ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 415 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 16. september 2014 efter ønske fra Hans Chri-
stian Thoning (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for udenlandske erfaringer med at udarbejde
en samlet standard og certificeringsordning for hele turistsektoren dæk-
kende både det offentlige og turisterhvervet.
Svar:
Som led i forarbejdet til vækstplanen for dansk turisme er der set på, hvad
der findes af udenlandske erfaringer med standarder og mærkningsord-
ninger for turistsektoren.
I andre lande arbejdes der også med at udvikle standarder og mærknings-
ordninger for turistsektoren. Dansk Standard har indtil videre identificeret
ca. 100 relevante internationale standarder med indhold, der kan være
relevant for den kommende standard for dansk kvalitetsturisme.
De fleste standarder og ordninger, der er identificeret har det kendetegn,
at de typisk bygger på en kvantitativ vurdering af service og kvalitet, og
ofte inden for en given branche. Eksempelvis hotellernes stjernemærk-
ningsordning, der fx indeholder krav om antallet af stikkontakter på et
hotelværelse.
I Skotland anvendes fx en mærkningsordning, der er det tætteste eksem-
pel på formen for den påtænkte kommende standard for dansk kvalitetstu-
risme. Den skotske ordning inkluderer visse kvalitative krav, fx at aktøren
aktivt forsøger at forøge turistens oplevelse. Denne ordning blev etableret
omkring 1989 og er meget udbredt i Skotland.
Af øvrige udenlandske erfaringer med standarder og ordninger har Dansk
Standard bl.a. indhentet erfaringer fra Frankrig, Tyskland, Brasilien og
Portugal.
Erfaringerne fra udlandet viser bl.a. at landenes størrelse, turismeerhver-
vets omfang samt den statslige involvering har indflydelse på de nationale
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk