FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. marts 2014
Besvarelse af spørgsmål
131 (alm. del)
stillet af udvalget den
5. februar
efter ønske fra Morten Bødskov (S)
.
Spørgsmål
131
:
Ministeren bedes kommentere indlæg: ”Åbent brev til Helle Thorning-
Schmidt” af MEP Morten Messerschmidt i Jyllandsposten den 13. de-
cember 2013.
Svar:
Jeg er glad for at få muligheden for at kommentere på ovennævnte indlæg
fra Morten Messerschmidt, da det giver mulighed for at udrede nogle af
de misforståelser, som præger brevet samt andre dele af den offentlige
debat.
Patentreformen har været mange år undervejs, og under det danske EU-
formandskab i 2012 lykkedes det endeligt at indgå en aftale, som formelt
blev underskrevet i februar 2013. Forud for dette var sagen blevet fore-
lagt Folketingets Europaudvalg, hvor et flertal af Folketingets partier –
herunder også Dansk Folkeparti – gav mandat til, at regeringen støttede
etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem med udgangs-
punkt i det udkast til aftalekompleks, der blev forelagt ved samme lejlig-
hed.
Dansk tilslutning til patentreformen eller ej
Danske virksomheder vil kunne søge om et enhedspatent, uanset om
Danmark er med i patentreformen eller ej.
Morten Messerschmidt fremfører imidlertid i sit brev, at danske patent-
havere vil stå bedre ved at have et selvstændigt patent for Danmark side-
løbende med et enhedspatent.
Vi kan på baggrund af høringssvarene til lovforslaget konstatere, at det
ikke er det, som danske virksomheder efterspørger.