ERU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om oversendelse af en redegørelse for de sager på ECOFIN-rådsmødet den 10. december 2013, som er relevante for udvalgets sagsområde, til økonomi- og indenrigsministeren

Svar:På dagsordenen for ECOFIN d. 10. december 2013haren række punkter relevans forErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, herunder krisehåndtering af nødlidende kredit-institutter (BRRD), indskydergarantidirektivet (DGS), fælles bankafvikling (SRM),vækstundersøgelsen, proceduren for makroøkonomiske ubalancer og ny forordningom EU’s betalingsbalancefacilitet.Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) og indskydergarantidirektivet(DGS)Formandskabet forhandler med Europa-Parlamentet om både direktivet om afviklingaf nødlidende kreditinstitutter (BRRD) og ændring af direktivet om nationale indsky-dergarantiordninger (DGS).Rådet opnåede en aftale om afviklingsdirektivet i juni i år og om indskydergarantidirek-tivet tilbage i juni 2011. Det store udestående i DGS, og grunden til det langvarigeforløb, er sammenhængen til afviklingsdirektivet og særligt spørgsmålet om, hvormange midler, der bør være i de nationale indskydergarantifonde.BRRD regulerer håndteringen af nødlidende banker via afvikling eller genopretning,når det er hensigtsmæssigt i stedet for normal konkurs. BRRD regulerer også, hvor-dan forskellige kreditorer, herunder indskydere og indskydergarantifonden, skal be-handles, når en bank afvikles. BRRD har derfor betydning for sandsynligheden for, atde nationale indskydergarantier skal bruges til dækning til indskydere i banker, derafvikles eller går konkurs.Formandskabet har ikke fremlagt noget nyt samlet kompromisforslag om de to sager,men har fremhævet de væsentligste udestående spørgsmål, som ECOFIN skal tagestilling til.Det gælder særligt målniveauet for de nationale fonde i de to forslag, dvs. hhv. denationale indskydergarantifonde (i DGS) og de nationale krisehåndteringsfonde (iBRRD).

Formandskabet forventes samlet set at lægge op til et målniveau for de nationale kri-sehåndteringsfonde i intervallet 1,0-1,5 pct. af de dækkede indskud, og et målniveaufor de nationale indskyder-garantifonde på 1,0 pct. af de dækkede indskud (dvs. i alt2-2½ pct. af de dækkede indskud).Til sammenligning indebar Rådets kompromiser et målniveau for de nationale krise-håndteringsfonde på 0,8 pct. af de dækkede indskud hhv. et målniveau for de nationa-le indskydergarantifonde på 0,5 pct. af de dækkede indskud. Europa-Parlamentetønsker et målniveau på 1,5 pct. af de dækkede indskud for både de nationale krise-håndteringsfonde og indskydergarantifonde hver især (dvs. i alt 3 pct. af de dækkedeindskud).Fra dansk side vil man i princippet kunne støtte et målniveau for de nationale krise-håndteringsfonde og de nationale indskydergarantifonde, der er højere end aftalt iRådets kompromisser, men helst så tæt på Rådets aftaler som muligt.I den forbindelse lægges dog vægt på, at midlerne i indskydergarantifondene ikke kunskal kunne aktiveres ved konkurser, men at de også skal kunne anvendes til krise-håndtering af banker. Det vil også være ønskeligt, hvis de to fonde (indskydergaranti-fond og krisehåndteringsfond) nationalt kan slås sammen til én, eller som minimumadministreres samlet, som det er tilfældet i det nuværende danske system. Formand-skabet ventes at lægge op til at imødekomme disse hensyn.Hvis indskydergarantierne i mindre grad kan bruges til krisehåndteringsformål, somsærligt Europa-Parlamentet er fortaler for, bliver indskydergarantierne til rent passivefonde, som sjældent eller aldrig bruges. Det vil have betydning for det målniveau, somvi fra dansk side vil