årlig gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6

pct., hvorefter der frem mod 2025 beregningsteknisk er lagt en gennemsnitlig årlig

vækst på 1,1 pct. til grund. Dermed er det beregningsteknisk lagt til grund, at den

offentlige beskæftigelse kan stige med i alt 32.000 fuldtidspersoner fra 2013 til

2025.

Udsigt til forringelser af den offentlige velfærd

Forslagene i spørgsmålet

lægger derimod op til at reducere det offentlige forbrug

med omkring 80 mia. kr. frem mod 2025 i forhold til Finansministeriets seneste

mellemfristede forløb. Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald i det offentlige

forbrug på 0,5 pct. i perioden 2015-2025,

jf. nedenfor.

Frem mod 2025 vil den of-

fentlige beskæftigelse skulle reduceres med 92.000 fuldtidspersoner i forhold til i

dag – svarende til mere end hver 10. offentligt ansat,

jf. figur 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 33

Væksten i den offentlige sektor og det offentlige forbrug har stor betydning for

den offentlige service, der kan tilbydes borgerne. Fx vil der i de kommende år

ligge et stigende pres på det offentlige forbrug, hvis det nuværende serviceniveau

skal opretholdes i takt med, at der kommer flere ældre. Hvis der derudover ønskes

et øget serviceniveau, vil det som udgangspunkt kræve en yderligere vækst i det

offentlige forbrug

Figur 1

Den offentlige beskæftigelse skal reduceres med

88.000 personer svarende til mere end hver 10. of-

fentligt ansat

Figur 2

Krav til en historisk stor tilpasning i den private

beskæftigelse oveni den allerede forudsatte kon-

junkturgenopretning

Anm.: Figur 2 angiver beskæftigelsen i antal personer. Der er beregningsteknisk antaget en lineær indfasning for

den strukturelle private beskæftigelse inkl. virkning af forslagene for alle forslag med undtagelse af forslaget

om forhøjelse af pensionsalder og afskaffelse af efterløn.

Kilde: Egne beregninger.

I spørgsmålet er det ikke konkret beskrevet hvilke dele af det offentlige forbrug,

som skal reduceres. Derfor er det ikke muligt at komme med en konkret vurde-

ring af de afledte effekter af det lavere offentlige forbrug. Der er imidlertid risiko

for en forringelse af en række af centrale offentlige ydelser, herunder eksempelvis

lavere kvalitet og dækning i det offentlige sundhedssystem, lavere kvalitet i uddan-

nelserne og færre ressourcer til at fastholde et veludbygget socialt sikkerhedsnet.

Alternativt kan øget egenbetaling indgå som et centralt element i finansieringen af

den offentlige velfærd.

Eksempelvis vil kvaliteten i de offentlige sundhedsydelser være udfordret i takt

med, at den demografiske udvikling i de kommende år trækker i retning af et stør-

re træk på den offentlige sundhedssektor. Lavere kvalitet i de offentlige sundheds-

ydelser kan betyde, at befolkningen i højere grad tilkøber sig sundhedsydelser

I det omfang produktiviteten i den offentlige sektor stiger som følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv.,

vil serviceniveauet kunne hæves inden for en uændret ramme til offentligt forbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 33

gennem private sundhedsforsikringer mv. Det vil dog primært være personer med

høje indkomster, som har mulighed for at tilkøbe sig private sundhedsordninger.

Tilsvarende vil den foreslåede reduktion i det offentlige forbrug gøre det vanske-

ligt at understøtte den stigning i uddannelsesniveauet, der fremadrettet er udsigt

til, samtidig med at der sikres en høj kvalitet i uddannelsessystemet. Det kan i den

sammenhæng blive nødvendigt med en højere grad af brugerbetaling i uddannel-

sessystemet med risiko for at begrænse den frie og lige adgang til det danske ud-

dannelsessystem. En mindre stigning i befolkningens uddannelsesniveau end det,

som er lagt til grund i den mellemfristede fremskrivning, vil svække produktivi-

tetsudviklingen. En sådan effekt er imidlertid ikke medregnet i BNP-virkningerne

nedenfor.

Krav om stor tilpasning i den private beskæftigelse

Modsat øger forslagene vækstpotentialet i den private sektor ret markant. Der er

imidlertid allerede forudsat en kraftig stigning i den private beskæftigelse i de

kommende år i takt med, at en række reformer øger arbejdsudbuddet, og konjunk-

turerne genoprettes efter krisen. Med regeringens økonomiske strategi i Vækstplan

DK er det således sigtepunktet at skabe 150.000 nye private arbejdspladser frem

mod 2020. Med forøgelsen af efterløns- og folkepensionsaldrene i perioden 2021-

2025 stiger arbejdsudbuddet yderligere, og der i alt plads til en stigning i den priva-

te beskæftigelse svarende til ca. 184.000 fuldtidspersoner fra 2013-2025,

jf. figur 2.

Dermed er der allerede udsigt til en historisk kraftig stigning i den private beskæf-

tigelse i de kommende år.

Med forslagene i spørgsmålet øges det strukturelle niveau for den private beskæf-

tigelse imidlertid med yderligere 250.000 personer frem mod 2025,

jf. figur 2.

Oven

i den udvikling, som allerede ligger i den mellemfristede fremskrivning, vil det

dermed kræve en i historisk perspektiv meget kraftig stigning i den private beskæf-

tigelse at komme op til den nye strukturelle ligevægt, og det er usikkert, om tilpas-

ningen vil være tilendebragt i 2025.

Hvis økonomien og arbejdsmarkedet først efter en årrække har tilpasset sig til det

øgede arbejdsudbud og den ændrede fordeling mellem den private og offentlige

sektor, kan det føre til en periode, hvor ledigheden er højere end normalt. I den

aktuelle situation, hvor dansk økonomi i forvejen er i en genopretningsfase, kan

lavere offentlig efterspørgsel indebære en risiko for, at genopretningen efter krisen

forsinkes.

Øget økonomisk ulighed

Forslagene har også betydelige implikationer for indkomstfordelingen i det danske

samfund, og der gives store skattenedsættelser til virksomheder og navnlig perso-

ner i beskæftigelse, som vil opleve højere disponible indkomster. Det har navnlig

stor betydning for personer med de højeste indkomster,

jf. figur 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 33

Fx øges den disponible indkomst blandt de 10 pct. med de højeste indkomster

med omkring 61.000 kr. årligt og med 7.000 kr. blandt personer med de 10 pct.

laveste indkomster. Det afspejler, at skattetiltagene er rettet særligt mod personer i

beskæftigelse (og dermed i de højere indkomstdeciler) samtidig med, at finansie-

ringsforslagene reducerer overførselsindkomsterne.

Gevinsten blandt personer med lave indkomster skal imidlertid ses i sammenhæng

med den foreslåede markante reduktion af det offentlige forbrug. Det må som

nævnt formodes, at mange borgere vil søge enten at købe sig til disse serviceydel-

ser på det private marked eller gennem forsikringer sikre sig adgang til dem. Ind-

regnes fordelingsvirkningerne af lavere offentligt forbrug (såkaldte udvidede for-

brugsmuligheder, jf. nedenfor), indebærer forslagene samlet set en reduktion i

forbrugsmulighederne for de 10 pct. med de laveste indkomster med knap 9.000

kr.

Gevinsterne ved forslagene er samlet set meget ulige fordelt og kan efterlade be-

tydelige fordelingsudfordringer.

Figur 3

Forslagenes virkning fordelt på indkomstdeciler

Kilde: Egne beregninger

Virkning på de offentlige finanser

Nedenfor vurderes virkningen på de offentlige finanser. Det skal imidlertid under-

streges, at beregningerne er foretaget isoleret, og der er således ikke taget højde

for samspilseffekter. Dermed vil de meget omfattende skatte- og afgiftsnedsættel-

ser i nogen grad gribe ind i hinanden. Derved overvurderes adfærdseffekterne,

dvs. den opgjorte virkning på de offentlige finanser bliver samlet set for positiv,

jf.

nedenfor.

Tabel 1

angiver den samlede virkning på den primære offentlige saldo. Det vurde-

res med væsentlig usikkerhed, at forslagenes saldovirkning i 2025 vil indebære en

forbedring på ca. 2�½ mia. kr. i 2025.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 33

Beregningerne tager udgangspunkt i de opgørelsesprincipper som lå til grund for

den udgave af nationalregnskabet, der gik forud for den hovedrevision af national-

regnskabet, der blev offentliggjort 15. september 2014. De ændrede opgørelses-

metoder i det reviderede nationalregnskab vurderes generelt ikke at have betyd-

ning for de beregnede virkninger

Tabel 1

Forslagenes saldovirkning på primær offentlig saldo

Mia. kr. (2015-priser)

Samlet virkning på strukturel primær saldo

Skatter og afgifter

Offentligt forbrug

- heraf nulvækst

- heraf demografisk træk og øvrigt offentligt forbrug

- heraf 10 pct. reduktion i det offentlige forbrug (jf. forslag om 10 pct. produktivi-

tetsforbedring i den offentlige sektor)

Overførsler

Øvrigt

2025

2,5

-112,6

78,1

50,7

-28,1

55,5

22,8

14,2

Øvrigt offentligt forbrug omfatter fx de 800 mio. kr. til øget bevilling til fri forskning.

Kilde: Egne beregninger

Der knytter sig særlig stor usikkerhed til forslaget om en ”10 pct. produktivitets-

forbedring i den offentlige sektor”. Der er ikke angivet virkemidler til at opnå en

sådan produktivitetsforbedring på 10 pct. Derfor er det lagt til grund, at forslaget

alene indebærer en reduktion af det offentlige forbrug på 10 pct. over syv år. I den

sammenhæng skal det understreges, at en reduktion af det offentlige forbrug ikke i

sig selv øger den offentlige sektors produktivitet. Uden konkrete produktivitets-

fremmende virkemidler vil en så stor reduktion af offentligt forbrug indebære et

mærkbart lavere serviceniveau.

Samlet set indeholder spørgsmålet forslag til lavere skatter og afgifter for næsten

113 mia. kr. Det er således tale om en gennemgribende omlægning af statens ind-

tægter fra skatter og afgifter. Forslagene vil ændre den nuværende skattestruktur

samt indebære en betydelig reduktion af den samlede omfordeling.

Generelt er afgifter velegnede til at sikre, at eksterne omkostninger som miljø- og

klimabelastning, forurening, støj og trængsel reguleres på en omkostningseffektiv

måde. Ligeledes kan afgifter ofte sikre omkostningseffektiv opfyldelse af mål og

Med det hovedreviderede nationalregnskab vil PSO-udgifterne og –indtægterne være en del af de offentlige finanser. Den

nye opgørelsesmetode vil derfor have betydning for virkningerne på den primære offentlige saldo mv. af forslag 36

jf.

nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 33

forpligtelser. Afskaffelse eller nedsættelse af afgifter i vidt omfang vil derfor typisk

medføre en belastning af offentlige finanser og økonomisk velstand, som oversti-

ger den belastning, der bortfalder med de i spørgsmålet nævnte tiltag. De sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved fx at lade direkte regulering træde i stedet for

afgifter kan således være betydelige. Med afskaffelsen af registreringsafgiften og

reduktionen af benzinafgift vil de politisk aftalte klima- og energimål skulle opnås

med reduktion i udledninger andre steder i økonomien, og det kan indebære en

betydelig omkostningsforøgelse for virksomheder og/eller en reduktion i købe-

kraften for forbrugerne.

