UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til handels- og
udviklingsministeren af 2. maj
2014. EUU alm. del
–
spørgsmål 174
Spørgsmål 174:
Ministeren bedes oplyse, på hvilken måde henholdsvis den danske regering og Kommissionen
har presset den norske regering i forhold til konflikten mellem Norge og EU om toldsatser på
visse blomster-, kød- og osteprodukter.
Svar:
Den danske regering har lige siden annonceringen af toldforhøjelserne været særdeles aktiv i
sagen. Vi har sikret, at Kommissionen fastholder et pres på Norge i regi af EØS-samarbejdet,
således at der ikke er tvivl om, at det er et samlet EU, der er utilfreds med Norges ageren i
sagen.
EU’s holdning er blevet formidlet klart
på formelle EØS-rådsmøder og i EØS-
rådskonklusioner samt på mere uformelle møder på embedsmandsniveau. Regeringen har
herudover som fast praksis taget sagen op i bilaterale samtaler med repræsentanter for den
norske regering. Jeg kan i øvrigt henvise til min gennemgang af sagen på samrådet i
Folketingets Europaudvalg d. 2. maj 2014. Jeg kan forsikre, at regeringen også fremadrettet vil
fastholde det politiske pres i denne sag.