PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

27. juni 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (Alm. del) af 8. januar

2014 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for udviklingen af den private beskæftigelse, den offentli-

ge beskæftigelse og den samlede beskæftigelse ved følgende tre isolerede scenarier:

- 0,6 pct. årlig forbrugsvækst i den offentlige sektor frem mod 2020,

- 0,0 pct. årlig forbrugsvækst i den offentlige sektor frem mod 2020. De

sparede penge i forhold til 0,6 forbrugsvækst bruges på at afskaffe

topskatten og herefter forhøje beskæftigelsesfradraget.

- -1,5 pct. årlig forbrugsvækst i den offentlige sektor frem mod 2020. De

sparede penge i forhold til 0,6 pct. forbrugsvækst bruges på at afskaffe

topskatten og herefter forhøje beskæftigelsesfradraget?

Svar

Med Vækstplan DK har regeringen fremlagt en økonomisk strategi som under-

støtter vækst og beskæftigelse i den private sektor. Det er sigtepunktet at skabe

150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020.

Det er samtidig en afgørende prioritet for regeringen fortsat at udbygge den of-

fentlige velfærd og der er prioriteret rum til en årlig vækst i det offentlige forbrug

på 0,6 pct. i gennemsnit – svarende til et årligt gennemsnitligt løft på omkring 3

mia. kr. Dermed er der plads til, at den offentlige beskæftigelse stige med 17.000

personer fra 2013 til 2020.

Væksten i den offentlige sektor og det offentlige forbrug har stor betydning for

den offentlige service, der kan tilbydes borgerne. I takt med at der de kommende

år bliver flere ældre, vil der herfra komme en stigning i det offentlige forbrug til

ældrepleje og sundhed, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Hvis

der derudover ønskes et øget serviceniveau, vil det kræve en yderligere vækst i det

offentlige forbrug. For at understøtte serviceniveauet har regeringen desuden op-

stillet en konkret moderniseringsmålsætning for den offentlige sektor, som skal

bidrage til at frigøre midler til at løfte serviceniveauet på prioriterede områder.

En lavere vækstrate i det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng med, at det

planlagte forløb indeholder en gradvis normalisering i det offentlige forbrugs an-

del af BNP frem mod 2020 fra et højt niveau,

jf. figur 1.

Et forløb hvor den årlige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 9

vækst i det offentlige forbrug reduceres til -1�½ pct. vil indebære, at det offentlige

forbrugs andel af BNP bliver væsentligt lavere end det historiske gennemsnit si-

den 1990.

Figur 1

Offentlig forbrugs andel af BNP, 1990-2020

Kilde: Egne beregninger

Udgifter til offentligt forbrug kan også bidrage til velstanden på længere sigt ved

eksempelvis at understøtte et øget uddannelsesniveau. Sådanne effekter vil først

vise sig på længere sigt efter 2020. I fravær af realvækst eller negativ vækst i det

offentlige forbrug kan det blive vanskeligere at hæve uddannelsesniveauet som

forudsat i den seneste mellemfristede fremskrivning, jf. nedenfor. Hvis ikke ud-

dannelsesniveauet øges som forudsat vil det reducere velstanden per indbygger.

Denne effekt vil i princippet skulle modregnes i nedenstående beregninger. I

spørgsmålet er der imidlertid ikke konkret angivet på hvilke områder de offentlige

udgifter skal reduceres. Derved er det ikke muligt at indregne eventuelle negative

velstandseffekter fra et lavere uddannelsesniveau.

Nedenfor er den varige virkning på beskæftigelsen, opdelt på privat og offentlige

sektor, beregnet for modellerne med henholdsvis 0,0 pct. og -1,5 pct. årlig vækst i

det offentlige forbrug og de tilhørende skattenedsættelser. Efterfølgende redegø-

res for efterspørgselsvirkningen på kort sigt samt de afledte fordelingsvirkninger-

ne af de foreslåede modeller.

Model med 0,0 pct. årlig vækst i det offentlige forbrug

Grundlaget for den mellemfristede fremskrivning indeholder en realvækst i det på

offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt frem mod 2020. Det indebærer en disponering

af det finanspolitiske råderum på ca. 18 mia. kr. for perioden 2015-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 9

Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020 kan dermed bidrage til en

besparelse på godt 17 mia. kr. efter tilbageløb af moms og afgifter mv. vedrørende

det offentlige varekøb,

jf. tabel 1.