kunne støtte for de nationale indskydergarantifonde.Det skal også tages med i betragtning, at der i regi af BRRD ventes at være enighedom at give indskydergarantifondene en præferencestilling i forhold til andre kreditorer ien bank, der afvikles. Det reducerer sandsynligheden for, at indskydergarantiernemister penge, og mindsker alt andet lige behovet for et højere målniveau, end aftalt iRådets kompromis.Hvad angår BRRD i øvrigt, ønsker EP at landene i systemiske kriser kan bruge ”stats-lige stabiliseringsværktøjer”, fx statslige kapitalindskud eller nationalisering af institut-ter. I Rådets kompromis er rekapitaliseringer af nødlidende banker kun en mulighed iekstraordinære situationer, og først når der er gennemført bail-in af mindst 8 pct. afpassiverne i banken (alternativt bail-in af passiver svarende til 20 pct. af de risikovæg-tede aktiver, når visse betingelser er opfyldt). Rådets kompromis skelner ikke mellemsystemiske og ikke-systemiske kriser. Formandskabet vil muligvis foreslå et kompro-mis, hvor der gælder mere lempelige regler i systemiske kriser, men hvor det vil væreop til fx Rådet at beslutte, om der er tale om en systemisk krise.Fra dansk side er vi grundlæggende imod sådanne opblødninger af hovedprincippetom bail-in, hvor ejere og usikrede kreditorer – og ikke de offentlige finanser – bæreromkostningerne ved nødlidende banker. Et evt. kompromis skal som minimum sikre,at bail-in er hovedreglen og skal bruges i videst muligt omfang i alle tilfælde.Mht. datoen for implementering af bail-in siger Rådets aftale, at bail-in først skal trædei kraft i 2018 i stedet for 2015 som resten af direktivet. EP har foreslået implemente-ring af bail-in fra 2016. Fra dansk side har vi hele tiden arbejdet for, at bail-in skal træ-de i kraft så tidligt som muligt, og gerne helst fra 2015. Dette vil skabe klarhed hurtigstmuligt og skabe de rette incitamenter i systemet.

Fælles bankafvikling (SRM)Sagen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) er igen på dagsordenen. Målet erenighed om sagen i Rådet i år og en aftale med Europa-Parlamentet inden EP-valget imaj.Der er fortsat udeståender, herunder hvordan der skal træffes beslutninger (inklusiven evt. involvering af Rådet) samt finansieringen, dvs. spørgsmålet om en fælles afvik-lingsfond eller et system af nationale afviklingsfonde, backstop og om hvornår regler-ne om ”bail-in” skal træde i kraft. Enkelte lande problematiserer fortsat forslagetshjemmel. Forhandlingerne fokuserer dog fortsat på løsninger inden for rammerne iKommissionens forslag og dets hjemmel.Den præcise model for beslutningstagning i afviklingsmekanismen diskuteres fortsat.Indtil videre opereres med, at krisehåndterings-beslutninger for konkrete institutterforberedes af Afviklingsinstansen i et ”eksekutivformat”. Det består af fire faste eks-pert-medlemmer og en fast formand samt repræsentanter for myndighederne fra detpågældende instituts hjemland og eventuelle værtslande. Hvis der ikke kan opnåskonsensus i denne kreds, kan de fire faste medlemmer og formanden træffe beslut-ning ved simpelt flertal.Nogle af eksekutivformatets beslutninger, fx om lån til og fra fonden, vil dog kunneafvises af Afviklingsinstansens ”plenarformat”, hvor alle deltagende landes afviklings-myndigheder er repræsenteret. Der kan evt. blive justeret i, hvilke beslutninger, derskal godkendes i hhv. eksekutivformatet og plenarformatet.Der er i alle tilfælde juridiske grænser for Afviklingsinstansens beføjelser, og derforbehov for, at en ”rigtig” EU-institution træffer de endelige beslutninger på basis af Af-viklingsinstansens indstilling.I lyset af enkelte landes forbehold mht. at give Kommissionen for