FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om provenuet ved genindførelse af fattigdomsydelserne, til finansministeren

Ministeren bedes oplyse provenuet ved at genindføre fattigdomsydelserne i 2014,jf. L 36 vedtaget den 21. december 2011, samt oplyse, hvor stor skattelettelsen vilblive pr. måned for en kasseassistent på mindsteløn og en varmemester, der tjener28.000 kr. om måneden, hvis provenuet bruges til at hæve beskæftigelsesfradraget.Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan en sådan skattelettelse vil ændre påantallet af beskæftigede, der vil have en økonomisk gevinst ved at overgå til of-fentlig forsørgelse i 2013, jf. svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 (alm. del- §7) af 6. december 2012, samt hvor mange færre der har en gevinst på underhhv. 1.000 og 2.000 kr. ved at tage et arbejde efter en sådan skattelettelse?Svar

Som udgangspunkt for besvarelsen af spørgsmålet lægges det beregningsteknisk tilgrund, at provenuet ved en hypotetisk genindførelse af de såkaldte ”fattigdoms-ydelser” – hvorved forstås kontanthjælpsloftet, nedsættelsen af kontanthjælpenmed 500 kroner efter seks måneders ledighed, 225-timersreglen, starthjælpen ogintroduktionsydelsen – svarer til det tidligere oplyste provenutab (opregnet til2014-niveau) ved ophævelsen af disse regler, jf. L 36 af 21. november 2011 samtsvar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 340 af 15. maj 2013.Hermed tages der udgangspunkt i de gældende kontanthjælpsregler før 1. januar2014, hvor de ny kontanthjælpsregler i medfør af kontanthjælpsreformen fra april2013 træder i kraft. Der er således ikke taget stilling til, hvordan de tidligere så-kaldte fattigdomsydelser i givet fald ville kunne genindføres i sammenhæng medde nye kontanthjælpsregler fra 1. januar 2014.Med det benyttede beregningstekniske udgangspunkt antages provenuet ved enhypotetisk genindførelse af de såkaldte fattigdomsydelser at udgøre cirka 325 mio.kr. efter skat og tilbageløb – men før adfærd – og cirka 480 mio. kr. efter adfærd,jf. tabel 1.Det afspejler, at ændringen forudsættes at indebære en forøgelse af ar-bejdsudbuddet, som isoleret set forbedrer de offentlige finanser med knap 160mio. kr.

Hvis det forudsatte provenu på 480 mio. kr. efter adfærd anvendes til at forhøjebeskæftigelsesfradraget, vil beskæftigelsesfradraget i givet fald kunne forhøjes med0,37 pct.-point i 2014. Det offentlige provenutab ved en sådan forhøjelse skønnesat udgøre 790 mio. kr. efter skat, 600 mio. kr. efter tilbageløb og 480 mio. kr. eftertilbageløb og adfærd,jf. tabel 1.Det afspejler, at forhøjelsen af beskæftigelsesfra-draget vil indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet, som isoleret set vil forbedrede offentlige finanser.Tabel 1Provenuvirkning af genindførelse af såkaldte fattigdomsydelser og en forhøjelse af beskæftigelsesfradra-getUmiddelbart provenu(efter skat)430-790-360Efter tilbageløb ogadfærd480-4800

Med aftaler om Finansloven for 2014 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 7,65 pct.og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 25.000 kr. i 2014. Med den ovennævnteyderligere forhøjelse på 0,37 pct.-point ville beskæftigelsesfradraget i 2014 udgøre8,02 pct., og det maksimale beskæftigelsesfradrag ville stige med 1.200 kr. fra25.000 kr. til 26.200 kr. Skatteværdien af det maksimale beskæftigelsesfradrag øgessåledes med cirka 370 kr., svarende til ca. 30 kr. om måneden.For enlige kasseassistenter uden børn med en månedlig indkomst på 15.890 kr.svarende til 116 kr. i timen1og 137 arbejdstimer om måneden ville en sådan for-højelse af beskæftigelsesfradraget indebære en fremgang i rådighedsbeløbet på cir-ka 220 kr. om året svarende til cirka 20 kr. om måneden (2014-niveau).For enlige uden børn med en månedlig lønindkomst på 28.000 kr. ville fremgan-gen i rådighedsbeløbet være større og udgør cirka 370 kr. om året svarende til cir-ka 30 kr. om måneden. Det svarer til stigningen i det maksimale beskæftigelsesfra-drag.Det såkaldte forskelsbeløb angiver den beregnede månedlige gevinst ved at være ibeskæftigelse frem for at modtage indkomstoverførsler. Forskelsbeløbet opgøressåledes som forskellen mellem på den ene side den disponible indkomst som

modtager af overførselsindkomst og på den anden siden den disponible indkomstsom beskæftiget. Beregningen tager blandt andet højde for transportudgifter til ogfra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og øko-nomisk friplads i daginstitution mv.Beregninger af forskelsbeløb baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministerietsforskelsbeløbsmodel, som omfatter personer i den erhvervsaktive alder, hvor dendisponible indkomst som henholdsvis beskæftiget og ikke-beskæftiget er opgjortunder den beregningstekniske antagelse, at personen er beskæftiget henholdsvisikke-beskæftiget hele året, jf.Fordeling og Incitamenter 2013, Økonomi- og Indenrigsmini-steriet, juli 2013.Det skønnes, at i alt cirka 17.700 personer har et beregnet negativt forskelsbeløb i2014, hvoraf omkring 10.600 personer er fuldt beskæftigede,jf. tabel 2.Disse per-soner har således umiddelbart – givet de anvendte forudsætninger – en beregnetøkonomisk gevinst ved at overgå fra beskæftigelse til offentlige indkomstoverførs-ler. En eventuel forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på 0,37 pct.-point skønnesisoleret set at ville reducere det samlede antal personer med et beregnet negativtforskelsbeløb med cirka 300 personer, herunder antallet af fuldt beskæftigede medet negativt forskelsbeløb med omkring 100 personer,jf. tabel 2.Blandt alle personer – dvs. både beskæftigede2og overførselsindkomstmodtagere– skønnes det, at der i 2014 er cirka 133.200 personer med et beregnet månedligtforskelsbeløb på under 2.000 kr. og cirka 46.400 med et beregnet månedligt for-skelsbeløb under 1.000 kr. En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 0,37 pct.-point skønnes isoleret set at reducere de opgjorte antal med i størrelsesordenen2.700 personer og 1.100 personer,jf. tabel 2.Tabel 2Virkning på forskelsbeløb af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 0,37 pct.-point i 2014Med forhøjelse afbeskæftigelsesfradrag17.400(10.500)45.300130.500

1) Med skatteregler gældende i 2014 inkl. fremrykningen af den forhøjelse af hhv. beskæftigelsesfradraget og detsærlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der er indeholdt i Aftaler om Finansloven for 2014, menekskl. virkningerne af kontanthjælpsreformen. Der er taget udgangspunkt i det beregnede månedlige forskelsbe-løb.Kilde: Egne beregninger på basis af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2011.

Det bemærkes, at opgørelsen itabel 2ikke afspejler virkningen af kontanthjælpsre-formen, der træder i kraft 1. januar 2014. Med kontanthjælpsreformen reduceresblandt andet ydelsen for unge under 30 år, der er uddannelsesparate eller jobpara-te, hvilket isoleret set kan reducere antallet af personer med relativt lave forskels-beløb.Derudover medvirker skattereformen fra 2012 til, at antallet af personer med be-regnede negative eller lave forskelsbeløb reduceres frem mod 2023.Endelig skal det understreges, at de beregnede forskelsbeløb – givet de anvendteberegningsforudsætninger – bør betragtes som et hypotetisk øjebliksbillede, hvorfx de økonomiske incitamenter til beskæftigelse kan være stærkere de efterfølgen-de år.Med venlig hilsenBjarne Corydon