Hvad kan skatteministeren generelt op-

lyse om selskabskonstruktionen i de sa-

ger, SKAT har kørt og har gang i mod

selskaber, der sender indkomster (ud-

bytter og aktieavancer) fra Danmark via

f.eks. Luxembourg til andre selskaber i

skattely?

Først og fremmest vil jeg gerne sige takfor invitationen til dette samråd, hvor jeger blevet stillet samrådsspørgsmål A ogbedt om generelt at oplyse om beskat-ningen af udbytter og avancer, der sen-des til udlandet.Jeg skal for god ordens skyld understre-ge, at jeg på grund af min tavshedspligtikke har mulighed for at kommentere påenkeltsager.

Min tavshedspligt gælder i alle henseen-der, hvilket betyder, at jeg ikke kan udta-le mig om konkrete skatteydere, herun-der antallet af sager, der eventuelt måtteversere mod konkrete skatteydere.Gældende regler omavancer og udbytter

Vedrørende beskatning af avancer ogudbytter skal jeg bemærke, at der er taleom et ganske kompliceret regelsæt, hvor-for jeg vil begrænse mig til at redegøreoverordnet for regelgrundlaget.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der erskattefrihed i Danmark for avancerpå ak-tier i danske unoterede selskaber. Dettegælder, uanset om modtageren er porte-føljeaktionær eller er moderselskab. Manerporteføljeaktionær, hvis man ejer-mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, ogman er et moderselskab,hvis manejermindst 10 pct.af aktiekapitalen. Skatte-friheden for avancer gælder uanset, hvormodtageren er hjemmehørende.Tilsvarende er der skattefrihed for udbyt-ter fra danske unoterede selskaber, derudloddes til et moderselskab, der erhjemmehørende i EU eller et land, somDanmark har en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med. Skattefriheden for-udsætter dog, at moderselskabet er denretmæssige ejer.Hvis det viser sig, at moderselskabet ikkekan anses for den retmæssige ejer, fordiudbytterne strømmer igennem, vil detvære de bagvedliggende ejeres forhold,der er afgørende for, om der skal inde-holdes dansk kildeskat. De bagvedliggen-de ejere anses med andre ord for at havemodtaget udbytterne direkte fra detdanske selskab.Hvis de bagvedliggende retmæssige ejereer porteføljeaktionærer i det danske sel-skab, skal der indeholdes mindst 15 pct. iudbyttekildeskat, uanset hvor de erhjemmehørende. Dette gælder, med-mindre en dobbeltbeskatningsoverens-komst undtagelsesvist måtte have en la-vere sats.I de tilfælde, hvor de bagvedliggenderetmæssige ejere er moderselskaberi detdanske selskab, vil udbytterne som tidli-gere nævnt være skattefri, hvis moder-selskabet er hjemmehørende i EU eller etland, som Danmark har en dobbeltbe-3/6

skatningsoverenskomst med. Det følgeraf EU´s moder-/datterselskabsdirektiv el-ler den konkrete dobbeltbeskatnings-overenskomst.Hvis moderselskabet derimod er hjem-mehørende i et land uden for EU, somDanmark ikke har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med, skal det danskedatterselskab indeholde kildeskat på 27pct.Kapitalfondsprojektet

Skatteministeriet har stor fokus på skat-tely, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ind-satsen i SKAT. Generelt kan jeg sige omdet såkaldte ”kapitalfondsprojekt”, atSKAT har sendt afgørelser ud til en rækkekapitalfondsejede danske selskaber, hvorder er rejst krav om, at der skulle haveværet indeholdt kildeskat på både udbyt-ter og renter.Kravet om indeholdelse af kildeskat be-grundes med, at det udbyttemodtagendeselskab – fx hjemmehørende i et EU-landsom Luxembourg eller Sverige – ikke erden retmæssige ejer, fordi udbytterne ogrenterne strømmer igennem og videre tilde bagvedliggende ejere. Disse ejerekan

være hjemmehørende i skattely.Det forhold, at udbytterne og renterneender i skattely, indebærer efter Skatte-ministeriets opfattelse, at de bagvedlig-gende ejere skal betale kildeskat, fordi deikke er beskyttet af EU-direktiverne ellerdobbeltbeskatningsaftalerne.Status på kapital-fondsprojektet

Status på de verserende sager i kapital-fondsprojektet er, at der samlet er sketforhøjelser med skattepligtige beløb påca. 12 mia. kr. Kildeskatten heraf udgørmellem 25 og 30 pct.Der er tale om et særdeles omfattendesagskompleks, der rejser en række prin-cipielle spørgsmål, som Skatteministerietog de berørte selskaber ikke er enige om.Afklaringen af disse spørgsmål versererbåde ved Landsskatteretten og ved dom-stolene.De sager, der er indbragt for domstolene,er alle sat i bero, idet Skatteministerietog selskaberne er enige om en forelæg-gelse for EU-domstolen med henblik påen afklaring af begrebet retmæssig ejer.Det må på grund af spørgsmålenes karak-

ter og kompleksitet forventes, at der tid-ligst vil foreligge en afklaring fra EU-domstolen medio 2015. Først herefterkan vi forvente en stillingtagen fra dedanske domstole.Afsluttende bemærk-ninger

Det er centralt at notere sig, at retmæs-sig ejer er en transaktionsbestemt vurde-ring. Dvs. at vurderingen skal foretagesfor hver enkelt udbytte- eller rentebeta-ling. Af samme årsag er det ikke muligtpå forhånd ud fra selskabskonstruktionenat fastslå, om der skal betales en kilde-skat eller ej.I det omfang, der i en koncernstrukturindgår selskaber i lande, som Danmarkikke har indgået en dobbeltbeskatnings-overenskomst, er det oplagt, at SKAT-sagtpågivenhed i relation til retmæssigejer skærpes, når et udbytte eller en ren-te betales fra Danmark til udlandet.