Af spørgsmålet fremgår det, at besparelse på

mindrevækst i det offentlige forbrug skal disponeres til at afskaffe topskatten og

dernæst forhøje beskæftigelsesfradraget.

Det er beregningsteknisk taget udgangspunkt i fuld finansiering med udgangs-

punkt i de varige virkninger efter tilbageløb. Det er endvidere forudsat, at afledte

virkninger af de umiddelbare skattenedsættelser disponeres til yderligere forhøjel-

ser af beskæftigelsesfradraget.

Endelig er der taget udgangspunkt i skatteregler ved en fuldt indfaset skattereform

fra 2012 (2022-regler). Det indebærer blandt andet, at der er taget udgangspunkt i

et beskæftigelsesfradrag på 10,65 pct. og et maksimalt beskæftigelsesfradrag på

34.800 kr. (2014-niveau). Topskattegrænsen udgør ved en fuldt indfaset skattere-

form 475.500 kr. (2014-niveau).

Spørgsmålets opstillede model for skattenedsættelserne indebærer, at topskatten

kan afskaffes fra 2018, mens beskæftigelsesfradraget samlet kan forhøjes med 7,87

pct.point, og det maksimale beskæftigelsesfradrag kan hæves med 25.700 kr. til

60.500 kr.

Hvis de dynamiske virkninger viser sig mindre end forudsat må en del af skattenedsættelserne efterfølgende trækkes

tilbage igen eller at der skal findes alternativ finansiering,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 9

Tabel 2

Indfasning af skattelempelser ved nulvækst i det offentlige forbrug

2014-niveau, mia. kr.

Lavere offentligt forbrug (efter tilbageløb)

Skattenedsættelser:

Personskat

- Topskat

- Beskæftigelsesfradrag

Udmøntning af adfærdsvirkninger

Adfærdsvirkning af skattenedsættelser

Yderligere forhøjelse af beskæftigelses-

fradrag

0,0

0,2

-0,2

0,7

-0,7

1,4

-1,4

2,1

-2,1

2,7

-2,7

3,2

-3,2

0,0

-3,0

0,0

-5,7

0,0

-9,0

0,0

-11,6

-9,9

-1,6

-14,4

-9,9

-4,4

-17,2

-9,9

-7,2

2014

0,0

2015

3,0

2016

5,7

2017

9,0

2018

11,6

2019

14,4

2020

17,2

Anm.: Den beregnede mindreudgift ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug er opgjort med udgangs-

punkt i den forudsatte offentlige forbrugsvækst i Finansredegørelse 2014. Mindreudgiftern er opgjort i 2014-

niveau og tager udgangspunkt i forskellen i det offentlige forbrugs andel af BNP ifølge de to forløb (hvor

både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et beregnet struk-

turelt niveau for BNP i 2014 (på ca. 1.990 mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr. 2014-

niveau. Det bemærkes endvidere, at når nulvækst opnås med fastholdt lønkvote, er besparelsen lidt større,

end når nulvækst opnås ved uændret offentlig beskæftigelse og varekøb, jf. svar på finansudvalgsspørgsmål

391. Det skyldes, at deflatoren for det offentlige forbrug vokser hurtigere, når lønkvoten i det offentlige for-

brug øges over tid. Det er beregningsteknisk forudsat, at adfærdsvirkningerne fra de umiddelbare lempelser

af personskatter disponeres til yderlige forhøjelser af beskæftigelsesfradraget. I det omfang, at denne yderli-

gere lempelse medfører adfærdsvirkninger kan modellen indebære et øget råderum.

Kilde: Egne beregninger

Nulvækst indebærer en betydelig reduktion i den offentlige beskæftigelse. Således

skønnes den offentlige beskæftigelse at skulle reduceres med godt 27.000 personer

frem mod 2020,

jf. tabel 2.

Beregningen forudsætter uændret fordeling af det of-

fentlige forbrug på offentlig lønsum og køb fra den private sektor,

jf. svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål 477 af 9. september 2013.

Det er tidligere vurderet, at en afskaffelse af topskatten kan bidrage til at øge ar-

bejdsudbuddet med i størrelsesordenen 9.000 personer,

jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål 69 af 22. november 2012.

Den indeholdte forhøjelse af beskæftigelsesfra-

draget skønnes at bidrage til at øge arbejdsudbuddet varigt med 4.800 personer

jf.

tabel 2.

Skattenedsættelserne kan således samlet bidrage til at øge arbejdsudbuddet

med 13.800 personer.

