Hvis væksten i sundhedsudgifterne også fremover overstiger væksten i BNP medsamme forhold, som den gjorde i perioden 1999 til 2008, hvor stor en procentan-del vil sundhedsudgifterne udgøre af BNP i 2040 i forhold til det, der ligger i dennuværende fremskrivning fra Finansministeriet, og hvad svarer forskellen til i mia.kr.?Svar

Den årlige mervækst i sundhedsudgifterne i forhold til BNP-væksten er afhængigaf, hvilken periode, man fokuserer på.I perioden 1999-2008 var den årlige mer-vækst i sundhedsudgifterne i forhold til BNP-væksten1,7 pct.-point,jf. tabel 1.Omvendt voksede sundhedsudgifterne mindre end BNP gennem 1990’erne. Forhele perioden 1990-2008 var den årlige mervækst ca. 0,5 pct.-point.Tabel 1

Nominel vækst i sundhedsudgifter og BNP

Anm.: Væksten i de tre perioder angiver de gennemsnitlige årlige vækstrater. Væksten i en given periode er beregnetekskl. væksten i startåret. Sundhedsudgifterne er her defineret som det individuelle offentlige forbrug tilsundhedsvæsenet og er inkl. udgifter til plejehjem. Sundhedsudgifterne er defineret som gruppe 7 i COFOG-opgørelsenKilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hvis væksten i sundhedsudgifterne overstiger BNP-væksten svarende til perioden1999-2008, som anført i spørgsmålet, kan udgifter til sundhed skønsmæssigt ud-gøre ca. 11,9 pct. af BNP i 2040,jf. tabel 2.Medden gennemsnitlige mervækst forhele perioden 1990-2008 udgør udgifterne omkring 8,6 pct. af BNP i 2040. Etudgiftsniveau på 8,6 pct. af BNP er ca. 0,3 pct.-point højere end Finansministe-rietsberegningstekniske forløb, der beskrives nedenfor.Sundhedsudgifterne udgørca. 7,5 pct. af BNP i 2012.

Et regnestykke med en given årlig mervækst i forhold til BNP er grundlæggendehypotetisk. Det illustreres fx også ved, at hvis udgifterne til sundhed antages atblive ved med at overstige BNP med en mervækst på 1,7 pct.-point helt frem til år2100, vil sundhedsudgifterne udgøre knap 32 pct. af BNP i 2100. Sådanne bereg-ninger skal ikke umiddelbart tages som udtryk for et realistisk scenarie.Tabel 2

Sundhedsudgifter i 2040

Andel af BNP (pct.)

Sundhedsudgifter med mervækst som i 1990-1999 (-0,7 pct.-point)Sundhedsudgifter med mervækst som i 1999-2008 (1,7 pct.-point)Sundhedsudgifter med mervækst som i 1990-2008 (0,5 pct.-point)Sundhedsudgifter i seneste fremskrivning (beregningsteknisk)6,211,98,68,3

I Finansministeriets lange fremskrivninger skelnes der mellem det mellemfristedeperspektiv (frem mod 2020) og det langsigtede perspektiv (efter 2020). Det gælderogså i fremskrivningen af det offentlige forbrug. Frem mod 2020er der politisktaget stilling til den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug. Der er ikke speci-fikt taget stilling til væksten i undergrupper af det offentlige forbrug, herundersundhedsudgifterne.Efter 2020 er der ikke taget politisk stilling til væksten i det offentlige forbrug. I delange fremskrivninger følger udviklingen i det offentlige forbrug nogle beregnings-tekniske principper. De betyder, at de nominelle udgifter til offentligt forbrugantages at følge lønudviklingen (der kan ses som et udtryk for udgifterne pr. bru-ger), og det beregnede demografiske træk på de offentlige ydelser (som er et til-nærmet udtryk for udviklingen i brugergrundlaget).De anvendte regneprincipper efter 2020 er finanspolitiske neutrale i den forstand,at der ikke vil udgå et opadgående pres på beskatningen fra udgifterne til offentligtforbrug, når befolkningssammensætning mv. er konstant.Ved uændret befolk-ningssammensætning vil det offentlige forbrug udgøre en uændret andel af BNP.For at illustrere befolkningsudviklingens betydning kan udviklingen i det offentli-ge forbrug frem mod 2040 beregningsteknisk deles ud på undergrupper somsundhed, undervisning, socialområdet osv. Fordelingen – og forskelle i væksten –i de enkelte komponenter afspejler det beregnede demografiske træk på de enkelte

områder. Det er dermed ikke udtryk for en tilsigtet eller besluttet fordeling ogindregner blandt andet ikke den faktiske udvikling i 2013 og fremlagte prioriterin-ger for 2014 eller derefter.I denne tekniske fremskrivning udgør sundhedsudgifterne 8,3 pct. af BNP i 2040,jf. tabel 2.Det grundlæggende princip i holdbarhedsvurderingen er, at der skal være holdbarfinansiering til det ovenfor beskrevne forløb for detsamledeoffentlige forbrug.Hvis fremtidige generationer fx ønsker større udgifter på nogle områder, vil detkræve lavere udgiftsvækst på andre områder eller anden finansiering.Med venlig hilsenFinansministeren

Nominel vækst i sundhedsudgifter og BNP

1990-1999

1999-2008

1990-2008

Sundhedsudgifter i 2040

Andel af BNP (pct.)

Forskel mellem sundhedsudgifter med mervækst som i 1999-2008 og

seneste fremskrivning

Forskel mellem sundhedsudgifter med mervækst som i 1990-2008 og

seneste fremskrivning