Besvarelse af spørgsmål 43 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 22. november 2013 efter ønske fra Preben Bang

Henriksen (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes med henvisning til følgende artikler i Nordjyske Stift-stidende: den 16. november 2013: ”EBH-oprydder raser over sparekasse-fusion”, den 17. november 2013: ”Fusionsbanker afviser skarp kritik” ogden 21. november 2013: ”Sparekassefusion ligner tyveri ved højlys dag”kommentere den fremgangsmåde, der i henholdt til artiklerne er skitseretfor en fusion af de to pengeinstitutter. Specielt ønskes ministerens kom-mentarer til, om der, som udtalt i en af artiklerne, er tale om en fusions-model, der er i strid med de forudsætninger, der er lagt til grund i forbin-delse med vedtagelsen af lovgivningen for fusion af pengeinstitutter.Endelig ønskes oplyst, om anvendelsen af den for fusionen påtænkte mo-del (”indkapslingsmodellen”), bliver ensbetydende med, at nogen hervedbliver begunstiget i urimeligt eller uforudset omfang, jf.. ordet ”tyveri”.

Svar:

I 2012 vedtog Folketinget en ændring af lov om finansiel virksomhed, derhavde til formål at lette adgangen for sparekasser til at fusionere. Derblev dermed åbnet op for direkte fusion både mellem sparekasser og ak-tieselskaber og sparekasser imellem. På den baggrund er der nu udstedttre bekendtgørelser, der nærmere regulerer, hvordan de forskellige sel-skabsformer kan fusionere. Senest bekendtgørelse om fusion af en spare-kasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirk-somhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.Bekendtgørelsen indebærer, at en fusion kan ske direkte frem for, at spa-rekassen efter omdannelsesreglerne først skal omdanne sig til et aktiesel-skab for derefter at fusionere med et andet aktieselskab. Med bekendtgø-relsen gøres fusionsprocessen lettere og sparer de fusionerende parter foren række omkostninger.For så vidt angår modellerne for fusionerne, som er skitseret i angivneartikler, er disse indeholdt i bekendtgørelsen, men modellerne svarer nøj-agtig til modeller indeholdt i omdannelsesreglerne, der blev vedtaget afFolketinget 1988. Omdannelsesreglerne gav sparekasser mulighed for atomdanne sig til et aktieselskab. Reglerne angiver to forskellige modellerfor håndtering af den opsparede reserve i det nye aktieselskab.En sparekasse er en selvejede institution, og sparekassens opsparede

overskud – den opsparede reserve – ejes derfor ikke af nogen, hverkensparekassens garanter, indskydere eller andre. I forbindelse med omdan-nelse til et aktieselskab skal sparekassens repræsentantskab derfor tagestilling til, hvad der skal ske med den opsparede reserve.Ved omdannelse af sparekasser til et aktieselskab kan der vælges entenfondsmodellen eller den såkaldte indkapslingsmodel. Vedfondsmodellenoprettes en fond, hvortil den opsparede reserve overføres. Sparekassefon-den får andel i ejerskabet af det nye aktieselskab ved at få tilført aktier iaktieselskabet. Vedindkapslingsmodellenindkapsles den opsparede re-serve på det fortsættende pengeinstituts balance som en del af egenkapita-len, da der netop ikke må være nogen aktionærer, som får ejerskab overdenne del af egenkapitalen. I tilfælde af, at aktieselskabet ophører sompengeinstitut, kan der ikke ske udlodning til aktionærerne af den indkaps-lede reserve. Den skal i stedet anvendes til almennyttige og velgørendeformål. Det er et krav i loven.I begge modeller anvendes den opsparede reserve endvidere fortsat tilpengeinstitutdrift, som reserven også har været optjent til i sparekassen.Reservernes anvendelsesformål til pengeinstitutdrift er således ikke an-derledes, end hvis sparekassen ikke lod sig omdanne.Sparekassen Himmerland A/S og Sparekassen Hobro har offentliggjort, atde ønsker at fusionere under navnet Jutlander Bank A/S efter reglerne ibekendtgørelsen. Parterne ønsker bl.a. at indkapsle en del af den opspare-de reserve på en bunden og indkapslet reserve på Jutlander Bank A/S’sbalance. En anden del af reserven omdannes til aktier i den fusionerendebank og placeres i en særskilt fond. Dette er således i overensstemmelsemed principperne for omdannelse som vedtaget i 1988.For så vidt angår henvisningen til artiklen af 21. november 2013, frem-hæves det at der sker overdragelsen af Sparekassen Hobros reserver til en”særlig egenkapital”, der har til hensigt at øge værdien af aktierne i detfortsættende institut og dermed sikre en højere værdi af de aktier somgarantbeviserne i ophørende institut skal konverteres til. Når reserven erbundet, kan den som nævnt bl.a. ikke anvendes til udlodning til aktionæ-rerne i sparekasseaktieselskabet, og aktionærerne får derfor ikke ejerskabtil reserven. Anvendelsesområdet for reserven er dog ikke ændret i for-bindelse med fusionen, dvs. den bundne reserve efter reglerne vil kunneanvendes til pengeinstitutvirksomhed fremadrettet, således at den bundnesparekassereserve hæfter for underskud, når de frie reserver i aktieselska-bet er opbrugt. Dog er den indkapslede reserve lovgivningsmæssigt sikreten årlig forrentning, jf. bekendtgørelse om en referencerente.Først ved et ophør af pengeinstitutvirksomheden anvendes reserverne tilalmennyttige eller velgørende formål. Dette formål er fastsat ved lov.Den konkrete udmøntning af de almennyttige og velgørende formål fast-sættes i forbindelse med fusionen.

Det bemærkes afslutningsvis, at der er valgt en omdannelse efter den fi-nansielle lovgivnings ”indkapslingsmodel”. Det betyder bl.a. at den ophø-rende sparekasses opsparede reserve er bundet, og derved ikke kan an-vendes til udlodning til aktionærerne i sparekasseaktieselskabet. Aktio-nærerne får derfor ikke ejerskab til den indkapslede reserve, der hellerikke kan fordeles som en personlig gevinst til garanter eller aktionærer, ifusionen mellem Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland A/S.Derudover får garanterne i Sparekassen Hobro ombyttet deres garantkapi-tal til aktier, der er prissat på markedsvilkår.Fusionen skal vedtages på generalforsamlingen i Sparekassen Himmer-land A/S og af repræsentantskabet i Sparekassen Hobro, som forventesafholdt i begyndelsen af januar 2014.