store beføjelser vilRådet muligvis kunne få en rolle i visse beslutninger. Den nærmere model udestår.Enkelte lande ønsker en egentlig afgrænsning af anvendelsesområdet, så den fællesAfviklingsmekanisme alene omfatter de største institutter, mens mindre institutterhåndteres nationalt. Siden seneste ECOFIN har formandskabet som kompromis juste-ret på den praktiske arbejdsdeling mellem den fælles Afviklingsinstans og de nationaleafviklingsmyndigheder i konkrete krisehåndteringsbeslutninger, men uden at ændre pådet formelle anvendelsesområde. Formandskabet arbejder med en praktisk arbejds-deling mellem centralt og nationalt niveau, hvor alle institutter i de deltagende landefortsat er omfattet, men hvor planlægning af krisehåndtering af de mindste institutterhåndteres af nationale afviklingsmyndigheder inden for fælles rammer.Det vil svare bedre til arbejdsdelingen i det fælles tilsyn (SSM), hvor alle institutter eromfattet, men hvor ECB i praksis fører tilsyn med de største institutter (130-150 insti-tutter), mens de nationale tilsyn tager sig af mindre institutter inden for fælles rammer.Mht. finansieringen forventes formandskabet at fastholde forslaget om én fælles sek-torfinansieret afviklingsfond snarere end et system af nationale fonde. Det er muligt, atder lettere kan opnås en enighed om én fond, hvis der som led i det samlede kom-promis kan opnås enighed om at fremrykke datoen for bail-in fra 2018 til 2015 (ellerevt. til 2016 som foreslået af Europa-Parlamentet i regi af BRRD). Der synes at væreflere lande end tidligere, der vil kunne støtte tidligere bail-in.Endelig er spørgsmålet om en fælles offentlig backstop – dvs. en mekanisme, som isidste ende kan træde til med offentlige garantier eller lignende på midlertidig basis,hvis fx bail-in og afviklings-fonden ikke kan sikre tilstrækkelige midler – fortsat et ude-stående. Backstop er ikke en del af selve SRM-forslaget og den konkrete konstruktionvil først kunne afklares efter årsskiftet. Der vil evt. kunne opnås enighed om nogle

overordnede principper for en sådan backstop, som muligvis skal drøftes på ECOFIN10. december.Fra dansk side indgår vi fortsat konstruktivt og aktivt i forhandlingerne for at sikre ensund og effektiv afviklingsmekanisme. Det er vigtigt for økonomisk og finansiel stabili-tet i EU og Danmark, uanset dansk deltagelse, som vi først kan tage stilling til senere.Regeringen arbejder fortsat for at sikre, at ikke-eurolande kan deltage på lige vilkårmed eurolandene.Regeringen lægger desuden stor vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang kan tageshensyn til dansk realkredit i SRM. Det gælder særligt Afviklingsmyndighedens fastsæt-telse af krav vedr. bail-in-relevant kapital og gæld (det såkaldte MREL-krav). Når Af-viklings-instansen fastsætter det konkrete krav til de enkelte realkreditinstitutter, børder således eksplicit tages hensyn til det danske real-kreditsystems egenskaber. Derarbejdes fortsat med det spørgsmål.Vækst-undersøgelsenVækstundersøgelsen udgør startskuddet for det europæiske semester i 2014 og op-stiller en række generelle anbefalinger mhp. at håndtere EU-landenes overordnedeudfordringer.Der lægges op til at fastholde de seneste års hovedprioriteter, dvs. 1) vækstfremmen-de konsolidering, 2) sikring af normale lånemuligheder for virksomhederne, 3) vækstog konkurrenceevne, 4) ledighed og sociale konsekvenser af krisen, og 5) offentligmodernisering.Regeringen støtter vækstundersøgelsens overordnede prioriteter, der går hånd i håndmed regeringens politik. EU-landene bør holde fast i en ambitiøs reform- og konsoli-deringsdagsorden, differentieret på tværs af landene i lyset af deres respektive