Det såkaldte forskelsbeløb betegner forskellen mellem på den ene side den dispo-nible indkomst som modtager af overførselsindkomst og på den anden siden dendisponible indkomst som beskæftiget plus transportudgifter forbundet med be-skæftigelse. Et negativt forskelsbeløb afspejler, at personen har en økonomisk ge-vinst ved at være ikke-beskæftiget frem for at være beskæftiget.Isvar på Finansudvalgets spørgsmål 113 af 6. december 2012er skønnet, at omkring14.250 fuldt beskæftigede har et negativt forskelsbeløb i 2012. For 2013 vurderesknap 11.000 fuldt beskæftigede at have et negativt forskelsbeløb,jf. tabel 1.Tabel 1

Personer med negativt forskelsbeløb

2012

PersonerAntal med negativt forskelsbeløb i alt- heraf fuldt beskæftigede19.40014.30018.10010.90014.1008.100

2013

Fuldt indfaset skattereform

Skattereformen fra 2012 bidrager til at reducere antallet med et negativt forskels-beløb frem mod 2023. Det kan blandt andet henføres til, at beskæftigelsesfradra-get forhøjes fra og med 2013. Hertil kommer fra 2016 den afdæmpede reguleringaf de skattepligtige satsregulerede indkomstoverførsler, der er indeholdt i aftalen.Det skønnes med nogen usikkerhed, at antallet af fuldt beskæftigede med negativt

forskelsbeløb vil være reduceret til cirka 8.100 personer, når skattereformen fra2012 er fuldt indfaset1.Beregningerne er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets forskelsbeløbs-model, hvor der for personer i den erhvervsaktive alder er opgjort forskellen i dendisponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse og en situation,hvor forsørgelsesgrundlaget er overførselsindkomst. Den disponible indkomst ibeskæftigelses- og overførselsalternativet er opgjort under den beregningstekniskeantagelse, at personen er beskæftiget henholdsvis ledig mv. i hele det pågældendekalenderår. Der henvises tilFordeling og Incitamenter 2013, Økonomi- og Indenrigsmini-steriet, juni 2013for en mere detaljeret beskrivelse.Det bemærkes, at situationer med beregnede negative forskelsbeløb i langt hoved-parten af tilfældene kan henføres til, at beskæftigelsesalternativet er forbundetmed større transportudgifter end overførselsalternativet, herunder at de pågæl-dende personer vurderes at have markant højere transportudgifter end den øvrigedel af befolkningen.

Opgjort på samme data- og modelgrundlag som anvendt ved svar på Finansudvalgets spørgsmål 113 af 6. december 2012er det tidligere skønnet, at antallet af fuldt beskæftigede med negativt forskelsbeløb kan udgøre godt 9.000 personer, nårskattereformen fra 2012 er fuldt indfaset..