Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
23. februar 2014
Talepunkter
Vil ministeren redegøre nærmere for, hvilke overvejelser regeringen gør sigiforhold til at sikre at flere offentlige opgaver bliver konkurrenceudsat? Ministerenbedes herunder redegøre for hvilke opgaver private konsulentfirmaer harfået medhenblik på at belyse mulighederne for at øge konkurrencen, jf. artikeli Politiken af19. februar 2014.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).Udkast til svar
Det talte ord gælderSom bekendt har der den seneste uges tid floreret mange ikke altid ligeretvisende historier i medierne om den analyse, som vi vil igangsætte iFinansministeriet om offentlig-privat samarbejde. Og mange har forsøgt sig medat udlægge hvad regeringens holdning er til offentlig-privat samarbejde, oghvorfor mon vi har igangsat analysen.Derfor er jeg meget tilfreds med, at jeg her i dag får mulighed for selv at kunneredegøre for regeringens holdning og forklare baggrunden for analysen.Regeringen har grundlæggende et udogmatisk og pragmatisk syn på inddragelsenaf private aktører i opgaveløsningen. Og deri adskiller vi os jo nok fra de partier,der ligger både til højre og venstre for regeringen.Vi ser ikke udlicitering som et mål i sig selv og har ikke den opfattelse, atkonkurrenceudsættelse altid sikrer bedre og mere effektive løsninger.Men vi er heller ikke enige med dem, der bare ser samarbejdet med private somen trussel mod velfærdssamfundet og i sig selv nærmest et onde, uansetindholdet.Det afgørende for os er, at vi anvender de løsninger, som giver mest mening ogsom virker. Hvis det har positive effekter at inddrage private aktører tileksempelvis rengøring på sygehuse eller madudbringning til ældre, så ser vibestemt ikke noget problem i det.Det gør man jo allerede ude i kommunerne på en lang række områder. Der ersåledes en lang tradition for, at private inddrages i den offentlige opgaveløsningpå mange områder.
Side 2af4
Men vi vil ikke tvinge kommunerne eller andre offentlige myndigheder til atkonkurrenceudsætte bestemte opgaver eller opstille konkrete måltal for, hvormeget der skal konkurrenceudsættes. Vi har tillid til, at de enkelte kommunerselv beslutter, hvilke opgaver de skal udbyde og hvordan.Det er også baggrunden for, at regeringen efter sin tiltræden besluttede atafskaffe VK-regeringens måltal om, at 31,5 pct. af kommunernes opgaver skalkonkurrenceudsættes.Dette måltal var netop udtryk for en ukritisk tilgang til konkurrenceudsættelse,hvor man kun ser på mængden af udbudte opgaver og ikke på kvaliteten.Det vil regeringen ikke være med til. Vi vil gøre tingene klogere og bedre. Vi vilundersøge fakta, og ikke være præget af ideologiske kæpheste.Faktum er, at konkurrenceudsættelse er et kompliceret tema, og at der er i dag erbegrænset viden om, hvornår offentlig-privat samarbejde har positive effekter,og hvilke barrierer, der eksisterer for at opnå øget kvalitet ogomkostningseffektivitet – både set fra borgerens, de offentlige myndigheders ogde private virksomheders perspektiv.Det er jo grundlæggende det samme budskab som formanden forProduktivitetskommissionen netop har været ude med – at dokumentationen påområdet ikke er fyldestgørende, og at erfaringerne er blandede og ikke entydige.Det er baggrunden for, at regeringen vil iværksætte en analyse af offentligt-privatsamarbejde med inddragelse af eksterne konsulenter og i samarbejde medrelevante parter, herunder KL.Formålet med analysen er at tilvejebringe mere konkret viden om offentligt-privat samarbejde, så der sikres et mere kvalificeret og konkret grundlag for atvurdere fordele og ulemper på forskellige områder samt muligeforbedringsmuligheder.Når vi ser på erfaringer og tilgængelige data er det tydeligt, at der er stor forskelpå, hvor meget de enkelte kommuner anvender samarbejde med private aktørerpå forskellige områder, ligesom kommunerne formentlig har gjort sig forskelligegode og dårlige erfaringer.Lad mig tage et eksempel. Indenfor det kommunale hovedområde ’trafik oginfrastruktur’, der dækker over bl.a. kommunale veje og kollektiv trafik,anvender nogle kommuner stort set fuldt ud private leverandører, mens andrekommuner kun anvender private leverandører til ca. 15 pct. af opgaverne.
