ERU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvor langt regeringen er i udviklingen af en ny arkitekturpolitik, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt

RegeringenFebruar 2014

ARKITEKTURPOLITIKMENNESKER I CENTRUM

kum.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNINGARKITEKTUR FOR MENNESKER

SIDE 6

MØDET MED ARKITEKTURENBØRN, UNGE OG VOKSNE

SIDE 14

ARKITEKTUR OG DEMOKRATIKOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE

SIDE 24

ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHEDMILJØMÆSSIGT, SOCIAL OG KULTURELT

SIDE 36

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSEKVALITET, INNOVATION OG INTERNATIONALTPOTENTIALE

SIDE 50

INDLEDNING

INDLEDNINGARKITEKTUR FOR MENNESKER

Arkitektur er for mennesker. Den sætter ram-merne for vores liv, og den præger os med sineværdier og idealer. Som kunstart handler ar-kitekturen om de rum, byer og landskaber, vifærdes i, og den giver med idé, form og mate-rialer en kunstnerisk fortolkning af, hvad detvil sige at være til som menneske på et giventsted og tidspunkt. Samtidig løser arkitekturennogle helt basale, menneskelige behov. Godarkitektur giver trygge, funktionelle rammerfor vores udfoldelse, både som individer og ifællesskab. Regeringen ønsker derfor, at alle,ikke mindst børn og unge, har adgang til atmøde arkitekturens kreative verden og få ind-blik i, hvordan arkitekturen påvirker os sommennesker.I god arkitektur ligger også et potentiale forøget vækst og beskæftigelse i Danmark. Sam-men med f.eks. mode og design er arkitekturet af de kreative erhverv, hvor Danmark harsærligt stærke og internationalt anerkendtekompetencer, og hvor en stigende internatio-nal efterspørgsel skaber muligheder for øgetomsætning og eksport. Dansk arkitektur erkendt for at sætte mennesker i centrum. Danskdesign er efterspurgt for sin brugervenlighed,og bygninger og byrum for deres menneske-lige skala. Danske byer og landskaber er ken-detegnet ved at give trygge og oplevelsesrigerammer, også for dem, der færdes til fods ellerpå cykel.Dansk arkitektur og design har i alle skalaerværet med til at give vores velfærdssamfunden form, der er kendetegnet ved humanisme.Arkitekturen afspejler vores demokratiske ogtransparente samfund. Den binder os sammenog giver identitet, både i lokalsamfundene ognationalt. Derfor er der også internationalten efterspørgsel efter dansk formgivning medmennesker i centrum. For at udnytte potentia-lerne i den øgede internationale efterspørgsel

er det vigtigt, at virksomhederne i arkitekt-branchen også har fokus på internationalise-ring og kommerciel udvikling af forretningen.Regeringen har en ambition om, at dansk arki-tektur fortsat udvikler sig og er med til at tegneDanmark både hjemme og internationalt. Godarkitektur kan være med til at sikre kvaliteteni fysiske forandringer, der kommer til at skemed Danmark de kommende år. Arkitektu-ren kan give et væsentligt bidrag til at omstillesamfundet i en mere bæredygtig retning vedat levere intelligente løsninger, som mindskermateriale- og energiforbrug og fremmer bæ-redygtig livstil. F.eks. kan de kommende årsstore investeringer i klimatilpasning designes,så de fremtidige anlæg ikke alene sikrer modstore nedbørsmængder, men også kan fungeresom rekreative faciliteter.Også socialt kan arkitekturen være med til atsikre et Danmark, der hænger sammen. Viflytter tættere og tættere sammen i hovedstads-området og andre større byer, mens flere min-dre byer og landområder oplever fraflytning.Her ligger en væsentlig opgave for arkitekter,landskabsarkitekter og planlæggere i at sikrekvalitet i denne udvikling, ligesom arkitektu-ren kan modvirke tendenser til ghettoiseringved at skabe inspirerende og sanselige rammerfor det fælles liv. Helt konkret kan arkitekturenbidrage til, at vi bevæger os fysisk som men-nesker og som borgere. Det gælder både aktivtransport og muligheden for at udfolde et ak-tivt byliv, som skal afspejle en mangfoldighed imuligheder og tilgængelighed, så alle kan væremed. Både det byggede miljø og landskabsbe-arbejdninger skal invitere til mangfoldighed,socialt samvær og bevægelse.Udviklingen af velfærdssamfundet giver lø-bende behov for tilpasning af bygninger og nyeanlægsopgaver, herunder f.eks. udbygning og

<<Nordstjerneskolen iFrederikshavn er bygget somen stjerne, hvor hver stjerne-spids udgør en afdeling forto årgange og indeholder etfællesrum. Skolen er tegnetaf Arkitema og Arkinord.Foto: Kontraframe

ARKITEKTUR FOR MENNESKER

Hammerhavn på Bornholm har fået et nytmultihus som en del af projektet Mulighed-ernes Land, hvor Realdania sammen med firekommuner har arbejdet på at finde nye svarpå yderområdernes udfordringer. Multihusetbestår af flere mindre bygninger, der danneren lille sluttet bygningsgruppe. Helhedsplan oghus er tegnet af Cubo Arkitekter.Foto: Martin Schubert

Biblioteket i KøbenhavnsNordvestkvarter fungerer somet lokalt mødested og rummerudover biblioteket en rækkeforskellige faciliteter som borger-service og kreative værksteder.Huset er formet som en stabelbøger, der ligger forskudt ovenpå hinanden. Det er tegnetaf arkitektfirmaerne Cobe ogTransform.Foto: Adam Mørk7

INDLEDNING

Sorø Kunstmuseum har til huse i en fredet ejen-dom, der er opført i 1832. I 2011 blev museetudvidet med en ny tilbygning, der er et godteksempel på, hvordan moderne arkitektur kanføje sig til en eksisterende bygning med respektfor historien. Tilbygningen er tegnet af Lundgaard& Tranberg Arkitekter.Foto: Jens M. Lindhe

En nedlagt sukkerfabrik er blevet transformeret,så den i dag er Assens Rådhus. Den bevarings-værdige bygning har bibeholdt sit oprindeligeindustrielle præg og fungerer samtidig somen moderne arbejdsplads. Bag ombygningenstår Årstiderne Arkitekter i samarbejde medGråbrødre Arkitekter.Foto: Andreas Trier Mørch

M/S Museet for Søfart er placeret underjorden omkring den gamle tørdok fra HelsingørSkibsværft. Museet har fået nye, moderne ud-stillingsrum, mens det på samme tid er lykkedesat bevare den gamle dok som et historiskindustrimonument. Bygningen er tegnet afarkitektfirmaet BIG.Foto: Rasmus Hjortshøj

Guldbergs Plads er et nyt byrum på Nørre-bro i København, der på én gang fungerersom bytorv, offentlig legeplads og skolegårdfor Guldberg Skole. Byrummet er en del afet områdefornyelsesprojekt, hvor borger-inddragelsen er central. Det er finansieret afstaten, Københavns Kommune og Lokale- ogAnlægsfonden og tegnet af Nord Architects.Foto: Dansk Arkitektur Center

ARKITEKTUR FOR MENNESKER

ombygning af sygehuse, universiteter, skoler,infrastruktur og andre institutioner. Her kanarkitekter og landskabsarkitekter bygge vide-re på en lang tradition for at skabe værdifuldeløsninger. Dermed kan arkitektbranchen ogsåbidrage til den vækst og værdiskabelse, derskal til for at finansiere velfærdssamfundet.Danmark står foran vigtige beslutninger omdet fysiske miljø. Når de skal tages, er der brugfor at udvide borgernes muligheder for at ind-gå i demokratiske processer om fremtidensarkitektur. Her spiller kommunerne en heltcentral rolle. Kommunerne fastsætter de over-ordnede mål og visioner for et områdes fysi-ske udvikling og gennemfører realiseringen afvisionerne i en dialog med borgerne og medmarkedets aktører.Regeringen ønsker, at borgerne i endnu højeregrad sikres adgang til viden og inspiration omarkitektur, som gør det muligt for dem kvalifi-ceret at deltage i diskussioner og beslutningerom det byggede miljø. Det er også regeringensmål, at borgerne i højere grad bruger de ind-dragelsesprocesser, der giver medindflydelsepå den fysiske udvikling.

Regeringens arkitekturpolitik er blevet til iet tæt samarbejde mellem en række ministe-rier og interessenter, og arkitekturpolitikkeniværksætter en række konkrete initiativer påtværs af forskellige ministeriers ressort. Nogleaf initiativerne har fokus på at styrke borger-nes møde med arkitekturen og deltagelse i dedemokratiske processer. Andre initiativer harfokus på, hvordan arkitekturen kan fremmebæredygtighed i bred forstand – miljømæssigt,socialt og kulturelt og i forhold til mangfoldig-hed og tilgængelighed, og på hvordan offent-ligt byggeri kan understøtte udvikling medkvalitet. Andre har fokus på uddannelse oginnovation, på arkitekturen som væksterhvervog på dansk arkitekturs internationale poten-tiale. Nogle af initiativerne er helt nye, mensandre bygger videre på allerede igangsatte ini-tiativer, der med regeringens arkitekturpolitikstyrkes og sættes i nyt perspektiv. For at sikreopfølgning og fortsat dialog med aktørernenedsættes en tværministeriel embedsmands-gruppe.

INDLEDNING

På Fælledparkens nye tårnlegeplads eret eksisterende forsamlingshus blevettransformeret, så det nu fremstår mar-kant anderledes. Husets spejlfacaderbestår af poleret rustfri stål behandletmed en antigraffitibehandling. Arkitekt-firmaet MLRP står bag.Foto: Laura Stamer

Det danske landskab er under forandring.Motorvejene ved Herning er placeret påstore dæmninger af sand, som hæver demover området. Det giver mulighed for enrække rekreative søer, der er udformet iet geometrisk formsprog, som refererertil de store kurver i udfletningerne. Bagprojektet står Vibeke Rønnow Landskab.Foto: Barker & Barker

ARKITEKTUR FOR MENNESKER

I N I T I AT I V E RTværgående opfølgning og årligkonferenceArkitekturpolitikken berører flereministerier og offentlige myndigheder.For at sikre en tilstrækkeligkoordination i opfølgningen påarkitekturpolitikken nedsættes entværministeriel embedsmandsgruppe,der bl.a. skal sikre fortsat dialogog inddragelse af arkitektstanden,virksomhederne, bygherrer, offentligemyndigheder, forsknings- oguddannelsesinstitutioner m.fl. Gruppenskal iværksætte forskellige tiltag forat sikre fortsat opmærksomhed omarkitekturpolitikken, herunder en årligkonference. Kulturministeriet varetagerformandskab og sekretariat for dentværministerielle gruppe.Arkitekturprisen Mennesker i centrumArkitekturprisen Mennesker i centrum,der planlægges uddelt tre gange, skalbelønne gode fysiske rammer, somsætter scenen optimalt for det liv, derudfolder sig. Prisen kan dække helearkitekturpolitikkens felt og uddeles påden årlige konference. Arkitekturprisenoprettes af Kulturministeriet isamarbejde med arkitektstandensorganisationer.

Dansk tradition for god boligarkitektur vide-reføres i det 21. århundrede. Et eksempel erbofællesskabet Lange Eng i Albertslund, hvor54 ejerboliger er placeret omkring et stortgrønt fællesområde. Bofællesskabet er tegnetaf Dorte Mandrup Arkitekter.Foto: Laura Stamer

MØDET MED ARKITEKTUREN

MØDET MED ARKITEKTURENBØRN, UNGE OG VOKSNE

Mennesker møder arkitekturen hver dag, allesteder. Bygninger, landskaber og byrum er enså naturlig del af vores hverdag, at vi oftestikke tænker over, hvordan de påvirker os, oghvorfor en bygning er udformet, som den er.Men arkitekturen afspejler vores måde at levepå og fortæller om tidens værdier og forestil-linger om det gode liv. Arkitekturen udgør defysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at sam-fundet skal udformes. Til alle bygninger, by-rum, anlæg og design knytter sig en fortælling,som rækker ud over den æstetiske dimension.Det gør arkitekturen interessant, ikke mindsti undervisningssammenhænge, hvor den kanbidrage til børn og unges kulturelle, historiskeog demokratisk dannelse. Derfor er det vigtigtat formidle arkitektur.Regeringen har som mål, at borgerne intro-duceres til arkitekturens verden i folkeskolenså vel som i voksenlivet, så alle får kendskabtil arkitekturens virkemidler og mulighedernefor inddragelse i offentlige byggeprojekter.ArkitekturformidlingArkitekturformidling har i dag mange forskel-lige udtryksformer og kan have flere forskelli-ge formål. Det kan bl.a. være kritik, anmeldel-ser, udstillinger, podwalks, konkurrencer pådigitale platforme, bøger, debatarrangementer,film eller tv og kan f.eks. fortælle om proces-sen bag opførelsen af et byggeri eller om ar-kitektens intentioner. Gennem formidling afarkitekturen kan vi få en større forståelse for,hvorfor de fysiske omgivelser påvirker os, somde gør, hvorfor de ser ud, som de gør, og fåudvidet vores oplevelse af verden. Målet er atgøre mødet med arkitekturen nærværende forborgerne.

Nye digitale muligheder for at engagere,visualisere og skabe deltagelseFremkomsten af digitale platforme og pro-grammer har ændret mange menneskersmøde med arkitekturen. De mange forskelligevirtuelle platforme, vi i dag har til rådighed,kan bidrage til en bredere formidling af arki-tekturen. De nye teknologier gør det muligti langt højere grad at understøtte oplevelsenaf arkitekturen i dens kontekst og samtidiggive adgang til formidlingen på tidspunkterog platforme, der passer ind i den enkeltes livfremfor f.eks. på et museum eller i en bog.Derudover giver de digitale medier mulighe-der for at formidle arkitektur mere levende,og for at flere kan blande sig i debatter, kom-mentere på oplevelser af bygninger eller visederes billeder af bygninger, byrum og byliv.Digitale teknologier giver desuden borgernefordele som nemmere og hurtigere kontakt tilrelevante myndigheder inden for bygnings-området og hurtigere og nemmere adgang tiloplysningerne hjemmefra, efterhånden somarkiver bliver digitaliseret.Introduktion til arkitekturens kreative metodeBørn møder arkitekturen hver dag. I Dan-mark har vi tradition for gode, funktionelleskoler, hvor børns læring og trivsel er tænktind i arkitekturen. I forbindelse med den nyefolkeskolereform kan det blive nødvendigt atudvikle nye fysiske rammer for skolerne. Herkan børnene som de primære brugere inddra-ges som en ressource i arbejdet, dels for at fåderes blik på de fysiske omgivelser, dels for atintroducere dem til arkitektur som kreativ ar-bejdsmetode.

