Ministeren bedes redegøre for de udvidede forbrugsmuligheder (inkl. virkningenaf lavere skat) for en LO-familie med 2 børn, såfremt den årlige realvækst i detoffentlige forbrug udgør 0 pct. frem for 0,6 pct. som i regeringens 2020-plan. Besvarelsen bedes beregnet ud fra nøjagtig samme regneprincippersom i besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 197, herunder at det offentligemindreforbrugudelukkende går til en sænkelse af bundskattesatsen.Svar

Et forløb med nulvækst frem mod 2020 skønnes at tilvejebringe etprovenu førtilbageløb svarende til 22 mia. kr. (2014-niveau),jf. svar påFinansudvalgets spørgsmål57 af 20. november 2012.Dermed bidrager nulvækst i det offentlige forbrug til enforbedring af de offentlige finanser efter tilbageløbsvarende til ca. 21 mia. kr., idetindholdet af moms og afgifter i det offentlige forbrug beregningsteknisk skønnestil ca. 5 pct.Ved en selvfinansieringsgrad på 10 pct.og en tilbageløbsfaktor i det privateforbrugaf moms og afgifter på 24,5 pct.indebærer det et råderum til en lempelse afbundskattesatsen svarende til ca. 31 mia. kr. før tilbageløb og adfærd, hvilket erækvivalent med en nedsættelse af bundskatten med ca. 3 pct.-point.Det bemærkes, atforskellen i den umiddelbare virkning (dvs. før tilbageløb ogadfærd) mellem en skattelempelse og et lavere offentligt forbrugafspejler, at denafledte gevinst af indtægter fra moms og afgifter ved en skattelempelse er relativtstørre end det afledte tab i moms og afgifter ved et lavere offentligt forbrug.Hertil kommer adfærdsvirkninger i form af øget arbejdsudbud som følge af lavereskat.En lempelse af bundskatten med 3 pct.-point indebærer en fremgang irådighedsbeløbet på ca. 15.900 kr. årligt for en LO-familie med to børn,jf. tabel 1.Idet det beregningsteknisk lægges til grund, at en mindrevækst i det offentligeforbrug har en fordelingsvirkning svarende til fordelingen af denindividualiserbare offentlige service inden for områderne daginstitutioner,

uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospital, sygesikringsydelser, plejehjemog hjemmepleje, indebærer den forudsatte mindrevækst i det offentlige forbrug, atLO-familiens forbrugsmuligheder reduceres med ca. 9.800 kr. årligt,jf. tabel 1.Dermed indebærer forslaget, at LO-familiens samlede (udvidede)forbrugsmuligheder – dvs. ændringen i det årlige rådighedsbeløb tillagt denberegnede årlige ændring af værdien af det offentlige forbrug –øgesmed ca. 6.100kroner,jf. tabel 1.Tabel 1

Virkning på det årlige rådighedsbeløb og de udvidede forbrugsmuligheder

Ændring i rådighedsbeløb

(Ekskl.virkninger af lavere

offentligt forbrug)

15.900

Ændring i udvidede

forbrugsmuligheder

(inkl. virkninger af

lavere off. forbrug)

6.100

Anm.: Der er regnet med et udgangspunkt, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Nulvækst i det offentligeforbrug frem mod 2020 skønnes at indebære et provenu på ca. 21 mia. kr. efter tilbageløb. Lempelsen afbundskatten skønnes med en antagelse om en selvfinansieringsgrad på 10 pct. og en tilbageløbsfaktor på24,5 pct. at svare til et umiddelbart provenu på 31 mia. kr., hvilket er ækvivalent med en nedsættelse afbundskattesatsen med ca. 3 pct.-point.Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen og Økonomi- og IndenrigsministerietsFamilietypemodel, dec. 2013.

Nulvækst i det offentlige forbrug vil typisk have størst betydning forpersoner ibefolkningen med de relativt laveste indkomster. Det skyldes, at trækket på detoffentlige forbrug er størst blandt personer med relativt lave indkomster. Desamme personer får samtidig grundet deres lave indkomst en relativt laverefremgang i rådighedsbeløbet som følge af skattelettelsen.Derudover varierer borgernes faktiske træk på de offentlige serviceydelserefterflere forhold - fx alder, antal børn, helbred mv. Dermed kan der være borgere – fxfolkepensionister med stort træk på sundhedsydelser – der samlet set vil kunneopleve en reduktion i de udvidede forbrugsmuligheder.Endvidere bemærkes det, at fremgangen i rådighedsbeløbet for LO-familien i højgrad er en konsekvens af, at hele det tilvejebragte provenuforudsættes anvendt tilat reducere bundskattesatsen. Ved alternative anvendelser af provenuet kan detsåledes forekomme, at LO-familien samlet set vil opleve en reduktion i deudvidede forbrugsmuligheder. Det gælder fx familietypeeksemplet isvar påFinansudvalgets spørgsmål nr. 135 af 23. januar 2014,hvor en tredjedel af provenuetanvendes til at reducere selskabskatten og to tredjedele til at afskaffe topskattensamt reducere bundskatten.Med venlig hilsenBjarne Corydon