Har den danske regering handlet for overilet, når man har ændret praksis for udbetalingaf børneydelser efter henvendelsen fra EU-Kommissionen i pilotprojektsag nr.4873/13/EMPL (jvf. EUU 2012-13 Alm. del. bilag 437) set i lyset af, at EU’s justits-kommissær Viviane Redings har udtalt den 5. december 2013, at ”EU’s regler er helt kla-re: Det står medlemslandene frit for at afgøre, hvilke velfærdsydelser de vil have, underhvilke betingelser de skal udbetales, til hvem og hvor længe.” samt ”EU-reglerne bederikke medlemslandene om at udbetale velfærdsydelser til alle uden betingelser. Det er med-lemslandenes eget valg.”, hvilket peget i retning af, at Danmark skulle kunne opretholdeoptjeningsprincippet for så vidt angår børneydelser, og vil ministeren i så fald tage initia-tiv til at genindføre optjeningsprincippet? Der henvises til Ritzau telegrammet ”EU-kommissær: I er for generøse med velfærden” den 5. december 2013.

Svar

Jeg vil indledningsvis slå fast, at regeringen ingen planer har om at ophæve optjenings-princippet. Regeringen har alene tilkendegivet, at anvendelsen af optjeningsprincippetskulle ændres på baggrund af Kommissionens henvendelse i april 2013, således at perio-der tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning skal tælles med ved opgørelse afoptjeningsprincippet for EU/EØS-borgere omfattet af forordning nr. 883/04 om koor-dinering af sociale sikringsydelser.Jeg kan i øvrigt ikke på baggrund af enkelte citater redegøre for, hvad EU’s justitskom-missær Vivienne Reding har udtalt. Jeg mener dog på ingen måde, at citaterne i øvrigt er imodstrid med den generelle forståelse af forordning 883/04’s rækkevidde.Børnechecken er en familieydelse omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering afsociale sikringsydelser for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed.Der er ikketale om en harmonisering af reglerne. Der er således ikke krav i EU-retten om, at de en-kelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde. Det er op til hver enkeltmedlemsstat selv at træffe disse beslutninger.Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i et EU/EØS-land ikke måmiste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene. Der gælder således etkrav om ligebehandling. Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlems-stat i relation til sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, ihvilken de er bosat eller beskæftiget.Efter forordningen gælder desuden et sammenlægningsprincip. Sammenlægningsprincip-pet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til en anden medlemsstateller får arbejde i en anden medlemsstat. Udgangspunktet for sammenlægningsprincippeter, at hvis der i den nationale lovgivning kræves optjeningsperioder (beskæftigelse, bopæl,forsikring), så skal relevante perioder efter den pågældende medlemsstats lovgivning med-regnes, og der kan ikke stilles krav om ”nye” perioder i det land, man flytter til, før rettenåbnes.

Spørgsmål

Svar