Det skal bemærkes, at forslaget om reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.,

der i

tabel 1

er indregnet under ”øvrigt”, vil medføre tilsvarende skattestigninger

for erhvervene. Da størstedelen af erhvervsstøtten gives via skattesystemet (de

såkaldte skatteudgifter), er det således lagt til grund, at reduktionen af erhvervs-

støtten udmøntes ved lavere erhvervsstøtte gennem skattesystemet.

Reduktionen i det offentlige forbrug skønnes med betydelig usikkerhed at forbed-

re den primære offentlige saldo godt 78 mia. kr.,

jf. ovenfor.

Overførselsindkomster

reduceres med knap 23 mia. kr., mens øvrige budgetforbedringer beløber sig til

godt 14 mia. kr.

Virkning på BNP, arbejdsmarked og indkomstfordeling

Virkningerne på BNP og beskæftigelse er behæftet med særlig usikkerhed. Det

skyldes, at der samlet er tale om gennemgribende ændringer af eksisterende lov-

givning, og at der som nævnt kan være et betydeligt samspil, når alle elementer

iværksættes samtidigt. Hertil kommer at Finansministeriets regnemetoder i de

fleste tilfælde knytter sig til marginale ændringer. Det betyder, at de beregnede

virkninger er forbundet med betydeligt større usikkerhed end normalt.

Den samlede virkning af forslagene på BNP, arbejdsmarked og indkomstfordeling

er angivet i

tabel 2.

Initiativerne skønnes samlet at øge BNP med ca. 108 mia. kr., svarende til en ni-

veaustigning på omkring 5¼ pct. BNP-virkningerne afspejler først og fremmest

øget arbejdsudbud. Hertil kommer virkninger som følge af lavere omkostninger

og bedre ressourceudnyttelse ved lavere afgifter

3,4

Afskaffelse eller nedsættelse af afgifter kan indebære negative afledte virkninger på samfundsøkonomien i det omfang, at

afgifterne i udgangspunktet regulerer en eksternalitet eller en anden markedsfejl. Det samme gælder reguleringen af er-

hvervslivet mv. BNP-beregningerne tager ikke nødvendigvis højde for disse effekter.

I den beregnede BNP-virkning er det beregningsteknisk antaget, at produktivitetsniveauet for den del af beskæftigelsen,

som flyttes fra den offentlige sektor til den private sektor, er uændret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 33

Der er generelt anvendt samme principper for vurderingen af forslagenes virkning

på produktivitet pr. arbejdstime (og dermed på det strukturelle BNP) som i for-

bindelse med

Vækstpakke 2014.

Virkningerne af de enkelte forslag kan blive juste-

ret senere hen, efterhånden som de anvendte beregningsprincipper videreudvikles

og udbygges.

Tabel 2

Samlet virkning af forslagene

2025

BNP

Gennemsnitlig årlig vækst i BNP

Beskæftigelse

- heraf privat sektor

- heraf offentlig sektor

Gini-koefficient (beskæftigede)

Gini-koefficient (hele befolkningen)

Gini-koefficient (hele befolkningen) inkl. virkningen af lavere offentlig forbrug

5¼ pct.

�½ pct.

124.000 fuldtidspersoner

247.000 fuldtidspersoner

-124.000 fuldtidspersoner

¾ pct.-point

1�½ pct.-point

4¾ pct.-point

Anm.: Det er lagt til grund, at forslaget om produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor isoleret set reducerer

det offentlige forbrug med samlet 10 pct. frem mod 2025. På grund af afrunding kan sum afvige fra totalen.

Kilde: Egne beregninger.

Samlet set skønnes arbejdsudbuddet øget med omkring 124.000 fuldtidspersoner

lang på sigt. Virkningen på arbejdsudbuddet dækker over en deltagelseseffekt og

en timeeffekt på henholdsvis ca. to og en tredjedel. Deltagelseseffekten kan ho-

vedsagligt henføres til forslaget om at afskaffe efterlønnen og hæve folkepensi-

onsalderen, som samlet vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca. 70.000 personer.

Det er ikke muligt at opdele den øvrige deltagelseseffekt på ledige personer og

personer uden for arbejdsstyrken. Derfor er der i besvarelsen ikke foretaget en

konkret vurdering af effekten på den strukturelle ledighed.

Den private beskæftigelse skønnes øget på langt sigt med næsten 250.000 fuld-

tidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse skønnes reduceret med ca.

124.000 personer.

Omflytning af arbejdspladser fra offentlig til privat øger ikke automatisk eller i sig

selv velstanden. Mulige virkninger vil afhænge af, om der er forskel i produktivite-

ten for de aktiviteter, der øges henholdsvis reduceres. Overordnet er det først og

fremmest udviklingen i den samlede beskæftigelse, der har betydning for vækst og

velstand.

Sammenlignet Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning, hvor den

offentlige beskæftigelse stiger med 32.000 fuldtidspersoner fra 2013-2025, indebæ-

rer de foreslåede initiativer, at antallet af offentligt ansatte i stedet reduceres med

ca. 92.000 personer. I samme periode betyder initiativerne, at den private beskæf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10 af 33

tigelse kan stige med i omegnen af 430.000 personer mod en stigning på 184.000

personer i den mellemfristede fremskrivning.

Beregningen af beskæftigelsesvirkningerne følger Finansministeriets regneprincip-

per, hvor ændringer i den offentlige beskæftigelse for uændret strukturel beskæfti-

gelse overvæltes fuldt ud i privat beskæftigelse,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse i

Finansministeriet (www.fm.dk).

Initiativerne (hvor det antages, at produktivitetsforbedringerne på samlet 10 pct.

frem mod 2025 realiseres som en reduktion af det offentlige forbrug) reducerer

samlet set det offentlige forbrug med ca. 15 pct., hvilket indebærer, at det offentli-

ge forbrugs andel af BNP i 2025 reduceres til væsentligt under det historiske gen-

nemsnit siden 1990,

jf. figur 4.

Det skal ses i sammenhæng med, at det planlagte

forløb i den seneste mellemfristede fremskrivning indeholder en gradvis normali-

sering af det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 2020 fra et højt niveau.

Det skal bemærkes, at lavere offentlige udgifter, der ikke modsvares af øget pro-

duktivitet, vil indebære lavere servicestandarder. Lavere servicestandarder inden-

for uddannelse, der medfører et lavere uddannelsesniveau, vil på langt sigt have

negative virkninger på den samlede velstand.

Forslagene reducerer samlet set den gennemsnitlige årlige realvækst i ressourcerne

til det offentlige forbrug i perioden 2015-2025 fra 0,9 pct. i den seneste mellemfri-

stede fremskrivning til -0,5 pct.

Figur 4

Offentligt forbrugs andel af strukturelt BNP, 1990-2025

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit 1990-2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Planlagt forløb

Nulvækst og demografisk træk

Produktivitetsforbedring, nulvækst og demografisk træk

Anm.: Figuren afspejler alene forskel i offentligt forbrug, og der er ikke indregnet virkninger på BNP.

Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning,

jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for

udgiftslofter 2018.

Initiativerne indebærer som nævnt en ret kraftig forøgelse af indkomstforskellene.

Målt ved Gini-koefficienten øges forskellene i befolkningens disponible indkom-

ster med ca. 1�½ pct.-point. Det har ikke været muligt at beregne fordelingsvirk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11 af 33

ninger på alle forslagene, og den angivne virkning er formentlig et underkants-

skøn

Indregnes værdien af reduktionen af det offentlige forbrug som en tilsvarende

reduktion af befolkningens indkomster – i form af en reduktion af de udvidede

forbrugsmuligheder – indebærer det en yderligere forøgelse af indkomstforskelle-

ne med knap 3¼ pct.-point målt ved Gini-koefficienten

Forslagene indebærer dermed samlet set en forøgelse af indkomstforskellene –

inkl. virkningen af lavere offentligt forbrug – svarende til en stigning i Gini-

koefficienten 4¾ pct.-point. Det svarer til ca. ti gange den forøgelse af indkomst-

forskellene, som Forårspakke 2.0 vurderedes at indebære, eller næsten seks gange

fordelingsvirkningerne af en afskaffelse af topskatten.

Øvrige bemærkninger til besvarelsen

Det skal igen understreges, at der er regnet isolerede virkninger af de enkelte for-

slag. Den samlede virkning af de 41 forslag vil imidlertid være forskellig fra sum-

men af de enkelte isolerede bidrag.

Særligt skal der peges på, at der er tale om meget betydelige skatte- og afgiftsned-

sættelser, som i nogen grad griber ind i hinanden. De afledte virkninger af fx lave-

re registreringsafgift mindskes således, hvis energiafgifterne samtidig nedsættes.

Det betyder alt andet lige, at de afledte virkninger af den samlede pakke af æn-

dringer må forventes at være overvurderet, hvorfor pakken vil belaste de offentli-

ge finanser mere end angivet i

tabel 1.

Desuden vil blandt andet hovedaktionærer kunne nedbringe skatten ved at om-

lægge fra aktieindkomst til lønindkomst. Der er heller ikke indregnet bidrag fra

denne samt andre skatteplanlægningsmuligheder, hvilket isoleret set ligeledes

trækker i retning af at forringe de offentlige finanser.

Det bemærkes, at der ikke er regnet virkninger på forslagene om forsyningssik-

kerhedsafgiften (som blev fjernet i forbindelse med aftale om vækstpakke i 2014)

(forslag 21) og besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats på 5,3 mia. kr. (for-

slag 41),

jf. anmærkninger nedenfor.

Der er ikke regnet fordelingsvirkninger af forslag nr. 6, 11, 14-18, 21, 24, 26, 29, 30, 32-34, 36-38 og 40-41(se nummere-

ring i tabel 3).

Der er i beregningsteknisk lagt til grund, at det lavere offentlige forbrug har en fordelingsvirkning svarende til fordelingen

af den offentlige service, herunder den individualiserbare del inden for områderne daginstitutioner, uddannelse, voksen- og

efteruddannelse, hospital, sygesikring, plejehjem og hjemmepleje. I den sammenhæng skal det bemærkes, at ikke-

personhenførbart offentlig forbrug, herunder kollektivt offentlig forbrug beregningsteknisk fordeles ligeligt for hele befolk-

ningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12 af 33

En række af de konkrete afgiftselementer samt beskæring af tilskud til vedvarende

energi vil indebære, at fortsat opfyldelse af målsætninger og internationale forplig-

telser i klima-, energi- og miljøpolitikken ikke være mulig. Der er ikke indregnet

virkninger af alternative instrumenter til at opnå de politisk aftalte målsætninger,

ligesom der heller ikke er foretaget en vurdering af hvilke alternative virkemidler,

der kan tages i anvendelse, hvis målsætningerne skal opfyldes.

