PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

7. marts 2014

Besvarelse af spørgsmål

131 (alm. del)

stillet af udvalget den

5. februar

efter ønske fra Morten Bødskov (S)

Spørgsmål

131

Ministeren bedes kommentere indlæg: ”Åbent brev til Helle Thorning-

Schmidt” af MEP Morten Messerschmidt i Jyllandsposten den 13. de-

cember 2013.

Svar:

Jeg er glad for at få muligheden for at kommentere på ovennævnte indlæg

fra Morten Messerschmidt, da det giver mulighed for at udrede nogle af

de misforståelser, som præger brevet samt andre dele af den offentlige

debat.

Patentreformen har været mange år undervejs, og under det danske EU-

formandskab i 2012 lykkedes det endeligt at indgå en aftale, som formelt

blev underskrevet i februar 2013. Forud for dette var sagen blevet fore-

lagt Folketingets Europaudvalg, hvor et flertal af Folketingets partier –

herunder også Dansk Folkeparti – gav mandat til, at regeringen støttede

etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem med udgangs-

punkt i det udkast til aftalekompleks, der blev forelagt ved samme lejlig-

hed.

Dansk tilslutning til patentreformen eller ej

Danske virksomheder vil kunne søge om et enhedspatent, uanset om

Danmark er med i patentreformen eller ej.

Morten Messerschmidt fremfører imidlertid i sit brev, at danske patent-

havere vil stå bedre ved at have et selvstændigt patent for Danmark side-

løbende med et enhedspatent.

Vi kan på baggrund af høringssvarene til lovforslaget konstatere, at det

ikke er det, som danske virksomheder efterspørger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

Dansk erhvervsliv og fagbevægelsen har et meget klart ønske om, at

Danmark skal være med i patentreformen, fordi det vil gavne danske

virksomheder og sikre danske arbejdspladser. Patentreformen handler om

at gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at beskytte de-

res opfindelser bredt i Europa til gavn for vækst og danske arbejdsplad-

ser.

Står Danmark uden for patentreformen, medfører det ekstra besvær og

ekstra omkostninger for virksomhederne. Virksomhederne skal søge to

gange om at få deres opfindelse beskyttet: én gang i de deltagende lande

og så én ekstra gang i Danmark. På samme måde, hvis deres patent bliver

krænket: én retssag ved den fælles domstol og én ekstra retssag kun for

Danmark.

Hvis Danmark står udenfor patentreformen, så vil enhedspatenterne ikke

få virkning i Danmark. De danske virksomheder ønsker muligheden for at

benytte sig af det alternativ, som patentreformen er, nemlig at søge en-

hedspatenter, der også har virkning i Danmark. De virksomheder, som

ikke ønsker et enhedspatent, kan fortsat søge om nationale eller europæi-

ske patenter, akkurat som i dag. Der er altså tale om, at det er frivilligt,

om virksomhederne vil benytte denne nye mulighed.

De store virksomheder kan godt klare sig i det nuværende system, det kan

de små ikke. Morten Messerschmidt skriver selv, at de store kan hyre de

bedste advokater i alle EU’s lande, men at en lille virksomhed ikke har

samme mulighed. Ved at sige ja til patentreformen giver vi de små og

mellemstore virksomheder en chance for at være med, da de kan nøjes

med én retssag.

Herudover forventes det at være mindre attraktivt at investere i Danmark,

hvis Danmark står udenfor patentreformen. Når internationale virksom-

heder skal vurdere, i hvilke lande det er interessant at investere i forsk-

ning og udvikling i, så går de ofte udenom lande, der har besværlige nati-

onale særordninger, og investerer i de lande, der har en mere strømlinet

tilgang til den udvikling, der foregår internationalt. Dette skal sammen-

holdes med, at Danmark er et lille land og et lille marked i internationale

sammenhænge. Det er vigtigt for Danmark og danske arbejdspladser, at

vi skaber så gode muligheder for innovation og vækst som muligt, og at

udenlandske virksomheder ikke fravælger Danmark på grund af nationale

særregler.

