Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde, hvis den planlagte varselsperiode på 15år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen forkortes til 10 år medeffekt fra 2015 samtidig med, at det planlagte løft i efterlønsalder på 1 år i 2022-23fremrykkes til 2020-21, så efterlønsalderen fortsat kan indekserestre år før folke-pensionen? Effekten bedes vist på følgende variable med og uden forslaget, ogunder forudsætning af, at den forudsatte stigning i levetiden i indekseringsmeka-nismen fastholdes på 0,6 år henholdsvis nedsættestil nul:Efterløns- og folkepensionsalder, 1990-2080Forventet antal år med folkepension hhv. med efterløn og folkepension for en60-årig, 1990-2080Antal i beskæftigelse (fuldtid) i forhold til befolkningen, 1990-2080Den offentlige saldo og den primære offentlige saldo, 2010-2080Hvor meget det er nødvendigt at reducere den offentlige forbrugsvækst i årene2021-41 i gennemsnit per år for at leve op til kravene i budgetloven om mak-simalt underskud på 0,5 pct. af BNPDen finanspolitiske holdbarhed?Svar

Hvis varselsperioden nedsættes fra 15 til 10 år med effekt fra 2015, stiger pensi-onsalderen til 68 år i 2025. Med de nuværende regler stiger pensionsalderen til 68år i 2030,jf. figur 1.Derudover stiger efterlønsalderen fra 64 til 65 år i 2022, såefterlønsperioden fortsat er tre år.1Indekseringsreglen i velfærdsaftalen fra 2006 indebar, at ændringer i efterlønsalde-ren – udover de vedtagne diskretionære ændringer - skulle indfases med et varselpå 10 år. Idet der første gang træffes beslutning om levetidsindeksering af tilbage-trækningsaldrene i 2015, var 2025 det første mulige år med indeksering af efter-lønsalderen. Med en efterlønsperiode på 5 år indebar det, at ændringer i folkepen-

Fremrykningen af stigningen i efterlønsalderen medfører, at personer født i 1957 1. halvår kan få 3 ½ år med efterløn,mens personer født i 2. halvår 1957 og fremefter kan få 3 år med efterløn. Personer født før 1957 har uændret mulighed forefterløn i forhold til tilbagetrækningsaftalen,jf. ”Aftaler om reformpakken 2020”.

sionsalderen ville træde i kraft med et varsel på 15 år, og at 2030dermed var detførste mulige år med levetidsindeksering af folkepensionsalderen.Med tilbagetrækningsreformen fra 2011 blev indekseringsmekanismen omlagt, såden formelt knytter sig til folkepensionsalderen, men således at den i øvrigt sikrerden samme indeksering af folkepensionsalderen som i velfærdsaftalen. Folkepen-sionsalderen ersåledes fra 2027 og frem den samme som med velfærdsaftalen, og2030 er fortsat det første år med indeksering af folkepensionsalderen2.Tilbagetrækningsreformen fra 2011 ventes at bidrage til, at væsentligt færre vilbenytte efterlønsordningen, og at tilbagetrækning dermed i væsentlig højere gradventes at finde sted fra folkepensionsalderen frem for fra efterlønsalderen. Her-med vil varselsperioden ved ændring af aldersgrænserne for de offentligetilba-getrækningsordninger være 15 år for langt de fleste personer. For personer, derplanlægger at gå på efterløn, vil varselsperioden ved ændring af aldersgrænsernevære mindst 12 år.Figur 1

