Folketingets Finansudvalg har d. 7. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 154(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)Joachim B. Olsen (LA).Spørgsmål:”Vil ministeren belyse sammenhængen mellem økonomiske incitamenter til beskæfti-gelse og beskæftigelsesgrad ved at opdatere figur 7.2a og figur 7.2b fra Finansmini-steriets publikation ”Fordeling og Incitamenter 2004” med de nyeste tilgængelige tal?”Svar:Figur 1a og 1b viserden efterspurgte opdatering af de nævnte figurer.

Figur 1.a Kompensationsgrad og gnsn.

beskæftigelsesgrad for ledighedsforsikre-

de, 2011

Beskæftigelsesgrad, pct.1001.000 personer100

Som det fremgår, er der en negativ sammenhæng mellem beskæftigelsesgraden ognettokompensationsgraden for ledighedsforsikrede med en nettokompensationsgradover 70 pct., og særligt over 80 pct., jf. figur 1a. Dette afspejler først og fremmest enstørre andel af delårsbeskæftigede (dvs. personer, der er ledige en del af året) og fuldtledige m.fl. blandt ledighedsforsikrede med relativt høje nettokompensationsgrader.For ikke-forsikrede er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad generelt lavere end forledighedsforsikrede, og beskæftigelsesgraden er mere jævnt faldende med nettokom-pensationsgrader, jf. figur 1b.

Resultaterne er på linje medFordeling og incitamenter 2004og afspejler, at der er ensammenhæng mellem den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse og denrealiserede beskæftigelsesgrad.Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse kan bl.a. belyses ved netto-kompensationsgraden. Nettokompensationsgraden udtrykker den disponible indkomstsom modtager af overførselsindkomst, fx dagpenge, i procent af den disponible ind-komst som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husle-je, mad, tøj osv., når skatten er betalt.Beregningerne af nettokompensationsgrader baserer sig på en opdeling af de 18-64-årige efter deres faktiske arbejdsmarkedsstatus. Der indgår som udgangspunkt fuldtbeskæftigede lønmodtagere (hhv. fuldtids- og deltidsbeskæftigede), delårsbeskæfti-gede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere.Beregningerne tager blandt andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og af-trapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling ogægtefælles eller samlevers sociale pension.Man skal dog være opmærksom på, at nettokompensationsgraden ikke siger nogetom, hvor meget mindre man får til rådighed i kroner og øre ved fx at gå fra beskæfti-gelse til dagpenge.Det bemærkes også, at andre forhold end den økonomiske tilskyndelse kan spille envæsentlig rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej.Det gælder blandt andetrådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet, tilfredsstillelsen ved atbidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollegaer og betydningenaf at kunne forsørge sig selv.Grundlaget for beregningerne er blandt andet dokumenteret iFordeling og incitamen-ter 2013,Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013.

Figur 1.a Kompensationsgrad og gnsn.

beskæftigelsesgrad for ledighedsforsikre-

de, 2011

Figur 1.b Kompensationsgrad og gnsn.

beskæftigelsesgrad for ikke-forsikrede,

2011