Det er regeringens målsætning at gennemføre reformer og initiativer, der kan øgevæksten i den private sektor med i alt 40 mia. kr. frem mod 2020.Målsætningen har to spor.Reformspor 1vedrører forbedrede vilkår for erhvervsli-vet, herunder i form af øget produktivitet som følge af øget konkurrence og bedreregulering af erhverv mv.Reformspor 2vedrører initiativer, der øger arbejdsudbud-det og uddannelsesniveauet.Målsætningen lægger således op til fortsat at gennemføre initiativer, der trækker iretning af at øge arbejdsudbuddet. Samtidig introducerer målsætningen et forstær-ket og vedvarende fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for det privateerhvervsliv med henblik på at øge produktiviteten i den private sektor.Høj produktivitet er afgørende for at sikre, at Danmark fastholder og skaber vel-lønnede job i den private sektor og fastholder sin position som et af verdens rige-ste lande. Hertil kommer, at øget produktivitet i den private sektor bidrager til atøge indkomsterne i samfundet, uden at det behøver påvirke indkomstforskellene inævneværdigt omfang. Vellønnede job i den private sektor kommer således ogsåbeskæftigede i den offentlige sektor samt overførselsmodtagere til gode. Det skyl-des, at reguleringsmekanismer sikrer, at lønstigninger i den private sektor afspejlersig i stigninger i offentlige lønninger og overførselsydelser.De regneprincipper, der anvendes i Finansministeriet, har hidtil primært fokuseretpå virkninger af ændringer i det kvantitative arbejdsudbud (antal beskæftigede ogantal udførte arbejdstimer pr. beskæftiget). Det skal blandt andet ses i sammen-hæng med, at højere produktivitet i den private sektor ikke som udgangspunkt kan

ventes at give råderum til nye udgiftspolitiske initiativer eller nedsættelser af skat-ter og afgifter.Der har ikke været samme fokus på at kvantificere vækstbidrag fra reformer oginitiativer inden for en række af de indsatsområder, der er oplistet iVækstplan DK.Det er derfor ikke muligt at foretage udtømmende opgørelser af vækstbidrag fra etbredt spektrum af initiativer på nuværende tidspunkt.Det bemærkes, at initiativer i Vækstplan DK, som forbedrer vilkår for erhvervsli-vet, skønnes at medføre et vækstbidrag på 6 mia. kr. frem mod 2020. Udarbejdel-sen af et konkret skøn for vækstbidraget fra disse initiativer skal ses i sammen-hæng med, at størstedelen af det skønnede vækstbidrag kan henføres til virkningeraf nedsættelser af selskabsskattesatsen og afgiftssatser for erhverv, hvor der vurde-res at foreligge et vist erfaringsgrundlag for at kvantificere vækstbidrag af regelæn-dringer,jf. Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport, marts 2013.Finansministeriet har med afsæt i den nye vækstmålsætning om øget produktiviteti den private sektor igangsat et arbejde med at udvikle generelle analysemodellervedrørende initiativers bidrag til strukturelt BNP, hvilket vil muliggøre, at der kankvantificeres BNP-bidrag fra reformer og initiativer, der rækker udover de nævntenedsættelser af skatte- og afgiftssatser mv.,jf. også svar på Finansudvalget, alm. delspørgsmål 507, samlingen 2012-13.Der kan imidlertid på linje med opgørelser iVækstplan DK – Teknisk baggrundsrap-port, marts 2013foretages et groft overslag over vækstbidrag fra reformer, der øgerarbejdsudbuddet, ved at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige strukturelle BNPi den private sektor pr. beskæftiget. Sådanne skøn fremgår af nedenståendetabel 1.For så vidt angår skøn for virkningerne på arbejdsudbuddet henvises desuden tilsvar på Finansudvalget, alm. del spørgsmål 209, samlingen 2012-13Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at den anvendte metode tager ud-gangspunkt i, at produktiviteten blandt udvidelser af arbejdsstyrken svarer til dengennemsnitlige produktivitet pr. beskæftiget. Denne forudsætning bliver særligt re-levant når der (som her) er tale om store ændringer af arbejdsudbuddet. Det træk-ker i retning af, at vækstbidraget overvurderes.

Aftale

Flere i arbejde (2002)Forårspakken (2004)En ny chance til alle (2005)Velfærdsaftalen (2006)1)Lavere skat på arbejde (2007)Jobplanen (2008)Aftale om nedbringelse af sygefraværet (2008)Forårspakke 2.0 (2009)Genopretningsaftalen (2010)Aftalen om senere tilbagetrækning (2011)Skattereformen (2012)Reform af førtidspension og fleksjob (2012)Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse (2013)Aftale om reform af kontanthjælpssystemet (2013)

For så vidt angår de omlægninger af selskabsskatten, der er foretaget siden 2001,er det afgørende, at der overordnet har været tale om at udvide selskabsskatteba-sen og nedsætte selskabsskattesatsen. Sådanne lempelser og finansieringselementerinden for selskabsbeskatningen kan forudsættes at have modsatrettede virkningerpå væksten. Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at skønne over densamlede nettovirkning heraf. Derfor er disse omlægninger ikke inkluderet i denneopgørelse.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Vækstbidrag fra reformer siden 2001, der bidrager til at øge arbejdsudbuddet (2020-virkninger)

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Vækstbidrag

(mia. kr.)

Aftale