<<Børnehaven Solhuset iHørsholm er Danmarksmest klimavenligebørneinstitution. Huseter en energiproducer-ende bygning, hvilket be-tyder, at når solfangere,solceller og varme-pumpen medregnes,har børnehaven enoverproduktion af ener-gi. Bygningen er tegnet afCCO Arkitekter.Foto: Adam Mørk

BØRN, UNGE OG VOKSNE

Arkitektur kan også opleves digitalt.To skoleklasser fik i efteråret 2013 enenestående mulighed for at opleveOperahuset i Sydney på nært hold –uden at rejse til Australien. Eleverne blevundervist via en live stream fra operaen,mens de befandt sig i henholdsvis UtzonCenter i Aalborg og Dansk ArkitekturCenter i København.Foto: Dansk Arkitektur Center

MØDET MED ARKITEKTUREN

Dansk Arkitektur Center iværksatte i 2013 enkonkurrence på det sociale medie Instagram iforbindelse med udstillingen Havnen er din. Herblev borgerne opfordret til at bidrage med deresegne billeder af Københavns Havn.Foto: Dansk Arkitektur Center

Den fredede Munkegårdsskole i Gentoftestod færdig i 1957. Siden opstod et behovfor mere fleksible rammer, der kunneimødekomme nutidens krav. De nye lokalerblev ganske usædvanligt placeret underden eksisterende skolegård, for at mindskeændringen i det arkitektoniske udtryk. DorteMandrup Arkitekter stod for udbygningen i2009.Foto: Adam Mørk

På Utzon Center i Aalborg kan børn og ungearbejde med arkitekturens grundbegreber ogen arkitektfaglig proces. Derigennem opøverde en kreativ tilgang, blandt andet til brug isamfundsfagsundervisningen.Foto: Utzon Center

BØRN, UNGE OG VOKSNE

Børn skal møde arkitekturen som en kreativarbejdsmetode. Skoletjenester og andre for-midlingstilbud kan give børn og unge mulig-heder for at blive introduceret til at arbejdemed arkitektoniske processer og til at eksperi-mentere med f.eks. materialer, mønstre, struk-turer, rumligheder og former.Folkeskolereformen, som er vedtaget i 2013med et bredt flertal i Folketinget, lægger op tilat bringe skolen ud i samfundet og samfundetind i skolen. Her kan arbejdet med arkitekturspille en væsentlig rolle i forhold til børnenesarbejde med at lære at sanse, registrere og vur-dere deres fysiske omgivelser. Også huskunst-nerordningen i regi af Statens Kunstfond kanmedvirke til at få arkitekter ud på skolernesom led i undervisningen.

Arkitektur som en del af undervisningenpå ungdomsuddannelserneArkitektur er i dag allerede en del af under-visningen i mange gymnasiale fag, hvor manbeskæftiger sig med bl.a. byplanlægning, ur-banisering, bæredygtighed, klimaforandringog det byggede miljø som identitetsskaber ogadfærdsregulator. I flere fag arbejder man medvirkelighedsbaserede cases, der kræver kon-krete løsninger på aktuelle problemer, hvornye undervisningsmaterialer og -forløb ind-drages.Også på erhvervsuddannelserne møder ele-verne arkitekturen, særligt i de 15 uddannel-ser i indgangen Bygge og anlæg. Det drejer sigdels om undervisning i den klassiske arkitek-tur, herunder stilperioder, dels om en begyn-dende undervisning i bæredygtighed.

Skolen i Ørestad ved Køben-havn er bygget, så den passertil nutidens pædagogiske syn.Arkitekterne har nytænktudformningen af både ude- ogindearealerne, da skolen liggerpå en meget lille grund. KHRArkitekter har tegnet skolen, derblev indviet i 2012.Foto: Kontraframe

MØDET MED ARKITEKTUREN

I N I T I AT I V E RUndervisningspakker om arkitektur ogdesign til børnDer udvikles et læringsmateriale omarkitektur, som bliver tilgængeligt påUndervisningsministeriets portal NyEMU. Initiativet skal sikre, at lærere fårmulighed for at hente et materiale oginspiration til undervisningsforløb omarkitektur til brug i folkeskolen, somdels formidler den samfundsmæssigeog æstetiske betydning af arkitekturfor børn, dels forholder sig til øvrigelæringsmål for folkeskolen. Desudenskal initiativet sikre, at børn og unge iløbet af deres undervisningsforløb fåradgang til at arbejde med arkitektoniskeproblemstillinger og præsenteresfor arkitekturens kreative processer.Læringsmaterialet udvikles af DanskArkitektur Center i samarbejdemed Akademisk Arkitektforening.Undervisningsministeriet bidragermed faglig sparring med ministerietslæringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter)med henblik på at sikre stærk koblingtil Fælles Mål og folkeskolereformen.Projektet er støttet af Kulturministeriet.Børn og arkitektur – undervisningsindsatsmed fokus på bevægelse og sundhedDer udvikles en værktøjskasse, som gørundervisere i folkeskolen i stand til atinddrage den lokale by i undervisningen.Indsatsen tager afsæt i aktuel forskningpå området samt Dansk ArkitekturCenters erfaringer med skoletjenesteom arkitektur. Desuden inspirereslærerne via kurser til at inddrage delokale byer i undervisningen. Måleter, at 10 byer i Danmark benytterværktøjskassen i forbindelse medidrætsundervisning på mellemtrinnet,og at i alt 200 undervisere deltageri kurser/ konferencer og herefterunderviser ca. 5.000 elever. Projektet erforankret i Dansk Arkitektur Center.Børn og arkitektur – undervisningsindsatsmed fokus på bæredygtige byerDer udvikles en undervisningsindsatsi ’bæredygtige byer’ for grundskolens4. til 6. klassetrin. Indsatsen består afet undervisningsforløb for elevernea 2 timer, som inkluderer en praktiskworkshop.Eleverne opnår via undervisningenkompetencer til at agere og begåsig bæredygtigt og innovativt. Viaundervisningen bidrager indsatsen til atuddanne bevidste forbrugere.Projektet er en udvidelse af eteksisterende undervisningskonceptom bæredygtige byer medungdomsuddannelser som primærmålgruppe og inddrager databasenBæredygtigebyer.dk. Projektet erforankret i Dansk Arkitektur Centeri samarbejde med Kulturministeriet.Undervisningsministeriet bidragermed faglig sparring med ministerietslæringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter)med henblik på at sikre stærk kobling tilFælles Mål og folkeskolereformen.Urban Spaces 3 – internationalkonference om børn og arkitekturDen internationale konference UrbanSpaces 3 sætter fokus på børn ogarkitektur. Konferencen afholdesi september 2014 som en del afsatsningen på Aarhus som Kulturbyi 2017. Konferencen arrangeres afArkitektskolen Aarhus, BørnekulturhusAarhus og Landsforeningen Børn,Kunst og Billeder i samarbejde medKulturministeriet. Konferencen skalvære et nordisk og internationaltmødested for institutioner og personer,der arbejder med børn, unge ogarkitektur med henblik på at samle ogudveksle erfaringer med formidling ogundervisning i arkitektur til børn ogunge.Arkitektur i ungdomsuddannelserneDer udvikles undervisningstilbud og-materialer om arkitektur, der rettersig mod ungdomsuddannelserne,f.eks. det almene gymnasium ogerhvervsuddannelserne. Initiativetskal sikre, at arkitektur kan indgåi en tværfaglig undervisning ogopfylde læringsmål for relevante fagi ungdomsuddannelserne. Materialetudvikles af Dansk Arkitektur Centeri samarbejde med AkademiskArkitektforening.Sommerskole om arkitektur forbyggebranchens unge studerendeDer udvikles et tilbud til en tværfagligsommerskole for byggebranchensunge studerende – planlæggere,arkitekter, ingeniører, håndværkere,m.fl. Formålet er at forberede destuderende på at bygge vigtig bro overde traditionelle fag- og brancheskelsamt at de studerende kan lære afog supplere hinanden på tværs afuddannelsesinstitutioner og arbejdemed virkelighedsnære problemstillinger.Relevante temaer kunne værerenovering, grøn omstilling, bylivskvalitetetc. Tilbuddet udvikles af DanskArkitektur Center i samarbejde medKulturministeriet.Arkitekturformidling på nye digitaleplatformeDansk Arkitektur Center har somet fokusområde i kommendehandlingsplaner at udviklearkitekturformidling på nye digitaleplatforme. Formålet med initiativet erat bringe formidlingen af arkitekturud til nye målgrupper. Regeringenfortsætter i de kommende år med atafsætte midler til partnerskabet medRealdania, der støtter Dansk ArkitekturCenter. Kulturministeriet og DanskArkitektur Center vil samarbejde omat bringe den digitale formidling bredtud. Kulturministeriet vil endvideregenbehandle anbefalingerne ipublikationen Børn Rum Form fra 2010.

>>Dansk Arkitektur Center er Danmarksnationale center for udvikling og for-midling af viden om arkitektur, byggeri ogbyudvikling. På centeret foregår mangefaglige og kulturelle aktiviteter, herunderudstillinger, undervisning og guidede ture.Foto: Jakob Galtt18

Sommerhuset i Asserbo er Dan-marks første CNC-fræsede hus,hvilket i princippet er et printethus. Huset er tegnet på computer,og derefter er tegningerne blevet’udskrevet’ på en fræser i krydsfiner-plader. Pladerne er nummereret ogefterfølgende samlet. Huset er tegnetaf arkitektvirksomheden EENTILEEN.Foto: Nikolaj Callisen Friis/CINARK

MEDIER OGMULIGHEDERFORANDRER SIG

Teknologien har ændret den måde, viprojekterer og formidler arkitekturenpå. Med de digitale værktøjer ermulighederne for at håndtere megetkomplekse projekter blevet større. Idag er det muligt at bygge i former ogkonstruktioner, det tidligere kun varmuligt at tegne. En stor gevinst ved dendigitale arbejdsproces er, at ændringerkan foretages løbende, efterhåndensom videns- og idégrundlaget udbygges.Samtidig kan mulighederne visualiseres ivirkelighedstro 3D-miljøer.Når de digitale modellerings- ogvisualiseringsværktøjer koblesmed nye, digitale medier ogkommunikationsplatforme, opstår dernye muligheder for at inddrage borgereog brugere i designprocesserne. Især forbørn og unge, der har været fortroligemed digitale medier og 3D-universerhele deres liv. Sociale medier ervelegnede til at komme i dialog medborgere i alle aldre i forbindelse medf.eks. områdefornyelse. Selve inddragelsenkan have lige så stor betydning forforandringsprocesserne som de fysiskeindgreb.

A R K I T E K T U R O G D E M O K R AT I

ARKITEKTUR OG DEMOKRATIKOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE

Kommunerne har stor betydning for arkitek-turudviklingen i Danmark, både som plan- ogbyggemyndighed og som en væsentlig offent-lig bygherre. Kommunerne leverer en rækkeserviceydelser, hvor de fysiske rammer harvæsentlig betydning, og de varetager planpro-cesserne omkring det øvrige byggeri. Kom-munerne har derfor en central rolle, når detgælder både bruger- og borgerinddragelse. Iforhold til byggeriet – både det offentlige ogdet private – udvikler kommunernes rolle sigi stigende grad mod at være målstyrende ogfaciliterende fremfor alene at være en klassiskmyndighedsrolle. Det er kommunerne, derfastsætter de overordnede mål og visioner foret områdes fysiske udvikling og herefter faci-literer realiseringen af visionerne i en dialogmed borgerne og med markedet, dvs. de pri-vate bygherrer og aktører.I dag har ca. hver fjerde kommune formuleretsin egen arkitekturpolitik, og flere er på vej.Omkring halvdelen af Danmarks befolkningbor i en kommune, der bruger en arkitektur-politik aktivt i udvikling af kommunen, menmange flere borgere kunne have glæde af, atarkitekturpolitik og kommunal planlægningblev mere integreret.Regeringen har som mål, at endnu flere kom-muner motiveres til at tænke arkitekturpoliti-ske temaer ind i deres udvikling. Det kan skesom en kvalificering af den fysiske planlæg-ning og f.eks. ved at udarbejde en samlet lokalarkitekturpolitik, der sætter arkitektonisk oglandskabsarkitektonisk retning på kommu-nens aktivitet som bygherre og planlægger.Arkitekturpolitik i tilknytning tilkommuneplanlægningEn kommunal arkitekturpolitik kan have for-skellige udformninger og arbejde med arkitek-

turens forskellige skalaer. Den behøver ikkenødvendigvis at kaldes en arkitekturpolitik,men kan f.eks. have form af en vejledning elleren handlingsplan for kvalitet i by og landskab.Bygningsarkitekturens skala og skalaen i denfysiske planlægning kan være forskellig frakommune til kommune. Den enkelte bygningkan forsvinde i omgivelserne eller markeresig i forhold til omgivelserne, men den kanikke frigøre sig fra byen eller landskabet, somudgør den kontekst, bygningen indgår i. Detsamme gør sig gældende den anden vej: Byenog landskabet er som arkitektur intet udenbyggeklodserne i form af bygninger, byrum,gader, veje, landskabselementer m.m.Det afgørende er, at en kommune ved på for-hånd at formulere sine målsætninger og visio-ner for arkitekturen i lokalområdet kan skabeet nyt og brugbart værktøj i udviklingen afkommunens fysiske omgivelser, der samtidigkan være et vigtigt redskab i dialogen medborgere, udviklere og bygherrer. Også i for-hold til turismestrategier og markedsføring afkommunen kan en arkitekturpolitik være etvigtigt værktøj.En lokal arkitekturpolitik kan integreres ikommuneplanlægningen, f.eks. gennem dekommende kommuneplanstrategier, der næ-ste gang skal offentliggøres inden udgangen af2015. Derved kan der gennem planlovens reg-ler om offentlighed og debat sikres en høj gradaf offentlighed og borgerinvolvering i proces-sen. Ved at have en debat og politisk procesom den lokale arkitektur, før der udmøntersig konkrete projekter, får man debatten til atdreje sig om mål og indhold fremfor om kon-krete projekters fremtoning. I tilgift sker deren forventningsafstemning med såvel borgeresom erhvervsliv i forhold til, hvad man ønskerat fremme i den kommende kommuneplan.