Danmark er i dag et innovativt land med en høj patentaktivitet og vigtige

eksportmarkeder. Dette er meget positivt, da de patentaktive danske virk-

somheders bidrag til den danske økonomi er relativt stort sammenlignet

med danske virksomheder samlet set. Patentreformen forbedrer virksom-

hedernes rammevilkår for innovation og vækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

Den fælles patentdomstol

Morten Messerschmidt fremfører, at hvis vi stemmer ja den 25. maj, vil

danske patentrettigheder fremover skulle afgøres ved et ’virvar af euro-

pæiske domstole’, og at enhedspatentet fremover skal afgøres ved ’en

stribe domstole rundt omkring i hele unionen’.

Med patentreformen indføres der én fælles specialiseret patentdomstol.

Danske virksomheder slipper således for i fremtiden at skulle håndhæve

deres europæiske patenter ved en stribe af nationale domstole rundt om-

kring i Europa og efter meget forskellige nationale regler, som de skal i

dag. Med den fælles patentdomstol kan danske virksomheder nøjes med

at føre sag ét sted – ved den fælles patentdomstol.

Dertil kommer, at virksomhederne i mange år har efterspurgt et fælles

domstolssystem for patenter, som kan øge retssikkerheden og forudsige-

ligheden omkring deres patentrettigheder i Europa – og også i Danmark.

Med patentreformen får vi denne retssikkerhed og forudsigelighed. Uan-

set ved hvilken afdeling af patentdomstolen en sag føres, sidder der såle-

des et internationalt panel af højt kompetente dommere, der træffer afgø-

relse på baggrund af det samme regelgrundlag og ud fra ét fælles proces-

reglement.

Morten Messerschmidt fremfører ligeledes, at værnetingsreglerne vil

medføre, at de store virksomheder vil føre sagerne, hvor det er mest op-

portunt for dem, så de små virksomheder enten må give op eller lade sig

trække rundt i et net af ’lokale, regionale og centrale EU-patentdomstole

over hele EU’.

Med patentreformen kan virksomhederne modsat i dag nøjes med én rets-

sag. Hverken små eller store virksomheder vil derfor fremover risikere at

skulle trækkes rundt ved flere domstole over hele EU, sådan som virk-

somhederne skal i dag.

Den fælles patentdomstol giver navnlig de små virksomheder en chance

for at håndhæve deres rettigheder. De små virksomheder har typisk ikke

råd til at føre flere retssager, og de er i det nuværende system derfor i

praksis afskåret fra at håndhæve deres rettigheder bredt i Europa.

Hvis Danmark står udenfor patentreformen, så fratager vi de danske virk-

somheder muligheden for at få det fulde udbytte af patentreformen. Jeg er

derfor meget uenig i, at et ja vil være at gamble med danske virksomhe-

ders retsstilling. Tværtimod. Det fremgår også meget tydeligt af hørings-

svarene til lovforslaget, at de danske interessenter ønsker, at Danmark

skal være med, og de ser frem til en forbedret retsstilling med patentre-

formen.

Danske virksomheder vil kunne være part i sager ved patentdomstolen,

både som sagsøger og som sagsøgt, uanset om Danmark tiltræder aftalen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

eller ej. Hvis Danmark er med i patentreformen, så vil de danske virk-

somheder kunne møde danske dommere i dommerpanelerne, det vil være

muligt at føre sager ved patentdomstolen i Danmark, og den danske råd-

giverbranche (advokater og patentrådgivere) vil være rustet til at rådgive

de danske virksomheder bedst muligt. Derudover vil Danmark få indfly-

delse på blandt andet domstolens virke (procesreglementet), gebyrerne

for enhedspatentet og gebyrerne for at føre sager ved patentdomstolen.

