Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
TalepunkterSamrådsspørgsmål B – Finansudvalget alm. delSamrådsspørgsmål B stillet af Frank Aaen (EL)
8. oktober 2013
”Hvadkan ministeren oplyse om perspektiverne i at sælge aktieposter til amerikansk investe-ringsbank og andre investorer, set i forhold til den danske energi- og klimapolitik”.Talepunkter
Jeg vil gerne takke for det stillede spørgsmål. Det giver mig nemligen god anledning til at forklare, hvorfor regeringen er tilfreds medden løsning på DONG Energys kapitaludfordring, der nu tegnersig.[Fastholdelseaf aktiemajoriteten]Men først vil jeg gerne slå én ting fast. Regeringen lægger afgøren-de vægt på, at staten fastholder aktiemajoriteten i DONG Energy.Det gælder i dag, og det vil gælde den dag, DONG Energy skalbørsnoteres.Derfor er det ubegrundet, når nogle har udtrykt bekymring for, atDONG Energy skulle havne på hænderne af nogle, som hverkenvil selskabet eller Danmark det godt. Det kræver i det mindste, atflertal i Folketinget uden om de nuværende regeringspartier på ettidspunkt måtte mene, at det vil være en god ide.Ved at fastholde aktiemajoriteten kan vi sikre, at DONG Energyvedbliver med at være et danskbaseret selskab.Det betyder for det første, at DONG Energy vil være bevidst omdet ansvar, der bl.a. følger af at eje en væsentlig del af den danskeenergiinfrastruktur og nogle af de kraftvarmeværker, der bidragertil, at det danske elsystem fungerer.For det andet betyder det, at selskabets hovedkontorfunktioner ogunikke kompetencer inden for især havvindmøller i høj grad for-bliver i Danmark.
Side 2 af 4
[Relationtil energi- og klimapolitikken]Derimod har DONG Energy ikke en særlig rolle i forhold til dendanske klima- og energipolitik. Og sådan har det været i hvert faldde seneste 15 år.I nu godt 10 år har DONG Energy ikke haft monopol på at forsy-ne danskerne med naturgas, men må konkurrere på lige fod medandre energiselskaber om, hvem der kan levere den billigste energi.Og så nytter det ikke at tro, at vi kan pålægge DONG Energy sær-lige forpligtelser, som deres konkurrenter ikke har. Gjorde vi det,ville konsekvensen uundgåeligt blive, at selskabet ikke kunne skabede overskud, der er nødvendige for at kunne udvikle sig og inve-stere. Med andre ord ville selskabet med stor sikkerhed lide en stil-le død med tab for skatteborgerne til følge.Samtidig gælder, at der siden 2006 har været andre aktionærer iDONG Energy end staten. Det er nogle af de forbrugerejede sel-skaber, der valgte den danskbaserede løsning, da store dele af dendanske elsektor var på vej på udenlandske hænder.Men deres formål er nu engang at sikre deres ejere, dvs. de danskeelforbrugere, det bedst mulige afkast af deres investering i DONGEnergy. Så også af den grund giver det ikke mening at se DONGEnergy som et instrument i den danske klima- og energipolitik.Arbejdsdelingen er derfor, at vi i vores ejerskab af DONG Energyskal sikre, at selskabet drives ud fra forretningsmæssige kriteriermed henblik på at skabe et afkast til sine aktionærer, mens Folke-tinget i klima- og energipolitikken må skabe de rammer, der sikreropfyldelsen af de klima- og energipolitiske mål.Og så kan vi glæde os over, at DONG Energy rent faktisk udnytterde rammer, der skal sikre den grønne omstilling. Således er det kun1 måned siden, at havvindmølleparken ved Anholt officielt blevindviet, og DONG Energy er ved at omstille flere af sine kraft-varmeværker til biomasse.
Side 3 af 4
[Perspektivernei løsningen med Goldman Sachs, ATP og PFA]Som aktionær har staten en klar interesse i et stærkt DONG Ener-gy, der har muskler til at udnytte de muligheder, som den grønneomstilling vil skabe for de selskaber, der formår at være på forkantmed udviklingen.Det er netop perspektivet med den enighed om vilkårene for ind-skud af 11 mia. kr. i DONG Energy, som vi har opnået medGoldman Sachs, ATP og PFA.Med 11 mia. kr. mere i kassen vil DONG Energy for det førstekunne fastholde den strategi, der blev annonceret i februar i år. Enstrategi, der indeholder massive investeringer inden for havvind-møller samt efterforskning og produktion af olie og gas frem mod2020.Dermed sikrer vi, at selskabets unikke kompetencer inden fornavnlig havvind kan udnyttes til at skabe værdi for både de eksiste-rende og nye aktionærer. Og vi sikrer, at DONG Energy ogsåfremadrettet kan deltage i den grønne omstilling af den danskeøkonomi, hvis de rammer, vi fastsætter i klima- og energipolitik-ken, i øvrigt gør dette tilstrækkeligt attraktivt for de kommercielleenergiselskaber. Det kan kun være godt for det danske samfund.Jeg synes også, at den løsning, der er fundet, sender nogle stærkesignaler til omverdenen. For det første viser den, at en række top-professionelle investorer tror på, at der er en kommerciel fremtidfor havvindmøller i navnlig Nordvesteuropa og dermed indirekte,at den grønne omstilling vil blive en realitet.For det andet har været meget turbulens om DONG Energy detseneste års tid. Det har i omverdenen, men sikkert også internt iselskabet skabt tvivl om, hvad selskabet egentligt havde gang i. Deter ikke godt for noget selskab. Når tre private investorer nu beslut-ter at investere et meget stort beløb i selskabet, må det skyldes, atde har stor tillid til DONG Energy, dets ledelse og medarbejdere.Dvs. at kernen i DONG Energy er sund, og at den turbulens, vihar oplevet, i virkeligheden kun har været krusninger i overfladen.
Side 4 af 4
Endelig ser jeg for det tredje frem til, at vi med Goldman Sachs,ATP og PFA som nye medlemmer af ejerkredsen får nogle særde-les kompetente medaktionærer, der bl.a. gennem deres repræsenta-tion i bestyrelsen kan bidrage til, at DONG Energy strategi ogdrift skærpes yderligere.I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, at regeringen trorpå, at mangfoldighed er godt. I længden kan det kun blive en styr-ke for DONG Energy, at der i bestyrelsen er personer med for-skellig baggrund, og som kan bringe nye perspektiver ind i diskus-sionerne om selskabets strategiske retning osv.Det kunne vi ikke opnå ved at ansætte nogle flere bureaukrater iFinansministeriet, som jeg så nogle foreslå. Det er givetvis rigtigt,at vi i staten kan blive bedre til at udøve ejerskabet i vores selska-ber.Men at tro, at et politisk-administrativt system udgør den bedsteejer af kommercielle virksomheder, forekommer ikke troværdigt.Det er i hvert fald vanskeligt at pege på et land, hvor statslig virk-somhedsdrift i stor skala har vist sig overlegen i forhold til andreejerskabsformer.[Afslutning]Så alt i alt synes jeg, at der er rigtigt mange perspektiver i den løs-ning, hvor Goldman Sachs, ATP og PFA tilsammen skyder 11mia. kr. ind i DONG Energy. Det gælder for selskabet og detsmedarbejdere, det gælder for staten og de øvrige eksisterende akti-onærer, og det gælder for det danske samfund i bredere forstand.
