FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvorledes politiske tiltag kan påvirke dansk konkurenceevne såvel positivt som negativt, til økonomi- og indenrigsministeren

Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af FIU spørgsmål 506 af 17. september2013, redegøre for, hvorledes politiske tiltag som fx skattelettelser kan påvirke danskkonkurrenceevne såvel positivt som negativt?Svar:Konkurrenceevne er et komplekst begreb, som dækker over en lang række forhold ogrammebetingelser. I debatten fokuseres ofte enten snævert på lønkonkurrenceevneneller på et bredere udtryk for konkurrencekraft.Lønkonkurrenceevnemålesblandt andet ved sammenligninger af udviklingen i en-hedslønomkostninger og lønkvoter relativt til udlandet,jf.FIU spørgsmål 506 af 17.september. Når lønkonkurrenceevnen er svækket, er det et udtryk for en (konjunktu-rel) ubalance, hvor balancen før eller siden genskabes via økonomiens tilpasningsme-kanismer.Konkurrencekraft i bredere forstander et udtryk for et lands ”evne til at skabe værdi”eller velstand i forhold til andre lande. Det er i høj grad knyttet til produktiviteten, sompå langt sigt er den primære drivkraft til vækst. I sin årlige redegørelse om vækst ogkonkurrenceevne vurderer regeringen Danmarks konkurrencekraftved at sammenligneindikatorer for de danske vækstvilkår med indikatorer for vækstvilkårene i andreOECD-lande på 20 forskellige områder,jf. bilag 1.Befolkningens uddannelsesniveau, omfanget af forskning og udvikling og samfundetsinfrastruktur har stor betydning for vækst og velstand. Disse vigtige rammevilkår finan-sieres blandt andet via skatter og afgifter.Samtidig medfører de fleste skatter imidlertid samfundsmæssige omkostninger i formaf såkaldte forvridninger, dvs. de påvirker adfærden hos virksomheder og enkeltper-soner negativt på forskellig vis. For eksempel mindsker højere skat på arbejde, herun-der en højere marginalskat, den økonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsatsog til at uddanne sig og har derigennem betydning for virksomhedernes konkurrence-kraft. Et andet eksempel er selskabsbeskatningen, der påvirker virksomhedernes be-slutninger, blandt andet i forhold til hvor meget der bliver investeret i ny og moderneteknologi. Højere selskabsskatter påvirker således også – alt andet lige – konkurren-cekraften negativt.