Forholdet til EU-Domstolen

Den fælles patentdomstol er ikke en ny EU-domstol. Den fælles patent-

domstol bliver en domstol, der er fælles for de lande, der i fællesskab har

indgået en mellemstatslig aftale om denne. Aftalen, som den fælles pa-

tentdomstol er baseret på, er ikke en EU-retsakt.

Der er ikke tale om, at de kommende enhedspatenter bliver lagt ind under

EU-Domstolen, som det fremgår af indlægget. Tvister om enhedspatenter

skal afgøres ved den fælles patentdomstol og ikke ved EU-Domstolen.

Der bliver heller ikke tale om, at EU-Domstolen vil udvide EU-retten, el-

ler fortolke reglerne, så software fremover kan patenteres, som Morten

Messerschmidt fremfører. Den europæiske patentkonvention er ikke en

del af EU-retten.

Afgørelser fra den fælles patentdomstol kan heller ikke ankes til EU-

Domstolen men alene til patentdomstolens egen appelinstans.

EU-Domstolens rolle i forhold til den nye patentdomstol er alene den som

allerede i dag gælder i forhold til de nationale domstole. Ligesom de dan-

ske domstole i dag spørger EU-Domstolen, hvis der er tvivl om fortolk-

ning af relevante EU-regler (de såkaldte præjudicielle spørgsmål), vil den

fælles patentdomstol således fremover skulle gøre det samme. Et relevant

eksempel kan være et spørgsmål om fortolkningen af SPC-forordningerne

(to EU-forordninger for supplerende beskyttelsescertifikat for henholds-

vis lægemidler og plantebeskyttelsesmidler).

Patentreformen ændrer således ikke på EU-Domstolens kompetencer.

Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patent på

Reglerne for, hvad man kan få et enhedspatent på, følger den europæiske

patentkonvention (EPK), som Danmark tiltrådte i 1990. Det er de samme

regler, som i dag er gældende for, hvad man kan få et europæisk patent

på. Den europæiske patentkonvention er heller ikke en EU-retsakt men en

mellemstatslig aftale, der er indgået mellem 38 europæiske lande.

Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patent på i

Europa. De regler findes allerede, og Danmark har tiltrådt disse. Det er

således ikke uklart, hvilke regler, der vil gælde, og patentreformen vil

derfor heller ikke medføre, at software fremover kan patenteres. Software

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

i sig selv kan ikke patenteres i Europa i dag, og disse regler ændres ikke

med patentreformen.

Det nye og det attraktive ved enhedspatentet er således ikke selve paten-

tets ’indhold’ – og heller ikke selve ansøgningen og den proces den skal

igennem - men den enklere og billigere måde, som enhedspatentet bliver

direkte gyldigt i alle de deltagende lande på efter meddelelsen af patentet.

På den måde kan enhedspatentet spare virksomhederne for mange om-

kostninger og en masse administrativt besvær.

Sprog

For så vidt angår sprog, så indikerer Morten Messerschmidt også her, at

de store virksomheder nok skal klare sig, men at det vil være vanskeligt

for de små virksomheder at skulle føre en sag på et andet sprog.

Hertil vil jeg gerne bemærke, at danske virksomheder vil kunne være par-

ter ved den fælles patentdomstol, uanset om Danmark er med eller ej.

Dertil kommer, at danske virksomheder i det nuværende system risikerer

at skulle føre sager i flere forskellige lande på flere forskellige sprog og

under vidt forskellige spilleregler.

Så for danske små og mellemstore virksomheder er det en helt klar for-

bedring, at vi fremover kan tilbyde dem én sag ved én domstol på ét

sprog og med ét fælles sæt spilleregler for, hvordan sagerne føres. Med

dansk deltagelse i patentreformen vil danske virksomheder desuden kun-

ne møde danske dommere ved patentdomstolen, ligesom vi vil få en lokal

afdeling af domstolen i Danmark, hvor dansk bliver blandt processproge-

ne. De danske virksomheder, som eksempelvis kun er interesseret i det

danske eller nordiske marked, kan fortsat vælge at anvende nationale pa-

tenter og dermed de nationale domstole.

Udtalelse fra Apple, Google m.fl. vedr. patenttrolde

Morten Messerschmidt henviser til, at amerikanske virksomheder (Apple,

Google, Adidas m.fl.) har advaret mod at oprette et enhedspatent, der

skaber grobund for de såkaldte ’patenttrolde’, der i USA er et stort pro-

blem.

Her vil jeg gerne opfordre til, at man læser det brev, som disse amerikan-

ske virksomheder har skrevet, og ikke kun det som medierne har skrevet

om brevet. Disse amerikanske virksomheder bakker op om den europæi-

ske patentreform, men udtrykte i forbindelse med høringen vedrørende

procesreglementet for den fælles patentdomstol bekymring for, at to kon-

krete elementer i det daværende udkast til procesreglement kunne give

anledning til misbrug, som det f.eks. kendes fra USA. Disse virksomhe-

der gav udtryk for, at deres bekymringer kan adresseres via ændringer i

procesreglementet og sendte derfor et høringssvar til den forberedende

komité med forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

Dertil kommer, at man skal være påpasselig med at sammenligne den eu-

ropæiske patentreform med retstilstande og patentsystemer i USA eller

andre lande. Ved udformningen af patentdomstolsaftalen og procesreg-

lementet har der netop været fokus på at undgå mulighed for misbrug af

systemet. Regeringen er i tæt dialog med erhvervslivet og lægger vægt

på, at vi får nogle regler for patentdomstolens daglige virke, der medfører

øget retssikkerhed og beskytter mod procesrytteri og misbrug af systemet.

Dansk Folkepartis hovedbudskab om dansk deltagelse i patentdomstolen

Morten Messerschmidt skriver, at Dansk Folkepartis hovedbudskab i for-

hold til ikke at deltage i patentdomstolen er, at ”Kun ved danske domsto-

le, efter dansk ret, med dansk som retssprog og ved danske dommeres

mellemkomst, skal man kunne miste sin patentbeskyttelse i Danmark.”

De danske virksomheder og den danske fagbevægelse ønsker, at Dan-

mark skal deltage i patentreformen fra start af. Det mener jeg, at vi som

politikere bør lytte til. Patentreformen ændrer ikke ved muligheden for at

udtage nationale patenter i Danmark og føre sager om disse ved de natio-

nale domstole i Danmark. Skulle der være virksomheder, der ikke ønsker

enhedspatentet, kan disse således vælge at udtage et nationalt patent gan-

ske som i dag. Det ændrer reformen ikke ved.

Tiltræder Danmark patentreformen, vil vi få en lokal afdeling af domsto-

len med mindst én dansk dommer i panelet og hvor processproget bliver

dansk og engelsk, således, at det, inden for rammerne af patentreformen,

bliver muligt for virksomhederne at føre sager i Danmark, på dansk og

foran en dansk dommer, ganske som Morten Messerschmidt efterspørger.

Deltager vi ikke i reformen, vil der ikke være den mulighed.

Når patentdomstolsaftalens regler indebærer, at en retssag kan anlægges

ved den lokale afdeling i Danmark, vil virksomheder derfor have mulig-

hed for at føre deres sag i Danmark på dansk og foran et dommerpanel,

der vil bestå af én dansk dommer og to udenlandske dommere fra den

fælles dommerpulje.

Tiltræder Danmark patentreformen kan vi give dansk erhvervsliv den nye

supplerende mulighed for patentbeskyttelse bredt i Europa og den øgede

retssikkerhed i Europa og i Danmark, som de har efterspurgt i rigtig man-

ge år. Den danske rådgiverbranche (patentagenter og advokater) bakker

også op om, at Danmark tilslutter sig patentreformen fra starten af. Dansk

tiltrædelse af patentreformen er et kærkomment positivt bidrag til dansk

konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.