På sigt vil øget arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse,

jf. Finansredegørelse

2014.

Tilsvarende er det forudsat, at den lavere offentlige beskæftigelse på sigt vil

omsættes i tilsvarende højere privat beskæftigelse. Det indebærer samlet set, at den

varige stigning i den private beskæftigelse kan opgøres til godt 41.000 personer.

Vurderingerne af afledte virkninger på arbejdsudbuddet af ændringer i beskæftigelsesfradraget er groft anslået med ud-

gangspunkt i, at det i

svar på Finansudvalgets spørgsmål 103 af 26. november 2012

er skønnet, at arbejdsudbuddet kan øges med

11.200 personer, ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for 11,2 mia.kr. (2013-niveau).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 9

Denne effekt kommer ud over den beregnede stigning i den private beskæftigelse i

2020-fremskrivningen på 150.000 fuldtidspersoner fra 2013 til 2020.

Tabel 2

Virkninger på beskæftigelse ved skattenedsættelse finansieret af nulvækst i det offentlige forbrug

1.000 fuldtidspersoner

Virkning på beskæftigelse og arbejdsudbud

- Topskat

- Beskæftigelsesfradrag

Samlet

Heraf:

Offentlig beskæftigelse

Privat beskæftigelse

-27,3

41,1

9,0

4,8

13,8

Varig virkning

Kilde: Egne beregninger.

Model med -1�½ pct. årlig vækst i det offentlige forbrug

Modellen forudsættes, at den årlige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020

reduceres fra 0,6 pct. til -1�½ pct. I forhold til regeringens prioriteringer svarer det

til en besparelse på omkring 10 mia. kr. ekstra hvert år frem mod 2020. Ved en

sådan mindrevækst kan besparelsen i det offentlige forbrug samlet set opgøres til

godt 56 mia. kr. i 2020 (efter automatisk tilbageløb),

jf. tabel 3.

En sådan reduktion i det offentlige forbrug indebærer, at topskatten kan afskaffes

fra 2015 (første år), og at beskæftigelsesfradraget kan forhøjes med 41,17 pct. po-

int til samlet 51,82 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves tilsvarende

med 134.500 kr. og vil således udgøre 169.300 kr.

Tabel 3

Indfasning af skattelempelser ved en årlig vækst på -1�½ pct. i det offentlige forbrug

2014-niveau, mia. kr.

Lavere offentligt forbrug (efter tilbageløb)

Skattenedsættelser:

Personskat

- Topskat

- Beskæftigelsesfradrag

Udmøntning af adfærdsvirkninger

Adfærdsvirkning af skattenedsættelser

Yderligere forhøjelse af beskæftigelses-

fradrag

0,0

0,8

-0,8

2,3

-2,3

4,3

-4,3

6,1

-6,1

7,8

-7,8

9,4

-9,4

0,0

-10,4

-9,9

-0,4

-20,2

-9,9

-10,2

-29,8

-9,9

-19,9

-39,0

-9,9

-29,0

-47,5

-9,9

-37,6

-56,2

-9,9

-46,3

2014

0,0

2015

10,4

2016

20,2

2017

29,8

2018

39,0

2019

47,5

2020

56,2

Anm. Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 9

En sådan reduktion i det offentlige forbrug indebærer en reduktion af den offent-

lige beskæftigelse på godt 89.000 personer,

jf. tabel 4.

De samlede skattelempelser

kan indebærer at arbejdsudbuddet varigt forøges med godt 34.000 personer. Langt

hovedparten af denne forøgelse af arbejdsudbuddet kan henføres til den relative

markante ændring af beskæftigelsesfradraget. Således vurderes forhøjelsen af be-

skæftigelsesfradraget med 41,17 pct. point at kunne øge arbejdsudbuddet med

godt 25.000 personer. I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at Finansmini-

steriet sædvanlige metode til vurderinger af arbejdsudbudseffekter af ændringer i

personskatter tager udgangspunkt i ændringer som er væsentligt mindre end disse.

Ved større ændringer i personbeskatningen stiger usikkerheden i beregningerne

tilsvarende.

Tabel 4

Virkninger på beskæftigelse ved skattenedsættelse finansieret af -1�½ pct. vækst i det offentlige forbrug

1.000 fuldtidspersoner

Virkning på beskæftigelse og arbejdsudbud

- Topskat

- Beskæftigelsesfradrag

Samlet

Heraf:

Offentlig beskæftigelse

Privat beskæftigelse

-89,2

123,5

9,0

25,3

34,3

Varig virkning

Kilde: Egne beregninger.