Tabel 3

angiver en oversigt over initiativerne, herunder provenuvirkning og virk-

ning på arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient. Forslagene er for overskuelighe-

den skyld nummereret, og det bemærkes, at rækkefølgen afviger lidt fra udvalgs-

spørgsmålets ordlyd. I det følgende beskrives forudsætninger og forbehold for de

enkelte initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13 af 33

Tabel 3

Oversigt over forslag inkl. virkning i 2025 på strukturel primær offentlig saldo (efter adfærd og tilbageløb), arbejdsudbud, BNP og indkomstfordeling (isolerede virkninger af hvert forslag)

Primær saldo

mio. kr. (2015-niveau)

-11.700

-44.100

Beskæftigelse,

1.000 pers.

15,7

1,4

BNP

(mia. kr.)

13,5

0,9

Gini-koeff.

(befolkning)

1,1

-0,3

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og reduktion af det skrå skatteloft, jf.

besvarelsen af SAU alm. del. spørgsmål 108 (2012-13)

Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfradrag for

personer i beskæftigelse, samt et fradrag på 84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæfti-

gelse, jf. besvarelsen af SAU, alm. del, spørgsmål 673(2012-13)

Afskaffelse af beskatning af fri telefon

Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf. SAU, alm. del spørgsmål 625

(2011-12)

Automatisk tilbageførsel af for meget opkrævet ejendomsskat fra 2003; jf. Rigsrevisionens rapport, der påviser

forkert ejendomsskatteopkrævning siden 2003

Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU'en, jf. besvarelsen af FIV, alm. del

spørgsmål 21 (2012-13)

Afskaffelse af udligningsskatten på pensionsudbetalinger

Samlevende på kontanthjælp kan udnytte samme fradragsregler i personskatten som ægtefæller

Boafgiften afskaffes

Grundskyld fastfryses på 2013-niveau, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgsmål 308 (2012-13), hvor ministe-

ren huske at medregne tilbageløb)

Selskabsskatten sænkes til 12,5 pct.

Registreringsafgiften fjernes, jf. besvarelsen af SAU, alm. del spørgsmål 608 (2012-13), hvor nettoprovenuet

incl. tilbageløb og arbejdsudbud fremgår af tabel 2 og opgøres til et provenutab på 6,7 mia. kr.

Sænke benzin- og dieselafgiften til EU's minimumsafgift jf. besvarelsen af SAU, alm. del spørgsmål 608 (2012-

13) hvor nettoprovenuet incl. tilbageløb og arbejdsudbud fremgår af tabel 2 og opgøres til et provenutab på 675

mio. kr.

Hotel- og restaurationspakke (nedsættelse af moms til 7 pct. og fuld momsafløftning på hotel- og restaurations-

besøg) Der henvises til beslutningsforslag B 49 fra folketingsåret 2011-12

Ændring af regler for beskatning af arbejdsudleje, så ændringerne fra skattereformen 2012 tilbagerulles

Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften

Afskaffelse af reklameafgiften

Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter)

NOx-afgiften afskaffes

PSO-afgiften fjernes

Forsyningssikkerhedsafgiften (som del af Energiforliget mellem Regeringen (S, RV, SF), Venstre, Dansk Folke-

parti, Enhedslisten og Konservative) gennemføres ikke

Sænke grænsehandelsfølsomme varer til tysk niveau, jf. besvarelsen af SAU, alm. del spørgsmål 55(2013-14)

Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet (svarende til udgift på 1,3 mia. kr., fordelingsvirkningerne er ind-

regnet under nr. 31)

Tilbageførsel til 75 pct. statsbetaling for fri- og privatskoler

-300

1.600

-6.800

-940

-30

-3.400

-7.800

-13.500

-8.200

-1.180

0,1

2,7

0,0

0,3

0,0

3,2

11,0

1,9

0,1

1,3

0,0

0,2

0,0

13,4

14,3

2,5

0,0

0,1

0,0

0,1

0,3

0,1

-6.100

-80

-330

-180

-600

-330

-4.100

-4.550

-1.300

-240

1,5

0,1

1,4

1,0

0,1

0,4

0,2

0,0

0,5

3,3

1,0

-0,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14 af 33

Tabel 3 (fortsat)

Oversigt over forslag inkl. virkning i 2025 på strukturel primær offentlig saldo (efter adfærd og tilbageløb), arbejdsudbud, BNP og indkomstfordeling (isolerede virkninger af hvert forslag)

Primær saldo, mio.

kr. (2015-niveau)

-26.210

-740

50.680

55.530

Beskæftigelse,

1.000 personer

BNP

(mia. kr.)

0,0

Gini-koeff.

(befolkning)

-0,8

1,8

2,1

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

Demografisk træk på offentlig service, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgsmål 340 (2012-13)

Øget bevilling til fri forskning (800 mio. kr.)

Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2025

10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kommuner ved 1,5 pct. om året i 7 år). Det vil

sige, at der udover nulvækst i det offentlige forbrug skal effektiviseres for 10 pct., således den samlede realvækst i

det offentlige forbrug fra 2015-2025 bliver minus 10 pct., når der ses bort fra det demografiske træk

Reduktion af ulandsbistanden til 0,7 pct. af BNI

Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.

Brugerbetaling i sundhedsvæsenet på 3,4 mia. kr. jævnfør Velfærdskommissionens anbefalinger "Fremtidens

velfærd - vores valg"; tabel 15.2.

Afskaffelse af partistøtte

Afskaffelse af værnepligt (jf. Værnepligtsrapporten anbefalinger svarende til besparelser på 500 mio. kr.)

Ramme fra vækstaftalen (2 mia. kr. til lettelse af boafgiften)

Besparelse boligsikring på 0,5 mia. kr. ved omlægning i tråd med Velfærdskommissionens forslag (Jf. "Fremtidens

velfærd - vores valg", side 719)

Omgående stop for bevilling af garantipriser ved byggeri af VE-kilder, herunder vindmøller.

Forhøjelse af pensionsalder og afskaffelse af efterløn. ved en forhøjelse af pensionsalderen til 68 år og en afskaf-

felse af efterlønnen over en 3-årig periode fra 2016-2019, jf. besvarelsen af FIU, alm. del, spørgsmål 33(2012-13)

Kontanthjælp (hvor kontanthjælpssatserne for de 25-29-årige udvides til også at gælde de +30-årige)

Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster frem mod 2025.

Genindførelse af loftet over kontanthjælpen, "500-kroners-nedsættelse" og 225 timers reglen, der blev ændret med

finanslovsaftalen 2012

Besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats på 5,3 mia. kr.

2.590

6.000

3.240

110

390

800

1.280

1.490

17.090

0,0

-0,7

0,3

0,7

70,8

0,0

-0,5

0,0

0,2

1,9

51,1

0,1

3.390

990

3,1

2,0

1,4

0,9

0,2

Anm.: De angivne virkninger skal ses som isolerede beregninger,

jf. ovenfor.

”-” angiver, at der ikke er regnet på virkningen. Det er lagt til grund at virkningen på arbejdsudbuddet af en generel afgiftsned-

sættelse approksimativt svarer til en provenuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidragssatsen. Den del af provenuet, der ikke kommer fra de direkte ændringer i husholdningernes reale disponib-

le indkomst antages at have samme fordelingsvirkning som den øvrige del af provenuet. Der er i beregningerne ikke fuldt ud taget højde for virkninger af lavere beskatning af fremtidige pensions-

udbetalinger samt fremtidige skatteindtægter fra evt. afledte øgede pensionsindbetalinger. Se også anmærkningerne til de enkelte forslag nedenfor.

Kammeradvokaten – efter Rigsrevisionens rapport – har vurderet, at ejendomsvurderingerne ligger inden for lovens rammer. Endvidere har Ekspertudvalget om ejendomsvurderinger i september

2014 vurderet, at de nuværende ejendomsvurderinger – set under ét – snarere er for lave end for høje. Der er således ikke grundlag for generelt at tilbageføre ejendomsskatter betalt i 2003-2013. I

overstående beregning er det rent beregningsteknisk lagt til grund at ejendomsskatterne i 2013 nedjusteres til 2003-niveauet. Det indebærer et mindreprovenu vedr. grundskyld i 2013 på 6,8 mia. kr.

efter tilbageløb. Der er set bort fra mindreprovenu vedr. ejendomsværdiskatten, idet ejendomsværdiskatten for langt størstedelen af boligerne har ligget fladt nominelt i perioden.

Indregnet i forslag 31.

PSO-udgifterne og -indtægterne indgår ikke fuldt i de offentlige finanser, og i tabellen er virkningen på den primære saldo angivet. Med det hovedreviderede nationalregnskab vil PSO-udgifterne og

-indtægterne indgå fuldt i de offentlige finanser.

Indregnet i forslag 40.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15 af 33

Anmærkninger til beregningsforudsætninger mv. til de enkelte delspørgsmål

Der er taget udgangspunkt i det mellemfristede forløb, der ligger til grund for

fastlæggelsen af udgiftslofterne for 2018 (Opdateret

2020-forløb: Grundlag for udgiftslof-

ter 2018,

august 2014). Det indebærer, at beregningerne er foretaget med udgangs-

punkt i den udgave af nationalregnskabet, der gik forud for seneste hovedrevision

af nationalregnskabet, der blev offentliggjort 15. september. Den nye opgørelse af

nationalregnskabet vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de beregnede

virkninger af de enkelte forslag.

1. Afskaffelse af topskatten, loftet over beskæftigelsesfradraget og reduktion af det skrå

skatteloft

Virkningerne af forslaget er beregnet i forhold til de fuldt indfasede skatteregler i

2023 fra skattereformen i 2012. I besvarelsen er det lagt til grund, at det skrå skat-

teloft for personlig indkomst sænkes til 38 pct.,

jf. besvarelsen af SAU alm. del.

spørgsmål 108 (2012-2013).

Endvidere er det lagt til grund, at afskaffelsen af loftet

over beskæftigelsesfradraget både gælder for det almindelige beskæftigelsesfradrag

og for det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Virkningerne af for-

slaget er genberegnet med udgangspunkt i seneste tilgængelige registerdata, hvilket

indebærer mindre forskelle i forhold til besvarelsen af

SAU alm. del. spørgsmål 108

(2012-2013).