<<Gennem anvendelse afforskellige platforme kanman styrke borgernesinvolvering i kommunensudvikling. I udviklingen afFredericia C, hvor derbl.a. blev indrettet enmidlertidig grøn urbanoase ved havnen, harFredericia Kommune ogRealdania By udvikleten dialogplatform, hvorborgerne kan kommen-tere på projektet.Foto: FredericiaC

K O M M U N E R O G B O R G E R D E LTA G E L S E

I 2012 vedtog Aarhus Byråd enarkitekturpolitik efter en grundigborgerinddragelsesproces, hvorkommunes borgere, byggerietsparter og erhvervslivet i Aarhusblev inviteret til at deltage i enrække forskellige arrangementer.Foto: Aarhus Kommune

Byg det op – borgerne i byudviklingenvar en landsdækkende konkurrence og ettv-program med fokus på midlertidig brugaf byens rum til at skabe nye fællesskaber,mødesteder og pladser. Her et projekt iden lille by Fjelstervang, der har fået et −måske verdens første – udeforsamlingshus.Byg det op er udviklet i samarbejde mellemDR og Dansk Arkitektur Center i partner-skab med Realdania, Lokale og Anlægsfond-en og Statens Kunstfonds Arkitekturud-valg. Tegnet af Spektrum Arkitekter.Foto: Spektrum Arkitekter

A R K I T E K T U R O G D E M O K R AT I

Kommunale udfordringer – urbanisering, socialubalance og fraflytning af landområderArkitekturpolitik i kommunerne kan væremed til at håndtere en række af de fysiske for-andringer, som sker i landet, og som blandtandet indebærer, at væksten koncentrerer sig ide største byer, mens mange andre byer og lo-kalområder oplever afmatning. I de større byerkan der være problemer med social ubalance

og ghettoisering. Her kan god arkitektur, hvorf.eks. boliger og byrum understøtter fællesska-ber og byliv, være med til at vende udviklin-gen. Samtidig er mindre byer, landdistrikter oglandsbyer under pres på grund af en generelaffolkningstendens. Den negative befolknings-tilvækst, svag erhvervsudvikling, en nedslidtbygningsmasse og tomme og funktionstømtebygninger er eksempler på de kommunale ud-fordringer, som landdistrikterne oplever.

K O M M U N E R O G B O R G E R D E LTA G E L S E

Som en del af udstillingen Urban Play i KøgeSøndre Havn er der skabt kunstværker til forskel-lige steder i området, der understreger havnensstemning. Området skal i løbet af de næste årtiergennemgå en omfattende byomdannelse. Denkæmpemæssige gynge, skabt af Raumlabor, erlavet af gammelt bolværkstræ fra havnen.Foto: Martin Håkan/CoverGanda.dk

Det er derfor afgørende, at boligmassen i land-områderne fremstår attraktiv, og at der sættesind over for tomme, forfaldne boliger, der re-ducerer landdistrikternes herlighedsværdi.Der skal være mulighed for et mere fleksibeltbosætningsvalg, så kommunerne kan tilbydeborgerne at anvende en helårsbolig som fri-tidsbolig. Fleksboligordningen har givet kom-munerne et nyt redskab i forhold til bosæt-ningspolitikken i deres landdistriktsområder.I områder med landskabsmæssige eller kultur-historiske kvaliteter omdannes helårsboligertil ferie- eller fritidsboliger, men steder udensådanne oplagte kvaliteter oplever ikke umid-delbar interesse fra udefrakommende.I områder præget af fraflytning findes ofte enrimelig intakt bygningsarv i forhold til områ-der, hvor byudvikling har medført store æn-dringer. Selvom bygningerne i fraflytnings-områder kan være forfaldne, vil de ofte kunnerepræsentere et udviklingspotentiale, hvis derer opmærksomhed på de bevaringsværdierog kulturhistoriske kvaliteter, som findes. Enkommunal arkitekturpolitik kan med fordelmedtage og adressere sådanne problemer. Detgælder både i områder, der skal byfornyes ogomdannes, og i områder, der er under pres pågrund af affolkning.En tydelig og velbevaret kulturarv bidrager tilat skabe identitet for mennesker og øger for-ståelsen for, hvordan vores byer og omgivelserhar udviklet sig. Analyser af befolkningensholdning til kulturarven viser, at netop kul-turarvsværdierne i form af fredede og beva-ringsværdige bygninger, bymiljøer og andrebevaringsværdige helheder er med til at gøreet område mere attraktivt og tiltrækkende.Borgerinvolvering og demokrati tidligti processenKommune- og lokalplanlægning sætter ram-merne for en lovfæstet borgerinvolvering ilokalområdernes fysiske udvikling. Denne ad-gang til indflydelse har ikke altid lige stor suc-ces, men kan styrkes f.eks. ved at få flere borge-re, aktører og interessenter på banen så tidligtsom muligt. Tendensen går fra inddragelse tilinvolvering, således at relevant viden fra bor-gerne og aktørerne om f.eks. historie, kultur,bygningsarv og fællesskaber bringes i spil i entidlig fase af planprocessen. Samtidig bør bor-gerinddragelse især handle om, hvilken effektman vil opnå med projekterne, fremfor at fo-kusere på konkret udformning.

A R K I T E K T U R O G D E M O K R AT I

I dag ligger borgerinddragelsen oftest som en6-8-ugers høringsfase i forlængelse af et plan-forslag. Det betyder, at offentligheden i langtde fleste tilfælde først inviteres til at give in-put, når et konkret projekt foreligger. Dermedkommer offentligheden først ind i løsnings-fasen, fremfor i den vigtige indledende fase,hvor opgaven stilles, og hvor borgernes inputofte er mest frugtbart for arkitekterne. Når løs-ningen først er tegnet, bliver tilbagemeldingenofte reduceret til et for eller imod fremfor atvære det konstruktive input til den kreativeproces, som en tidlig inddragelse kan give. Derer derfor brug for at udvikle på metoderne tilborgerdialog og inspirere til en tidligere ogmere effektfuld udnyttelse af borgernes input.Et væsentligt omdrejningspunkt i områdefor-nyelsen under byfornyelsesloven er inddragel-sen af borgerne og de øvrige parter, der berøresaf beslutningen. Det er kommunalbestyrelsensansvar at etablere et forpligtende samarbejdeefter en model, som passer for området ogdets aktører. Med borgernes deltagelse sikres,at projektets indhold målrettes de lokale øn-sker og behov. Samtidig bidrager inddragelsentil, at der oparbejdes et fælles ejerskab til pro-jektet. Er borgerne med til at fastlægge ram-merne for udvikling af lokalområdet, er derstor sandsynlighed for, at de passer bedre påområdet.Kulturinstitutionernes bidragDe lokale kulturinstitutioner er vigtige brik-ker i den lokale byudvikling. Gennem en stra-tegisk tilgang i kommunerne til de kulturelleaktiviteter kan kultur- og fritidslivet bidragetil den øvrige byudvikling. Arkitektur og kul-turliv kan sammen bidrage til at skabe dyna-mik og styrke identiteten, oplevelsesværdienog livskvaliteten i et lokalområde. De lokalekulturinstitutioner kan desuden motiveres tilat spille en rolle i den lokale arkitekturdebatog f.eks. påtage sig et ansvar for de lokale bor-gerinddragelsesprocesser og ved at skabe akti-viteter og events, der styrker lokalområdernesidentitet og tiltrækning. Andre kulturinstituti-oner kan deltage i byudviklingen som møde-sted og facilitator i offentlighedsfasen.De statsanerkendte kulturhistoriske museerkan med deres faglige viden bistå kommuner-ne, når den kommunale planlægning involve-rer kulturhistoriske bevaringsværdier og kul-turmiljøer. Et attraktivt kulturmiljø kan væreet væsentligt konkurrenceparameter for en

by eller et område og for et landdistrikt elleret fraflytningsområde, og det kan bidrage tilat fastholde borgere. Derfor har det formellesamspil mellem kommuner og de kulturhi-storiske museer flere steder udviklet sig et tætsamarbejde mellem museum og kommune,så de kulturhistoriske interesser indarbejdesmeget tidligt i planlægningen og som sådankan udgøre et reelt udviklingspotentiale for depågældende kommuner. I nogle kommuner erder eksempler på, at det lokale museum ogsåbidrager til at engagere borgerne tidligt i plan-fasen.

K O M M U N E R O G B O R G E R D E LTA G E L S E

Realdania og Kulturstyrelsen stårbag projektet Modelprogramfor folkebiblioteker, der sætterfokus på udvikling af bibliotek-ernes fysiske rum. Programmetgiver bl.a. inspiration til, hvordaneksisterende bibliotekersindretning kan optimeres. Her eteksempel på en nyindretning afbiblioteket i Hjørring designet afRosan Bosch og Rune Fjord.Foto: Laura Stamer

Kommunal arkitekturpolitik kan haveforskellige udformninger. Ring-købing-Skjern Kommune har udgivetet katalog, Sommerhuse på Klitten.Inspiration til bevaring og forbedring.Kataloget fortæller om landskabetpå Holmsland Klit og giver forståelsefor kvaliteten og sammenhængenmellem bygninger og landskab.Foto: Vibeke Rønnow

A R K I T E K T U R O G D E M O K R AT I

Aktive byrum – fornyelse, bevægelse og kunst idet offentlige rumLevende byrum med et aktivt byliv er blevetvigtige for byerne, når det handler om at til-trække borgere, handlende og turister. Et godtog aktivt byliv betaler sig og kan bl.a. måles påhuspriserne i et område. Borgernes oplevelseaf en attraktiv by er blandt andet knyttet til etvelfungerende detailhandelsliv og inspireren-de byrum, der appellerer til social aktiviteteller til bevægelse og skaber kvalitet i hverda-gen for byens borgere. Kommunerne opleverderfor i stigende grad, at borgerne har ønskerog krav til kvaliteten af deres lokalområde.Arkitekturen kan spille en vigtig rolle i byud-viklingen, når borgere, arkitekter og kunstneresammen klarlægger behov, og når borgernedeltager i udvikling af byrummet eller lokal-området. Staten kan blandt andet gennemstøtte til områdefornyelse, som led i offent-ligt støttet byfornyelse samt gennem StatensKunstfonds rådgivning og støtte til kunst i detoffentlige rum – og Lokale- og Anlægsfondeni forhold til leg og bevægelse – understøttekommunernes arbejde med at sikre kvaliteteni de offentlige rum.

OmrådefornyelseFornyelsen af gader, pladser og parker er etvæsentligt element i den offentligt støttede by-fornyelse i form af områdefornyelse. Det godebyliv er ikke bare livet i og omkring boligen,men i høj grad også livet ude i byen, på gaderog pladser. Indretningen af byrum har typisksom mål at gøre et byområde smukkere, at ska-be sammenhæng i mere eller mindre usam-menhængende bymiljøer og at skabe rumfor byliv, socialt liv og forskellige former forudendørs aktiviteter. Nye byrum er en kraftigmotor i forandringsprocesser – både når nyebydele skal etableres, og når der skal fornys iden eksisterende by. Der indrettes hvert år etstørre antal nye byrum i stort set alle typer ogstørrelser af byer og byområder. Hvor byrumtidligere var forbeholdt de tætte centrale by-områder og det mere kommercielle bymiljø, erbyrum nu et langt bredere tilbud i bybilledet –i landsbyen, i brokvarteret, i den nye bydel vedvandet, i det almene boligområde og i mangeandre bydele.

Vejle Kommune hari de sidste mange årprioriteret at indrettenye byrum i bykernenfor at skabe byliv ogfastholde detailhandleni et attraktivt centrum.Her er det Nørretorvaf LandskabsarkitektLandskap Design v. ArneSælen og Teknik & Miljø.Foto: Teknik & Miljø VejleKommune