Folkepensionsalder, 2010-80

Alder767472706866642010Alder767472706866

Anm.: I figur 2 ventes pensionsperioden med de gældende regler at være en del længere end 14,5 år, som var sigte-punktet med velfærdsaftalen. Det afspejler to forhold. Dels at levetiden for 60-årige ventes at stige med no-get mere end 0,6 år i løbet af varslingsperioden. Dels at aldersgrænserne maksimalt indekseres med et år afgangen hvert 5. år - dermed er det først efter midten af århundredet, at aldersgrænserne og indekseringsme-kanismen indhenter den stigning i levetiden, der allerede er indtruffet siden midten af 1990’erne. De to for-hold indebærer samlet set, atden gennemsnitlige forventede periode med folkepension skønnes at være ca.17,4 år frem mod 2050 og ca. 15,6 år i 2080,jf.desuden Finansredegørelse 2014, s. 404-406.Beregninger er baseret på befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik fra 2013.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den med velfærdsaftalen vedtagne diskretionære forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år blev med tilbagetræk-ningsaftalen fremrykket med 5 år, så forhøjelsen gennemføres gradvist fra 2019 til 2022 i stedet for fra 2024 til 2027.Forhøjelsen af folkepensionsalderen begynder således at træde i kraft ca. 8 år efter vedtagelsen. Samtidig blev forhøjelsen afefterlønsalderen fremrykket fra 2019 til 2014, så den begynder at træde i kraft ca. 3 år efter vedtagelsen.

tidligere ikrafttræden af levetidsindekseringenskønnes folkepensionsalderen fortsatstige med et år hvert femte år i perioden 2030-2050 (lige som i forløbet med gæl-dende regler). Folkepensionsalderen vil dermed i perioden 2030-2050 være et århøjere end med gældende regler, og den gennemsnitlige forventede pensionsperi-ode vil være et år lavere,jf. figur 1 og 2.Fra 2050 og frem vil folkepensionsalderen dog kun være et halvt år højere end iforløbet med gældende regler. Den tidligere ikrafttræden af levetidsindekseringenindebærer således, atstørrelsen af de 5-årige forhøjelser af folkepensionsalderen pålængere sigt (i 2050) bliver mindre end med gældende regler.Beskæftigelse

Forøgelsen af folkepensionsalderensom følge af forslaget skønnes atindebære enforøgelse af beskæftigelsen med ca. 26.000 personer i 2025 og med omkring 15-20.000 personer efter 2060, i forhold til forløbet der lå til grund forFinansredegørel-se 2014(FR14),jf.figur 3.Figur 3

Forskel i aldersgrænser for efterløn og folkepen-

sion og beskæftigelsesvirkning

År2,01.000 personer70601,550401,0300,520100,0201002080

Nødvendig reduktion i den årlige realvækst i de offentlige forbrugsudgifter i det beregningstekniske forløb iperioden 2021-2041, hvis forløbet skal overholde budgetlovens krav om et underskud på den strukturelleoffentlige saldo på maksimal 0,5 pct. af BNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den strukturelle offentlige saldo forbedres varigt som følge af den højere pensi-onsalder, herunder som følge af lavere offentlig gæld og rentebetalinger på langtsigt,jf. figur 4.Fxskønnes den offentlige saldo i 2040at blive forbedret med ca. 1pct. af BNP, svarende til ca. 19 mia. kr. (2014-niveau),i forhold til det forløb, derlå til grund for FR14,jf.tabel 1.Forbedringen af de offentlige finanser skyldes dels højere skatteindtægter somfølge af et højere arbejdsudbud, dels lavere udgifter til folkepension.

Den strukturelle offentlige saldo ekskl. rentebetalinger (den primære saldo) for-bedres ligeledes varigt,jf. figur 5.Samlet set skønnes den finanspolitiske holdbar-hedsindikatorat blive forbedret med ca. 0,3 pct. af BNP, svarende til ca. 5� mia.kr. (2014-niveau),jf. tabel 1.Forbedringen af den finanspolitiske holdbarhed skalses i lyset af, aten større andel af befolkningen vil være i beskæftigelse med højerepensionsaldre,jf. figur 6.I det beregningstekniske forløb i FR14 vokser underskuddet på den offentligesaldo til ca. 1,8 pct. af BNPfrem mod 2040, hvilket er ca. 1,3 pct.-point større enddet gældende krav i budgetloven om,at underskud på den strukturelle saldo mak-simalt må udgøre 0,5 pct. af BNP.3Underskuddet svarer eksempelvis til, at den årlige realvækst i de offentlige for-brugsudgifter skal nedsættes med ca. 0,15 pct.-point i perioden 2021-2041, for atbudgetlovens krav er opfyldti det beregningstekniske forløb,jf. FR14, s. 420-421.En sådan reduktion i forbrugsvæksten vil indebære en positiv holdbarhedsindika-tor og dermed rumme mulighed for en højere forbrugsvækstefter 2041 end i detberegningstekniske grundforløb.I beregningen er underskuddet på den offentlige saldo i 2040 reduceret til ca. 0,8pct. af BNP. Her vil det kræve en reduktion i den årlige realvækst i de offentligeforbrugsudgifter på ca. 0,04 pct. af BNP i perioden 2021-2041, for at budgetlo-vens krav er opfyldt i det beregningstekniske forløb,jf. tabel 1.

