Vil ministeren oplyse virkningen på den offentlige saldo (hvert af årene frem til2030) og på den finanspolitiske holdbarhed, hvis der opereres med offentlig realnulvækst i årene 2015-2020 og en realvækst på ½ pct. årligt i årene 2020-30 (fremfor den realvækst på 1,1-1,2 pct. i det offentlige forbrug i perioden 2020-30, derligger til grund for den tekniske baggrundsrapport til Vækstplanen fra 2013)?Svar

Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020,samt en årlig realvækst på ½ pct. i det offentlige forbrug i perioden 2021-2030skønnes den primære saldo i 2020 at blive forbedret med knap 1 pct. af BNP,svarende til knap 20 mia. kr. (2014-niveau), voksende til godt 2½ pct. af BNP i2030, svarende til godt50 mia. kr. (2014-niveau),jf. tabel 1.Den finanspolitiskeholdbarhedsindikator (den permanente virkning på de offentlige finanser) bliverforbedret med ca. 2� pct. af BNP, svarende til ca. 45 mia. kr. (2014-niveau).Tabel 1

Strukturel primær saldo, pct. af BNP

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Forløb med reduceret offentlig forbrugsvækstKonvergensprogram 20140,30,10,50,20,80,31,10,51,40,61,50,61,80,72,10,8

Anm.: Efter 2020 følger udviklingen i den primære saldo i Konvergensprogram 2014 en fremskrivning baseret påberegningstekniske principper, der blandt andet afspejler en uændret videreførelse af offentlige udgifter,således at udgifterne pr. person (i en given alder) følger den generelle lønudvikling. Dog korrigeres detdemografiske træk på sundhedsydelser og ældrepleje for et element af ”sund aldring” i kraft af bedre helbredog lavere dødelighed på hvert alderstrin.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Den lavere offentlige forbrugsvækst vil betyde at det offentlige forbrugs andel afbetyde,den samlede økonomi bliver reduceret fra ca. 28 pct. af BNP i 2014 til ca. 24�pct. af BNP i 2030,jf. figur 1.Effekterne af den lavereoffentlige forbrugsvækst er beregnet i forhold til forløbetforløbet,der lå til grund forKonvergensprogram 2014(KP14). Det bemærkes, at der i forløbettil KP14 ikke er taget stilling til udviklingen i det offentlige forbrug efter 20202020.Her fremskrivesdet offentlige forbrug med beregningstekniske principper, derafspejler en uændret videreførelse af offentlige udgifter, således at udgifterne pr.person (i en given alder) som udgangspunkt følger den generelle lønudvikling.jf.Finansredegørelse 2014, kapitel 9.2 samt svar på Finansudvalgsspørgsmål nr. 70 af 22.november 2012.Figur1

Offentligt forbrug

Hvis der forudsættes en uændret offentlig varekøbskvote – som beskrevet isvar påFinansudvalgsspørgsmålnr. 70 af 22. november 20122012–vilden reducerede offentligeforbrugsvækst betyde, at den offentlige beskæftigelse reduceres. Sammenlignetmed forløbet, der lå til grund for KP14 skønnes den offentlige beskæftigelse iKP14,2020 at være reduceret medca. 32.000 personer og i 2030 at være reduceret medca.ca. 84.000,jf.figur 2.Et forløb med real nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 kan blandtandet sammenholdes med befolkningsudviklingen, som trækker i retning af enstørre befolkning og flere ældre. Det såkaldte demografiske træk – som er et målfor, hvor meget befolkningsudviklingen v medføre af træk på offentligevilserviceydelser såsom sundhed, ældrepleje og undervisning ved uændrede realeudgifter pr. person – er således beregnet til at vokse med ca. 0,3 pct. om året igennemsnit i perioden 2015-2020 og ca. 0,5 pct. om året i periode 2021-2030.2020perioden2030.Det bemærkes, at den i spørgsmålet forudsatte offentlige forbrugsvækst i perioden2021-2030er mindre end dengenerelle lønvækst Dette medfører enlønvækst.

Strukturel primær saldo, pct. af BNP

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Offentligt forbrug

Offentligbeskæftigelse