K O M M U N E R O G B O R G E R D E LTA G E L S E

I N I T I AT I V E RArkitekturkommuner - synliggørelseog vidensdeling af arkitekturpolitik ikommunerneKulturministeriets rådgivende funktionover for landets kommuner udvidestil også at omhandle arbejdet medarkitekturpolitik. Rådgivningen viltage udgangspunkt i de værktøjer, derallerede er udformet, og give godeeksempler på (arkitektur)politikkerog værktøjer, der har virket – ogsamtidig synliggøre, at metoder ogprocesser kan være meget forskelligei de enkelte kommuner. Målet medindsatsen vil være at inspirere ogsynliggøre værdien af at have en lokalarkitekturpolitik, gerne integreret ikommuneplanen, samt sikre viden påtværs af kommunerne om, hvordanen kommunal arkitekturpolitik kanudformes, og hvordan den blivervirksom. Et koncept for rådgivningudarbejdes, så den så vidt muligtkan anvendes allerede i forbindelsemed kommunernes arbejdemed at formulere deres næstekommuneplanstrategi, der skal afsluttessenest i 2015. Arbejdet forankres iKulturministeriet i samarbejde medAkademisk Arkitektforening, DanskByplanlaboratorium, Dansk ArkitekturCenter, Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter og Miljøministeriet.Nye koncepter for borgerinvolveringMiljøministeriet vil i samarbejdemed Kulturministeriet og DanskArkitektur Center udarbejde todelprojekter. Projekterne omfatterudviklingen af innovative koncepterog metoder for borgerinvolveringmed deltagelse af relevante aktører,dels gennem tre workshops, delsgennem et projekt om borgeraktiveringog borgerinitierede aktiviteterudviklet i dialog med tre udvalgtekommuner. Projektet afsluttes med enkonference og en publikation. Initiativetforankres i Dansk Arkitektur Centeri samarbejde med Miljøministeriet ogKulturministeriet.Arkitekturpolitik som del af CulturalPlanningI dialog med kommunerne skal derarbejdes for, at arkitekturpolitiskemålsætninger tænkes ind ikommunernes udviklingsplaner.Gennem en strategisk tilgang tilde kulturelle aktiviteter (culturalplanning) kan kultur- og fritidslivbidrage til den øvrige byudvikling,så arkitektur og kulturliv sammenkan bidrage til at skabe dynamik ogstyrke identiteten, oplevelsesværdienog livskvaliteten i et lokalområde.De lokale kulturinstitutioner kanherigennem motiveres til at spille enrolle i den lokale arkitekturdebat ogf.eks. påtage sig et ansvar for de lokaleborgerinddragelsesprocesser. Initiativetforankres i Kulturministeriet.Kommunal arkitekturpolitik og grønomstilling – et demonstrationskatalogDemonstrationskataloget skalvise, hvordan de kommunalearkitekturpolitikker kan være medtil at forme morgendagens samfund,hvor der bl.a. bliver stillet krav til grønomstilling. Projektet vil desuden sættefokus på, hvordan de kommunalearkitekturpolitikker kan understøttelangsigtede løsninger i kommunen.Derudover gennemføres borgerdage iudvalgte kommuner for herigennem atskabe bred samfundsmæssig involveringi udviklingen af visioner, midler og målfor Danmarks langsigtede udvikling oggrønne omstilling. Der gennemføres etGeneration 2050-projekt, der involvererden kommende generation af danskere,i form af de 15-18-årige borgere, iudviklingen af Danmarks fremtidigegrønne bysamfund. Involveringen vilske med baggrund i kommunernesog eksperters rammesætning ogsøges gennemført i landsdækkendeworkshopform i samarbejde meduddannelsesinstitutioner og DR.Projektet bygger videre på initiativetDanmark 2050. Projektet er forankret iDansk Arkitektur Center.Læringsforløb om arkitekturpolitikArkitektskolen Aarhus arbejdersammen med Fåborg-MidtfynKommune om at udvikle etlæringsforløb om arkitekturpolitik forpolitikere, embedsværk og udvalgteeksterne interessenter. Processensdeltagere opbygger gennem forløbetviden om arkitekturens værdi ogarkitekturpolitikkens emner. Hermedopnås en fælles stillingtagen, som manfremadrettet kan læne sig op af nårarkitekturpolitikken aktivt bruges tilbeslutninger i dagligdagen i kommunen.Strategien ”Engaging through Architecture””Engaging through Architecture” eren strategi på Arkitektskolen Aarhus,som lægger vægt på, at de studerendegennem deres studieprojekter skalarbejde med at gøre en reel forskelfor mennesker. Institutionen vil medstrategien arbejde for, at de kandidater,den uddanner, gennem eksperimentog kunstnerisk praksis gentænkerarkitektur- og designfeltet til gavn forsamfundet og menneskers hverdagsliv– nationalt og internationalt.

I forbindelse med projektet VoresKunst, et samarbejde mellem StatensKunstfond, Statens Kunstråd og DR,har Thilo Frank skabt kunstværketEKKO til Hjallerup by. Kunstværketitalesætter det engagement og dendeltagelse, der driver den lille by.Foto: Studio Thilo Frank

LAND OG BYFORANDRER SIG

Når flere og flere danskere vælger at boi storbyerne eller deres forstæder, fårdet betydning for den fysiske udviklingbåde i byerne og på landet. Byer, derudvikler sig, vil få tætte, funktionsblandedebyområder, der skaber rum for bådebolig, arbejds- og byliv. I de affolkedeområder vil der være behov forlandskabelige bearbejdninger efternedrivninger, men i høj grad også etarkitektonisk greb for de udtyndede byerog landsbyer. De skal transformeres, såde fortsat kan danne attraktive rammerfor fællesskabet, foreningslivet og deindividuelle udfoldelsesmuligheder. Herhar arkitekturen en vigtig rolle at spille.Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgudskrev i 2013 den åbne konkurrence’Kan vi tegne et nyt land’, der inviterededeltagerne til at byde ind medarkitektoniske svar på problemstillingen.I første fase deltog 76 teams, derafleverede hver deres bud som ensynopsis til en kort film. 5 vinderforslagblev valgt ud til realisering i en andenfase, hvori filmene blev produceret.Filmene blev offentliggjort i december2013 og kan ses på www.kunst.dk.

A R K I T E K T U R O G B Æ R E DY G T I G H E D

ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHEDMILJØMÆSSIGT, SOCIAL OG KULTURELT

Fremtidens arkitektur skal forholde sig til bæ-redygtighed i såvel miljømæssig som socialog kulturel forstand. Derfor skal arkitekturenudformes, så den inviterer til en mere ressour-cebevidst adfærd, og den skal være med til atskabe bygninger og byrum, hvor der er pladstil, at mennesker kan leve, plads til byliv, fæl-les mødesteder, oplevelser og æstetik – og tilklimaberedskab mod ekstreme vejrforhold.Samtidig er der behov for at få gang i vækstenog øge beskæftigelsen, uden at det går ud overmiljøet. Det stiller store krav til, hvordan viindretter landet og vores byer, lige fra de min-dre bysamfund, som oplever fraflytning, til destørre byer, hvor der er tilflytning og byvækst.Arkitekturen har også betydning for den so-ciale bæredygtighed, fordi god arkitektur, hvorbåde boliger og byrum understøtter fælles-skaber og byliv, kan være med til at sikre nyebyområder mod ghettoisering og social uba-lance og samtidig understøtte udviklingen afmangfoldige og rummelige byområder somer tilgængelige for alle – også mennesker medhandicap.For mange byer og landområder har det storværdi at sætte kulturarven på dagsordenen ideres fysiske udvikling. Kulturarven repræ-senterer et udviklingspotentiale, og gennemkulturarven kan der skabes engagement ogejerskab blandt borgerne. Det gælder ikkemindst for mange af de områder, som står overfor at skulle omdannes eller byfornyes. Med af-sæt i kulturarven kan der ofte være chance forat udvikle nye kvaliteter, herunder også sikrebæredygtige løsninger.Regeringen har som mål, at dansk arkitekturunderstøtter ressourcebevidst adfærd og stårfor et helhedsorienteret perspektiv, hvor kva-litet for brugerne indgår som et parameter ibæredygtig arkitektur.

Kulturarven som et afsæt for nye kvaliteter ogbæredygtige løsningerDe historier, der ligger indlejret i byer og land-skaber, er vigtige fortællinger at få med i denfremtidige udvikling, hvor mange områder vilvære under forvandling de næste år. I dennetransformation er kulturarven en værdifuldressource, fordi flertallet af danskerne ser denfaste kulturarv som noget, de sætter pris på.Regeringen har derfor fokus på at rådgive oginspirere kommunerne i deres arbejde med atsikre eksisterende bevaringsværdier og brugekulturarven fremadrettet som et udviklings-potentiale. Et arbejde, der kan kvalificeres vedtæt samarbejde med det lokale kulturhistori-ske museum.Renovering og transformationDer vil i stigende grad blive renoveret ogændret på eksisterende bygninger i de kom-mende år. Den eksisterende bygningsmassevil skulle opdateres både på det funktionelleplan og på det energimæssige, og mere endhalvdelen af alle byggeopgaver består i dag afrenoverings- og ombygningsopgaver. F.eks.forventes transformationer af gamle industri-anlæg at ville udgøre en stor del af fremtidensarkitektopgaver. Det er vigtigt, at renoveringersker med øje for brugerbehov, herunder behovfor tilgængelighed, kulturhistoriske bevarings-værdier, potentialer for arkitektoniske løft ogenergiforbedringer, og derfor vil regeringenudvikle metoder og eksempler på, hvordandette bedst sker i praksis.

<<Rabalderparken i Roskilde erpå én gang et teknisk regn-vandsbassin og en skateparkmed et tilhørende rekreativtanlæg. Når der ikke er vand ibassinet, er der plads til fri legfor skateboardere og andre,som har lyst til at boltre sig.Rabalderparken er tegnet afNordarch og GHB Landsk-absarkitekter og støttet afLokale- og Anlægsfonden.Foto: Roskilde Kommune

M I L J Ø M Æ S S I G T, S O C I A L O G K U L T U R E L T

Realdania Byg har udviklet ogopført seks nye enfamiliehuse,MiniCO2 husene. De har tilfælles, at de forsøger at reducerebyggeriets CO2-aftryk, menpå hver sin måde. I UpcycleHouse har Lendager Arkitekterundersøgt, hvor meget man kanreducere CO2-aftrykket ved atbruge upcyclede, altså forædlede,genbrugsmaterialer.Foto: Jesper Ray/Realdania Byg

Aalborg Kommune har skabt en stærkidentitet for Aalborg ved at satsepå transformation af byens gamleindustrianlæg, der er gentænkt somikoner for byen og indrettet til nyeformål. Det gælder f.eks. Nordkraft,det tidligere elkraftværk, der nu er etcenter for kultur og fritid. Projektet ertegnet af Cubo Arkitekter.Foto: Helene Høyer Mikkelsen37

A R K I T E K T U R O G B Æ R E DY G T I G H E D

Landdistriktsudvikling og byudvikling er to si-der af samme sagForudsætningen for en mere balanceret udvik-ling i land og by er, at landdistriktsudviklingtænkes i forhold til byudvikling – og omvendt.Landdistrikterne indgår som opland til byenog tilsammen udgør de forskellige funktio-nelle områder, der langt hen ad vejen udviklessom helheder. Land og by er komplementære.For regeringen er landdistriktsudvikling ogbyudvikling således i et vist omfang også tosider af samme sag. Begge dele handler om atskabe en sammenhæng for de mennesker ogde funktioner, der findes – på et lokalt planmellem mindre byer og opland, men også på etnationalt plan mellem de forskellige landsdele.Der er behov for at koordinere og sammen-tænke udviklingen i forskellige områder medhenblik på at realisere de samlede og fuldepotentialer og adressere udfordringerne mesteffektivt.

Renovering handler ikke kun omat fastholde historien, men ogsåom at forandre og forbedrebygningerne, så de lever op tilnutidens behov. I 2013 uddelteGI og Realdania RENOVERprisen til rönby.dk og KrydsrumArkitekter for renoveringen afRyesgade 30 i København.Fotograf: Carsten Ingemann38

Bæredygtig byudviklingDen urbanisering, der foregår i Danmark, kanbidrage til et mere bæredygtigt samfund. Atblande de forskellige byfunktioner i det rigti-ge forhold i nærhed til offentlig transport kanvære med til at spare på ressourcer og energi,f.eks. ved at placere boliger, arbejdspladser ogindkøbsmuligheder, så cykel, gang og offentli-ge transportmidler foretrækkes. Der vil bliveinvesteret i kollektiv transport i de kommendeår, ligesom der i de større byer investeres i by-omdannelser. Så hvor byerne tidligere var år-sag til en række miljøproblemer, er de i frem-tiden også en del af løsningen. Arkitekturen erimidlertid afgørende for at få gode bymiljøer,der ikke blot er bæredygtige i miljømæssig for-stand, men også i attraktion.Der er etableret en certificeringsordning forbæredygtigt byggeri. Omdrejningspunktet erDanish Green Building Council DK-GBC,som introducerer den tysk udviklede (mendansk tilpassede) certificeringsordning DGNBi Danmark. Miljøministeriet har f.eks. deltageti udvikling af en ordning for byrum.Livscyklusperspektiv på bygningerArkitekturens miljømæssige fodaftryk inde-holder ressourcebelastningen ved bygninger-nes drift, men i høj grad også ved byggerietog bortskaffelsen. Derfor er det vigtigt at sepå hele byggeriets levetid, når man f.eks. skalafgøre, om en bygning skal genanvendes ogenergirenoveres eller rives ned og erstattes aflavenergibyggeri. Ofte vil sådanne beslutnin-ger naturligvis afhænge af, om den givne byg-ning er egnet til den ønskede funktion. Jo merefleksibelt et byggeri, der er tale om, jo større ermulighederne for, at det kan genanvendes. Imodernismens tidsalder var dogmet, at formfulgte funktion. I fremtidens arkitektur vilfleksibilitet være en efterspurgt funktion.Klimatilpasning med arkitektonisk merværdiDer vil i de kommende år skulle investeresmilliarder i anlæg og infrastruktur, der kanbeskytte det danske samfund mod de klima-forandringer, der er på vej. Det er vigtigt, atder i planlægningen af investeringen tænkesi, at klimatilpasning kan have mere end énfunktion. F.eks. kan byens pladser og anlægtjene som forsinkelse af regnvand – eller atregnvandsbassiner kan fungere som en attrak-tiv plads til leg og ophold, når det ikke regner.Med brug af den rette arkitektur kan klimatil-

A R K I T E K T U R O G B Æ R E DY G T I G H E D

CertificeringsordningenDGNB analyserer en bygningud fra tre dimensioner, dertilsammen giver et billedeaf, hvor bæredygtig dener: miljø, økonomi og detsociale. Miljøcenter KMCNordhavn er DGNB-certifi-ceret og et nulenergibyggerimed energitiltag, som bådeomfatter det energimæssige,materialerne og det socialeaspekt. Tegnet af CCOArkitekter.Foto: Adam Mørk

pasningsprojekter også blive rekreative om-råder for lokalområdet. Initiativet Vandplusfra Miljøministeriet, Realdania og Lokale- ogAnlægsfonden har allerede skabt de første ek-sempelprojekter.Social bæredygtighedMed en arkitektur, der understøtter mulighe-der for fællesskaber og byliv, kan man langthen ad vejen forebygge, at nye byområder bli-ver udsat for ghettoisering og social ubalance.Gode boliger og inspirerende og trygge byrumi en menneskelig skala vil kunne tiltrække etbredt udsnit af befolkningen. På samme mådekan kvalificerede indgreb i de fysiske omgivel-

ser forbedre mulighederne for, at eksisterende,udsatte boligområder kommer ind i en positivudvikling. Regeringen vil med byfornyelses-og områdefornyelsesmidler samt ved udvik-ling af eksempelprojekter til udvikling af bl.a.den almene sektor arbejde for, at arkitekturenstyrker fællesskaberne og trygheden og ska-ber mangfoldighed, tilgængelighed og socialbæredygtighed i vores byer og landområder.Blandt andet kan arkitekturen bidrage til, attomme boliger udnyttes mere fleksibelt tilgavn for borgerne. Arkitekturpolitikken skaludvikle og styrke den humanistiske tradition,hvor fokus på fællesskabet og de sociale og de-mokratiske idealer i udviklingen af byer, huseog byrum skaber god arkitektur.

M I L J Ø M Æ S S I G T, S O C I A L O G K U L T U R E L T

Danske Handicaporganisationershus betegnes som verdens mesttilgængelige hus. Huset fremstår som etdemonstrationsprojekt for fremtidigtkontorbyggeri og viser, hvordan mankan inddrage mennesker med forskel-lige handicap i arbejds- og samfundsliv-et. Huset er tegnet af Cubo Arkitektersamt tegnestuen Force 4.Foto: Martin Schubert

Grønne tage fungerer som en eng ogkan optage 60-80 % af årsnedbøren.De optager, fordamper og forsinkerregnvandet og aflaster derved kloakker ogspildevandsanlæg for store mængder vand,hvilket i sidste ende forhindrer overløb ogvand i gaderne. Her Rigsarkivets grønnetag tegnet af Schønherr A/S.Foto: ABC Luftfoto41

A R K I T E K T U R O G B Æ R E DY G T I G H E D

I N I T I AT I V E RSocial og grøn bæredygtig bypolitikRegeringen sætter fortsat fokuspå en social og grøn bæredygtigbypolitik. Flytningen fra mindre byer oglanddistrikter samt byernes stigendeattraktivitet medfører byer i vækst. Detbetyder et øget behov for at udviklebyer, der er bæredygtige i en økonomisk,social og grøn kontekst.Strategi for bæredygtig byplanlægningMiljøministeren offentliggør i 2014en ny strategi for en bæredygtigbyplanlægning, som skal sætte fokus på,hvordan den fysiske planlægning kanstyrke danske byers muligheder for atmøde de aktuelle udfordringer medklimaforandringer, stigende urbaniseringog ressourcemangel. Strategienskal munde ud i en række konkretesamarbejder og partnerskaber på tværsaf myndigheder, marked, forsknings-og videninstitutioner og civilsamfund,som hver især aftaler at samarbejdeom at løse en konkret udfordring,forankret hos mindst en af parterne.Miljøministeriet er initiativtager tilstrategiarbejdetStrategi for energirenoveringRegeringen vil primo 2014præsentere en samlet strategi forenergirenovering af den eksisterendebygningsmasse. Strategien sigter på,at energianvendelsen i eksisterendebygninger skal effektiviseres somled i opfyldelsen af de overordnedeenergipolitiske mål om omstillingenaf energiforsyningen til vedvarendeenergi. Strategien baseres på en samletanalyse af bygningsmassen med henblikpå at sikre, at strategien målrettes demest omkostningseffektive indsatser,bl.a. under hensyntagen til bevarelsenog udviklingen af de arkitektoniskeværdier i byggeriet. Strategien samlerde initiativer, som regeringen har sat iværk for at fremme energirenoveringenaf bygninger. Strategien indeholderet bredt spektrum af forskelligetiltag, der adresserer udfordringernemed gennemførelsen afenergirenoveringer generelt og i deenkelte bygningssegmenter. Det indgåri strategien, at der udvikles fagligeværktøjer, data og information, derer målrettet de involverede parter,herunder også arkitekter, for at skabebaggrund for, at energirenoveringengennemføres mest hensigtsmæssigtunder hensyn til bl.a. bevarelsen af dearkitektoniske værdier i bygningsmassen.Byggepolitisk strategiRegeringen offentliggør i 2014 enbyggepolitisk strategi, der bl.a. skalfremlægge initiativer til fremme afbæredygtighed i byggeriet. I forbindelsemed den byggepolitiske strategi ses derpå, hvordan der kan opsættes rammer,der fremmer en helhedsorienterettilgang til bæredygtighed i byggeriet.Arbejdet med den byggepolitiskestrategi er forankret i Energistyrelsenunder Klima-, Energi- ogBygningsministeriet.Danmark 2050Projektet ’Danmark 2050’ skal skabeen national platform for dialog om,hvordan Danmark frem mod 2050lever op til regeringens mål om blive friaf fossile brændsler. Der skal udviklesfire scenarier for en grøn omstillingaf Danmark frem mod 2050, som vilblive debatteret og formidlet lokalt,regionalt, nationalt og internationalt.Projektet udvikles og drives af DanskArkitektur Center i et public service-partnerskab mellem den danske stat– ved Kulturministeriet, Miljøministeriet,Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-,Energi- og Bygningsministeriet – samtRealdania og Dansk Arkitektur Center.Med i partnerskabet er også ni udvalgtekommuner, danske virksomheder, dedanske regioner samt GrundejernesInvesteringsfond.Åben arkitektkonkurrence om”Fremtidens bæredygtige almene bolig”Arkitektkonkurrencen ’Fremtidensbæredygtige almene bolig’ vil give etbud på, hvordan almene boliger kantage sig ud i fremtiden, så de opfylderskærpede krav om bæredygtighed.Arkitektkonkurrencen skal understøtteudviklingen af den almene bolig –særligt i henseende til bæredygtighed,idet bæredygtigheds-indekset DGNBindgår i konkurrencens gennemførelse.Konkurrencen skal finde to vinderetil de to udvalgte byggegrunde ihenholdsvis Lisbjerg i Aarhus Kommuneog Seest i Kolding Kommune, hvorboligorganisationerne AL2bolig ogLejerbo vil opføre byggerierne. De toalmene boligbebyggelser skal i standardog udformning leve op til høje kravom funktionalitet og fleksibilitet. Derskal være fokus på optimering ogplanlægning af de fysiske rammer oghvordan rammerne kan medvirke tilat styrke fællesskabet. Samtidig skalde teknologiske muligheder, markedetbyder på, inddrages. Hele byggerietskal kunne opføres inden for deøkonomiske og lovmæssige rammer, derer for alment boligbyggeri. Resultatet afkonkurrencen skal være nytænkende, ogløsningerne skal være generaliserbare,så de kan bruges bredt i denalmene sektor og stilles til rådighedfor offentligheden. Konkurrencengennemføres af Ministeriet for By, Boligog LanddistrikterBygningskultur 2015 – formidling afforskningsprojekter til kommunerUnder initiativet Bygningskultur 2015er der iværksat forskningsinitiativer,som har til formål at skabe nyviden om bevaring, anvendelse ogudvikling af bygningskulturarven.Forskningsindsatsen har fokus påtre overordnede temaer ’Bærendebevarings- og fredningsværdier’,’Genanvendelse og aktivering afbygningskulturen’ og ’Bæredygtighedog bygningskulturarv’. Resultaternefra de i alt 8 forskningsprojektervil blive offentliggjort og formidlet,så resultaterne kan anvendes ikommunerne.Projekterne gennemføres på DetKongelige Danske Kunstakademi forArkitektur, Design og Konservering(KADK) i København, ArkitektskolenAarhus og Københavns Universitet.Afrapportering af forskningsprojekterneog formidling sker i 2015. Realdaniaog Kulturministeriet står bag initiativetBygningskultur 2015.Inspirationskatalog til genanvendelse ogomformning af kulturarv i kommunerneDer udgives et eksempelkatalog til atinspirere kommunerne i deres arbejdemed at genanvende og transformere

M I L J Ø M Æ S S I G T, S O C I A L O G K U L T U R E L T

eksisterende kulturarv. Indsatsenskal sikre vidensdeling og inspirationtil kommunerne i genanvendelseog transformation af byområder, såbevaringsværdier sikres i forbindelsemed byomdannelse i kommunerne.Initiativet starter i 2014. Initiativetvaretages af Kulturministeret isamarbejde med Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter, involveredekommuner, Dansk Byplanlaboratorium,Dansk Arkitektur Center og andre, f.eks.Statens Kunstfond. Kataloget kobles tilKulturstyrelsen eksisterende rådgivningtil kommuner.Strategisk bydesign og identitetsudvikling imindre byer.Der udvikles et inspirationskatalogpå baggrund af et forskningsprojekt.Projektet tager sigte på, hvordanman sikrer identiteten af mindrestationsbyer, når bylandskabet ogfunktioner ændrer sig. Projektet handlerom strategiske udviklingsforløb for tomindre byer (Hurup og Ørbæk) medudvikling af nytænkende designforslagi forhold til bl.a. spredt bylandskab ogafprøvning af nye formidlingsformer.Modellen skal formidles bredt ud tilkommuner. Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter står bag projektet.Tænketank 2025 BYENDen bypolitiske tænketank skalsætte fokus på og skabe debat om,hvordan man bibeholder, udviklerog styrker den danske tradition forfokus på fællesskabet i udviklingenaf byer. Det skal den for at sikre enudvikling, der understøtter fremtidensbypolitiske udfordringer og løsninger– og som sætter byens borgere ogfællesskabet i centrum. Der er 19medlemmer af tænketanken, som vedudgangen af 2013 har afleveret sineresultater til Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter, der har oprettettænketanken.Parcelhuskvarterets fremtidige attraktivitetDer igangsættes tre projekter omfornyelse af parcelhusområdernefra 60’erne og 70’erne. De ældreparcelhusområder er i fare forat fremstå som utidssvarende

bosætningsmuligheder i de mindreattraktive boligområder, både ide mindre byers udkanter og ide større byers forstadsområder.Parcelhusområderne er populære, menkan samtidig udfordres af affolkning ilokalområdet, ændrede behov for ogønsker om fælles attraktive opholds-og mødearealer og ændrede kravtil boliger. De tre projekter skal bl.a.indsamle, afprøve og formidle videnom, hvordan man kan forny, udvikleog fremtidssikre parcelhuse ogparcelhuskvarterer, udarbejde ejer-motiverende værktøjer og konkreteløsningsmodeller, skitser og økonomiskeberegninger til renovering og forbedringaf parcelhuse og parcelhusområdersamt typologisere parcelhusområder ogkortlægge udfordringer og potentialer.Projekterne er forankret hos Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter.Værktøjer til vurdering af bevaringsværdieri eksisterende bygninger eller byområderDer udarbejdes et opdateretvejledningsmateriale til vurdering afkulturhistoriske bevaringsværdier.Formålet er at gøre det nemmerefor kommunerne at vurdere dereskulturhistoriske bevaringsværdier ogadministrere disse i deres planlægningog udvikling. Værktøjerne skal sikre,at mulige bevaringsværdier bliveridentificeret, vurderet og formidlet,så de ikke ødelægges, men kan dannegrundlag for kommende udvikling ogomdannelse. Igangsættes i 2014 afKulturstyrelsen og formidles som en delaf Bygningskultur 2015.Bevaringsværdige byer og bygninger –bevarende lokalplanerEt nyt, samlet vejledningsmateriale tilhåndtering af byens bevaringsværdigebygninger, byrum og strukturerudvikles. Vejledningsindsatsen tagerudgangspunkt i, at de bevaringsværdigebygninger, byrum og bystrukturergennem planloven reguleres ikommune- og lokalplanlægningen.Vejledningsindsatsen rettes derfor førstog fremmest mod kommunerne, menvil også kunne bruges af erhvervsliv,interesseorganisationer, ejere ogandre borgere. Hovedsigtet medvejledningsindsatsen er at identificere

bevaringsværdier og potentialer ibygninger og byer med henblik på delsat sikre bevaringen af disse, dels atbringe dem ind i en ny bygnings- ogbyudviklingsmæssig sammenhæng. Derarbejdes med bygninger og byer, derarbejdes med juraen, der arbejdesmed arkitektoniske og byplanmæssigeværktøjer, og der arbejdes medeksempler. Vejledningsindsatsen vilblive afsluttet med udgivelsen af etsamlet vejledningsmateriale i såveltrykt som elektronisk form samtafholdelse af en konference om emnetfor kommunerne og andre relevantefagfolk i 2014. Initiativet gennemføres afMiljøministeriet.Sommerskole for arkitekter om detalmene boligbyggeris fremtidDer afholdes en sommerskole forarkitekter med fokus på det almeneboligbyggeris fremtid. Formålet medsommerskolen er blandt andet atafdække nye potentialer, fællesskaberog at idéudvikle. Sommerskolenafsluttes med, at deltagerne i grupperudvikler et projekt, der bedømmesden sidste formiddag. Samtidigskal skolen give arkitekterne øgetviden om og forståelse for dealmene boligselskabers rammevilkår,historie og aktuelle udfordringersamt om de grundlæggende reglerfor energirenovering både teknisk,miljømæssigt, arkitektonisk, socialtog økonomisk. Baggrunden forsommerskolen er bl.a., at den almenesektor huser omkring 1 millionmennesker og har tradition for godarkitektur. Afholdes i sommeren 2014af Akademisk Arkitektforening.Efteruddannelsesinitativ - om kvalitetsløfttil bygningskulturens forvaltningDet afdækkes, om der er behovog muligheder for at udvikle enefteruddannelse om bygningskulturensforvaltning til brug for kommunalesagsbehandlere. Initiativet fokuserer påvidensdeling og kompetenceløft indenfor især bygningsanalyse, værdisætningsamt genanvendelse og omformningaf kulturarv i kommunerne. Projektetgennemføres af Det Kongelige DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering (KADK) isamarbejde med en række strategiskesamarbejdspartnere.

A R K I T E K T U R O G B Æ R E DY G T I G H E D

EKSEMPELPROJEKTERFortidens fremtid – kommunersudviklingspotentialeDer udbydes et eller flereeksempelprojekter med kommuner,som ønsker at sikre eksisterendebevaringsværdier og supplere ellertilføre nye værdier i et område irespekt for det eksisterende. Aktuelleproblemstillinger kan være håndteringaf affredede bygninger, bevaringsværdigebymidter og helheder, som skal sikresog samtidig leve op til nutidige krav,sikring af omgivende landsskaber iforhold til kulturmiljøer. Påbegyndesi 2014 og løber i tre år. Udbydes afKulturministeret i samarbejde medeksterne parter.Nytænkning af folkeskolens udearealerDer igangsættes en kampagne, somskal understøtte mere idræt ogbevægelse blandt både skoleeleverog lokalbefolkningen. Kampagnen,som igangsættes i 2014, skalresultere i eksempelprojekter, hvorden lokale folkeskole og densudearealer bliver ombygget, så denlever op til intentionerne i den nyefolkeskolereform og samtidig blivercentrum for idræt og bevægelse ilokalsamfundet. Kampagnen iværksættesaf Lokale og Anlægsfonden, DanmarksIdrætsforbund og Realdania.Klimatilpasning og rekreativt bylivProjektet Vandplus viser fire eksemplerpå, hvordan man kan etablere tekniskeregnvandsanlæg, der samtidig harrekreative funktioner. Nødvendigeklimasikringsinvesteringer bliverdobbeltprogrammeret, så de ud over athåndtere store mængder regnvand ogsåkan fungere som anlæg for bevægelseog leg for naboerne. Initiativet erinspireret af et allerede realiseretprojekt, Rabalderparken i Roskilde. Denye anlæg kommer i Solrød, Viborg ogGladsaxe og på Frederiksberg. Projekteter iværksat af Lokale og Anlægsfonden,Realdania og Naturstyrelsen.Fleksboliger på landetDer igangsættes et projekt, der somoverordnet mål skal medvirke til atgentænke og derved opkvalificereden fraflytningstruede bygningsmassei landdistrikterne. Projektet skal bl.a.afdække, hvilke markedssegmenter,der forventes at have størst interessei at købe eller leje fleksboliger pålandet, det vil sige helårsboliger, derfår godkendt status som fritidsboliger.Projektet skal endvidere udvikle ogskitsere specifikke projektforslag tilnye fleksboliger, der fungerer som trerepræsentative situationer for de nyeflexboliger med forskellig beliggenhed –i landsbyen, langs landevejen og afsidesgemt væk.Sideløbende støttes et udviklings- ogundervisningsforløb om fleksboligenspotentialer for arkitektstuderendepå Det Kongelige DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering (KADK).Undervisningsforløbene udføres fysiskpå Lolland. Projektet gennemførersaf Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Skrumpelev – planlægning forskrumpende landsbyerDer gennemføreres et udviklingsprojektom, hvordan kommuner rent praktiskafvikler en landsby. Projektet skal styrkeerfaringsudveksling og inspirationmellem kommunale embedsmænd,så de får øget bevidsthed om ogfortrolighed med de værktøjer, derbruges når en landsby skal afvikles.Igennem inddragelse af deltagerneserfaringer og eksternt input vilprojektet afdække, hvad der findes afværktøjer og metoder i ’maskinrummet’.I analyserne indgår bl.a. fysiskeanalyser og registrering vedrørendebevaringsværdier, enkeltbygninger, trækog historier samt byens fysiske ogarkitektoniske udvikling. Gennemføresaf Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Erhverv og den funktionsblandede byDer udarbejdes en internationaleksempelsamling med bestpratice-eksempler, med fokuspå den funktionsblandede by ogerhvervsplanlægningen. Projektet liggeri forlængelse af Miljørministerietsprojekt om erhvervsplanlægningen iDanmark. Projektet skal vise og givegode eksempler på, hvordan erhvervkan tænkes sammen med fastholdelseog udvikling af livet i bykernerne. Flerevirksomheder kan placeres i byerne, ogmange virksomheder ønsker en centralplacering i bykernen. Gennemføresaf Miljøministeriet i samarbejdemed Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter og Kulturministeriet.Tomme grunde efter nedrivningDer igangsættes et udviklingsprojekt,der omhandler tomme grunde imindre landsbyer og konsekvenserneheraf for landsbystrukturen samtden strategiske sammenhæng ellerkobling med byudviklingen i øvrigt.Projektet indeholder bl.a. analyserog erfaringsindsamling af et stortantal grunde i mindre byer, som harværet genstand for nedrivning ogefterfølgende er genanvendt ellerpåtænkes genanvendt, og skitseforslagtil og scenarier for genanvendelseaf tomme grunde, som ikke ergennemført. Igangsættes af Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter.Living in Light – omfattendedemonstration af energirenoveringEt demonstrationsprojekt medgennemførelse af omfattendeenergirenovering i KøbenhavnsKommune. Visionen er atdemonstrere, at ældre ejendommekan boligforbedres, så de opfylderalle nutidige krav til boligstandard,komfort og energikrav, samtidig medat bygningernes oprindelige kvaliteterbevares. Konceptet skal udvikles til ensystemleverance og et koncept, derkan tilpasses forskellige bygninger aflignende arkitektur i hele Europa, ogbestår af byggesten, der kan kombinerespå forskellige måder, minimeres ogudbygges i forhold til den enkeltebygning og bygherres krav, ønsker ogøkonomi.Projektet støttes af Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter.Nyt liv i funktionstømte offentligebygningerProjektet undersøger, hvad derkendetegner de gode eksempler påny anvendelse af tomme offentligebygninger. Målet er, at flere tidligere

M I L J Ø M Æ S S I G T, S O C I A L O G K U L T U R E L T

rådhuse, sygehuse og domhuse, der ersvære at sælge, finder ny anvendelseog bidrager til udviklingen i demindre byer. Projektet indeholder bl.a.anbefalinger til kommuner og regioner,hovedkonklusioner og casesamling medgode eksempler på genanvendelse affunktionstømte offentlige bygninger.Projektet gennemføres af Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter.Arkitektkonkurrence ”Bording – fra handeltil handling”Projektet skal vise, hvordan enmindre provinsby (Bording i Ikast-Brande Kommune) kan omstillesfra at være en handelsby til atvære en attraktiv bosætnings- ogfritidsby. Projektet forventes athave stor demonstrationsværdi, daudfordringerne og den nødvendigeomstilling, som Bording står over for,er typisk for mange af landets ca 250stationsbyer. Initiativet indeholder enarkitektkonkurrence, som har fokuspå at løfte og gentænke hovedgaden iBording by samt at skabe forbindelsermellem byens centrum, byensboligområder og aktiviteterne i byensperiferi, Projektet gennemføres 2013-

2014 af Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og Realdania.Model for støtte af forandringsprocesser imindre byer/stationsbyerDer skabes en model for håndtering afden forandringsproces, som er i gang imange mindre stationsbyer, som er vedat udvikle et nyt centrum ved skole,hal, butik etc. Projektet skal kommemed løsninger på, hvordan kommunerkan håndtere disse ændringer, samtidigmed at stationsbyens kvaliteterbevares. Modellen skal formidlesbredt ud til kommuner. Projektetudvikles af Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Analyseprojekt om hovedgaden underforandringHovedgaderne er under pres i landetsmindre byer: Nye erhvervsvilkår, nyehandelsvaner, affolkning og tidens tandgør, at bymidterne og hovedgadernehar svært ved at fastholde derestidligere by- og erhvervskvaliteter. Etanalyseprojekt skal udvikle en rækkeskitseforslag/modeller for omdannelse

af hovedgader med inddragelse afkonkrete forsøg med bygningsfornyelse.Analyseprojektet skal omsættes tilrealistiske byudviklingsmodeller, gernei en områdefornyelse. Projektet skaldesuden udvælge 2-3 kommuner,der ønsker at indgå i et samarbejdeom gennemførelse af de skitseredemodelprojekter. Projektet igangsættesaf Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Forsøg med områdefornyelse iGadehavekvarteret i Høje TåstrupKommuneDer igangsættes et forsøg medområdefornyelse i Gadehavekvartereti Høje Tåstrup Kommune, der bl.a.skal sætte fokus på den socialebæredygtighed i området. Projektet skalsåledes bl.a. skabe bedre sammenhængmellem byområderne samt meretryghed og fællesskab i udviklingen afbyrum. Gadehavekvarteret er præget afsociale problemer og mangel på byrumog mødesteder. Projektet vil have fokuspå bl.a. pejlemærker, planlagte byrumog naturlige mødesteder i det offentligerum. Forsøget igangsættes af Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter.

Langhusene i Hvidovre er en del af Almen Bolig+-boligkonceptet,som KAB har udviklet. Huslejen i bebyggelsen er lavere end itraditionelt alment byggeri, fordi beboerne selv skal klare ren- ogvedligeholdelse. Langhusene er tegnet af ONV Arkitekter.Foto: Scandi Byg

Der foregår i disse år et omfattendebyggeri af nye sygehuse og ombyg-ning af eksisterende faciliteter. I 2011blev Bispebjerg Hospital fredet afKulturstyrelsen, men fredningen harikke sat en stopper for udviklingen afhospitalet, der i de kommende år skalnybygge i alt 94.000 M2for knap 3mia. kr. Bispebjerg Hospital er tegnetaf Martin Nyrop i 1913.Illustration: Claus Peuckert

OFFENTLIGT BYGGERIFORANDRER SIG

Danmark har – som resten af denordiske lande – tradition for atlade arkitekter sætte et stærktpræg på den fysiske udformning afvores velfærdssamfund. Især denfunktionalistiske arkitektur med ethumanistisk afsæt er et særkende forvelfærdsstaten, hvor både de offentligebyggerier og det almene boligbyggeri idag udgør en stor og signifikant del afvores bygningskulturelle arv. Mange afdisse byggerier står nu over for storerenoverings- og ombygningsbehov, ogher er det vigtigt at værne om de mangebygningsmæssige detaljer. Udviklingenaf velfærdssamfundet giver løbendebehov for tilpasning af bygninger og nyeanlægsopgaver, herunder f.eks. udbygningog ombygning af sygehuse, universiteter,skoler, infrastruktur og andre institutioner.Det er vigtigt, at de offentligebygherrer har fokus på at indkøbeeffektive løsninger, der bidrager tilproduktivitet og totaløkonomisk giverden bedste investering af de offentligemidler. Offentlige bygherrer kan gåforrest i at vise, at arkitektur er engod investering, der skaber værdi forpengene. Bygningsstyrelsen har f.eks.brugt arkitekturen meget strategisk isin udvikling af nye forskningsmiljøer,der skal tiltrække de bedste hjerner tiluniversiteterne.

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSEKVALITET, INNOVATION OGINTERNATIONALT POTENTIALE

Arkitektbranchen bidrager til vækst og be-skæftigelse i Danmark. Branchen havde i 2011en omsætning på lidt over 6 mia. kr. og be-skæftiger over 6000 personer. Arkitekturenssamfundsmæssige værdi kan også afspejlesig på en række andre konkrete måder, someksempelvis omfatter højere huspriser for ar-kitekttegnede boliger, stigende værdi af bo-ligmassen i områder, som er tænkt ind i enarkitektonisk helhed, eller tiltag om grønnebæredygtige løsninger. I undervisningsmiljø-er giver god arkitektur bedre læring og meretiltrækkende og inspirerende forskningsmiljø-er. På sygehusene kan arkitektur bidrage til enbedre patientoplevelse, og på offentlige institu-tioner kan arkitektur være en aktiv del af bedreservice til borgerne. Til arkitektonisk kvalitethører også æstetisk kvalitet, bæredygtighed,social integration og tilgængelighed samt flek-sibilitet i byggeriet.Bæredygtig arkitektur af høj kvalitet og medmennesker i centrum er et centralt indsats-område for regeringen, herunder at synliggøredet økonomisk fordelagtige, der kan være i atinvestere i arkitektonisk kvalitet, samt bære-dygtighed i miljømæssig, økonomisk og socialforstand. Indsatsen retter sig mod de offentligebygge- og anlægsopgaver og skal også inspire-re private bygherrer til en lignende praksis.Regeringen har i sin vækstplan for de kreativeerhverv iværksat en række initiativer, der skalbidrage til, at Danmarks potentialer på detkreative erhvervsområde udnyttes til at skabevækst og beskæftigelse. Med arkitekturpolitik-ken ønsker regeringen at skabe bedre betingel-ser for den vækst og værdiskabelse, der ligger iarkitekterhvervet.

Arkitektfaget bidrager med en helhedsoriente-ret rådgivning, der ikke kun er æstetisk. Sam-tidig er der dog en tendens til, at mange arki-tektfirmaer primært fokuserer på forslagsfasenog projekteringen af en byggeopgave. Man hari mindre grad fokus på de tidlige faser, hvorforanalyser, programmering og rammefast-sættelse for en opgave har stor betydning forden endelige løsning. Mange vigtige beslut-ninger lægges fast i de tidlige faser af et pro-jektforløb, så hvis arkitekterne bliver inddragettidligere, kan der være et potentiale for yderli-gere at bidrage til værdikæden.Dansk arkitektur nyder stor anerkendelse in-ternationalt. Danske arkitekter er kendt forenestående internationalt kendte værker oghar stærke kompetencer inden for bæredyg-tighed, energibesparelse, grøn byudviklingog velfærd. Det er områder, hvor der de kom-mende år forventes en øget international ef-terspørgsel fra f.eks. BRIK-landene og andrevækstøkonomier. For at danske virksomhederkan gribe mulighederne i den internationaleefterspørgsel har regeringen i Vækstplan forkreative erhverv ∙ design (Regeringen 2013)iværksat en række initiativer, der bl.a. skal un-derstøtte øget produktivitet og internationa-lisering i arkitektbranchen og andre kreativeerhverv. Med arkitekturpolitikken ønsker re-geringen at motivere flere danske arkitektvirk-somheder til at arbejde internationalt og skabebedre betingelser for den vækst og værdiska-belse, der ligger i arkitekterhvervet.

<<Koncerthuset Harpa i Reykjaviki Island modtog i 2013 en afverdens mest prestigefyldtearkitekturpriser, Mies van derRohe-prisen. Prisen er aldrigtidligere tildelt danske arkitek-ter. Harpa er tegnet af HenningLarsen Arkitekter.Foto: Nic Lehoux

K V A L I T E T, I N N O V AT I O N O G I N T E R N AT I O N A L T P O T E N T I A L E

Arkitekturens samfundsmæssige værdi af-spejler sig på forskellig vis. Bolius, BoligejernesVidencenter A/S, gennemførte i 2013 enundersøgelse, der viste, at udbudsprisen er50 % højere på en arkitekttegnet bolig endpå en gennemsnitsbolig. Her en 50’er-villaombygget til lavenergihus af Mette Nygaard.Foto: Martin Dyrløv

Bolius, Boligejernes VidencenterA/S og Danske Arkitektvirk-somheder har etableret DanskeBoligArkitekter, et website, hvorman kan finde inspiration til bl.a.ombygning af boliger, se anslåedebyggeomkostninger og se,hvilken rådgivning arkitekten harbidraget med. Her et svanemær-ket lavenergihus tegnet afWerner Thomas Mathies.Foto: Adam Mørk

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

Ved Bramming har Pre-ben Skaarup Landskabtegnet en rundkørsel,der er bygget op somringe i vandet. Den præ-cise geometriske formgør anlægget stramtog let overskueligt ogbevirker, at trafikanternekan se, at de kommer tilen rundkørsel.Foto: Philips Lys

Ved anlæg og udformning af motorveje tager Vejdirektora-tet arkitektoniske hensyn på linje med tekniske og funktio-nelle hensyn. Det gælder f.eks. markante visuelle elementersom broer, støjskærme, vejudstyr og beplantning. Her erdet en fauna- og stipassage, tegnet af Bystrup Arkitekter.Foto: Bystrup Arkitekter

K V A L I T E T, I N N O V AT I O N O G I N T E R N AT I O N A L T P O T E N T I A L E

Synliggørelse af arkitekturensværdiskabelseArkitekturens samfundsmæssige betydninger allerede undersøgt både kvalitativt ogkvantitativt ud fra forskellige indfaldsvinkler.Derved har man opnået forskningsmæssigeresultater og metoder, der kan danne udgangs-punkt for yderligere kvalitative og kvantitativeundersøgelser af arkitekturens effekter. Rege-ringen vil derfor igangsætte initiativer, der skalunderstøtte en videreudvikling af de metoderog resultater, som har fokus på hele arkitektu-rens værdiskabelse.Uddannelse og innovationI dansk arkitektur foregår der massiv idéud-vikling, der gøres praksiserfaringer og kunst-nerisk baserede erfaringer, og problemstillin-ger undersøges videnskabeligt. Regeringenønsker, at der sker en øget systematisk op-samling og tilgængeliggørelse af denne videntil fordel for virksomheder, uddannelser ogoffentlige instanser, så dansk arkitektur styrkesgennem et bedre samspil mellem forsknings-baseret viden, kunstneriske kompetencer ogerfaring fra praksis.I INNO+, som er en del af regeringens innova-tionsstrategi, adresseres det danske samfundsstore udfordringer ud fra netop dette per-spektiv: at det er i samspillet mellem videnin-stitutioner, virksomheder og offentlige myn-digheder, at nye ideer og løsninger findes. Iforbindelse med udarbejdelsen af INNO+-ka-taloget er en række samfundsudfordringerblevet identificeret. Udfordringer, der imidler-tid også rummer potentiale for innovation ogvækst. For at realisere disse muligheder skalder indgås partnerskaber mellem erhvervsliv,vidensinstitutioner og offentlige myndigheder.I Aftale om fordeling af forskningsreserven i2014 til tværgående forskningsinitiativer blevfem indsatsområder udvalgt, herunder Inno-vatorium til bygningsrenovering i verdens-klasse. Der vil derfor blive udbudt midler i frikonkurrence til et samfundspartnerskab indenfor dette indsatsområde.Konkret arbejder Det Kongelige DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur, Designog Konservering (KADK), ArkitektskolenAarhus m.fl. sammen med arkitektstandensorganisationer om en afdækning af mulighe-derne for at udvikle en efteruddannelse, derretter sig mod at give deltagerne specialiseretviden om byggeriets praksis.

Offentligt byggeri af høj kvalitetOffentlige bygninger og anlæg har en betydeligindvirkning på omgivelserne. Ofte er de synli-ge og markante byggerier, som borgerne for-holder sig til. Det gælder f.eks. uddannelses-institutioner, sygehuse og kulturinstitutionereller offentlige vejanlæg, broer og jernbaner,som præger landskabet. Det kan også væreandre byggerier, som indgår i borgernes hver-dag og nærmiljø, f.eks. skoler, børnehaver ogplejehjem. Det er derfor vigtigt, at de offent-lige byggerier har høj arkitektonisk kvalitet,samt at der sikres et godt visuelt og funktioneltsamspil med andre bygninger, veje, pladser oglandskaber.Det er vigtigt, at de offentlige bygherrer harfokus på at indkøbe omkostningsbevidste ogeffektive løsninger, der bidrager til produkti-vitet og totaløkonomisk giver den bedste in-vestering af de offentlige midler. Høj kvaliteti det offentlige byggeri kan som oftest betalesig, når man ser på totaløkonomien, hvor an-lægs- og vedligeholdelsesudgifter vurderes un-der ét, herunder bygningens langsigtede mar-kedsværdi. Endvidere kan det være relevant, atman i den sammenhæng vurderer bygningenslangsigtede brugsværdi. Ved at tænke i byg-ningers livscyklus og omkostningerne ved densamlede levetid kan man på langt sigt spareressourcer og opnå det mest effektive resultataf de offentlige byggerier.Blandt andet er arkitektonisk kvalitet vigtig iuddannelsesbyggerier, fordi arkitekturen kanskabe rum for innovation, kreativitet og godtarbejds-, forsknings- og læringsmiljø. Byg-ningsstyrelsen vil derfor bygge videre på arki-tekturpolitikken Kvalitet i dansk forsknings-og uddannelsesbyggeri fra 2010, herunderudvikle værdibeskrivelser for, hvordan byg-ninger arkitektonisk kan indrettes med fokuspå funktionalitet og fleksibilitet og tage højdefor møderne mellem studerende og forskeresåvel som møderne mellem universitetet ogomverdenen.Et andet eksempel på, at arkitektonisk kvalitetog helhedstænkning betaler sig, er opførelse afnybyggeri, hvor der allerede fra start er tagethøjde for den fysiske tilgængelighed. Det vilbåde resultere i mere helstøbte arkitektoniskeløsninger og forebygge, at der opstår behov for’lappeløsninger’, hvis der efterfølgende opståret konkret behov for at sikre tilgængelighedentil byggeriet.

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

Totaløkonomi ved offentlige indkøbDet offentlige køber ind for 290 mia. kr. omåret. De penge vil regeringen gerne bruge, sådet fremmer effektivitet, innovation og kvali-tetsudvikling samt bæredygtighed. Regerin-gens Strategi for intelligent offentligt indkøbfra 2013 indeholder bl.a. et princip om, at of-fentlige indkøbere altid skal overveje at stillefunktionskrav til opgavens løsning. Det giverstørre metodefrihed til tilbudsgiveren at skulleforholde sig til funktionskrav fremfor aktivi-tetskrav, der nøje fastlægger, hvordan en givenopgave skal løses. Strategien indebærer også,at det offentlige skal overveje at inddrage to-talomkostninger ved indkøb for at sikre lavetotaløkonomiske omkostninger i brugsperi-oden. Dette har blandt andet betydning forinvesteringer i byggeri, infrastruktur og land-skab, hvor ikke blot anlægsprisen, men også delangsigtede udgifter til drift og vedligeholdelseskal tages i betragtning.

SygehusbyggerierDer foregår i disse år et omfattende byggeri afnye sygehuse og ombygning af eksisterendefaciliteter, hvor der bl.a. gennemføres 16 syge-husprojekter med støtte fra den statslige kvali-tetsfond. Byggeriernes omfang og samtidighedindebærer, at mange rådgivnings- og arkitekt-firmaer bliver involveret og dermed får videnom og kompetencer i forhold til nyt sygehus-byggeri, og om der kan være basis for at styrkeog koordinere den erfaringsopsamling om sy-gehusbyggerierne, som finder sted i branchen.Klarere udbudsreglerI forhold til udbud af offentlige opgaver, her-under på byggeområdet, er det blandt andetregeringens målsætning at indføre regelfor-enklinger for udbud og tilbudsgivning, derkan gøre det lettere for både bygherrer ogrådgivere m.fl. at henholdsvis udbyde og give

Hvert andet år afholdes den internationale arkitekturbiennale i Venedig. I Arsenale vises hovedudstillingen, der harskiftende internationale kuratorer. I de nationale pavilloner viser landene deres bud på en udstilling, der relaterer sig tilbiennalens overordnede tema. Her fra den danske pavillon i 2012, hvor udstillingen ”Possible Greenland” blev vist.Foto: Camera Photo Venezia

K V A L I T E T, I N N O V AT I O N O G I N T E R N AT I O N A L T P O T E N T I A L E

I 1951 fik den danske arkitektFinn Juhl til opgave at indretteen mødesal i FN-bygningen iNew York. 62 år senere blevden nyrestaurerede Formyn-derskabsrådssal genindviet mednye, dansk designede møbler afdesignerne Salto & Sigsgaard.Foto: Hans Ole Madsen

Bygningsstyrelsen arbejder på at udviklemodeller for, hvordan universiteternesarkitektoniske udtryk kan fremme forsk-ningsmiljøer, der har fokus på tværfaglighed.Udviklingen af campusområdet på Syd-dansk Universitet har fleksibilitet og mødetmellem studerende, forskere og universi-teternes omverden som omdrejningspunkt.Foto: Bygningsstyrelsen

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

tilbud på byggeprojekter samt at forstærke vej-ledningsindsatsen på udbudsområdet, hvilketblandt andet vil have betydning i forhold tilarkitektbranchen.Branchen har også selv fokus på at styrke vej-ledningen om udbud. F.eks. har byggerietsparter inden for rammerne af Værdiskabendebyggeproces (værdibyg.dk) udarbejdet vejled-ninger om bl.a. kvalitet som tildelingskriteri-um og effektiv prækvalifikation, med henblikpå at skabe større klarhed om prækvalifika-tioner. Hermed sættes fokus på, at det ikkeautomatisk er det billigste projekt, der vinder,når bygherrerne gennemfører udbud og kon-kurrencer, hvor der er tilkendegivet ønske omgod kvalitet.Arkitektur som innovativt væksterhverv medfokus på nye virksomhederInnovation i arkitektbranchen kan dels kommefra de allerede eksisterende arkitektvirksom-heder, dels fra vækstlaget af nye arkitektvirk-somheder, der udkrystalliserer fra den dansketalentmasse. De etablerede virksomheder fo-kuserer oftest på de faser af et projektforløb,hvor der udarbejdes forslag og projekteres, ogfravælger de tidligere faser og de øvrige ydelsersåsom foranalyser, programmering og bygher-rerådgivning. Dette marked er i stort omfangblevet dækket af andre rådgivervirksomheder,f.eks. ingeniørfirmaer. Der er et behov for entættere integration mellem byggeriets forskel-lige faser, og derfor ønsker regeringen at se påhele værdikæden inden for arkitekturen ogskabe større synlighed omkring værditilvæk-sten i de enkelte processer i bygge-, anlægs-,og planlægningsprojekter.Det er samtidigt væsentligt, at der fortsat ud-vikles talenter inden for arkitektbranchen, ogat talenterne får mulighed for at komme tilorde og prøve kræfter med opgaver og pro-jekter. Derfor har regeringen i arkitekturpoli-tikken fokus på den fortsatte talentudviklinginden for arkitekturen og igangsætter initiati-ver, der letter adgangen til markedet for mereuprøvede tegnestuer.

Offentligt byggeri har en betydelig indvirkning på om-givelserne, og det er vigtigt, at det har en høj kvalitet.Center for Kræft & Sundhed København er et gratistilbud til alle personer, som er berørt af kræft. NordArchitects har designet bygningen.Foto: Adam Mørk56

K V A L I T E T, I N N O V AT I O N O G I N T E R N AT I O N A L T P O T E N T I A L E

Danske arkitekter eksporterer bl.a. til Norge. Inspiria ScienceCenter i Norge er et populærvidenskabeligt oplevelses- og lærings-center, hvor besøgende kan lege sig til viden om sundhed, energiog miljø via bl.a. interaktive udstillinger og publikumsværksteder.Bygningen blev præmieret med The Iconic Awards i 2013 og ertegnet af den danske arkitektvirksomhed AART.Foto: Adam Mørk

Oasen Livsrum er et projekt til et behandlingscenter for kræftpa-tienter tegnet af We Architecture. Tegnestuen indgår på Wildcard-listen, som skaber fokus på unge talentfulde arkitektvirksomhederog gør det lettere at invitere nyetablerede virksomheder med tilmindre opgaver og indbudte arkitektkonkurrencer. Wildcardlistenkan ses på Akademisk Arkitektforenings hjemmeside.Foto: WE Architecture

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

Eksport og international markedsføringEn oplagt vej for vækst i arkitektbranchen ereksport. Dansk arkitektureksport er i vækst,men med en eksportandel på 600 mio. kr.,svarer det til under 1 procent af den samledeeksport inden for de kreative industrier. Deter samtidigt de 10-12 største danske arkitekt-firmaer, der konkurrerer på den globale scene,og som primært trækker eksportvæksten i dag.En af udfordringerne for danske arkitektvirk-somheder i at realisere det internationale po-tentiale er, at danske arkitektvirksomhedergenerelt er ret små og derfor kan have sværtved kontinuerligt at være til stede internatio-nalt. Kompetencer inden for bæredygtighed,energibesparelse, grøn byudvikling og velfærder imidlertid stærke kort på hånden for danskearkitektvirksomheder. Den stigende globaleklima- og energiudfordring giver dermed sto-

re internationale muligheder for danske arki-tekter i de kommende år.Danmark skal fokusere på at øge det interna-tionale kendskab til kvaliteten af dansk arki-tektur, og i den forbindelse er det væsentligt,at der bliver fokuseret på de internationaleaktiviteter, som er sat i gang. Eksporten ergrundlæggende en udfordring, som branchenskal løse på markedsvilkår, men regeringen viligangsætte initiativer, som eksempelvis skaløge kendskabet til og samarbejdet omkringdansk arkitektur samt forbedre mulighedernefor internationalt samarbejde. Blandt andet vilregeringen prioritere dansk deltagelse i Arki-tekturbiennalen i Venedig, ligesom Danmark inordisk regi vil prioritere videreudviklingen afNordic Built-projektet med fokus på bæredyg-tig byudvikling.

