FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren vil oplyse antal af lærere, læger, pædagoger, sygeplejersker, politibetjente etc. i en årrække, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsFinansudvalg har d.26. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr. FIU195(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Anders Samuelsen (LA).Spørgsmålnr. FIU 195:”Vil ministeren oplyse:- antallet af lærere i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af læger i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af pædagoger i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af sygeplejesker i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af politibetjente i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af ansatte i forsvaret i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af social- og sundhedspersonale (social- og sundhedshjælpere og so-cial- og sundhedsassistenter) i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010,- antallet af socialrådgivere i hhv. 1970, 1980, 1990, 2000 og 2010?”Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Statistik, der har oplyst følgende:”Det danske samfund har ændret sig betydeligt i løbet af de 40 år, hvilket medførerproblemer med sammenligneligheden over tid. Fx har kravene til uddannelse for atvaretage de forskellige jobkategorier ændret sig i løbet af perioden.Ideelt set burde der ses på antallet af beskæftigede i de nævnte jobkategorier, mender findes først oplysninger om jobkategori fra år 2000. Det er der derfor valgt at defi-nere antallet i de enkelte stillingskategorier som antallet af personer med en relevantuddannelse, der er beskæftiget inden for det område, hvor vedkommende er uddan-net. Der er altså i kategorien lærere alene medtaget personer, der er uddannet somlærer og arbejder inden for uddannelsesområdet. En person, der er uddannet lærermen arbejder uden for uddannelsesområdet, indgår således ikke i antallet af lærere iopgørelsen. Tilsvarende indgår en person, der arbejder inden for uddannelsesområdetuden en formel uddannelse som lærer ikke i opgørelsen af antallet af lærere.Generelt om den valgte metodePersoner med de relevante højeste fuldførte uddannelser og med bopæl i Danmark erfundet (tabel 1). Andelen som er under pensionsalderen, og dermed kan forventes athave en tilknytning til arbejdsmarkedet, er vist som en ”heraf-kategori”. Antallet medde enkelte uddannelser, som er beskæftigede i relevante brancher er fundet (tabel 2).Årstallene refererer til statustidspunktet primo oktober for højeste fuldførte uddannelseog ultimo november for beskæftigelsen. Årstallet 1980 dækker således over, at popu-lationen består af befolkningen pr. 1.1. 1981, den højeste fuldførte uddannelse er op-gjort pr. 1.10. 1980, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet er opgjort ultimo november1980.

Anm.: De relevante brancher er med den nuværende branchenomenklatur defineret som: Social- og sundheds-hjælpere: Alt i brancherne 86-88, dvs. sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Politibetjente: Bran-che842400 politi. Pædagoger: Brancherne 85 (Undervisning) og 87-88 (sociale foranstaltninger) med fåundtagelser (videregående uddannelser).Lærere: Alt i undervisning med undtagelser af videregående ud-dannelser. Socialrådgivere: Mange forskellige brancher på det offentlige område, men især i offentlig admi-nistration og arbejdsformidlingskontorer. Sygeplejersker: Alt i brancherne 86-88 med få undtagelser (bl.a.dagplejemødre, børnehaver, fritidsklubber). Læger: Alt i 86 (sundhedsvæsen).Kilde: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, befolkningsstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkesta-tistik.

Omkring tidsserienDet er registret over højst fuldførte uddannelse, som er kilden til uddannelsesoplys-ningen. Den primære kilde, når højst fuldførte uddannelse dannes, er elevregistret.Oplysningerne i elevregistret starter omkring 1973-1974, og er indberettet af uddan-nelsesinstitutionerne. For personer, som har fuldført deres uddannelse på et tidligeretidspunkt, bruges bl.a. folke- og boligtællingen 1970 som kilde. Personer over 50 årblev ikke spurgt om deres uddannelse i folke- og boligtællingen i 1970, hvilket medfø-rer en undervurdering af uddannelsesniveauet for den ældste del af befolkningen. Dethar særligt betydning for oplysningerne for årene 1970 og 1980, hvor en del af depågældende personer fortsat var på arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra folke- ogboligtællingen stammer fra skemaer, som de enkelte personer selv har udfyldt, oganses ikke for at være lige så pålidelige som oplysningerne i elevregistret. Derudoverbruges i mindre opfang en række andre kilder, når højst fuldførte uddannelse dannes.For personer som er uddannet før midten af 1970’erne er der derfor en vis usikkerhedomkring dækningen.Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er kilden til beskæftigelsesoplysningernefor årene 1980, 1990, 2000 og 2010. For 1970 findes der oplysninger i folke- og bolig-tællingen, men i denne skal de adspurgte selv angive, hvilket fag de arbejder indenfor. Det vurderes, at denne forskel giver anledning til for stor statistisk usikkerhed til, atoplysningerne for 1970 kan sammenlignes med 1980. Derfor indgår alene oplysningerom beskæftigelsen fra 1980 i tabel 2.Der er et større skift i branchenomenklaturen mellem 1990 og 2000, hvilket bidrager tilusikkerhed på tallene.Ansatte i vikarbureauer indgår ikke som værende beskæftigede i relevante brancher,og er derfor ikke med i tabel 2.Personer, der har taget deres uddannelse i udlandet, indgår ikke i opgørelsen af antal-let af beskæftigede i de relevante brancher.Problemer med sammenlignelighed over tidI en opgørelse af, hvor mange der er i de forskellige jobkategorier, ville det klart værebedst at tage udgangspunkt i de relevante arbejdsfunktioner (disco-koden). Dette kandog ikke lade sig gøre, da disco-koden kun findes for årene 2000 og 2010 og i øvrigtikke er dannet efter samme metode i disse to år.Når der alternativt er taget udgangspunkt i personer, der har en formel uddannelse, vilpersoner, som fungerer som ufaglært arbejdskraft på de forskellige områder, ikkeindgå. Det får især betydning for antallet af social- og sundhedshjælpere og pædago-ger. Pædagogmedhjælpere og social- og sundhedshjælpere (tidligere: hjemmehjælpe-re) er og har især tidligere været fag, som man kunne varetage uden en formel ud-dannelse. Det er en årsag til, at der i den sociale ressourceopgørelse er et højereantal social- og sundhedsassistenter end i denne opgørelse. Den sociale ressource-opgørelse anvender arbejdsfunktionskoden (disco-koden) til at identificere personale-grupperne, og dækker således ikke årene 1980 og 1990.Der kræves i dag i stigende grad en uddannelse for at varetage de forskellige opga-ver. En testkørsel viser da også, at andelen, som har de relevante uddannelser i debrancher, som er udpeget som relevante, er steget en del over tid.”