Med den markante reduktion i den offentlige beskæftigelse og virkningen på ar-

bejdsudbuddet indebærer modellen at den private beskæftigelse på sigt skal øges

med 123.500 personer. Dette skal måles i forhold til 2020-fremskrivningen, hvor

den private beskæftigelse i forvejen stiger med 150.000 personer frem mod 2020.

Det markante skift i beskæftigelsen mellem den offentlige og private sektor gør

det imidlertid usikkert om tilpasningen er tilendebragt i 2020. Det er således sand-

synligt, at økonomien og arbejdsmarkedet først efter en årrække har tilpasset sig til

den ændrede fordeling mellem den private og offentlige sektor, hvilket kan føre til

en periode, hvor ledigheden er højere end normalt.

Virkninger på efterspørgslen på kortere sigt

På kort sigt skønnes en omprioritering fra udgifter til offentligt forbrug til skatte-

nedsættelse at reducere beskæftigelsen,

jf. tabel 5.

Det gælder ikke mindst i forhold til modellen med -1�½ pct. vækst i det offentlige

forbrug, hvor beskæftigelsen reduceres med op mod 24.000 personer på kort sigt.

Det skal ses i lyset af, at de kortsigtede aktivitets- og beskæftigelsesmultiplikatorer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 9

i ADAM-modellen generelt er lavere for skatte- og afgiftsinstrumenter end for

offentlige udgifter.

De negative beskæftigelsesvirkninger af de opstillede modeller skal ses i sammen-

hæng med den aktuelle konjunktursituation. I 2015 og 2016 ventes dansk økono-

mi at være i en genopretningsfase, hvor økonomien trods tiltagende vækst fortsat

vil ligge under sit produktionspotentiale. Lavere vækst i det offentlige forbrug og

navnlig modellen med -1�½ pct. vækst i det offentlige forbrug indebærer en risiko

for at genopretningen efter krisen forsinkes.

Tabel 5

Ændring af kortsigtet beskæftigelsesvirkning ved reduceret realvækst i det offentlige forbrug

Model med 0-vækst

2015

1.000 personer

Virkning af reduceret realvækst i det offentlige forbrug

Virkning af skattelettelser i alt

Model med -1�½-vækst

2015

2016

-5�½

-4�½

-10

-7

-18�½

-15�½

-35�½

-24�½

Ændring af kortsigtet beskæftigelsesvirkning i alt

1) Inkl. virkning af at skønnede adfærdsvirkninger af skattelettelser disponeres til yderligere skattelettelser.

Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen

Fordelingsvirkninger

Fordelingsvirkninger tager typisk udgangspunkt i familiers disponible indkomster,

dvs. indkomsten efter skat. Således vil de disponible indkomster øges når topskat-

ten nedsættes, og når beskæftigelsesfradraget øges. Derimod påvirker offentligt

forbrug ikke umiddelbart de opgjorte fordelingsvirkninger.

Imidlertid anvendes offentlige serviceydelser i overvejende grad af personer i den

lavere ende af indkomstfordelingen, og reduktioner i det offentlige forbrug har

således relativ stor betydning for personer i den nedre ende af indkomstfordelin-

gen. Samtidig har graden af offentlig service betydning for værdien af den offent-

lige service,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 69 af 22. november 2012.

Fx kan gratis

sundhedsvæsen indebære, at det ikke er nødvendigt at afholde udgifter til private

forsikringsordninger. Derfor er det relevant at indregne fordelingsvirkningerne af

ændringer i den offentlige service.

Der er i beregningsteknisk lagt til grund, at det lavere offentlige forbrug har en

fordelingsvirkning svarende til fordelingen af den offentlige service, herunder den

individualiserbare del inden for områderne daginstitutioner, uddannelse, voksen-

og efteruddannelse, hospital, sygesikring, plejehjem og hjemmepleje. I den sam-

menhæng skal det bemærkes, at ikke-personhenførbart offentlig forbrug, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 9

kollektivt offentlig forbrug beregningsteknisk fordeles ligeligt for hele befolknin-

gen

På den baggrund vurderes nulvækst i det offentlige forbrug at øge indkomstfor-

skellene med knap 0,6 pct.point opgjort ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 6.