Side 3af4
Billedet gør sig også gældende inden for andre områder, såsom sociale opgaver,hvor der er en spredning i anvendelsen i private leverandører fra ca. 10 pct. tilca. 50 pct. i den enkelte kommune.Det rejser naturligvis en række spørgsmål om, hvad disse forskelle skyldes.Nogle peger på, at det kan skyldes forskellige leverandørstruktur i de enkeltekommuner, og at der simpelthen ikke er et veludviklet privat marked i mangegeografiske områder.Andre peger på, at barriererne er de lovgivningsmæssige rammer, som ansessom ufleksible og bureaukratiske. Og andre peger igen på, at der er for højetransaktionsomkostninger forbundet med udførslen af udbud, styring og tilsyn.Analysen vil se på et bredt udsnit af sektorområder for at skabe en solid oggennemarbejdet analyse. Således vil der både blive set på de borgernære områderog på de mere administrative og tekniske områder såsom rengøring,vejvedligeholdelse, mv.Derudover vil analysen også se på frit valgs ordninger. Det skyldes, at der på enlang række velfærdsområder er frit valg for borgerne, men der ikke har væretgrundige analyser af effekterne heraf. Vi ser det også som naturligt, at vigrundigt undersøger, hvorvidt der kan være forbedringsmuligheder her i form aføget kvalitet eller at få mere for pengene. Samtidig er det vigtigt, at det frie valgfastholdes. Men også her går vi udogmatisk og fordomsfrit til værks.Vores analyse skal netop dybere ned i materien og se på hvilke barrierer, dereksisterer i det nuværende samarbejde med private – både generelt og på deenkelte sektorområder. Vi er interesseret i de konkrete forhold, som harbetydning for offentlige myndigheder, virksomhederne og borgerne.Det skal understreges, at analysen hverken foregriber problemer eller løsninger.Den er således ikke baseret på en bestemt opfattelse af, at offentlig-privatsamarbejde i sig selv er ”godt” eller ”skidt”. Der ligger heller ikke i analysen etopdrag om, at udlicitering skal udbredes til flere ”kernevelfærdsområder”.I ministerierne udarbejdes der løbende analyser af, hvordan vi får mest velfærdfor de offentlige kroner og skaber mere vækst i Danmark. Analyserne skal sikre,at regeringen har det bedst mulige beslutningsgrundlag, når vi tager politiskeinitiativer. Der er således intet usædvanligt i, at vi nuigangsætter en analyse afoffentlig-privat samarbejde.Når det offentlige hvert år skaber konkurrence om opgaver for næsten 100 mia.kr. ville det nærmest være uansvarligt, hvis vi ikke med jævne mellemrum så på,om rammerne for det samarbejde fungerer optimalt.Regeringen vil i sagens natur afvente analysens resultater før vi nærmere vilvurdere, om det offentliges samarbejde med private kan forbedres eller justeresfor at skabe øget kvalitet og mest muligt for pengene.
Side 4af4
Jeg vil afslutningsvis for en god ordens skyld oplyse udvalget om, atFinansministeriet har justeret tidsplanen for analysen i forhold til denoprindelige tidsplan, der har vist sig at være for stram.Baggrunden er, at det gennem de seneste uger er blevet stadig mere klart, at derer brug for mere tid med henblik på at indhente data og aftale interviews medrelevante aktører i kommunerne.Det er selvsagt afgørende at vi få en god og grundig analyse. Derfor vil der nublive afsat et par måneder mere til at gennemføre analysen. Det erFinansministeriets vurdering, at dette udgør en væsentlig ændring i forhold tiludbudsmaterialet, og at konsulentopgaven derfor skal genudbydes.Det har været fremme i medierne, at McKinsey har vundet opgaven. Det erkorrekt, at Finansministeriet har vurderet, at McKinseys tilbud var det mestattraktive af de fire indkomne tilbud. Der er imidlertid ikke indgået kontraktmed McKinsey, og Finansministeriet har meddelt McKinsey, at opgaven i lysetaf den væsentlige justering af tidsplanen vil blive genudbudt. Dermed vil allekonsulentvirksomheder på Finansministeriets rammekontrakt have mulighed forat byde på opgaven med den justerede tidsplan på lige fod.