Afskaffelsen af topskatten og reduktionen af det skrå skatteloft skønnes isoleret

set at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse

svarende til i alt ca. 9.300 fuldtidspersoner, herunder 9.100 personer gennem

timeeffekten (som følge af den reducerede marginalskat) og ca. 200 personer via

deltagelseseffekten. Det skønnes isoleret set at indebære en svækkelse af den

strukturelle primære saldo med 7,8 mia. kr. inkl. de afledte virkninger af ændret

adfærd

Afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes isoleret set at indebære

en forøgelse af arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse svarende til i alt

ca. 6.400 fuldtidspersoner, heraf 6.100 personer gennem timeffekten (idet margi-

nalskatten sænkes for alle de, der tidligere opnåede det maksimale beskæftigelses-

fradrag) og ca. 300 personer via deltagelseseffekten. Det skønnes isoleret set at

indebære en svækkelse af den strukturelle primære saldo med 3,9 mia. kr. inkl. de

afledte virkninger af ændret adfærd.

Forslaget som helhed skønnes således at styrke arbejdsudbuddet og beskæftigelsen

med ca. 15.700 personer og at forværre den strukturelle primære saldo med i alt

11,7 mia. kr.,

jf. tabel 3.

De beregnede effekter er baseret på Finansministeriets nuværende regneprincipper og afviger fra et tidligere oplyst skøn

på 6,8 mia.kr., som hidrører fra Skatteministeriets besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608 af 12. juli 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16 af 33

Det bemærkes, at efter gældende regler er der for hovedaktionærer fra 2016 en

lille marginalskattefordel ved at modtage arbejdsindkomst i form af aktieindkomst

fremfor personlig indkomst. Hvis topskatten afskaffes og selskabsskatten sænkes

ned til 12,5 pct.,

jf. forslag nr. 11,

vil skatten på personlig indkomst være ca. 7 pct.-

point lavere end den sammensatte marginalskat på aktieindkomst.

2. Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende

personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på 84.000 kroner for

arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse

Virkningerne af forslaget er beregnet i forhold til de fuldt indfasede skatteregler i

2023 fra skattereformen i 2012. I besvarelsen er det lagt til grund, at forslaget om

at forhøje personfradraget for personer i beskæftigelse fra 42.000 kr. (2010-

niveau) til 84.000 kr. (2010-niveau) kan implementeres på en sådan måde, at per-

soner, som aktuelt ikke har en arbejdsindkomst, ikke i større omfang får adgang til

det dobbelte fradrag ved at sikre sig en beskeden lønindkomst. Det bemærkes, at

forslaget efter dets ordlyd indebærer, at for personer, der i dag ikke har arbejds-

indkomst, vil blot én krones arbejdsindkomst udløse en skattelettelse på op til

16.000 kr. Virkningerne af forslaget er genberegnet med udgangspunkt i seneste

tilgængelige registerdata, hvilket indebærer mindre forskelle i forhold til besvarel-

sen af

SAU alm. del. spørgsmål 673 (2012-2013).

Det er endvidere lagt til grund, at

ovennævnte fradrag også indføres for beskæftigede under 18 år.

Forhøjelsen af personfradraget til 84.000 kr. for personer i beskæftigelse har to

store modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet, der stort set udligner hinanden.

Nettokompensationsgraden reduceres, hvilket isoleret set skønnes at indebære en

stigning i arbejdsudbud og beskæftigelse på ca. 9.400 personer via deltagelsesef-

fekten. Omvendt skønnes timearbejdsudbuddet at falde svarende til ca. 9.600 per-

soner primært som følge af indkomsteffekten for de personer, der allerede er i

beskæftigelse (og hvis samlede indkomst efter skat stiger, uden at deres marginal-

skat ændres). Det indebærer samlet set, at arbejdsudbuddet og beskæftigelsen re-

duceres med godt 200 personer.

Indførelsen af et bundfradrag på 84.000 kr. i grundlaget for AM-bidraget har også

modsatrettede virkninger på arbejdsudbud og beskæftigelse. Nettokompensations-

graden reduceres, hvilket isoleret set skønnes at indebære en stigning i arbejdsud-

bud og beskæftigelse på knap 2.500 personer via deltagelseseffekten. Omvendt

skønnes timearbejdsudbuddet for de, der allerede er i beskæftigelse, at falde sva-

rende til godt 900 personer. Det afspejler nettoeffekten af en række til dels mod-

satrettede virkninger, herunder at en række personer (med indkomst under bund-

fradraget) helt undgår betaling af arbejdsmarkedsbidrag og dermed får reduceret

marginalskatten, at der er en indkomsteffekt fra reduktionen af den samlede skat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17 af 33

tebetaling, samt at den personlige indkomst (fratrukket AM-bidrag) stiger, hvilket

indebærer, at flere personer kommer over topskattegrænsen og dermed får en øget

marginalskat

. Det indebærer samlet set, at arbejdsudbuddet og beskæftigelsen

øges med knap 1.600 personer.

Forslaget som helhed skønnes således at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen

med ca. 1.400 personer og at forværre den strukturelle primære saldo med 44,1

mia. kr.

jf. tabel 3.

Den relative beskedne beskæftigelsesvirkning skyldes som

nævnt, at der er tale om store modsatrettede effekter.

3. Afskaffelse af beskatning af fri telefon

I beregningen af de afledte effekter på arbejdsudbud og strukturledighed af forsla-

get om at afskaffe beskatning af fri telefon er det beregningsteknisk antaget, at alle

personer i deres lønalternativ vil blive beskattet af fri telefon svarende til gennem-

snittet af beskæftigede personer med ca. samme indkomst.

Det er endvidere beregningsmæssigt lagt til grund, at anvendelsen af ordningen

med fri telefon ikke påvirkes af forslaget.

4. Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf. SAU, alm. del

spørgsmål 625 (2011-12)

Der er i beregningen taget udgangspunkt i, at børns uudnyttede personfradrag

tildeles den eller de forældre, som børnene deler husstand med. Bor forældrene

ikke sammen, er det således kun den ene forælder (samt dennes eventuelle nye

ægtefælle), som får et øget personfradrag. Uudnyttede fradrag kan ikke fremføres

til senere indkomstår. Personer, der ikke kan udnytte børnenes personfradrag, vil

således tabe på omlægningen.

Forslaget indeholder endvidere en regional omfordeling, idet skatteværdien af

personfradraget varierer på tværs af kommuner, mens børne- og ungeydelsen er

ens i alle kommuner.

5. Automatisk tilbageførsel af for meget opkrævet ejendomsskat fra 2003; jf. Rigsrevisionens

rapport, der påviser forkert ejendomsskatteopkrævning siden 2003

Rigsrevisionen angav i deres rapport fra august 2013, at de offentlige ejendoms-

vurderinger fra 2003 og frem til vurderingen i 2011 indeholdt fejl. Kammeradvo-

katen har efterfølgende vurderet, at ejendomsvurderingerne ligger inden for lo-

vens rammer.

Det bemærkes, at den sidstnævnte effekt vil bortfalde, hvis topskatten samtidig afskaffes. Som nævnt er virkningerne af de

enkelte delforslag beregnet uafhængigt af hinanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18 af 33

Ifølge beregninger fra Ekspertudvalget om ejendomsvurderinger skønnes de nu-

værende ejendomsvurderinger – set under ét – at være for lave snarere end for

høje (set i forhold til det niveau, som Ekspertudvalget anser for det korrekte).

Hvis dette lægges til grund, har de samlede stigninger i ejendomsvurderingerne i

perioden 2003-13 således ikke været tilstrækkelige til at afspejle de faktiske ejen-

domsværdier (ifølge Ekspertudvalgets vurdering). Med dette udgangspunkt er der

derfor ikke grundlag for generelt at tilbageføre ejendomsskatter betalt fra og med

2003.

Ekspertudvalgets vurdering er baseret på en statistisk opgørelse af et udsnit af

landets ejendomme og ikke på en opgørelse for hver enkelt ejendom. I realiteten

foreligger der p.t. ikke et analytisk grundlag, der kan benyttes til vurdere, om ejen-

domsværdien for den enkelte ejendom kan anses for at være for høj eller for lav.

En regel som sikrer, at ingen kommer til at betale for meget i ejendomsskatter

som følge af ændringer i vurderingerne siden 2003, vil – givet det nuværende vur-

deringsgrundlag – derfor kræve, at der for alle ejendomme må ses bort fra de no-

minelle stigninger i vurderingsgrundlaget siden 2003. Forslaget er derfor tolket på

den måde, at grundlaget for ejendomsskatterne

fremadrettet

baseres på 2003-

vurderingen. Det indebærer et permanent lavere niveau for grundskylden.

Hvis grundskylden i 2013 i givet fald nedjusteres til niveauet i 2003, vil det inde-

bære et umiddelbart mindreprovenu på 9,9 mia. kr. svarende til 6,8 mia. kr. efter

tilbageløb. Provenuvirkningen er beregningsteknisk opgjort som forskellen mel-

lem grundskyldsprovenuet hhv. i 2013 og i 2003 og dermed inkl. virkning af æn-

drede grundskyldspromiller, nye grunde mv. Det bemærkes i den forbindelse, at

de kommunalt fastsatte grundskyldspromiller ikke kan ses uafhængigt af det skøn-

nede beskatningsgrundlag, dvs. vurderingerne.

Udover den beregnede varige reduktion af den primære offentlige saldo på 6,8

mia. kr. som følge af det her omtalte forslag (fortolket sådan, at der ses bort fra

stigninger i ejendomsvurderingerne frem til 2013) indgår i den samlede besvarelse

også en vurdering af forslaget om, at grundskylden fastfryses i de følgende år frem

til 2025,

jf. nærmere omtale i punkt 10 nedenfor.

Disse to forslag reducerer begge

grundskyldsprovenuet og bør således principielt ses i sammenhæng.

Det er lagt til grund, at ændringer i grundskylden kapitaliseres i priserne, og at der

på den baggrund ikke kan forventes en afledt adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet

mv.

Grundskyld indgår ikke i de opgjorte disponible indkomster. Fordelingsvirkningen

af at fastholde grundskylden er derfor illustreret ved den ændring i den disponible

indkomst, som modsvarer, at skatten på forbruget (grundskylden) er blevet min-

dre. Den generelle gevinst er fordelt proportionalt med den enkeltes nuværende

betaling af grundskyld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19 af 33

Langt størstedelen af stigningen i provenuet fra

ejendomsværdiskatten

kan henføres

til gradvis aftrapning af nedslaget til gamle ejere som følge af, at en stadig mindre

del af boligejerne har ejet deres bolig siden 1998. Ejendomsvurderingerne har som

følge af ejendomsværdiskattestoppet kun meget beskeden betydning for ændrin-

gerne i provenuet af ejendomsværdiskatten. Det er derfor lagt til grund, at forsla-

get ikke omfatter ejendomsværdiskatten.

6. Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU'en, jf. besvarelsen

af FIV, alm. del spørgsmål 21 (2012-13)

En afskaffelse af fribeløbsgrænsen for SU forventes efter skat og tilbageløb at øge

udgifterne til SU med ca. 936 mio. kr. i 2025 (2015-prisniveau). Indeholdt i udgif-

terne er et provenu på 55 mio. kr. som følge af, at de studerende arbejder mere.

Der er i beregningerne taget højde for, at fribeløbet er forhøjet med 1.500 pr. må-

ned i 2014 og 2.500 pr. måned i 2015 som følge af SU-reformen.

7. Afskaffelse af udligningsskatten på pensionsudbetalinger

Med virkning fra og med 2011 blev der med

Forårspakke 2.0

indført en udlignings-

skat på store pensionsudbetalinger. Med henblik på at neutralisere lempelsen for

allerede opbygget pensionsformue blev der indført en udligningsskat på store årli-

ge pensionsudbetalinger (svarende til den daværende mellem- og topskattegræn-

se). Udligningsskatten lægges på pensioner med løbende udbetalinger.

Skatten vil være udfaset i 2020. Dermed er den offentlige primære saldo upåvirket

af forslaget i 2025.

8. Samlevende på kontanthjælp kan udnytte samme fradragsregler i personskatten som

ægtefæller

I modsætning til ægtefæller og registrerede partnere er det ikke muligt at afgrænse

ugifte samlevende på baggrund af objektive kriterier ud fra registeroplysninger.

Det betyder, at skatteberegningen ikke kan gennemføres automatisk i samme grad

som i dag, og en sambeskatning uden registeroplysninger vil derfor blive en meget

ressourcekrævende opgave for SKAT.

Gensidig forsørgerpligt for ugifte samlevende i kontanthjælpsreformen skønnes at

vedrøre ca. 4.300 personer, hvoraf ca. 2.000 skønnes at være kontanthjælpsmod-

tagere hele eller næsten hele året. De kan som følge af kontanthjælpsreformen

risikere at få reduceret deres personlige indkomst i et omfang, så de ikke kan ud-

nytte deres personfradrag. Muligheden for at overføre uudnyttet personfradrag for

denne gruppe skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. før tilbage-

løb og ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb. En sådan justering vurderes at have en be-

grænset, men negativ virkning på arbejdsudbuddet. Hertil kommer betydelige

merudgifter i SKAT med at udføre skatteberegningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20 af 33

Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at kompensere samlevende i skattesy-

stemet. Hvis samlevende skal kompenseres, kan det i stedet ske i kontanthjælpssy-

stemet.

9. Boafgiften afskaffes

Den del af et bos værdier, der tilfalder en ægtefælle, en almennyttig institution eller

staten, pålægges ikke boafgift.

Af den del af boets værdier, der tilfalder andre, betales en boafgift, der beregnes

med 15 pct. for den del af værdien, der overstiger et bundfradrag med et grundbe-

løb på 272.900 kr. (2015-niveau). Såfremt en del af arven efter fradrag af boafgif-

ten udloddes til ikke-nærtbeslægtede arvinger, skal disse modtagere betale en til-

lægsboafgift på 25 pct. af beløbet. Den effektive afgiftssats for arv til fjernere

slægtninge mv. udgør derfor 36,25 pct. (15 pct. + 25 pct. x (100 - 15) = 36,25

pct.).

Boafgiften indgår som en del af den samlede bo- og gaveafgift. Bo- og gaveafgif-

ten skønnes at indbringe et umiddelbart provenu på ca. 3,4 mia. kr. (2015-niveau)

efter tilbageløb. Der kan være positive effekter på opsparingen af at afskaffe boaf-

giften. Men disse kan være vanskelige at kvantificere på grund af den aktuelle mu-

lighed for at give skattefrie overførsler, mens man er i live. Derfor er der i besva-

relsen ikke indregnet en adfærdsvirkning.

10. Grundskyld fastfryses på 2013-niveau, jf. besvarelsen af FIU alm. del, spørgsmål 308

(2012-13)

Forslaget indebærer en reduktion af grundskyldsprovenuet og bør (som nævnt)

ses i sammenhæng med forslag nr. 5,

jf. omtale ovenfor.

Ejendomsskat (grundskyld) har siden 2001 været underlagt en stigningsbegræns-

ningsregel, der indebærer, at grundskylden for den enkelte ejendom årligt maksi-

malt kan vokse med stigningen i det kommunale udskrivningsgrundlag + 3,0 pct.-

point, dog maksimalt 7 pct. om året ved uændret grundskyldspromille.

Grundskylden udgjorde knap 26,4 mia. kr. i 2013. Det forventes – med udgangs-

punkt i den seneste mellemfristede fremskrivning til fastlæggelse af udgiftslofter

for 2018 – at provenuet fra grundskylden vil stige til 42,7 mia. kr. i 2025. En bety-

delig del af denne stigning kan henføres til indhentning af efterslæbet. Hvis grund-

skylden fastlåses på niveauet i 2013, vurderes det isoleret set at indebære et prove-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21 af 33

nutab i 2025 på 11,4 mia. kr. før tilbageløb (svarende til 7,8 mia. kr. efter tilbage-

løb) i 2015-niveau

Det er lagt til grund, at ændringer i grundskylden kapitaliseres i priserne

, og at

der på den baggrund ikke kan forventes en afledt adfærdsvirkning på arbejdsud-

buddet mv.,

jf. punkt 5 ovenfor.

Det er endvidere lagt til grund, at udbuddet af grun-

de er stabilt i perioden fra 2013 til 2025, dvs. at fastholdelsen af grundskylden ikke

påvirker antallet af grunde.

Fordelingsvirkningen af at fastholde grundskylden er,

jf. punkt 5 ovenfor,

illustreret

ved den ændring i den disponible indkomst, som modsvarer, at skatten på forbru-

get (grundskylden) er blevet mindre. Gevinsten er beregnet for den enkelte ejer

som værdien af efterslæbet (som antages alternativt at ville være indhentet frem

mod 2025) plus en generel gevinst svarende til husholdningernes andel af det be-

regnede umiddelbare mindreprovenu ved at fastholde grundskylden, minus efter-

slæbet. Den generelle gevinst er fordelt proportionalt med den enkeltes nuværen-

de betaling af grundskyld.

11. Selskabsskatten sænkes til 12,5 pct.

I besvarelsen er det lagt til grund, at selskabsskattesatsen og satsen for virksom-

hedsordningen nedsættes til 12�½ pct., og at tillægsselskabsskatten for kulbrinte-

indkomst afskaffes, således at den samlede selskabsskattesats også for kulbrinte-

skattepligtige selskaber vil udgøre 12�½ pct. fra og med indkomståret 2015

Det skønnes samlet set at medføre et mindreprovenu på ca. 13�½ mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd. Det skal understreges at den angivne skønnede provenu-

virkning er forbundet med markant usikkerhed. Der henvises til

Vækstplan DK,

teknisk baggrundsrapport

(marts 2013) for en beskrivelse af strukturvirkningerne ved

en nedsættelse af selskabsskattesatsen.

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i de i

SAU, alm. del spørgsmål 608 (2012-

13)

anvendte satser for tilbageløb og adfærd, for så vidt angår ikke-

kulbrinteskattepligtige selskaber og virksomheder.

Det bemærkes, at de beregnede virkninger af forslaget om at fastfryse grundskylden på 2013-niveau frem til 2025 er

opgjort med udgangspunkt i det faktiske niveau for grundskylden i 2013, dvs. uden hensyntagen til de eventuelle afledte

virkninger for udviklingen i grundskyldsprovenuet efter 2013 som følge af forslag nr. 5,

jf. omtale ovenfor.

Baggrunden er

blandt andet, at det ikke umiddelbart kan opgøres, hvilken betydning en nedjustering af niveauet for grundskyld i 2013, jf.

forslaget omtalt under punkt 5, i givet fald ville have for udviklingen i grundskylden efter 2013 og dermed for det yderligere

provenutab forbundet med at fastfryse grundskylden på 2013-niveau.

Der er beregningsteknisk forudsat, at udskrivningsgrundlaget for grundskylden følger BNP-væksten efter 2025.

Det skal understreges, at Nordsøaftalen (herunder kompensationsaftalen) medfører visse begrænsninger i forhold til

eventuel merbeskatning af Nordsøen set i forhold til øvrige selskaber, uden at dette indebærer, at statens skal kompensere

aftaleparterne i henhold til kompensationsaftalen. Vilkårene er nærmere beskrevet i

Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteind-

vinding

(Marts 2013).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22 af 33

I beregningerne er der ikke taget højde for, at en nedsættelse af selskabsskattesat-

sen – ved uændret beskatning af personers aktieafkast – vil tilskynde til, at hoved-

aktionærer med den foreslåede marginalskat for personlig indkomst på ca. 43 pct.

modtager aflønning af kapitalindsatsen som personlig indkomst i stedet for aktie-

indkomst.

I beregning af BNP-virkningen er der set bort fra nedsættelsen af selskabsskatte-

satsen for Nordsøen. Et skøn herfor vil kræve et omfattende modelapparat som

ikke umiddelbart er tilgængeligt. Den eventuelle afledte adfærd i form af øget pro-

duktion og lignende må i øvrigt forventes at være marginal.

12. Registreringsafgiften fjernes, mv.

Det er forudsat, at registreringsafgiften på personbiler afskaffes, og prisen på en

bil ekskl. moms og registreringsafgift er uændret efter en afskaffelse af registre-

ringsafgiften. Der er ikke taget højde for forslaget om nedsættelse af benzin- og

dieselafgifterne til EU’s minimumsafgift (forslag nr. 13). Nedsættes disse samtidig

med en afskaffelse af registreringsafgiften, vil finansieringsbehovet øges.

Der er taget udgangspunkt i metoden til beregning af det strukturelle provenu fra

registreringsafgiften,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2013.

I besvarelsen af

SAU alm.

del spørgsmål 608 (2012-13),

som der henvises til i spørgsmålet, er der taget ud-

gangspunkt i sammensætningen af personbilsalget og provenu i 2013. I denne

beregning tages der udgangspunkt i det strukturelle provenu i 2025 og dermed det

ventede strukturelle niveau for sammensætning af bilsalget mv. De anvendte for-

udsætninger vedrørende afledte effekter svarer til

SAU alm. del spørgsmål 608 (2012-

13).

Det lægges til grund, at godt 20 pct.-point af den samlede selvfinansierings-

grad kan henføres til arbejdsudbudsvirkninger. Det er antaget, at sammensætnin-

gen af arbejdsudbudsvirkningen på hhv. timeeffekt og deltagelseseffekt omtrent

svarer til gennemsnittet af virkningen af en ændring i topskattesatsen og en æn-

dring i beskæftigelsesfradraget. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed om-

kring opgørelse af adfærdsvirkningerne.

Der er ikke indregnet afledte samfundsøkonomiske omkostninger ved øget biltra-

fik, støj, forurening mv. Dertil kommer, at afskaffelse af registreringsafgiften isole-

ret set vil indebære en svækkelse af regeringens klima- og energipolitiske målsæt-

ninger.