Anm. Figur 7 viser det offentlige forbrug, der er foreneligt med budgetlovens krav om et underskud på den offent-lige saldo på maksimal 0,5 pct. af BNP. Det offentlige forbrug er målt i pct. af BNP fra forløbet fra FR14,hvor den årlige reale forbrugsvækst nedsættes med 0, 15 pct. point i perioden 2021-2041.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen sigter på, at den forventede perio-de med folkepension for hver generation skal svare til 14,5 år, forudsat at leveti-den stiger med ca. 0,6 år i løbet af varselsperioden på 15 år4.De 0,6 år er beregnet som den gennemsnitlige stigning i levetiden for 60-årige iløbet af en 10 års periode (beregnet over de foregående hundrede år), svarende tilvarselsperioden for ændringer i efterlønsalderen i velfærdsaftalen. De 0,6 år erikke ændret i forbindelse med, at indekseringsreglen er omlagt til at være knyttet tilfolkepensionsalderen.Hvis den forudsatte stigning i levetiden på 0,6 år i varslingsperioden sættes til nul,samtidig med at varslingsperioden reduceres til 10 år, ville pensionsalderen efter2050 være sammenfaldende med pensionsalderen i forløbet til FR14. Hermed vilde offentlige finanser og beskæftigelsen efter 2050 være stort set uændret, i for-hold til forløbet der lå til grund for FR14.

Det forventede antal år med folkepension er opgjort som forskellen mellem den forventede levetid for 60-årige i et givetår og folkepensionsalderen på samme tidspunkt. Det svarer til den anvendte beregningsmetode i lovgivningen. Reelt kanhver generation forvente flere år med folkepension, når pensionsperioden måles med udgangspunkt i restlevetiden opgjortved folkepensionsalderen.

I perioden 2025-2040 vil pensionsalderen stadig være et år højere som følge af, atfolkepensionsalderen indekseres første gang i 2025, og den højere pensionsaldervil have lignende konsekvenser for beskæftigelsen og den offentlige saldosombeskrevet ovenfor.I perioden 2040-2050 vil pensionsalderen kun være et halvt år højere og effekter-ne på beskæftigelsen og den offentlige saldo vil væretilsvarende mindre.Den finanspolitiske holdbarhed skønnes at blive forbedret med ca. 0,1 pct. afBNP, svarende til ca. 2½ mia. kr. (2014-niveau), hvis varslingsperioden forkortestil 10 år, samtidig med at den forudsatte stigning i levetiden i indekseringsmeka-nismen sættes til nul.Lad mig til sidst understrege, at det ikke er regeringens politik at ændre reglernefor tilbagetrækning som anført i spørgsmålet. Danmark er foregangsland i forholdtil at sikre de offentlige finansers langsigtede robusthed via reformer på tilbage-trækningsområdet, og regeringen står ved de indgåede aftaler på området.

Folkepensionsalder, 2010-80

Forventet antal år medfolkepension for en 60-årig,

1990-2080

Forskel i aldersgrænser for efterløn og folkepen-

sion og beskæftigelsesvirkning

Oversigt over forløb

10-års

varsel

FR14

Offentlig saldo

Primær offentlig saldo

Andel af befolkningen i beskæftigelse, fuldtids-

personer

Offentligt forbrug, som er foreneligt med budget-

lovens krav, i pct. af BNP fra FR14