Hertil

kommer, at en afskaffelse af topskatten og forøgelse af beskæftigelsesfradraget

med 7,87 pct. point øger de målte indkomstforskelle med henholdsvis med 0,83

pct. point. og 0,04 pct.point målt ved Gini-koefficienten. Samlet indebærer model-

len med lavere indkomstskatter finansieret ved nulvækst i det offentlige forbrug

en stigning i Gini-koefficienten på knap 1�½ pct. point.

Modellen øger den gennemsnitlige forbrugsmulighed (inkl. indregning af kollektivt

offentligt forbrug) med omkring 1 pct. For familier placeret i 1. til 4. indkomstde-

cil indebærer en sådan omprioritering imidlertid en reduktion i forbrugsmulighe-

derne. For de 10 pct. med de laveste indkomster skønnes forbrugsmulighederne

reduceret med 5 pct., mens forbrugsmulighederne for de 10 pct. med de højeste

indkomster øges med omkring 5�½ pct.

Tabel 6

Umiddelbare fordelingsvirkninger af reduceret offentligt forbrug disponeret til skattenedsættelser

2014-niveau

Topskat

Indkomstdecil:

1. indkomstdecil

2. indkomstdecil

3. indkomstdecil

4. indkomstdecil

5. indkomstdecil

6. indkomstdecil

7. indkomstdecil

8. indkomstdecil

9. indkomstdecil

10. indkomstdecil

Alle

0,10

0,01

0,02

0,05

0,10

0,21

0,41

0,75

1,41

4,96

1,44

0,92

0,90

1,01

1,44

1,74

1,89

1,92

1,90

1,80

1,20

1,54

Nulvækst i offentligt forbrug

Beskæf-

tigelses-

fradrag

Off.

service

Samlet

-1�½ pct. årlig vækst i offentligt forbrug

Topskat

Beskæf-

tigelses-

fradrag

Off.

service

Samlet

Pct. af disponibel indkomst

-6,01

-3,41

-2,97

-2,64

-2,34

-2,02

-1,77

-1,51

-1,21

-0,39

-1,89

-4,98

-2,49

-1,94

-1,15

-0,51

0,08

0,56

1,14

2,00

5,42

1,09

Pct. point

0,10

0,01

0,02

0,05

0,10

0,21

0,41

0,75

1,41

4,96

1,44

4,77

4,74

5,32

7,55

9,13

9,93

10,08

9,94

9,43

6,26

8,06

-19,64

-11,14

-9,72

-8,64

-7,67

-6,62

-5,78

-4,93

-3,96

-2,42

-6,18

-14,78

-6,39

-4,38

-1,04

1,56

3,53

4,71

5,76

6,88

8,81

3,31

Gini-koefficient

0,83

0,04

0,59

1,46

0,83

0,29

1,98

3,10

Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler med udgangspunkt i den familieækvivalerede disponible indkomst.

Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Metoden til indregning af offentlig service er opdateret, herunder indregnes virkninger af henholdsvis ikke-

individualiserbart individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentlig forbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 9

Modellen med en årlig vækst i det offentlige forbrug på -1�½ pct. skønnes at øge

Gini-koefficienten med knap 2 pct. point. Det afspejler på linje med ovenstående,

at familierne i den nedre del af indkomstfordelingen får den relativt største reduk-

tion i forbrugsmulighederne. Sammen med skattenedsættelser vil modellen med -

1�½ pct. årlig vækst i offentligt forbrug øge Gini-koefficienten med samlet godt 3

pct. point.

Modellen øger de gennemsnitlige forbrugsmuligheder (inkl. indregning af kollek-

tivt offentligt forbrug) med omkring 3,3 pct. For de 10 pct. med de laveste ind-

komster reduceres forbrugsmulighederne med omkring 15 pct., mens forbrugs-

mulighederne for de 10 pct. med de højeste indkomster øges med knap 9 pct.

Virkninger på velstand på længere sigt

Afslutningsvis skal det bemærkes, at dele af det offentlige forbrug også understøt-

ter en højere økonomisk vækst og velstand på langt sigt. Det gælder fx på områder

såsom offentlig forskning og udvikling, investeringer i højere uddannelsesniveau

mv., og besparelser på disse områder vil således kunne modgå de stigninger i

BNP, som umiddelbart fremkommer som følge af den lavere personbeskatning

beskrevet ovenfor.

Eksempel på at disse velstandseffekter kan være betydelige kan se ved regeringens

målsætning om at løfte uddannelsesniveauet i Danmark. I Finansredegørelsen

2014 er indfrielsen af denne målsætning skønnet til at løfte BNP med ¾ pct. sva-

rende til 15 mia. kr. på langt.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon