ERU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen foir ECOFIN-rådsmøde den 28. januar 2014, som er relevant for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 21. januar 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 76 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S).Spørgsmål nr. 76:Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødeden 28. januar 2014, som er relevant for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.Svar:På dagsordenen for ECOFIN d. 10. december 2013 haren række punkter relevans forErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, herunder implementeringen af det fællesbanktilsyn (SSM), præsentationen af det græske arbejdsprogram, opfølgning på DetEuropæiske Råd (DER) 19-20. december 2013, og forslag til direktiv vedr.betalingskonto.

Implementeringen af det fælles banktilsyn (SSM)Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes på ECOFIN at orientere om status vedr.det fælles banktilsyn. Lovgivningen blev vedtaget endeligt i november sidste år mhp.aktivering af det fælles tilsyn fra november i år.Orienteringen ventes blandt andet at vedrøre organisationen af det fælles tilsyn. Derer nu udpeget en formand for tilsynsrådet for en femårig periode (Fr. Danièle Nouy fraden franske banktilsynsmyndighed), og der ventes snart udpeget en næstformand fraECB’s direktion samt fire andre ECB-repræsentanter til tilsynsrådet, så det samledetilsynsråd (inkl. repræsentanterne fra de enkelte tilsynsmyndigheder i de deltagendelande) kan begynde arbejdet. ECB er derudover ved at ansætte personale til detfælles tilsyn.Derudover ventes orienteringen at vedrøre det igangværende ”sundhedstjek” af destørste banker, som skal gennemføres inden aktivering af det fælles tilsyn. ECBforestår gennemgangen i de deltagende lande (indtil videre kun eurolandene), mensde enkelte nationale tilsyn forestår gennemgangen i de resterende lande.Metoderne for gennemgangen drøftes fortsat bl.a. for at sikre konsistens på tværs afeuro- og ikke-eurolande. ECB ventes at komme med yderligere offentlige udmeldingerherom i den kommende tid.

forhandles færdig med EU-Parlamentet (inden valget til Parlamentet).Afvik-lingsordningens fælles afviklingsfond håndteres i en separat mellemstatslig aftale.På det finansielle område vil formandskabet derudover arbejde videre med de mangereguleringsinitiativer, herunder reglerne mod hvidvaskning af penge og en sag omregler vedr. betalingskonti, som jeg vil komme tilbage til om lidt.På det økonomiske område vil formandskabet prioritere arbejdet med udviklingen afØMU’en, herunder den sociale dimension af ØMU’en samt fremskridt på øgetforudgående (ex ante) koordination af økonomiske reformer. Hertil kommer denløbende gennemførelse af Stabilitets- og VækstpagtenHovedprioriteten på skatteområdet ventes at blive styrket automatiskinformationsudveksling, særligt enighed i Rådet om det reviderederentebeskatningsdirektiv og den kommende europæiske og globale standard forinformationsudveksling på det bredest mulige grundlag. Endelig ventes formandskabetat prioritere forslaget om et forstærket samarbejde vedrørende en afgift på finansielletransaktioner.

Opfølgning på Det Europæiske Råd (DER) 19-20. december 2013På ECOFIN vil vi kort gøre status over Vækst- og Beskæftigelsespagten.Det litauiske formandskab viste i deres statusrapport til DER i december, at det gårfremad med gennemførelsen. For eksempel er hovedparten af forslagene under aktenfor det indre marked vedtaget og EIB har sikret finansiering til nye vækstfremmendeprojekter. Rapporten viser dog også, at der fortsat er initiativer i pagten, som enten erunder behandling i Rådet eller endnu ikke gennemført, herunder den anden indremarked-pakke og det digitale indre marked.PÅ DER var der enighed om at styrke indsatsen for at komme i mål med deresterende initiativer, og DER opfordrede Rådet til løbende at følge op på pagtensgennemførelse.

Forslag til direktiv vedr. betalingskontoKommissionen fremsatte i maj sidste år forslag til et direktiv om betalingskonti.Forslaget skal sikre øget gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrerforbundet med betalingskonti, regler for flytning af betalingskonti og en ret til at opretteog anvende en basal betalingskonto for alle forbrugere i EU.Med en basal betalingskonto menes en indlånskonto, hvor der kan indsættes oghæves penge samt foretages overførsler. Der skal også kunne udføres direktedebitering, fx i Danmark via betalings-service. Der skal desuden kunne foretagesbetalingstransaktioner med kort, herunder online via fx netbank.I Rådets kompromis er retten til at åbne en basal betalingskonto blevet indskrænket.Det er således ikke, som foreslået af Kommissionen, en ret for en forbruger at kunneåbne en konto i alle EU-lande, men kun i andre lande end kundens eget, hvis kundenkan siges at have en objektiv legitim interesse i at opnå en konto. Det kan fx være i etland, hvor kunden midlertidig arbejder eller studerer.En basal betalingskonto skal være gratis eller stilles til rådighed mod et rimeligt gebyrud fra nogle nærmere fastlagte kriterier, som tager højde for nationale forhold. Detteer som minimum nationale indkomstniveauer og det gældende niveau for gebyrer forbetalingskonti i det pågældende land.

Forslaget fastsætter regler om en standardiseret liste over ydelser og gebyrer tilknyttetbetalingskonti mhp. at gøre det nemmere at sammenligne forskellige konti. Listen skaludleveres af en udbyder af betalingskonti, fx et pengeinstitut, til forbrugeren iforbindelse med oprettelse af en konto. Listen skal indeholde oplysninger ompengeinstituttets gebyrer for hver enkelt ydelse. Desuden skal der etableres et sted påinternettet til sammenligning af gebyrer.Forslaget fastlægger desuden grænser for, hvor lang tid et skifte af betalingskontimellem pengeinstitutter må tage. Rådets kompromis indebærer ift. Kommissionensforslag, at der kun fastlægges regler for skift af pengeinstitut i samme land. Behovetfor regler for grænseoverskridende skift skal i stedet undersøges nærmere. Flerelande har således bekymringer mht. de tekniske udfordringer for pengeinstitutter, ensådan mulighed potentielt vil medføre.Rådets kompromistekst indebærer, atfra en kunde beder sit nye pengeinstitut om etskifte, til skiftet fra det gamle institut er gennemført, må der maksimalt gå 13bankdage.Rådets kompromistekst indeholder desuden en valgfrihed for landene mellemadministrative og strafferetlige sanktioner, når det gælder opfyldelse af direktivetssanktionsbestemmelser.Forslaget vil indebære en skærpelse af danske regler. I Danmark har forbrugere i enårrække haft ret til en indlånskonto, dog med færre funktioner end den foreslåedebetalingskonto. Det gælder også regler om sammenlignelighed af gebyrer og regler forskifte.Regeringen kan generelt støtte Rådets kompromistekst. Regeringen læggerafgørende vægt på, at reglerne fastholder en valgfrihed mellem administrative ogstrafferetlige sanktioner.