Den anslåede fordelingsvirkning af en afskaffelse af registreringsafgiften er ikke

umiddelbart sammenlignelig med fordelingsvirkningen af de andre betragtede

skatteændringer. I opgørelsen af fordelingsvirkningen af en afskaffelse af registre-

ringsafgiften er der således taget udgangspunkt i, at alle bil- og motorcykelejere

bliver berørt af en ændring, og således ikke kun dem, der i et givet år har købt bil

eller motorcykel. Konkret er der taget udgangspunkt i en beregnet registreringsaf-

gift baseret på køretøjets nypris. Denne nedskrives herefter med køretøjets alder

svarende til en årlig saldoafskrivning på 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23 af 33

13. Nedsættelse af benzin- og dieselafgiften til EU’s minimumsafgift

Provenuvirkningen er opgjort inklusive CO

-afgiften. I beregningen er anvendt

samme antagelser, som lå til grund for besvarelsen af

SAU alm. del spørgsmål 608

(2012-13).

Energistyrelsens fremskrivning fra 2012 er anvendt som udgangspunkt

for udviklingen i afgiftsgrundlaget i 2025. Det er lagt til grund, at knap en tredjedel

af provenuet umiddelbart vedrører erhverv. Adfærdseffekten er regnet efter me-

toden, som fremgår af grænsehandelsrapporten

Status over grænsehandel 2012.

Det er endvidere forudsat, at den danske afgiftssats indekseres med 1,8 pct. årligt.

Nedsættelse til minimumsafgiften er således beregnet ud fra en indekseret afgifts-

sats i 2025. En nedsættelse til minimumsafgiften er dermed ”dyrere” at finansiere i

2025 ift. 2015.

Der er i provenuberegningen ikke taget højde for forslaget om afskaffelse af regi-

streringsafgiften,

jf. ovenfor.

Afskaffes registreringsafgiften samtidig med nedsættel-

se af benzin- og dieselafgiften vil finansieringsbehovet øges på grund af færre af-

ledte skatteindtægter fra registreringsafgiften mv.

Endelig skal det bemærkes, at der ikke er taget hensyn til de eksterne omkostnin-

ger ved øget biltrafik mv. samt svækkelse af regeringens klimapolitiske målsætnin-

ger, som afgiftsnedsættelsen alt andet lige vil medføre.

14. Hotel- og restaurationspakke

Forslaget indeholder tre delelementer: a) fuld momsafløftning på hotelovernatnin-

ger, b) fuld momsafløftning for restaurationsbesøg og c) nedsættelse af moms til 7

pct. på hotel- og restaurationsydelser.

Ad a)

I forbindelse med

Aftaler om vækstpakke 2014

blev der indført fuldt moms-

fradrag for virksomheders momsudgifter til hotelovernatninger. Forslaget har

derfor ingen provenumæssige konsekvenser.

Ad b)

Det er forudsat, at momsbelastningen på sigt nedvæltes helt eller delvist i

arbejdskraftproduktivitet og lønniveau, som vil medføre en stigning i arbejdsud-

buddet, hvilket alt andet lige reducerer finansieringsbehovet. Fuldt momsfradrag

for restaurationsydelser vil styrke incitamentet til fx at erstatte beskattet lønind-

komst med formelt erhvervsmæssigt indkøbte restaurationsydelser. Det vil redu-

cere statens provenu fra moms og indkomstskat, som alt andet lige vil øge finan-

sieringsbehovet.

De afledte effekter af fuldt momsfradrag for restaurationsydelser kan være af en

betydelig størrelsesorden. Provenuvurderingen er derfor behæftet med betydelig

usikkerhed.

Ad c)

De danske momsregler skal være i overensstemmelse med EU’s momsreg-

ler, som indebærer, at momsbetalingen for en branche skal kunne indeholde bran-

chens fradragsberettigede købsmoms. En momssats på 7 pct. vil ikke kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24 af 33

rumme den fradragsberettigede købsmoms, og det er derfor ikke muligt at reduce-

re momsen på hotel- og restaurationsydelser til 7 pct. Ved en ensartet momssats

for hotel- og restaurationsydelser skønnes det muligt at reducere momssatsen til

ca. 13,5 pct. Det er forudsat, at der er indført 100 pct. momsfradrag for virksom-

heders brug af både hotel- og restaurationsydelser.

Der er ikke taget højde for, at forbruget af hotel- og restaurationsydelser vil for-

trænge andet momspligtigt forbrug.

15. Ændring af regler for beskatning af arbejdsudleje, så ændringerne fra skattereformen 2012

tilbagerulles

Som en del af skatteaftalen i 2012 blev de danske regler om beskatning ved ar-

bejdsudleje strammet op blandt andet med det formål at modvirke social dum-

ping. Det skete ved at sikre, at udenlandske arbejdstagere, der

reelt

arbejder for en

dansk arbejdsgiver i Danmark, i højere grad end hidtil skal betale dansk skat af

deres indkomst. Tidligere kunne man i nogen udstrækning indrette ansættelses-

formen således, at fx udenlandske sæsonarbejdere i Danmark ikke blev beskattet

her i landet.

Den lempeligere beskatning ved arbejdsudleje mv. skønnes at indebære en forvær-

ring af de offentlige finanser i 2025 svarende til ca. 80 mio. kr. (2015-niveau) efter

tilbageløb og adfærd.

16. Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften

Provenuvirkningen i 2025 ved afskaffelse af arbejdsskadeafgiften er baseret på

provenuskønnet for arbejdsskadeafgiften i 2015 fra

Økonomisk Redegørelse, august

2014.

Det er forudsat, at arbejdsskadeafgiften i de efterfølgende år udvikler sig

svarende til BNP.

Beregningen af de afledte virkninger tager udgangspunkt i de antagelser, som lå til

grund for indførelse af arbejdsskadeafgiften,

jf. lovforslag L68 (2012-13).

Det forud-

sættes, at godt 70 pct. af afgiften umiddelbart påhviler erhverv. På sigt nedvæltes

afgiften i priser og lønninger og påhviler dermed husholdningerne.

17. Afskaffelse af reklameafgiften

Beregningerne tager udgangspunkt i de antagelser, som lå til grund for indførelsen

af reklameafgiften,

jf. lovforslag L50 (2012-13).

Det indebærer blandt andet en for-

udsætning om en faldende reklamemængde såvel før som efter adfærd. Reduktio-

nen i afgiftsgrundlaget før adfærd skal ses i lyset af dels flere tilmeldinger til ”Re-

klamer – Nej tak”, dels branchens egen reduktion i reklamemængden. Dertil

kommer et fald i reklamemængden som følge af ændrede adfærdseffekter ved

indførelsen af afgiften. Det faldende afgiftsgrundlag over tid indebærer, at min-

dreprovenuet ved afskaffelse af reklameafgiften er større i 2015 end i 2025.

Afgiften på husstandsomdelte reklamer er endnu ikke trådt i kraft, da den har

afventet statsstøttegodkendelse af EU-Kommissionen. Kommissionen har god-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25 af 33

kendt reklameafgiften med forbehold for mindre ændringer. Der vil blive fremsat

et lovforslag omhandlende de ændringer, som statsstøttegodkendelsen medfører.

Såfremt udviklingen på reklamemarkedet giver anledning til ændringer i afgifts-

grundlaget, vil det blive belyst ved denne lejlighed.

18. Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter)

Det er lagt til grund, at der med en fjernelse af ”iværksætteskatten” menes, at ud-

byttebeskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier fjernes helt.

Det samlede provenu fra beskatningen af dansk aktieudbytte til udenlandske mod-

tagere kan med stor usikkerhed anslås til at udgøre ca. 1,1 mia. kr. årligt.

Dette provenu vedrører

både

noterede og unoterede aktier – og

både

selskaber,

institutionelle investorer og personer. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre,

hvor stor en andel heraf, der vedrører udenlandske selskabsinvestorers portefølje-

investeringer i unoterede aktier

Endvidere skønnes provenuet fra beskatningen af danske selskabsinvestorers ak-

tieudbytte fra danske og udenlandske unoterede porteføljeinvesteringer at udgøre i

størrelsesordenen 0,2 mia. kr.

En afskaffelse af udbytteskatten for selskabers porteføljeinvesteringer skønnes på

denne baggrund at være forbundet med et umiddelbart mindreprovenu på op til

1,3 mia. kr.

Jf. svar på FIU alm. del spørgsmål 285 (2014)

kan en afskaffelse af udbytteskatten i

henhold til den økonomiske litteratur resultere i (mindst) fire mulige scenarier, der

har vidt forskellige implikationer for de offentlige finanser. I forhold til det kon-

krete spørgsmål er det endvidere en komplikation, at udbyttebeskatningen ude-

lukkende reduceres for bestemte investortyper (altså virksomhedsinvestorer).

Skattesatsen for fx indenlandske og udenlandske private investorer ændrer sig

således som udgangspunkt ikke, ligesom beskatningen af udbytter for den danske

livsforsikrings- og pensionssektors beholdning af unoterede danske aktier ikke

ændrer sig.

Som et regneeksempel kan det skønnede mindreprovenu efter tilbageløb på denne

baggrund opgøres til mellem 0,1 og 1,2 mia. kr., mens provenuet efter tilbageløb

og adfærd tilsvarende kan opgøres til mellem 0,1 og 1,2 mia. kr. Der er i dette svar

indregnet et mindreprovenu på 0,6 mia. kr.

De ca. 1,1 mia. kr. udgør således et

overkantsskøn

for mindreprovenuet ved en afskaffelse af kildeskatten for udbytter på

udenlandske selskabsinvestorers unoterede porteføljeinvesteringer. Det er formodentlig mest sandsynligt, at størstedelen af

de udenlandske selskabers porteføljeinvesteringer vedrører noterede aktier, men det vides ikke med sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26 af 33

19. NOx-afgiften afskaffes

Provenuvirkningen i 2025 for afskaffelse af NOx-afgiften er beregnet med ud-

gangspunkt i det skønnede provenu for 2015 fra

Økonomisk Redegørelse, august 2014.

Afgiftsgrundlaget antages at udgøre en faldende andel af BNP. Det indebærer, at

mindreprovenuet ved afskaffelse af NOx-afgiften er større i 2015 end i 2025.

Det er forudsat, at ca. 1/3 af afgiftsgrundlaget vedrører NOx-udledning fra ben-

zin og diesel. Adfærdseffekterne fra vejtransport er forholdsvist store, da de

blandt andet omfatter effekter af grænsehandel. For beregningen vedr. vejtrans-

port lægges de samme forudsætninger til grund som ved beregning af nedsættelse

af benzin- og dieselafgiften til EU’s minimumsafgift,

jf. forslag nr. 13.

Det bemærkes, at Danmark ifølge Gøteborg-protokollen er forpligtet til at ned-

bringe luftforureningen, herunder NOx-udledningen (reduktion på 56 pct. ift.

2005). Afskaffelse af NOx-afgiften vil alt andet lige mindske tilskyndelsen til at

reducere NOx-udledningen og kan således nødvendigøre anden regulering, der

sikrer, at forpligtelsen i forhold til Gøteborg-protokollen opfyldes.

20. PSO-afgiften fjernes

Forslaget forstås som, at opkrævningen af PSO-tariffen afskaffes. Udgifterne til de

PSO-finansierede ordninger finansieres i stedet via finansloven. Selve afskaffelsen

af PSO-tariffen indebærer således uændrede udgifter til støtte til vedvarende ener-

gi (VE) mv.

Skønnet for PSO er baseret på Energistyrelsens PSO-fremskrivning til 2020, der

blev udarbejdet i forbindelse med

Aftaler om Vækstpakke 2014.

I beregningen er

der derudover taget højde for PSO-lempelser og -billiggørelser, der blev besluttet

med

Aftaler om Vækstpakke 2014

Det er beregningsteknisk forudsat, at PSO i 2025 svarer til det skønnede PSO-

niveau i 2020, svarende til at PSO-udgifterne udgør en fast andel af BNP efter

2020

. Det er tilsvarende lagt til grund for beregning af forlag 36 (omgående stop

for bevilling af garantipriser ved byggeri af VE-kilder, herunder vindmøller).

Der anvendes samme antagelser om tilbageløb og adfærd, som lå til grund for

PSO-lempelserne på el besluttet i forbindelse med

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Det skønnes, at godt halvdelen af PSO-betalingen umiddelbart påhviler erhverv.

De målrettede lempelser af PSO er ikke medregnet, da de lemper PSO-omkostningerne via tilskud og ikke via lavere

PSO-tariffer.

De PSO-finansierede støtteordninger aftales i forbindelse med de flerårige energipolitiske aftaler, senest

Energiaftale 2012,

der løber frem til 2020. Det er derfor uvist, hvordan PSO-udgifterne vil udvikle sig efter 2020, da det afhænger af både

elpriser, vejrforhold og politiske beslutninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27 af 33

21. Forsyningssikkerhedsafgiften gennemføres ikke

I forbindelse med

Aftaler om Vækstpakke 2014

blev forsyningssikkerhedsafgiften

tilbagerullet. Forslaget har derfor ingen provenumæssige konsekvenser.

22. Sænke grænsehandelsfølsomme varer til tysk niveau

Beregningen tager udgangspunkt i de antagelser, som lå til grund for besvarelsen

SAU alm. del spørgsmål 55 (2013-14).

Derudover er der indregnet den indeksering

af vinafgiften og chokoladeafgiften, som blev besluttet med

Aftale om en skattere-

form af 2012.

Forudsætningerne vedr. salg, priser og grænsehandel mv. er baseret på grænse-

handelsrapporten

Status over grænsehandel 2012.

Der er forudsat, at de danske

punktafgifter nedsættes til tysk niveau, mens momssatsen fastholdes på 25 pct.

Det er lagt til grund, at afgifterne fuldt ud overvæltes i priserne.

Skønnet for tobaksafgifterne er behæftet med betydelig usikkerhed pga. usikker-

hed om størrelsen af grænsehandelseffekterne. Det skyldes, at der er stor usikker-

hed omkring udviklingen på tobaksmarkedet blandt andet som følge afgiftsforhø-

jelser på cigaretter i Danmark pr. 1. januar 2014 og forhøjelse af EU’s minimums-

afgifter. Det kan indebære, at merprovenuet efter tilbageløb og adfærd bliver min-

dre eller negativt.

23. Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet (svarende til udgift på 1,3 mia.kr.)

Det er i besvarelsen antaget, at dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget

om brugerbetaling i sundhedsvæsenet,

jf. punkt 31 nedenfor.

24. Tilbageførsel til 75 pct. statsbetaling for fri- og privatskoler

Beregningen baseres på aktivitetsforudsætningerne for 2015-18 i forslag til finans-

lov for 2015.

25. Demografisk træk

Se anmærkning til forslag 28.

26. Øget bevilling til fri forskning (800 mio. kr.)

Det er lagt til grund, at forøgede offentlige forskningsudgifter med 800 mio. kr.

årligt ikke indebærer øget offentlig beskæftigelse.

27. Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2025

Det er planlagt, at det offentlige forbrug kan stige med 0,6 pct. pr. år i perioden

2015 til 2020, hvorefter det er fremskrevet med normale beregningstekniske anta-

gelser, der fx tager hensyn til stigningen i antallet af brugere. De beregningstekni-

ske antagelser efter 2020 er blandt andet beskrevet i

Konvergensprogram 2014.

Nul-

vækst i det offentlige forbrug i perioden 2015 til 2025 vil isoleret set reducere det

planlagte offentlige forbrug svarende til, at den offentlige saldo forbedres med

50,7 mia. kr., og at beskæftigelsen i den offentlige sektor reduceres med 76.000

personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28 af 33

28. 10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kommuner ved 1,5

pct. om året i 7 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det offentlige forbrug skal

effektiviseres for 10 pct., således den samlede realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-

2025 bliver minus 10 pct., når der ses bort fra det demografiske træk

En reduktion af det offentlige forbrug med 10 pct. vurderes at reducere det of-

fentlige forbrug svarende til, at den offentlige saldo forbedres med 55,5 mia. kr.

og en reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor på 86.000 personer. Hvis

det demografiske træk fra flere brugere frem til 2025 skal imødekommes, kræver

det, at det offentlige forbrug hæves svarende til, at den offentlige saldo forværres

med 26,2 mia. kr., og at den offentlige beskæftigelse øges med 40.000 personer.

Samlet vurderes forslaget at reducere det offentlige forbrug svarende til en forbed-

ring af den offentlige saldo med 29,3 mia. kr. og en reduktion af den offentlige

beskæftigelse med 46.000 personer.

29. Reduktion af ulandsbistanden til 0,7 pct. af BNI

Det er lagt til grund, at udviklingsstøtten udgør en fast andel af BNP. En redukti-

on af udviklingsstøtten til 0,7 pct. af BNI svarer til en besparelse på ca. 2,6 mia.

kr.

30. Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.

Redegørelse om erhvervsfremme og støtte,

2014, forventes den samlede erhvervsfremme

og -støtte i 2014 at udgøre 24,5 mia. kr. Heraf skønnes:



Ca. 5,5 mia. kr. at vedrøre ordninger på finansloven

Ca. 12,6 mia. kr. at vedrøre ordninger via skattesystemet

Ca. 6,5 mia. kr. at vedrøre PSO-tilskud

Det er lagt til grund, at reduktionen lægges på erhvervsstøtteordninger gennem

skattesystemet, som udgør størstedelen af erhvervsstøtten, da reduktion af PSO-

tilskud er behandlet under pkt. 20.

Erhvervsstøtteordninger på erhvervsskatteområdet omfatter blandt andet afgifts-

begunstigelser vedrørende VE, gunstige fradragsregler for erhvervenes investerin-

ger i forskning og udvikling samt tonnageskat og DIS-ordningen for søfolk.

Det kan groft skønnes, at en reduktion af erhvervsstøtten med 10 mia. kr. indebæ-

rer en saldoforbedring på i størrelsesordenen 6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det afhænger dog af, hvilke konkrete erhvervsstøtteordninger, der foreslås afskaf-

fet eller reduceret.

Det skal understreges, at en række erhvervsstøtteordninger på finansloven er kob-

let til EU-støtte. Hvis erhvervsstøtten på finansloven bortfalder, vil EU-støtten

således også bortfalde. Virkningen for de berørte virksomheder mv. ved en reduk-

tion af erhvervsstøtten kan derfor være større end den umiddelbare reduktion af

erhvervsstøtten afhængigt af de konkrete erhvervsstøtteordninger, der måtte af-

skaffes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29 af 33

Der er ikke oplyst tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere effekten af en re-

duktion i erhvervsstøtten på det strukturelle BNP mv. Virkningerne vil afhænge af

hvilke konkrete erhvervsstøtteordninger, der reduceres. Der vil under alle om-

stændigheder være betydelig usikkerhed forbundet med et skøn for BNP-effekten

ved reduktion af konkrete erhvervsstøtteordninger. Dette kan blandt andet henfø-

res til, at en beregning ikke nødvendigvis vil kunne tage højde for de afledte effek-

ter, der vil være forbundet ved at reducere erhvervsstøtteordninger, der i ud-

gangspunktet påvirker strukturerne i økonomien. En afskaffelse af erhvervsstøtten

kan således trække i retning af, at ressourcerne i højere grad finder vej til de virk-

somheder og brancher, hvor de anvendes mest effektivt.

31. Brugerbetaling i sundhedsvæsenet på 3,4 mia. kr. jævnfør Velfærdskommissionens

anbefalinger "Fremtidens velfærd - vores valg"; tabel 15.2.

Velfærdskommissionens anbefalinger forudsætter, at der kan tilvejebringes en

offentlig provenuforbedring på 3,4 mia. kr. årligt gennem indførelse af brugerbeta-

ling i sundhedsvæsenet, hvoraf 2 mia. kr. udgør en direkte offentlig merindtægt fra

selve brugerbetalingen, mens 1,3 mia. kr. hidrører fra en reduktion i forbruget af

offentlige sundhedsydelser som følge indførelsen af brugerbetaling.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der hypotetisk kan indføres en brugerbetaling

inden for områderne almindelig lægehjælp, speciallæge og hospitalsbenyttelse, som

tilvejebringer et provenu på 2 mia. kr. Heraf kan 1,3 mia. kr. henføres til alminde-

lig lægehjælp og speciallæge, mens de resterende 0,7 mia. kr. kan henføres til hos-

pitalsbenyttelse (svarende til Velfærdskommissionens forudsætninger).

Beregningen af fordelingsvirkningerne af forslaget tager udgangspunkt i fordelin-

gen af det skønnede træk på sundhedsydelser. Derudover er det forudsat, jf. Vel-

færdskommissionens anbefaling, at ingen betaler mere end 1 pct. af summen af

familiens personlige indkomst. Det indebærer, at betalingen i kroner bliver størst

for personer, der er placeret relativt højt i indkomstfordelingen.

Det er beregningsmæssigt antaget, at indførelsen af brugerbetaling på de nævnte

områder hypotetisk vil indebære en isoleret besparelse på det offentlige forbrug på

1,3 mia. kr., jf. Velfærdskommissionens forudsætninger. Det er i besvarelsen end-

videre lagt til grund, at denne besparelse modsvares af de forudsatte merudgifter

på 1,3 mia. kr. til indførelse af en udvidet fritvalgsordning,

jf. punkt 23 ovenfor.

Det lægges således til grund, at de to delforslag set i sammenhæng indebærer, at

det offentlige forbrug samlet er uændret. Dvs. nettovirkningen af de to delforslag

er en styrkelse af de offentlige finanser med 2 mia. kr. fra den direkte indtægt fra

brugerbetaling.

