Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1406675_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
2014 - 19608
Doknr.
172636
Dato
08-10-2014
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 30. september 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 427 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 427:
Ministeren bedes redegøre for de for udvalget relevante dagsordenspunkter på råds-
mødet (økonomi og finans) den 14. oktober 2014.
Svar:
På dagsordenen for ECOFIN d. 14. oktober 2014 vurderes tre punkter af relevans for
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget: Tiltag til fremme af investeringer i EU, forsk-
ning og innovation som kilde til fornyet vækst samt kreditinstitutters bidrag til afvik-
lingsfonde.
Tiltag til fremme af investeringer
ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Investeringerne har
ligget relativt lavt i de senere år efter krisen. Arbejdet med at fremme investeringerne
ventes at være et fokusområde i EU. Den kommende formand for EU-Kommissionen
har meldt ud, at det vil være en topprioritet for den nye Kommission at fremme inve-
steringerne.
Det blev på uformelt ECOFIN i september besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter for landene, Kommissionen og Den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB). Arbejdsgruppen skal inden årets udgang komme med forslag til,
hvordan investeringerne i EU konkret kan styrkes. ECOFIN ventes at vedtage konklu-
sioner om retningen for det videre arbejde med investeringer. ECOFIN vender tilbage
til sagen, når arbejdsgruppen er kommet med sine forslag, og der skal udarbejdes en
endelig rapport til Det Europæiske Råd i december.
Regeringen støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringerne. Det kan være
relevant at tage initiativer på EU-niveau, men meget vil fortsat være op til landene
selv. Vi kan fra dansk side generelt støtte udkastet til konklusioner.
Overordnet er det afgørende for at styrke investeringerne, at der holdes fast i en sund
økonomisk politik, der understøtter lave og stabile renter. Fremme af investeringer
handler derudover i høj grad om at prioritere de begrænsede offentlige ressourcer i
landene, ligesom det handler om prioritering ift. EU’s budget. Det handler også om at
gennemføre reformer og skabe de rette rammebetingelser, der kan stimulere og mobi-
lisere private investeringer.
Forskning og innovation
ECOFIN skal drøfte Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde
til fornyet vækst. Et centralt budskab i meddelelsen er, at medlemslandene bør priori-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406675_0002.png
tere vækstvenlige udgifter til forskning og innovation kombineret med reformer, der
øger kvaliteten og afkastet af de offentlige investeringer.
Meddelelsen er et relevant input til den bredere diskussion om, hvordan man sikrer
maksimal effekt af de offentlige udgifter og at landene hver især får gennemført struk-
turelle reformer.
Regeringen er enig i, at der er behov for generelt at skabe bedre rammebetingelser for
private investeringer samt højere kvalitet i de offentlige investeringer i forskning og
innovation, bl.a. gennem reformer, der sikrer mere effektive forsknings- og innovati-
onssystemer på nationalt niveau. Rammebetingelserne for forskning og innovation
kan også styrkes gennem videreudvikling af det indre marked, et øget fokus på ud-
dannelse og modernisering af den offentlige sektor.
Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde
Der skal fastsættes regler for bankers bidrag til de nye afviklingsfonde. Finansielle
institutter i lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde skal bidrage til en fælles
afviklingsfond, mens institutter i lande udenfor skal bidrage til nationale fonde. Der
sigtes efter ensartede bidrag inden for og uden for banksamarbejdet, så der skabes
lige konkurrencevilkår.
Kommissionen udfærdiger reglerne med bistand fra medlemslandenes eksperter.
ECOFIN vil drøfte status, men der foreligger endnu ikke et konkret, samlet forslag fra
Kommissionen.
Bankerne skal bidrage ud fra deres andel af alle de bidragspligtige bankers samlede
passiver. Hver banks bidrag risikojusteres, så relativt risikable banker betaler mere
end mindre risikable banker af samme størrelse. Den konkrete model drøftes fortsat.
De mindste banker skal bidrage med et lavere, fast årligt gebyr. Der forventes en ska-
la med seks trin for de små banker afhængigt af størrelse. 70 pct. af de danske pen-
geinstitutter ventes at falde under kategorien små banker.
Fra dansk side er der særlig fokus på realkreditinstitutternes bidrag. Der blev i afvik-
lingsreglerne fundet en særlig model, hvor de ikke kan pålægges ekstra krav om bail-
in-relevant kapital og gæld, men til gengæld heller ikke har adgang til kapitalindskud
fra fonden, hvis de bliver nødlidende. De vil imidlertid kunne modtage likviditet og ga-
rantier fra fonden. Regeringen er i tæt dialog med Kommissionen for at sikre, at real-
kreditinstitutterne betaler et rimeligt bidrag til fonden, der afspejler disse særlige for-
hold.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2