I N I T I AT I V E RSynliggørelse af arkitekturensværdiskabelse – kortlægning afværdiskabende arkitekturRegeringen afsætter midler til etsamlet projekt, der skal afdækkeog kortlægge værdiskabelse påtværs af arkitekturpolitikkensberørte territorier. I samarbejdemed Akademisk Arkitektforening,Danske Arkitektvirksomheder,uddannelsesinstitutioner, DanskArkitektur Center m.fl. ønskerregeringen at oprette et antal ph.d.-eller erhvervsph.d.-stillinger, der harsom formål at afsøge værdiskabelse ibyggebranchen fra forskellige ståsteder.Arkitekturpolitik for BygningsstyrelsenBygningsstyrelsen vil udarbejde enny og opdateret arkitekturpolitik,der skal understøtte kvaliteteni det fremtidige nybygnings- ogrenoveringsarbejde af styrelsensbygninger. Arkitekturpolitikken vil tageafsæt i, at økonomisering i byggerietskal implementeres samtidig med,at arkitektonisk kvalitet i byggerietudvikles. Politikken skal medvirketil, at arkitektonisk kvalitet i detoffentlige fysiske miljø fremmes og vilbygge videre på arkitekturpolitikkenKvalitet i dansk forsknings- oguddannelsesbyggeri fra 2010.Bygningsstyrelsens arkitekturpolitik skalfremme udviklingen af modeller for,hvordan det arkitektoniske udtryk kanskabe innovative, kreative og tværfagligemiljøer.Byggepolitisk strategiByggebranchen udgør omkring 5 pct.af den danske samfundsøkonomiog har derfor et stort potentialefor at kunne bidrage til at realisereregeringens mål om at skabe vækst,produktivitet og arbejdspladser iDanmark. Derfor vil regeringen i2014 lancere en byggepolitisk strategi.Strategien skal bidrage til at skabevækst, arbejdspladser og produktiviteti byggeriet. Samtidig skal den bidragetil, at det ikke er unødvendigt dyrt atbygge sunde boliger, kontorejendommemv. af høj kvalitet. Endvidere skalstrategien fremme bæredygtighedi byggeriet. Arbejdet er forankret iEnergistyrelsen under Klima-, Energi- ogBygningsministeriet.Fokus på kvalitet og totaløkonomii offentligt byggeriBygningsstyrelsen har udarbejdet enny bekendtgørelse med tilhørendevejledning om kvalitet, offentlig-privatepartnerskaber (OPP) og totaløkonomii offentligt byggeri, hvor blandt andetden arkitektoniske kvalitet indgår.Bygningsstyrelsen vil i henhold tilbekendtgørelsen formidle erfaringermed OPP samt totaløkonomi, såder sikres en erfaringsopsamling påområdet.Vejledningsindsats om intelligentoffentligt indkøbSom opfølgning på Strategi forintelligent offentligt indkøb iværksættesen øget vejledningsindsats om blandtandet fordelene ved at anvendefunktionskrav og sætte fokus påtotaløkonomi ved offentlige indkøb.Funktionskrav kan indebære, atordregiveren klart formulerer, hvilkeslutresultater man ønsker at opnå,mens det overlades til leverandørenat formulere, hvordan opgaven løses.Funktionskrav giver virksomhederne– herunder arkitektvirksomhederne –plads til at udvikle og tilvejebringe nyeinnovative løsninger og teknologier,ved at virksomhederne selv kantilrettelægge opgaveløsningen.Vejledningsindsatsen iværksættes afErhvervs- og Vækstministeriet

K V A L I T E T, I N N O V AT I O N O G I N T E R N AT I O N A L T P O T E N T I A L E

Ny udbudslov med fokus på mereklare, enkle og fleksible reglerDer er indgået politisk aftale om denye udbudsdirektiver, der forventesformelt vedtaget i starten af 2014.På den baggrund har regeringennedsat et udbudslovsudvalg, somskal komme med forslag til en danskudbudslov, der skal skabe størreklarhed, forenkling og fleksibilitet, ogsom skal bidrage til, at udbud kangennemføres med færrest muligetransaktionsomkostninger hos såvelordregivere som leverandører. Måleter at sætte ’det gode købmandsskab’ icentrum, når det offentlige køber ind,således at ressourcerne bruges på atsikre det bedst mulige indkøb i stedetfor på regelfortolkning og administrativtarbejde.De nye udbudsregler forventesat indeholde regelforenklinger,der kan gøre det lettere for bådebygherrer og rådgivere m.fl. athenholdsvis udbyde og give tilbud påbyggeprojekter. Direktiverne indeholderregelforenklinger, præciseringer ognye muligheder for f.eks. at anvendeudbudsformen konkurrenceprægetdialog. Herudover giver de nyedirektiver nye muligheder for atanvende udbudsformer, der styrkerinnovation, og for at inddrage hensyn tiltotalomkostninger.Udbudslovsudvalget skal aflevere sineanbefalinger til en ny udbudslov medio2014 med henblik på fremsættelse aflovforslag i Folketingssamlingen 2014-2015.Forstærket vejledning om udbudEn forstærket vejledningsindsats påudbudsområdet skal skabe klarhed ogsikre fokus på det gode købmandskab.I den forbindelse vil der bl.a. bliveudarbejdet en vejledning i at anvendetotalomkostningsberegninger i udbud,som forventes offentliggjort i 2014.Herudover udarbejdes der vejledningerom bl.a. dialog, konsortievenlige udbudog pointmodeller. Vejledingsindsatsener iværksat af Erhvervs- ogVækstministeriet.Kortlægning af offentlig økonomi tilkunst i det offentlige rumStatens Kunstfond yder kunstfagligrådgivning i forhold til statsligt byggeri,hvilket er fastlagt i det såkaldtekunstcirkulære. Fonden ønsker at få et

overblik over de midler, der afsættestil kunst i kraft af kunstcirkulæret,samt den offentlige økonomi til kunsti det offentlige rum, som regionerog kommuner afsætter uden at væreunderlagt kunstcirkulæret. StatensKunstfond står for kortlægningen.Arbejdsgruppe om erfaringsopsamlingfor sygehusarkitekturKulturministeriet etablerer enarbejdsgruppe med deltagelseaf Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Danske Regioner ogarkitektstandens organisationer.Det skal afklares, om der kan værebasis for at styrke og koordinereden erfaringsopsamling omsygehusbyggerierne, som finder sted ibranchen.Rådgivning om samspil mellem kunst ogarkitektur i sygehusbyggeriDer ydes kunstfaglig rådgivning tilflere sygehusbyggerier, hvor derbliver udarbejdet en kunststrategimed udgangspunkt i det specifikkebyggeprojekt. Formålet er, atkunsten tænkes ind fra starten afbyggeprojektet for at give mulighederfor bygningsintegrerede værker,hvor kunst og arkitektur indgår i etsamspil. Der publiceres kunststrategierfor det kommende sygehusbyggeriDNV Gødstrup, Bispebjerg Hospitalog Odense Universitets Hospitali foråret 2014 med henblik på atsikre videndelingen på tværs afsygehusbyggeriet. Statens Kunstfond stårfor rådgivning og publicering.Ph.d. om kunst i forbindelse med offentligtbyggeri 2014-2016Gennem støtte til forskningen påområdet ønsker Statens Kunstfond atstyrke sin position som videnscenter forproduktionen af kunst i det offentlige.Støtten finansieres bl.a. af StatensKunstfond.Kunststrategier i offentligt byggeri –tværfaglige samarbejderFormålet er at styrke inddragelsenaf flere fagligheder i f.eks.byudviklingsprojekter og anlægsarbejde.Et nyt initiativ om udarbejdelsen afen kunststrategi til Køge Kyst bliverpubliceret i begyndelsen af 2014.Kunststrategien er støttet med 300.000kr. af Statens Kunstfond. OdenseKommune afsætter 1 pct. i forbindelse

med nybyggeri og anlægsarbejde, ogStatens Kunstfond har valgt at giveyderligere støtte til realisering afto projekter i 2014 i Odense, hvorbilledkunstnere udfører projekteri forbindelse med anlægsarbejde.Ansøgningerne er indsendt til StatensKunstfond af Odense KommunesBilledkunstråd, og projekterne er støttetmed 600.000 kr. Statens Kunstfondhar en dialog med Vejdirektoratetom kommende projekter f.eks. iforbindelse med motorvejsudvidelsereller brobyggeri, hvor der vil væremulighed for at indtænke en integreretbilledkunstnerisk dimension iprojekterne.Videreudvikling af wildcardordning– fokus på vækstlaget og unge tegnestuerRegeringen vil videreudvikle deneksisterende wildcardordning, der skalanspore bygherrer til at give plads tilyngre, mindre etablerede tegnestuer ideres forskellige konkurrenceprocesser.Der vil som noget nyt blandt andetblive sat fokus på wildcardordningeni forbindelse med unge tegnestuersdeltagelse i programfasen og iinternationale besøgsprogrammer.Indsatsen er rettet mod at styrkevækstlaget i arkitektbranchen, ud fradet perspektiv, at et stærkt vækstlaggiver en stærk branche i fremtiden.Projektet er forankret i AkademiskArkitektforening og igangsættes i 2014.Danmark som et internationalt hubfor arkitektur – Bryghusprojektet sominternationalt fyrtårn for arkitektur,byggeri, byudvikling og designBryghusprojektet opføres af Realdaniapå Københavns havnefront. Byggerietskal rumme det nye Dansk ArkitekturCenter såvel som virksomheder ogorganisationer, der arbejder medarkitektur, byggeri, byudvikling ogdesign. Visionen for Bryghusprojekteter at skabe et innovationshus, hvorvirksomheder og forskere samles omat udvikle og dele viden om fremtidensbæredygtige og intelligente byer ogbyggerier; en erhvervshub, hvor fagfolkog erhvervslivet samvirker og findernye perspektiver samt en indgang tilDanmark for internationale erhvervsfolkog beslutningstagere, der vil have etindblik i den danske model, og et budpå, hvordan danske kompetencerkan bringes i spil i forhold til netopderes udfordringer. Dansk ArkitekturCenter har med støtte fra Realdania,og i samarbejde med Styrelsen for

ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE

Slotte og Kulturejendomme ogkulturinstitutionerne på og omkringSlotsholmen, iværksat et arbejde forat udvikle dette område til en samletkulturel destination på linje med f.eks.Museums Insel i Berlin eller MuseumsQvartier i Wien.Dansk deltagelse påArkitekturbiennalen i VenedigArkitekturbiennalen i Venedigvurderes at være et af de væsentligsteinternationale samlingspunkter forarkitekter og andre fagfolk samtinternational design, livsstil ogkulturpresse. Hertil kommer et stortinternationalt kulturpublikum. Dendanske pavillon har de seneste år ståetfor et stærkt nationalt bidrag, der harhaft som succeskriterier at være i topfem blandt de nationale bidrag samt enaf de mest optalte nationale pavilloner.I 2006 vandt udstillingen Co-Evolutionhovedprisen Den Gyldne Løve.Et hovedformål med dansk deltagelsepå Arkitekturbiennalen i Venedig erat promovere danske kompetencer iarkitektur og byggebranchen på deninternationale scene. Succeskriteriernemåles ift. presseomtaler (kvalitativt ogkvantitativt), hædrende omtaler ogbesøgstal. Dansk Arkitektur Center vil isamarbejde med bl.a. Statens Kunstfondog Kulturministeriet være ansvarligfor udstilling i den danske pavillon påbiennalen med det sigte, at en bredgruppe af arkitektbranchens aktøreroplever sig præsenteret i Venedig.Nordic Built 2.0I det nordiske samarbejdsprogram forinnovations- og næringspolitikken 2014-2017 er Nordic Built 2.0 ét ud af femfyrtårnsprojekter. Danmark er tovholderfor projektet. Ideen er at bygge viderepå Nordic Built, som var fyrtårnsprojekti det tidligere samarbejdsprogram for2010 – 2013 om energirenovering afbygninger. I Nordic Built er der bl.a.udviklet et ”Nordic Built Charter”og kåret vinderprojekter, der bl.a. harfået stor opmærksomhed i Kina. INordic Built 2.0 sættes særligt fokuspå bæredygtig byudvikling. Projektetvil samle en bred vifte af kompetencerinden for bæredygtig byudvikling på

tværs af de nordiske lande – f.eks.vedrørende arkitektur, byggeri, energi,miljø, trafik, it og velfærd – om atgennemføre konkrete bæredygtigebyudviklingsprojekter, som udviklernye løsninger og brander Norden påeksportmarkederne.Kompetenceudvikling påambassader – internationalkampagne om dansk arkitekturDer etableres en samarbejdsmodelfor promovering af dansk arkitekturpå ambassader og repræsentationerrundt omkring i verden. Formålet er, atmedarbejdere på danske ambassaderog repræsentationer forberedes bedretil at promovere dansk arkitekturog danske byløsninger, og samtidigfokuseres der på de tiltag og tilbud,som Eksportrådet tilbyder danskevirksomheder. Initiativet kan danneramme for branchefremstød, mødereller events rundt i verden samtmarkedsføre Danmark som en nationmed arkitektur af udsøgt kvalitet samthøj bylivskvalitet, opnået genneminnovative, bæredygtige urbaneløsninger. Dansk Arkitektur Centeretablerer modellen i samarbejde medUdenrigsministeriet/Eksportrådet ogudvalgte partnere (f.eks. Danske ARK,DANISH og Arkitektforeningen).Praktikpladser for arkitektstuderendepå danske ambassaderDet Kongelige Danske KunstakademisSkoler for Arkitektur, Design ogKonservering (KADK) arbejder sammenmed Danske Ark på at få oprettetpraktikpladser til arkitektstuderendepå danske ambassader.Red Carpet-ordningUdenrigsministeriet har lanceret RedCarpet-ordningen, der er en væsentligforenklet procedure for personer,som skal opnå visum til Danmark iforbindelse med forretningsformål.Initiativet vil gøre det lettere forarkitektvirksomheder at samarbejdemed udenlandske virksomhedergennem enklere procedurer forudveksling af medarbejdere.

Markedsføringskonsortiet DANISHog udstillingen ContemporaryDanish ArchitectureMarkedsføringskonsortietDANISH – Danish Designand Architecture Initiative vilgennemføre pressearrangementerog delegationsture for udenlandskejournalister og meningsdannere, derhar dansk arkitektur, design og modesom tema. DANISH har endvidere, isamarbejde med Udenrigsministeriet,Danske Arkitektvirksomheder ogDansk Arkitektur Center udviklet ogproduceret Contemporary DanishArchitecture, der er et digitaltudstillingskoncept, som viser godeeksempler på dansk arkitektur ogdesign, og som let kan anvendesved markedsføringsfremstød og pårepræsentationerne.Bæredygtig urbanisering i Kina – denarkitektoniske dimensionDer er etableret et netværk af regioner,kommuner, boligorganisationer ogvirksomheder, der skal fremmedanske virksomheders eksportaf varer og tjenesteydelser til dehastigt voksende kinesiske byer. Detsker gennem kontakter til kinesiskemyndigheder og med afsæt i danskedemonstrationsprojekter i kommunerog regioner. Netværket har etableret enelektronisk vidensdelingsplatform,www.dc-cooperation.dk.Endvidere udbyder netværketkompetenceudviklingstilbud ogkonferencer målrettet embedsmænd frakommuner og regioner. Endelig bistårnetværksmedlemmerne hinanden vedtilrettelæggelsen af ind- og udgåendebesøg. Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter har etableret netværket isamråd med Eksportrådet.