I beregningen er der indregnet en mindre arbejdsudbudsvirkning på ca. 700 per-

soner, hvilket isoleret set skønnes at indebære en afledt svækkelse af de offentlige

finanser med knap 200 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30 af 33

32. Afskaffelse af partistøtte

Der er taget udgangspunkt i partistøtten på finansloven for 2014.

33. Afskaffelse af værnepligt (jf. Værnepligtsrapporten anbefalinger svarende til besparelser på

500 mio. kr.)

Værnepligtsrapporten,

maj 2012 peger på 4 mulige modeller for tilpasning af værne-

pligten. Det er antaget, at der med henvisningen i forslaget menes

Model C,

der

som den eneste mulighed giver et provenu på omkring 500 mio. kr. (2013-priser).

Model C indebærer en afskaffelse af værnepligten og indførelse af værneret.

Præmissen for værnepligtsrapporten ændredes som følge af

Forsvarsaftalen for 2013-

2017,

da antallet af værnepligtige blev reduceret til ca. 4.200. Forsvarskommando-

en har oplyst, at der på baggrund af denne reduktion blev opnået et provenu på

ca. 110 mio. kr. Ved den nuværende værnepligtsordning kan der således opnås et

provenu på 390 mio. kr. ved afskaffelse af værnepligten og indførelse af værneret.

34. Ramme fra vækstaftalen (2 mia. kr. til lettelse af boafgiften)

Med

Aftaler om Vækstplan DK

blev der fra 2017 afsat en ramme til lempelser for

erhvervslivet. Rammen udgør 150 mio. kr. det første år stigende til 850 mio. kr. i

2020,

jf. tabel 1.

Med

Skitse til Vækstpakke 2014

er der indenfor rammen til lempel-

ser for erhvervslivet yderligere afsat i alt 2,1 mia. kr. Rammen udgør herefter i

2017 i alt 150 mio. kr. stigende til 1.650 mio. kr. i 2020 og frem.

Med

Aftaler om Vækstpakke 2014

er puljen til lempelser for erhvervslivet (afsat i

forbindelse med

Aftaler om Vækstplan DK)

udmøntet til finansiering af lempelser

indenfor PSO-systemet mv.

Den uudmøntede ramme til lempelser for erhvervslivet svarer til råderummet

(dvs. potentialet for højere offentlige udgifter eller nedsættelse af skatten opgjort

efter tilbageløb og adfærd) og udgør således 600 mio. kr. i 2018 stigende til 800

mio. kr. i 2020 og frem.

35. Besparelse boligsikring på 0,5 mia. kr. ved omlægning i tråd med Velfærdskommissionens

forslag (Jf. "Fremtidens velfærd - vores valg", side 719)

Velfærdskommissionens forslag omfattede tre ændringer i reglerne for boligsik-

ring: 1) minimumsegenbetaling hæves fra 1.640 kr. til 2.500 kr. (2005-priser) om

måneden, 2) boligsikring målrettes forsørgere og førtidspensionister – dvs. ikke-

forsørgere vil ikke længere være berettiget til at modtage boligsikring, 3) ind-

komstgrænsen for aftrapning af boligsikring hæves til 170.000 kr. (2005-priser)

uanset familiestørrelse, og aftrapningsprocenten øges fra 18 pct. til 30 pct. Derud-

over indgik som en del af Velfærdskommissionens forslag en afskaffelse af kon-

tanthjælpsloftet, som imidlertid blev afskaffet med aftalerne om Finansloven for

2012.

Velfærdskommissionens konkrete forslag til ændringer af boligsikringsreglerne

(ekskl. virkningen af afskaffelsen af kontanthjælpsloftet) skønnes med usikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31 af 33

at ville forbedre den offentlige saldo med ca. 1,3 mia. kr. opgjort efter tilbageløb

og adfærd (i 2015-niveau). Heri indgår, at forslaget skønnes at kunne styrke ar-

bejdsudbuddet med ca. 1.300 personer.

36. Omgående stop for bevilling af garantipriser ved byggeri af VE-kilder, herunder vindmøller.

Der tages udgangspunkt i konsekvenserne af et stop for PSO-tilskud til opførelse

af nye VE-anlæg fra 2015. Dermed vises konsekvenserne ved både at stoppe for

PSO-garantipriser og PSO-pristillæg.

Et stop for PSO-tilskud til nye anlæg indebærer, at havvindmølleparkerne på Kri-

egers Flak og Horns Rev 3 samt nye kystnære møller ikke opføres. Der vil sand-

synligvis heller ikke opføres nye landvindmøller ved stop for PSO-tilskud.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i kendte kommende VE-anlæg

frem mod 2020, der følger af

Energiaftale 2012.

Der er i besvarelsen således ikke

medregnet besparelse af nye VE-anlæg, som måtte blive opført efter 2020, såfremt

PSO-tilskuddene fastholdes.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at mindreudgifterne til PSO-tilskud til nye

VE-anlæg udgør samme andel af BNP i 2025 som i 2020,

jf. bemærkningerne til for-

slag 20.

Der er stor usikkerhed om, hvordan PSO-udgifterne vil udvikle sig efter

2020, da det afhænger af både elpriser, vejrforhold og politiske beslutninger.

PSO-tilskud og -udgifter administreres af Energinet.dk og optræder ikke på fi-

nansloven. De statsfinansielle konsekvenser vil derfor ikke svare til den umiddel-

bare mindreudgift ved stop for PSO-tilskud.

Der er i beregningerne af virkningen på den primære saldo taget højde for de af-

ledte skatteindtægter, som lavere PSO medfører. En reduktion af PSO-betalingen

vil alt andet lige medføre et øget rådighedsbeløb for el-forbrugerne, større ar-

bejdsudbud og en øget efterspørgsel efter el.

De anvendte forudsætninger er baseret på forudsætningerne, der blev anvendt i

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Det skønnes, at godt halvdelen af PSO-betalingen

umiddelbart påhviler erhverv.

En reduktion af støtten til vedvarende energi vil alt andet lige gøre det sværere at

opfylde Danmarks internationale klima- og energipolitiske forpligtelser samt rege-

ringens målsætninger på klima-, energi- og miljøområdet.

37. Forhøjelse af pensionsalder og afskaffelse af efterløn. ved en forhøjelse af pensionsalderen til

68 år og en afskaffelse af efterlønnen over en 3-årig periode fra 2016-2019, jf. besvarelsen

af FIU, alm. del, spørgsmål 33(2012-13)

Der er lagt de samme antagelser til grund som i besvarelsen af det FIU-spørgsmål,

der henvises til. Det bemærkes, at den forudsatte udfasning af efterlønnen og stig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 32 af 33

ning i pensionsalderen medfører en meget store forskelle i tilbagetrækningsregler-

ne på tværs af generationerne.

Forslaget skønnes at indebære et øget arbejdsudbud på 71.000 personer i 2025 og

en forbedring af den primære offentlige saldo på knap 18�½ mia. kr.

38. Kontanthjælp (hvor kontanthjælpssatserne for de 25-29-årige udvides til også at gælde de

+30-årige)

Forslaget er vurderet i sammenhæng med forslag nr. 40. Det skal ses i lyset af, at

en nedsættelse af satserne i kontanthjælpssystemet vil have betydning for virknin-

gen af genindførelse af 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet.

39. Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster frem mod 2025.

Skatteaftalen fra 2012 omfatter en mindreregulering af de satsregulerede ind-

komsterstattende overførsler fra 2016 til 2023, der overordnet indebærer, at over-

førslerne vokser omtrent i samme takt som forbrugerpriserne i perioden 2016-

2023. Det er derfor i besvarelsen forudsat, at en alternativ regulering af de satsre-

gulerede overførsler frem mod 2025 omfatter perioden 2024-2025.

Det er antaget, at alle de overførsler, der blev mindrereguleret som følge af Skatte-

aftalen 2012 og SU-reformen 2013, ligeledes mindrereguleres fra 2024 til 2025.

Herunder mindrereguleres folkepension på lige fod med de andre overførsler,

men uden den kompensation, der var en del af Skatteaftalen 2012.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en alternativ regulering af de satsregule-

rede overførsler med udviklingen i forbrugerprisinflationen i 2024 og 2025 kan

indebære en akkumuleret mindreregulering på ca. 2,4 pct. i 2025. En sådan min-

dreregulering af de satsregulerede overførsler på ca. 2,4 pct. skønnes at indebære

en forbedring af den offentlige saldo i 2025 med ca. 3,4 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd. Heri indgår, at forslaget vurderes at kunne øge arbejdsudbuddet med i

størrelsesordenen 3.100 personer.

40. Genindførelse af loftet over kontanthjælpen, "500-kroners-nedsættelse" og 225 timers reglen,

der blev ændret med finanslovsaftalen 2012

Der er i beregningen taget højde for afskaffelsen af den gensidige forsørgelsesfor-

pligtelse for samlevende, men ikke for de øvrige elementer på kontanthjælpsom-

rådet fra

Aftale om finansloven for 2015.

Derudover er det forudsat, at personer fyldt

30 år modtager en sats svarende til kontanthjælpssatsen for unge under 30 år med

en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er højere end uddannelseshjælp,

som udbetales til unge uden en kompetencegivende uddannelse.

Der er tale om et skøn baseret på en række antagelser om udmøntningen af for-

slagene, idet der ikke er fremsat en konkret model for genindførelse af kontant-

hjælpsloftet, 225-timers reglen eller for udbredelse af ungesatsen i kontanthjælps-

systemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 33 af 33

Det bemærkes, at der ikke er indregnet en virkning af at genindføre 225-timers

reglen. Det skyldes, at personer på ungesats ikke var omfattet af den tidligere 225-

timers regel. Det er endvidere forudsat, at de aktivitetsparate voksne, ligesom de

unge, vil have en aktiveringsgrad på 80 pct. Dermed vil der være merudgifter til

aktivering, idet voksne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i dag aktiveres

mindre end 80 pct. af tiden på kontanthjælp.

41. Besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats på 5,3 mia. kr.

De samlede offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats udgør ca. 12,5

mia. kr. på finansloven for 2014. Beløbet skønnes mindre i 2025 blandt andet som

følge af en normalisering af konjunkturerne. En besparelse på 5,3 mia. kr. ved et

strukturelt ledighedsniveau vil omtrent halvere udgifterne til den aktive beskæfti-

gelsesindsats. Betydelige besparelser på udgifterne til aktivering vil generelt svække

rådighedsafprøvningen og opkvalificeringen af ledige. Dermed vil forslaget have

afledte konsekvenser i form af højere strukturel ledighed og lavere strukturel be-

skæftigelse. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere forslagets samlede virkning på

det foreliggende grundlag, da det ikke af spørgsmålet fremgår, hvordan besparel-

sen skal udmøntes.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon