Vil ministeren oplyse, om regeringen er enig i, professor og formand for DeØko-nomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsens vurdering i 2013 af, at Danmarkogsåfremover må forvente, at sundhedsudgifterne stiger mere end produktionen,jf.baggrundspapiret 'Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne- behov forsam-fundsmæssige og etiske valg'? Der henvises i den forbindelsetil, at med undtagelseaf de sidste par år, er sundhedsudgifterne i en lang årrækkevokset mere end BNP.

Svar

Det omtalte baggrundspapir indeholder en række scenarier for den fremtidigeudvikling i sundhedsudgifterne. Lignende scenarier og fremskrivninger udarbejdesløbende af blandt andet EU og OECD.I Finansministeriets lange fremskrivninger skelnes der mellem det mellemfristedeperspektiv (frem mod 2020) og det langsigtede perspektiv (efter 2020). Frem mod2020 er der politisk taget stilling til realvæksten i det offentlige forbrug. Regerin-gen har i den forbindelse en målsætning om en årlig realvækst i det offentlige for-brug på 0,6 pct. Det sikrer muligheder for at prioritere udgiftsbehov på fx sund-hedsområdet, herunderi lyset af den demografiske udvikling.Hertil kommer målsætningen om modernisering af den offentlige sektor for 12mia. kr., som omfatter såvel sundhedsområdet som øvrige udgiftsområ-der.Moderniseringen af den offentlige sektor vil i kombination med væksten i detoffentlige forbrug give mulighed for at udvikle og forbedre den offentlige servicefrem mod 2020.Der er ikke taget stilling til væksten i det offentlige forbrug efter 2020 eller udvik-lingen i sundhedsudgifterne på længere sigt. Det er grundlæggende en politiskbeslutning, hvor høj væksten i de offentlige sundhedsudgifter skal være. Omsundhedsudgifterne på sigt vokser mere eller mindre end BNP vil således være optil fremtidige politiske prioriteringer. Disse kan blandt andet afhænge af udviklin-gen i behandlingsmetoder, befolkningsudviklingen, muligheder for bedre arbejds-tilrettelæggelse og anvendelse af ny teknologi samt politiske prioriteringer mellemforskellige udgiftsområder og i forhold til skatter mv.

I forløbet, der ligger til grund forFinansredegørelse 2014,vokser sundhedsudgifterneberegningsteknisk fra ca. 7,5 pct. af BNP i 2012 til ca. 8,3 pct. af BNP i 2040,jf.svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 af 20. februar 2014.Det afspejler grundlæg-gende den demografiske udvikling med flere ældre, hvor det beregningstekniskedemografiske træk på sundhedsudgifter vokser mere end arbejdsudbuddet fremmod 2040. Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen 2011 giver etmarkant bidrag til øget arbejdsstyrke i takt med øget levetid, og uden disse refor-mer ville sundhedsudgifternes andel af BNP være væsentligt højere.Det centrale i den mellemfristede finanspolitiske planlægning er, at der skal væreholdbar finansiering til en vækst i de offentlige forbrugsudgifter, som samlet sva-rer til de anvendte regneprincipper efter 2020. Disse regneprincipper er finanspo-litiske neutrale i den forstand, at der ikke vil udgå et opadgående pres på beskat-ningen fra udgifterne til offentligt forbrug, når befolkningssammensætningen erkonstant.Ved uændret befolkningssammensætning vil det offentlige forbrug udgø-re en uændret andel af BNP,jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 af 20.februar 2014.Hvis fremtidige generationer ønsker øgede udgifter på nogle områder, fx på sund-hedsområdet, vil det således kræve lavere udgiftsvækst på andre områder elleranden finansiering for at sikre en fortsat holdbar finanspolitik.Med venlig hilsenFinansministeren

Spørgsmål

Svar