FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 15/1-2014, til skatteministeren

Samråd om optjeningsprincippet – spørgsmål til skatteministeren ogjustitsministeren stillet af Kristian Thulesen Dahl (DF).Samrådsspørgsmål KVil ministrene redegøre for det juridiske grundlag for, at regeringenhar valgt ikke at administrere efter loven for udbetaling af børnefami-lieydelse, når der gælder det ellers i Folketinget vedtagne optjenings-princip?Indledning

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg for-står den bekymring, som - jeg går ud fra -er baggrunden for dagens samråd.Bekymringen går på, om vi kan bevare ogbeskytte det velfærdssystem, som vi haropbygget i Danmark.Jeg vil godt understrege, at det er enmærkesag for regeringenat bevare ogbeskyttedet danske velfærdssamfund.

heden til at slå en række ting fast – ogdermed ligesom min forgænger – manetil besindighed, inden jeg går til besvarel-sen af det stillede spørgsmål.Optjeningsprincippetgælder stadig

For det førstevil jeg godt understrege, atoptjeningsprincippet fortsat gælder. Derer udelukkende tale om, at vi har væretnødt til at ændre anvendelsen af optje-ningsprincippet. Det vil sige, at periodermed bopæl eller beskæftigelse tilbage-lagt i andre medlemsstater tæller med,når det vurderes, om en person, der eromfattet af EU-retten, har optjent ret tilbørnecheck. Det er vigtigt for mig at fådette slået fast.For som nytiltrådt minister har det slåetmig, at mange taler som om, at der ikkelængere gælder et optjeningsprincip – ogat EU-retten forbyder os at have et så-dant princip. Det gør den ikke.

For det andetvil jeg ligesom min forgæn-ger understrege, at denne sag har be-grænsede økonomiske konsekvenser.Sagen er skønnet til at koste staten ca. 30mio. kr. i år og 15 mio. kr. årligt fremad-rettet. Der er altså tale om et relativt

mindre beløb, når man tager i betragt-ning, at vi udbetaler børnecheck for i altca. 14,5 mia. kr. om året i Danmark.Aflive myte om hvorlænge udlændingehar ret til ydelse

Endelig vil jegfor det tredje understregeat udlændinge, der arbejder i Danmark ien kort periode, fx som jordbærplukkerei jordbærsæsonen, kun har ret til børne-check i den periode, de arbejder i Dan-mark. Når udlændingen ikke længere erbeskæftiget i Danmark, ophører retten tilchecken.Efter pressens dækning af sagen harmange borgere let kunnet få den forkerteopfattelse af sagen; at Danmark skal fort-sætte med at betale børnecheck, når ud-lændingen har forladt landet. Det skal vinaturligvis ikke.

Med disse ting slået fast, vil jeg vende til-bage til spørgsmålet. Jeg må forstå, atbaggrunden for spørgsmålet er en un-dren hos Kristian Thulesen Dahl over, atregeringen kan beslutte at administrere ioverensstemmelse med EU-retten i stridmed dansk lovgivning – uden forinden athave ændret loven. Jeg har hørt, at Kri-stian Thulesen Dahl har stillet samme

spørgsmål til statsministeren ad flereomgange i folketingssalen – og også hørtstatsministerens glimrende besvarelse afspørgsmålet.Men jeg er glad for at få lejlighed til atuddybesvaret her sammen med justits-ministeren, så vi kan få aflivet alle mis-forståelser om juraen i sagen.De danske regler

De danske regler, der blev besluttet i2010, indeholder et optjeningsprincip forretten til børnecheck, der også omfatterEU-borgere. Baggrunden for reglerne varet ønske om at sikre en reel tilknytning tilDanmark for at kunne opnå fuld ydelses-udbetaling.Det er forudsat i bemærkningerne til lo-ven, at de danske myndigheder - vedvurderingen af, om en person har optjentret til børnecheck – alene skal medregnebopæls- og beskæftigelsesperioder, derer tilbagelagt i Danmark.Kommissionen rettede som bekendthenvendelse til Danmark i april 2013 omanvendelsen af optjeningsprincippet. Detvar Kommissionens opfattelse, at den

danskeanvendelseaf optjeningsprincip-pet var i strid med det såkaldte sammen-lægningsprincip i artikel 6 i forordning883 om koordinering af de sociale sik-ringsordninger.To domme fra EU-Domstolen

Efter indførelsen af optjeningsprincippethar EU-Domstolen afsagt to domme. I2011, den såkaldte Bergström-dom og2013, den såkaldte Chassart-dom. Beggedomme bidrager til en ny forståelse afsammenlægningsprincippets rækkevidde.EU-Domstolen har fastslået i dommene,at sammenlægningsprincippet finder an-vendelse, uanset at den person, der an-søger om en ydelse, endnu ikke har tilba-gelagt beskæftigelsesperioder i den med-lemsstat, hvori der ansøges om ydelsen.Anvendelsen af sammenlægningsprincip-pet forudsætter således ikke, at der ertilbagelagt perioder i den medlemsstat,der skal foretage sammenlægningen.

Efter en grundig juridisk vurdering afKommissionens henvendelse og en nøjegennemgang af de to domme konklude-rede regeringen, at det ikke var muligt at

opretholde kravet om en vis beskæftigel-ses- eller bopælsperiode alene i Dan-mark. Perioder i andre medlemslandeskal tælles med, når det vurderes, om enperson, der er omfattet af EU-retten, haroptjent ret til børnecheck.Det har vi før sommerferien meddeltKommissionen. Udbetaling Danmark,som administrerer børnechecken, er tilli-ge blevet bedt om at ændre praksis. Dader er tale om en forordning, som erumiddelbart gældende i Danmark, blevpraksis lagt om med det samme. Rege-ringen har samtidigt bebudet, at vi agterat fremsætte lovforslag, hvor vi får tilpas-set bemærkningerne til loven.Rammerne for EU-samarbejdet

Det er regeringens holdning, at Danmarkskal overholde sine EU-retlige forpligtel-ser. Det er nu engang de rammer, vi ar-bejder inden for. Jeg er klar over, atDansk Folkeparti mener, at vi burde haveført en sag om spørgsmålet ved EU-Domstolen. Her er vi dog uenige. Det erregeringens opfattelse, at der kun bør fø-res en sag ved EU-Domstolen, hvis der erjuridiske holdepunkter for at være uenig iKommissionens opfattelse af, hvad der

Det følgeraf EUF-Traktaten, at forordnin-ger er almengyldige og dermed gælderumiddelbart i alle medlemsstater. Rege-ringen har således været forpligtet til atændre administrationen af optjenings-princippet i forhold til personer omfattetaf EU-retten med det samme – også in-den et lovforslag bliver fremsat.Den fremgangsmåde, som regeringen haranvendt i denne sag, er derfor helt efterbogen.

Jeg vil derfor afslutningsvist appellere tilfolketingets partier om, at vi samarbejderom også at få bragt bemærkningerne til2010-loven i overensstemmelse med EU-retten.Jeg håber således på, at vi får nogle godeog konstruktive drøftelser her i slutnin-gen af måneden om det lovforslag, rege-ringen planlægger at fremsætte. Det varmine ord – så vil jeg kort overlade ordettil justitsministeren.