FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om fuldtidsbeskæftigelse contra offentlig forsørgelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Sagsnr.2013-10824Doknr.198045Dato07-02-2014

Folketingets Finansudvalg har d. 16. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 21(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvaresendeligt.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).Spørgsmål:”Ministeriet bedes i en tabel for hvert af årene 2012 til 2023 oplyse, hvor mangeder vil have en gevinst påa) mindre end 0 kr.b) mindst 1.000 kr.d) mindst 2.000 kr.e) mindst 3.000 kr.f) mindst 4.000 kr.ved at være i fuldtidsbeskæftigelse frem for at være på offentlig forsørgelse, jf. Øko-nomi- og Indenrigsministeriets økonomiske analyse "Økonomiske incitamentertil beskæftigelse" fra maj 2012?”Endeligt svar:Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldteforskelsbeløb.Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personener beskæftiget henholdsvis overførselsindkomstmodtager i et helt kalenderår. Dertages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fraarbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomiskfriplads for børn i daginstitution.Forskelsbeløbsberegningerne baserer sig på en opdeling af de 18-64-årige efter deresfaktiske arbejdsmarkedsstatus. Der indgår fuldt beskæftigede lønmodtage-re(hhv.fuldtids- og deltidsbeskæftigede),delårsbeskæftigede lønmodtagere, fuldt ledi-ge m.fl. og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.indgår ikke i opgørelsen.Tabel 1a og 1b viser gevinsten ved at arbejde hvert år iperioden fra 2012 og frem2023, hvor skattereformen er fuldt indfaset.Det bemærkes, at der er tale om en regelteknisk fremskrivning på baggrund af regi-steroplysninger fra 2011. Det betyder, at tallene ikke er udtryk for en prognose, idetder ikke er taget højde for demografi mv.

Tabel 1a. Månedligt forskelsbeløb i 2012-20172012**20132014201520162017

------------------------------ 1.000 personer ------------------------------Mindre end 0 kr.Mindst 1.000 kr.Mindst 2.000 kr.Mindst 3.000 kr.Mindst 4.000 kr.Alle 18-64-årige*212.2552.1542.0311.8792.318182.2702.1792.0641.9212.318182.2722.1852.0721.9312.318182.2722.1862.0721.9322.318182.2722.1872.0751.9352.318182.2732.1892.0791.9402.318

Note: *) Ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. **)Tallene for 2012 er i forhold til detforeløbige svar genberegnet på baggrund af registeroplysninger fra 2011.Anm.: Tal for alle år er beregnet på grundlag afregisteroplysninger fra 2011, der er fremskrevet til pris- oglønniveauet i 2013 samt gældende regler i det pågældende.Beregningerne tager ikke højde for kontant-hjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Tabel 1b. Månedligt forskelsbeløb i 2018-2023201820192020202120222023

------------------------------ 1.000 personer ------------------------------Mindre end 0 kr.Mindst 1.000 kr.Mindst 2.000 kr.Mindst 3.000 kr.Mindst 4.000 kr.Alle 18-64-årige*172.2752.1962.0871.9522.318172.2762.2012.0951.9622.318162.2792.2072.1041.9742.318152.2802.2112.1111.9832.318152.2822.2152.1181.9932.318142.2832.2182.1262.0032.318

Note: *) Ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.Anm.: Tal for alle år er beregnet på grundlag afregisteroplysninger fra 2011, der er fremskrevet til pris- oglønniveauet i 2013 samt gældende regler i det pågældende. Beregningerne tager ikke højde for kontant-hjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Grundlaget for beregningerne er bl.a. dokumenteret iFordeling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013.

Med venlig hilsenMargrethe Vestager