PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Sagsnr.

2014 - 15308

Doknr.

135487

Dato

07-05-2014

Folketingets Europaudvalg har d. 10. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 163

(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Spørgsmål nr. 163:

”Ministeren bedes redegøre for status på implementeringerne i EU’s medlemslande

af de landespecifikke henstillinger fra 2011 og 2012.”

Svar:

EU-Kommissionen redegjorde i den årlige vækstundersøgelse 2014

for status for

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger i perioden 2011-2013 på tværs

af landene inden for centrale politikområder. Nedenstående er baseret herpå. I bilaget

gives derudover en række konkrete eksempler på reformindsatsen på centrale områ-

der i forhold til opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger i udvalgte EU-lande

over de seneste tre år.

På det

finanspolitiske område

har landene generelt fået anbefalinger om at sikre

sunde offentlige finanser og særligt at korrigere deres uforholdsmæssigt store under-

skud og sikre overholdelse af deres mellemfristede mål, og inden for disse rammer at

forfølge en vækstvenlig finanspolitisk strategi, bl.a. ved at sikre et vækstvenligt miks af

konsolideringstiltag på udgifts- og indtægtssiden, høj kvalitet i de offentlige udgifter og

prioritering af reformer og langsigtede investeringer, der forbedrer vækstpotentialet.

En række lande har ligeledes fået anbefalinger om f.eks. at styrke de budgetmæssige

rammer, at sikre et mere effektivt og beskæftigelsesvenligt skattesystem og forbedre

den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser bl.a. gennem reformer på pensi-

ons- og sundhedsområdet.

Der har generelt været væsentlige fremskridt med konsolideringen af de offentlige

finanser over de seneste år, men det offentlige gældsniveau er fortsat højt og stigende

i mange EU-lande, ligesom sammensætningen af konsolideringen i mange tilfælde

kunne have været mere vækstvenlig. Over 20 lande har gennemført pensionsrefor-

mer, der øger pensionsalderen. Mange lande har også sikret en mere eksplicit sam-

menhæng mellem pensionsalderen og den forventede levetid (f.eks. Danmark, Neder-

landene og Italien) samt taget initiativer for at begrænse muligheden for tidlig tilbage-

trækning og adgang til bl.a. førtidspension (f.eks. Danmark og Belgien). Endelig har

mange lande styrket deres nationale budgetmæssige rammer bl.a. gennem indførel-

sen af numeriske budgetregler og etablering af uafhængige økonomiske råd.

På det

finansielle område

har en række lande fået anbefalinger om f.eks. at adresse-

re strukturelle svagheder i den finansielle sektor, herunder gennem forstærket finan-

siel regulering og tilsyn, at få genetableret normale lånemuligheder for erhvervslivet og

at understøtte et stabilt bolig- og realkreditmarked.

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2014/ags2014_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den seneste tid har været præget af styrket stabilitet på de finansielle markeder, men

der er fortsat risici og svagheder i den finansielle sektor og lånebetingelserne for er-

hvervslivet er endnu ikke fuldt ud normaliseret. Låneomfanget og finansieringsmulig-

hederne varierer væsentligt mellem landene. Manglende adgang til finansiering udgør

fortsat en af de væsentligste barrierer for vækst, særlig for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er). Landene har gennemført tiltag for f.eks. at håndtere erhvervsli-

vets likviditetsbegrænsninger (f.eks. Portugal og Italien) og sikre styrket adgang til

kapital for SMV’er (f.eks. Spanien) og styrke markedet for virksomhedsobligationer

(f.eks. Danmark og Italien). Der er også i mange lande taget initiativer for at udvikle

venturekapitalfonde (f.eks. Tyskland, Spanien og Nederlandene).

Hvad angår

vækstfremmende strukturreformer

har en række lande fået anbefalin-

ger om f.eks. at styrke konkurrencen, herunder i servicesektoren, at fremskynde ud-

dannelsesreformer, at liberalisere netværksindustrier, at sikre øget energieffektivitet

samt forbedre erhvervslivets rammevilkår, herunder gennem forskning og innovation.

Nogle lande har gennemført væsentlige reformer for at sikre øget konkurrence og

effektivitet i servicesektoren (f.eks. Portugal, Spanien og Italien). Det drejer sig bl.a.

om markedsåbning inden for regulerede erhverv, styrkelse af konkurrencelovgivnin-

gen og af de nationale konkurrencemyndigheder samt bedre rammer for entreprenør-

skab. I andre lande er der fortsat et stort reformpotentiale og behov for at få fulgt op

på de landespecifikke anbefalinger (f.eks. Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig). Nog-

le lande har over de seneste år valgt at prioritere offentlige midler til forskning og ud-

vikling højt (f.eks. Østrig, Belgien og Sverige). Der er i stigende omfang forskel på,

hvor innovative de europæiske økonomier er (Sverige, Tyskland, Danmark og Finland

vurderes at være blandt de mest innovative). I mange medlemslande er der endvidere

behov for reformer af og investeringer i netværksindustrierne, herunder videreudvik-

ling af energimarkederne for gas og elektricitet og togtransportsektoren i EU (f.eks.

Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Spanien og Frankrig). Der er stadig mange lande, der er

bagud med gennemførelsen af EU’s tredje energipakke (en række konkrete forslag,

der har til formål at fremme konkurrencen på de europæiske energimarkeder).

På

arbejdsmarkedsområdet

har en række lande fået anbefalinger om f.eks. at øge

arbejdsudbuddet og reducere skatten på arbejde, herunder for udvalgte grupper, at

nedbringe langtids- og ungdomsledigheden, at forbedre jobmulighederne og styrke

arbejdsmarkedsdeltagelsen for bl.a. unge og ældre samt udsatte grupper, at forbedre

den aktive arbejdsmarkedspolitik, at reformere rammerne for lønfastsættelsen, at be-

grænse arbejdsmarkedssegmentering og bekæmpe fattigdom.

Mange lande har over de seneste år vedtaget eller er i færd med at gennemføre væ-

sentlige reformer med henblik på at modernisere arbejdsmarkederne, øge arbejdsud-

buddet og styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Enkelte lande har generelt sænket skat-

ten på arbejde (f.eks. Letland). En række lande har reduceret skattetrykket for udvalg-

te grupper (f.eks. Belgien og Italien). Nogle lande med store makroøkonomiske uba-

lancer har gennemført omfattende reformer af rammerne for lønfastsættelsen (f.eks.

Spanien) for at sikre større fleksibilitet i løndannelsen. Nogle lande har gennemført

reformer for at modernisere deres jobbeskyttelseslovgivning (f.eks. Spanien, Italien og

Irland) samt for at styrke og målrette den aktive arbejdsmarkedspolitik (f.eks. Tysk-

land, Irland og Sverige). Der ses i landene en generelt øget indsats i forhold til at be-

kæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder gennem etablering af ungegarantier, lige-

som mange lande prioriterer udviklingen af praktikpladser og erhvervsuddannelser af

høj kvalitet (f.eks. Spanien, Italien og Portugal). Der er også gennemført tiltag for at

øge den livslange læring, mindske uddannelsesfrafaldet og bekæmpe fattigdom, bl.a.

ved aktiveringstiltag og reform af understøttelsessystemerne (f.eks. Litauen og Dan-

mark).

EU-Kommissionen ventes i starten af juni 2014 at fremlægge en opdateret status over

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger for 2013 i forbindelse med, at

den præsenterer sin vurdering af landenes nationale reformprogrammer og stabilitets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller konvergensprogrammer samt udkast til udtalelser og landespecifikke anbefalin-

ger for 2014.

Med venlig hilsen

Margrethe Vestager