udfor-dringer. Det er afgørende for at understøtte en fortsat stabilisering efter den mestakutte gældskrise og sikre grundlaget for opsvinget, og for at styrke det fremadrettedevækstpotentiale og en varig jobskabelse.ECOFIN skal drøfte vækstundersøgelsen på det kommende rådsmøde og vendertilbage til sagen i foråret, hvor ECOFIN forbereder forårstopmødet i Det EuropæiskeRåd.Makroubalance-rapportenKommissionens scoreboardrapport indleder makroubalance-proceduren. Rapportenlægger op til dybdegående analyser af 16 lande, heriblandt Danmark. Kommissionenvurderer, at disse lande potentielt har ubalancer. Der er sket fremskridt i EU-landenemht. at korrigere ubalancer, bl.a. som følge af reformer, men der er fortsat er udfor-dringer. Høj gældssætning og landenes betalingsbalance- og konkurrenceevnepositi-oner er gennemgående udfordringer for mange lande.Hvad angår Danmark peger Kommissionen igen på konkurrenceevnen og den privatebruttogæld som mulige ubalancer. Kommissionen peger på, at der generelt er sketforbedringer på begge områder, men at det er nyttigt at se nærmere på udfordringernei en ny analyse.ECOFIN skal drøfte sagen og input til Kommissionens videre analyser af de 16 lande.Analyserne ventes at foreligge i foråret, hvor ECOFIN vil vende tilbage til sagen.Regeringen lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af reglerne idet økonomiske samarbejde i EU. Regeringen er indforstået med nærmere analyser

af Danmarks udfordringer. Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevne-udfordring, og det er ambitionen at styrke konkurrenceevnen, fx gennem højere pro-duktivitet. Regeringen er enig i, at den private bruttogæld steg væsentligt i årene indenkrisen. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del af tilpasningen i den privategældssætning. Gælden modsvares af store formuer i form af boliger, finansiel opspa-ring og pensionsordninger. Regeringen har taget tiltag, som skal styrke stabiliteten påboligmarkedet og i det finansielle system.Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitetECOFIN skal behandle et kompromisforslag til en ny forordning om EU’s facilitet forbetalingsbalanceassistance. Faciliteten sigter på at lette ekstern finansiering i ikke-eurolande, der har betalings-balancevanskeligheder. Det er uklart, hvornår der vilkunne opnås enighed om forslaget.Forslaget indebærer bl.a., at ikke-eurolande med behov for finansiel assistance givesadgang til finansielle faciliteter, der svarer til dem, som er tilgængelige for eurolandemed behov for finansiel assistance. Det er fx forebyggende kreditfaciliteter. Kommissi-onen har efter fremsættelsen af sit forslag foreslået, at betalingsbalancefacilitetenogså skal kunne yde lån til brug for rekapitalisering af nødlidende finansielle institutio-ner i et ikke-euroland. Forslaget ændrer ikke på betalingsbalancefacilitetens overord-nede beløbsramme, som fortsat vil være begrænset til i alt 50 mia. euro.Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-promisforslaget præciserer, at lån til rekapitalisering af finansielle institutioner kun eren mulighed, såfremt problemer i den finansielle sektor giver anledning til betalingsba-lanceproblemer. Ifølge kompromisforslaget kan landene vælge, at de økonomiske ogpolitiske betingelser, der er forbundet med assistancen, primært skal fokusere på denfinansielle sektor, hvis et betalingsbalanceproblem skyldes problemer i den finansiellesektor.Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. Regeringen støtter, at lån til et ikke-euroland mhp. rekapitalisering af banker er en mulighed, såfremt problemer i den fi-nansielle sektor giver anledning til uholdbare betalingsbalanceproblemer.